Læsetid: 6 min.

Er det slut med knækkede søjler?

Skal bygningerne fremstå, som de oprindeligt var tænkt, eller skal vores arkitektoniske fortidslevn afspejle den tid, der er gået? Diskussionen raser i Frankrig om restaureringen af domkirken i Chartres, der vil blive ført tilbage til det udtryk, som den havde i 1220’erne
Beslutningen om at føre domkirken i Chartres tilbage sit oprindelige udseende har skabt voldsom debat.

Beslutningen om at føre domkirken i Chartres tilbage sit oprindelige udseende har skabt voldsom debat.

Iberfoto

4. marts 2015

Ordet gotik vækker forestillinger om dystre krypter, sodede vokslys og mørke kirkehvælvinger. Et af kroneksemplerne på perioden, som vi kender den, har været domkirken i Chartres 80 kilometer sydvest for Paris. Men præcis som vi for nylig har været tvungne til at indse, at de stilfulde hvide romerske og græske statuer faktisk var malet i alverdens farver, har nye fund afsløret en ganske anden gotisk æstetik under århundreders støv og snavs.

I slutningen af 1970’erne fandt man for første gang spæde spor af malingrester på væggene i domkirken, og et efterfølgende omfattende arbejde løftede sløret for et par overraskelser om kirkens originale udseende: Væggene har været malet i milde pastelfarver, søjlerne har båret falsk marmorering, og murværket var dækket af udsmykning, der skulle foregive, at murstenene var mindre, end de var. Og ikke nok med det: Kirken var badet i lys. Forestil dig alle væggene i Notre Dame i Paris malet i æggeskal, og du har et indtryk af, hvilken drastisk ændring det er for bygningens udtryk.

I 2009 besluttede den franske stat, at fundene skulle ligge til grund for en komplet restaurering af domkirken. Det skulle vise sig at blive en kontroversiel beslutning.

’En skandale!’

Debatten om Chartres tog fart, da kunstkritikeren Alexander Gorlin til Huffington Post udtalte, at kirken var »i livsfare«, mens den amerikanske kunsthistoriker Martin Filler kaldte restaureringen »en skandale« i The New York Review of Books. Filler begræder tabet af minderne fra sin første tur til domkirken i 1970’erne; hvordan vinduerne klart stod frem i kontrast til de mørke vægge, kun sparsomt oplyst af kærter. Videre kritiserer han den »tåbelige idé«, at vi nogensinde ville kunne bringe noget tilbage til sin tidligere tilstand, og anfører, at det eneste man opnår ved restaurering er, at »autentiske klenodier fremstår som fake. Uden synlige tegn på ældning mister artefakter deres værdi og legitimitet«.

Filler bestrider ikke, at kirken engang har set sådan ud. Han mener blot, at det er information, man bør læse og studere sig til; ikke vække til live igen.

Venedig Chartret

Martin Filler påpeger også, at beslutningerne i Frankrig bryder Venedig Chartret. Det blev til i 1964 i samråd mellem flere europæiske lande (bl.a. Danmark).

Chartret indledes med: » ... som bærere af et åndens budskab fra fortiden er folkenes historiske mindesmærker det levende vidnesbyrd i nutiden om overleveringer gennem århundreder«. Fokus er altså her på konservering: Bygningernes alder og forskellige overleveringer skal kunne ses og mærkes. Op til nu har denne efterkrigstidsnostalgi for det forfaldne hersket i vores kontakt med ældre bygninger. De skal minde os om en svunden tid, og det har været stort set forbudt at rekonstruere ødelagte dele eller transformere gamle bygninger til en ældre tilstand.

Men nye teknologier har givet os større indsigt og dermed nye muligheder.

»Der er kommet nye analysemetoder, der gør, at vi i højere grad kan dokumentere, hvordan bygninger faktisk har set ud. Det gør os mindre bange for at rekonstruere,« siger Rikke Bjarnhof fra Nationalmuseet.

Det er dette syn på ældre bygninger, som Chartres er blevet symbol på et opgør med. I det seneste arbejde med Chartres har helheden været i fokus. I stedet for at blot konservere bygningen i dens nuværende form har man valgt en periode i kirkens liv, og restaureret hele bygningen for at give os et totalt indtryk af, hvordan den har set ud i årene 1220-30. Hvor man før så bygningens sande tilstand som et resultat af tidens tand op til i dag, er den primære interesse nu i at formidle, hvilket æstetisk ideal der lå til grund for dens originale udseende. I Chartres lærer vi f.eks., at gotikken ikke var så mørk og dyster, som vi troede.

