Pionerfeministen indtager verden

Else Marie Pade har endelig i en alder af 90 fået en velfortjent retrospektiv genudgivelse på internationalt – og nyrestaureret – plan. Informations musikredaktør forsøger at fatte og favne hendes ånd og opfindsomhed
I dag står Else Marie Pade som et kvinde- og musikerikon, som en frygtløs pioner i såvel national som international musikhistorie. I dag er hun 90 år, men hendes værk larmer stadig lige frydefuldt, fra sit udspring i tidlig elektronisk musikhistorie og helt herop i nutiden.

I dag står Else Marie Pade som et kvinde- og musikerikon, som en frygtløs pioner i såvel national som international musikhistorie. I dag er hun 90 år, men hendes værk larmer stadig lige frydefuldt, fra sit udspring i tidlig elektronisk musikhistorie og helt herop i nutiden.

Liv Høybye
1. april 2015

I sin hyldest til Else Marie Pade skriver den svenske kunstner og musiker Carl Michael Von Hausswolff, at denne danske elektroniske pioner er en af de uopdagede store komponister, som er dukket frem af det, han beskriver som et bjerg ved navn »History of Recorded Composed Music«.

Det krævede i hvert fald dynamit at få hende gravet frem af musikkens stolte bjerg. Først i 2001 dukkede hun frem fra under glemselens klippeformationer. Genopdaget i foråret 2001 med Ingeborg Okkels og Henrik Marstals artikel »Else Marie Pade – Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel« i Dansk Musik Tidsskrift. Året efter remixes hun af en yngre generation på albummet 7 Cirkler: 5 remix af Else Marie Pades værk (Resonance), og i 2003 får hun De Danske Musikkritikeres hæderspris, Steppeulven.

Genoprejsningen er i mellemtiden blevet international. I august 2013 var der et stort portræt i det internationalt anerkendte og dybt seriøse musikmagasin The Wire. Og Michael Von Hausswolffs hyldest står inde i coveret til den første internationale udgivelse af Else Marie Pades værk, det tredobbelte vinylalbum eller den dobbelte cd eller – sagt på en anden måde – den frydefulde kunstneriske kæberasler, der er blevet døbt Electronic Works 1958-1995.

Det er en udgivelse, der placerer vores komponist i den internationale kanon. Selskabet bag udgivelsen – der har lydkunstneren og Else Marie Pades tidligere samarbejdspartner Jacob Kirkegaard som ankermand – har tidligere udgivet vigtige værker af andre kvindelige elektroniske komponister som Eliane Radigue og Pauline Oliveros, lige som de også har udgivet musik fra så bemærkelsesværdige navne som Damo Suzuki, John Oswald og Scientist. Electronic Works 1958-1995 samler Pades elektroniske værker i mere eller mindre omvendt kronologisk rækkefølge, og Faust Suite fra 1962 udgives endda for første gang i sin fulde udstrækning. Så glæder vi os bare til, at hendes konkretmusikalske værker – ikke mindst Danmarks første af slagsen Symphonie Magnétophonique fra 1958 – får en tilsvarende behandling.

Bobler og brister i sinustoner

Lad os lytte for en stund. Indspilningerne, der er fra 1950’erne, 1960’erne og 1990’erne, er blevet remastereret og for de tidligste årtier også grundigt renset for båndstøj (spolebånd var indspilningsmediet dengang). Man kan stadig høre oscillatorernes egen støj, men sådan var maskinellets begrænsninger nu engang dengang.

Altså er der blevet forsøgt restaureret så tæt på, hvordan det lød dengang, da Pade og teknikerne på DR skabte musikhistorie. Og ud kommer lydverdener så fulde af fantastisk digtede elementer, der trods deres primitive kvalitet er fulde af eventyrlig forestillingskraft. Det er en elektronisk animisme, der gør de syntetiske klange til væsener i Pades fortællinger. En synæstetisk rigdom, en fornemmelse af rum eller scener, der åbner sig og befolkes af de særeste og de smukkeste eksistenser. Det er ikke De Fire Årstider, det her, for klangene er helt evident elektroniske, og de dirrer i dronende, ofte hårde, næsten metalliske former og klangfarver.

Men allerede helt i begyndelsen af hendes værk er der også en stærk tonal bevidsthed, allerede på Danmarks første rent elektroniske værk, Syv cirkler fra 1958. Og der er for eksempel en boblende fornemmelse af ouverture over begyndelsen på Glasperlespil I fra 1958. Af at vi ser, undskyld, hører verden vågne, naturen åbne sig og alt begynde at boble og briste i farverige sinustoner.

Det er forunderligt at skride igennem Pades værk så sammenhængende. Ikke mindst når det tidlige høres i kontrast til det 33 år senere Illustrationer fra 1995, hvor Pade sammen med DR’s Henrik Stibolt samplede fra sine tidligere værker og skabte noget langt mere fintsnittet detaljeret. Da værket overleveredes til Statsbiblioteket i Aarhus i 2003, stod der i Pades værknote: »Som titlen siger, kan de anvendes som illustration af et eller andet, de kan også stå mediterende alene.« Begge dele kan ses som sandt for hele hendes værk.

Fangenskabet har været definerende for hendes musikalske væsen. De første 13 år af hendes liv stod i sygelejets tegn under en tilbagevendende nyrebækkenbetændelse. Når moderen tog hendes temperatur, så sang hun for Else Marie. I dur, så lå hun pænt stille. I mol, så græd hun.

Men det var nu virkelighedens lyde, der blev hendes nye musik, som hun lå der i sengen og opfattede alt omkring sig med forhøjede sanser. De blev til komponenter i hendes eventyr og fantasilandskaber. Konkretmusik. Men også for mennesket ukendte klange svirrede rundt i hendes personlige musik, og dem skulle hun først høre uden for sit eget hoved mange år senere, i den elektroniske musik.

Men først kom Anden Verdenskrig. Som 16-årig blev hun modstandskvinde. I september 1944 blev hun arresteret af Gestapo og indsat i Århus Arrest, og i oktober samme år interneret i Frøslevlejren indtil befrielsen.

Det var i Århus Arrest – igen i fangenskab – at hun på dagen for tyskernes fængsling af dansk politi, opfyldt af dødsangst havde et syn.

»Jeg fik øje på en stjerne i mit gittervindue og tænkte: ’Nå nej, jeg er ikke alene. Stjernerne er der, englene er der og så videre’. Det var lige som om rummet var fyldt med lys, og jeg følte mig tryg og rolig og tænkte: ’Hvis jeg overlever det her, så vil jeg beskæftige mig med musik resten af mine dage’.«

Sådan fortalte hun mig historien om sin endelige musikalske vækkelse, da jeg interviewede hende i hendes hjem i november 2004.

Modstandskvinde og ikon

Heltemod = Else Marie Pade. Ikke kun som ung modstandskvinde var hun en fighter, men også som elektronisk pioner i et stokkonservativt dansk musikmiljø tog hun kampene. »Der var nogen overskrifter, der var mildest talt under bæltestedet. ’Det rene pling’ og jeg ved ikke hvad,« fortalte hun mig i 2004. »Vi havde nogle paneldiskussioner, hvor det blev sagt, at det ikke var musik og slet slet ikke kunst. Og så sagde jeg: ’Dertil vil jeg svare, at når menneskeheden har kunnet korsfæste Jesus Kristus, kaste Mozart i en fattigmandsgrav og kalde Beethovens sene strygekvartetter for gale, så giver jeg ikke noget for samtidens dom’.«

Så blev der slukket for mikrofonerne og udsendt pausemusik af Schubert.

Kampgejsten ebbede dog ud. Til sidst stoppede bevillingerne til elektronisk musikudstyr, og dermed sakkede Pade og DR håbløst bagefter udlandet. Opgivelsen skyldtes sikkert også andre faktorer, for i 1976 trak hun sig definitivt tilbage fra arbejdsmarkedet med diagnosen KZ-syndrom.

I dag står Else Marie Pade som et kvinde- og musikerikon, som en frygtløs pioner i såvel national som international musikhistorie. Som et korrektiv til vores hysteriske angst for samtidens dom. Den har været fejlagtig, og det vil den være igen og igen.

Else Marie Pade fyldte 90 år den 2. december. Hun lever et stille og tilbagetrukket liv på et plejehjem i Nordsjælland. Men hendes værk larmer stadig lige frydefuldt, fra sit udspring i tidlig elektronisk musikhistorie og helt herop i nutiden.

Else Marie Pade: ’Electronic Works 1958-1995’ (IMPREC) www.importantrecords.com

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Hansen

Hvorfor handler halvdelen af Informations artikler om feminisme? Hvorfor så mange? Der sker så mange ting i verden, men Informations dækning af emner i vores verden er af et umådeligt ringe omfang. Det er jo altid de samme 4-5 emner, Information skriver om. Jeg vil gerne opfordre Information til at tage fat på nogle andre og flere emner, end de sædvanlige. Bliver altså som at lytte til en LP med ridse i. Nyt stof, ny tænkemåde, nye vinkler, tak!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ellen Rasmussen

Hm, jeg har aldrig tænkt på Pade som feminist. Hun er en kvinde, der i den grad har været pioner inden for sit område, og hun har kæmpet med alt det kvindelige pionerer kæmper med, nemlig fordomme, at man skal være dygtigere end mænd for at blive accepteret, lavt selvværd pga. ovenstående ect. Men først og fremmest har hun bare BRÆNDT FOR MUSIKKEN, for sit særlige udtryk. Hun fortjener al den hæder, hun kan nå at få. Jeg synes faktisk, at det er ærgerligt, at overskriften skygger for musikken!
Ellen Birgitte Rasmussen, komponist (og kvinde)

Brugerbillede for jørn andersen

........og så har hun medbragt sit gamle Lyrec båndmaskinesæt på plejehjemmet , som også var mit arbejdsredskab en stor del af min tid i Danmarks Radio og nostalgien ligger og lurer ,jeg er nemlig også lige kommet ud af det W.C. som gør 'en 70 år gammel sådan lige pludselig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Nogle trænger til at få gjort klart hvad en feminist er :
Feminisme er ideen om kvindekønnets besluttende og udøvende dominans. At kvindelige beslutninger og implikationer pr. definition befordrer 'civilisationen' bedre end mandlige.
At kvinders stemmer kunne tælle lidt ekstra end mænds ved valg, f.eks. er en naturlig feministisk tanke, men har intet med ligestilling at gøre. For nu at skære det ud i pap for alle de tosser der tror de er feminister fordi de går ind for 'ligestilling', er kvinder eller tror de kan score sådanne ved at besværge sig det.
Else Marie Pade er i øvrigt, såvidt vides, katolik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Det er jo det, jeg mener, Odd: hvori skulle behovet være for at arbejde for kvinders ligestilling i et samfund, hvor manden åbenlyst er undertrykt og diskrimineret på baggrund af sit køn alene? Hvorfor begynder Information ikke at skrive artikler om mandens undertrykkelse og kvinders hetz mod mænd? Jeg ser ikke, der er behov for ovenstående artikler, derimod ser jeg et behov for artikler om ligestilling for mænd.

anbefalede denne kommentar