Martin Fillers påstand om, at Chartres fremstår som fake, har Søren Vadstrup, der er leder af Københavns Arkitektskoles afdeling for restaurering og transformation, ikke meget tilovers for:

»Det er jo et frygteligt ord. Så kan man jo lige så godt kalde alt, hvad vi konserverer, for historieforfalskning. Det her er jo baseret på faktiske fund i kirken. De fandt marmorering. Det er tværtimod meget sjovt, at man dengang har bygget et kirke af sten, men så alligevel har malet en anden type sten ovenpå. Det fortæller os noget om deres æstetik.«

Helhedstransformerede bygninger bærer vidnesbyrd om vores historie på et specifikt tidspunkt. De søger ikke at leve op til fetichdyrkelsen af ’det gamle’ som havende en værdi i sig selv.

Afvises som nostalgi

Rikke Bjarnhof er enig i, at vi i disse år ser en holdningsændring:

»Jeg tror, at det beror på de krav, der kommer fra politikere og samfundet generelt, om tilgængelighed, synlighed og brugerinddragelse. Vi vil have flere ind på museerne og seværdighederne og tjene flere penge på det.«

Vores ældre bygninger er nu en del af oplevelses- og turismeøkonomien, hvor man med ny teknologi i ryggen i langt højere grad vægter at sprede viden på pædagogisk vis om de arkitektoniske rammer for vores forfædres liv.

Den elitisme, som Martin Filler og Alexander Gorlin repræsenterer, hvor ekspertise er nødvendig for til fulde at have viden om, hvordan en bygning har taget sig ud, erstattes nu af en mangfoldiggørelse af, hvad det vil sige at opleve noget gammelt. Bygninger behøver ikke længere »se gamle ud«, men kan, som i Chartres, bringes tilbage til en helt normal dag i 1225 med den æstetik, det nu indebærer. Om vi så synes det er pænt eller ej.

»Det handler nu om at formidle en atmosfære og kunne give alle en forståelse af, hvordan en bygning har set ud,« siger Rikke Bjarnhof og afviser med et grin Fillers kritik som »følelsesladet nostalgi«.

Arkitektoniske helheder

Praksissen er et nyt skridt for europæisk restaurering. Søren Vadstrup er positivt stemt over for udviklingen:

»Vi lærer vores elever, at når man har undersøgt og lært bygningen at kende og fundet lagene og historien, så træder man et skridt tilbage og tager en arkitektonisk og æstetisk beslutning. Der har manglet et overordnet arkitektonisk blik og holdning indtil nu. Det er noget, Venedig Chartret fuldstændig manglede,« siger han.

En sådan tilgang har været at finde i arbejdet på transformationen af et af vores mest kendte historiske mindesmærker: Eremitageslottet i Dyrehaven uden for København. Her fandt man med ny teknologi Laurids de Thurahs originale malerier fra 1730’erne under nyere billeder. Efter vurdering og rådgivning fra bl.a. Nationalmuseets afdeling for konservering og bevaring har man søgt at genskabe bygningen, så vi kan se den, præcis som den var oprindeligt. Bjarnhof forklarer, at beslutningen om at fremhæve Thurahs malerier beroede meget på, at hans kunst er en sjældenhed i Danmark. Bygninger bliver altså ikke længere bare set i deres egen ret, men også som en del af det større projekt, det er at formidle vor fælles arkitektur- og kunsthistorie. Både Chartres og Eremitagen vidner om et nyt forhold til bygninger, hvor alle har ret til at se og lære om, hvordan tingene engang var.

Vores opfattelse af historien ændrer sig konstant, og vi opdager bestandig nye ting ved vores fortid, der tvinger os til at revurdere vores syn på datidens æstetik og den måde, folk levede på. Rikke Bjarnhof maner til ro og understreger, hvor godt det er, at vi får formidlet bredt og spredt kulturen ud:

»Det er vigtigt at få med, at de ting, vi gør, er reversible. Vi kan altid lave dem om igen. Det kan være, at om 50-100 år ser vi på tiden på en helt anden måde!«

For selv om vi nu har opdaget, at de romerske og græske skulpturer var malede, kan vi sagtens stadig glæde os over de enkle, hvide Thorvaldsen-statuer og det, de repræsenterer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu