Interview
Læsetid: 8 min.

’De troede jeg var gal, fordi jeg hellere ville lave tv end film’

TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang, rider på toppen af en tv-dramabølge. Mens DR tager sig af samfundet, fokuserer hun på menneskene
’Min drøm er faktisk, at vi får en bæredygtig tv-fiktionsbranche. Den er lige ved at være der, men den er ikke konsolideret,’ siger TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang. ’Produktionsselskaberne er ved at være bæredygtige og skal ikke vente i årevis, før den næste tv-serie kommer. Verdensmarkedet står og venter på at hælde penge i nakken på os. Vi har et publikum, der elsker dansk tv-fiktion.’

Thomas Nielsen

Kultur
5. marts 2015

Begejstringen lyser ud af hende. Hendes sendetimer er blevet mere end fordoblet. Hendes branche, dansk tv-fiktion, har det bedre end nogensinde før. Hun har lige indgået dansk tv-dramas første aftale med Netflix. TV 2’s fiktionschef, 37-årige Katrine Vogelsang, rider på toppen af en dansk tv-dramabølge.

Som helt ung var hun producerassistent i DR. Blandt andet på Taxa hvor DR-dramachef Rumle Hammerich var instruktør og Stig Thorsboe forfatter. To af de fem mennesker, som hun uden tøven betegner som »bagmændene« for dansk tv-fiktions succes. Hun har arbejdet med de andre tre på listen: Peter Thorsboe, hovedfatter på Rejseholdet, Ingolf Gabold, som var hendes chef i årevis og den garvede producent Sven Clausen, som hun straks hyrede som TV 2-konsulent, da han faldt for aldersgrænsen i DR.

– Hvad lærte du på DR?

»Det vigtigste var one vision-princippet. Der skal være en bærer af fortællingen. Og det var nok den største forandring, jeg bragte ind i TV 2: Vi må tilbage til, hvad forfatterne vil fortælle. Vores rolle som tv-station er at definere de rammer, inden for hvilke forfatterne skal skrive deres fortælling. Jeg ser tv-fiktionsserier som et showrunner-team bestående af en forfatter og en producer. De to skal bære det hele igennem med stærke skuespillere og stærke instruktører. Hvis det team fungerer, laver man fantastiske serier!«

Midt i DR-karrieren tog Katrine Vogelsang en produceruddannelse på Filmskolen. Hun avancerede til producent, og i 2011 blev hun fiktionschef på TV 2.

I årevis bød TV 2 på en julekalender hvert andet år og en årlig dramaserie. 2015 byder på fem serier og en julekalender. Ifølge Politiken er TV 2’s fiktionsbudget cirka 200 millioner i 2015 og nærmer sig DR’s. Men her holder ligheden op. TV 2 har en anden tilgang til stoffet. Hun kan DR-tesen om »den dobbelte historie« udenad. En serie skal fortælle en god historie og samtidig fortælle en historie om samfundet. TV 2’s dobbelte historie er anderledes, siger hun:

»Al god dramatik handler om gode karakterer. For os på TV 2 handler den ’dobbelte historie’ om, hvad der binder os sammen som mennesker, hvad er det for dilemmaer, der følger os gennem livet. Lidt højtravende, måske, men vores fiktion skal handle om tilværelsens store følelsesmæssige dilemmaer, om det universelle ved at være menneske. Ud over karaktererne i fiktionen, hvad er det så for ting, vi alle møder eller står over for. Det er vores fokus.«

Katrine Vogelsang under optagelserne til ’Rita’. Fiktionschefen fik Tommy Kenter med i serien for at lokke ældre seere til.

Katrine Vogelsang under optagelserne til ’Rita’. Fiktionschefen fik Tommy Kenter med i serien for at lokke ældre seere til.

Thomas Nielsen

Hyggeligt eller farligt

TV 2’s dramaserier – senest Badehotellet har ikke altid nydt samme positive bevågenhed hos anmelderne som DR’s prisbelønnede ditto. Ord som ’folkekomedie’ og ’fladt’ har forekommet. Spørgsmålet, om DR tager sig af det væsentlige, og TV 2 tager sig af det hyggelige, er nærliggende.

»Nej! – for det er jo ikke ufarligt at være menneske og få en tilværelse til at fungere. Vi er måske mindre optaget af det ’store’ fællesskab i et samfundsmæssigt perspektiv, vi er mere optaget af det følelsesmæssige fællesskab. Et godt eksempel er Rita, der jo først og fremmest handler om Rita som karakter og hendes liv. Dernæst et portræt af folkeskolen. Folkeskolereformen spiller en rolle i den nye sæson, men stadig via Rita. Det er ikke folkeskolen, der udfordres – det er Rita, der bliver udfordret af ændringerne. Men det er forfatterens fokus på, hvad der driver Rita, der er mere væsentligt for os end et fokus på selve folkeskolen.«

– I har valgt en vej – DR har valgt en anden. Er der konkurrence?

»Jeg synes, det er forkert at beskrive det som en konkurrence. Det er for nemt. Fordi der i realiteten ikke er andre end DR og os, der laver stor fiktion. Vi tilbyder forskellige ting, og vi rammer et forskelligt publikum, tror jeg. Et eksempel er Badehotellet, hvor vi virkelig har ramt seere, der ikke har følt sig serviceret med dansk fiktion, men som nu elsker det. Det er ikke helt tilfældet med Rita, der er mere københavnsk. Men der er jo en kæmpestor fællesmængde, det fortæller de store seertal jo. Det er fantastisk at lave fiktion på dansk, fordi der er så mange, der elsker det!«

– Kakkelborde i provinsen kontra københavnske caféborde – er det en del af TV 2’s planlægning og strategi?

»Vi planlægger ikke efter det direkte, men jeg synes tendensen er der. Vi kan jo godt se det lidt på seer-analyserne, men det er ikke det, jeg går efter. Jeg går efter, at serierne er forskelligartede. Rita er ret københavnsk, men Dicte foregår i Aarhus, og vores nye krimiserie Norskov foregår i Frederikshavn. Jeg synes, vi favner hele Danmark, men jeg går ikke efter, hvor det foregår, men efter hvor er der en historie, der ikke er fortalt? Norskov handler faktisk om en by, der nægter at blive Udkantsdanmark. Det er jo ikke sådan, at vi ikke må have et samfundsblik, men vinkling og vægtning kan være anderledes. Samfundsblikket er der, men det er mindre prioriteret end de andre ting.«

– Men fælles for begge stationer er vel, at I går efter seertallene?

»Det er vi jo nødt til med fiktion. Vi er en kommerciel station, og fiktion er så hundedyrt, at vi ikke kan retfærdiggøre at bruge så mange penge, uden at det reflekteres i seertallene. Det er svært at argumentere for mere fiktion, hvis seertallene kommer for langt ned. Det ville jo være et udtryk for, at folk ikke er så vilde med fiktion, som vi lige for tiden tror, de er. Det er svært at fortælle noget vedkommende bredt. Det kræver en god fortælling og godt håndværk, men vi skal hele tiden skrue på knapperne. Et eksempel: Da jeg kom til TV 2, var ’Rita’s’ første sæson tænkt ungt og ramte yngre seere bedre end vores andre serier. Men vi havde et problem med den ældre målgruppe og konstaterede, at der manglede bare en enkelt kompetent karakter over halvtreds, og så kom Tommy Kenter-figuren ind. Det er jo håndværk. Med en lille ændring inviterede vi flere seere ind – det er det, dygtige forfattere kan gøre: Folde historien yderligere ud i stedet for at blive lidt knotne over, at en kommerciel redaktør beder om noget.«

TV 2’s nye strategi: Fra ung til bred

Historien om Tommy Kenter i Rita er i virkeligheden et eksempel på et væsentligt skifte i TV 2’s seerstrategi.

I 2013 blev programledelsen for TV 2 udskiftet. Anne Stig Christensen blev ny programdirektør, og Lotte Lindegaard blev kanalchef for TV 2’s hovedkanal. Begge havde taget rundturen fra TV 2 til DR og tilbage igen. De bragte både gamle TV 2-dyder og nye DR-erfaringer med sig.

Den målrettede unge strategi blev stilfærdigt ændret hen imod det brede og folkelige. Kanalens centrale kommercielle målgruppe blev udvidet fra 21-50 til også at omfatte de 50-60-årige. TV 2 Fiktion skiftede fokus fra den ungdommelige målgruppe til – som DR – at have hele befolkningen som mål. 3+ som det hedder. Det har allerede givet bedre seertal.

TV 2 Zulu har fat i de unge og går godt. Og nu kommer der penge fra Netflix, der sikrer produktionen af tredje sæson af Rita. Samarbejdet med den amerikanske netudbyder er ikke sket uden betænkeligheder.

Fordelene er, at serien overhovedet kan laves, og at Netflix-nyheden har skabt større interesse i udlandet for at købe serien. Bekymringen er, hvad det betyder for stationens egen digitale portal, TV 2 Play. Fodrer TV 2 et monster – eller kan alle vinde på det?

»Der er to scenarier – enten kannibaliserer vi TV 2 Play, det ville være frygteligt – eller samarbejdet betyder, at vi bliver stærkere på alle platforme,« svarer Katrine Vogelsang og giver et eksempel:

»Breaking Bad viste, at jo stærkere den blev på Netflix, jo stærkere blev den over det hele. Danske digitale tjenester er totalt afhængige af dansk indhold. Det skal vi værne om og ikke dele ud af med alt for rund hånd. Og jo mere dansk indhold der er, jo bedre sælger det. TV 2 Play har stor fremgang for tiden – flow-tv mister lidt hele tiden, men det opvejes af det digitale. I anden sæson mistede Badehotellet 100.000 seere på flow-tv – men forøgede tallet tilsvarende digitalt.«

Licenspengenes betydning

Netflix’ millioner bidrager til den tredjedel af TV 2’s fiktionsmillioner, som kommer udefra. Et pænt tocifret millionbeløb kommer fra Public Service Puljens licenspenge, og Vogelsang siger, at TV 2’s fiktion slet ikke ville have samme omfang uden licensmillionerne eller midler fra regionale filmfonde.

Finansiering er blevet en central del af producentarbejdet på tv-fiktion. Finansiering og one vision har også bidraget til en markant ændring af filmbranchens hierarki, hvor spillefilm engang stod øverst, og tv-serier rangerede lavest. Næsten som noget, katten havde slæbt ind. Katrine Vogelsang husker, hvordan de andre grinede af hende, da hun for 10 år siden forlod Filmskolen og ville lave tv.

»Ingen forstod, hvad fanden jeg ville dér. Nu føler jeg, at DR-drama igennem mange år har ændret den opfattelse. Det kræver lige så meget professionalisme og erfaring at lave tv-fiktion som at lave film. Den bevidsthed – specielt når det drejer sig om producerfagligheden – trænger til at blive skærpet. Det kræver et blik for, hvad formatet skal kunne? En tv-serie har en helt anden struktur end en spillefilm – det kræver andre greb, en anden måde at tænke musik på osv. osv. Vi har ikke helt den volumen, der sikrer ’forsyningen’ af professionelle producere. Det halter lidt nu, fordi der ikke produceres helt nok. En ekstra serie fra DR – købt ude i byen – ville hjælpe!«

– Altså den sædvanlige sang – bare der kommer flere penge, skal det nok blive godt – er der ikke et mæthedspunkt nu, hvor TV 2 fordobler sin dramaproduktion?

»Min drøm er faktisk, at vi får en bæredygtig tv-fiktionsbranche. Den er lige ved at være der, men den er ikke konsolideret. Produktionsselskaberne er ved at være bæredygtige og skal ikke vente i årevis, før den næste tv-serie kommer. Verdensmarkedet står og venter på at hælde penge i nakken på os. Vi har et publikum, der elsker dansk tv-fiktion. Vi har forfattertalenter, der kan levere historier, og vi har så mange gode historier, at vi faktisk ikke har plads til dem alle sammen. Vi har producere, hvoraf nogle skal have lidt flere kilometer i benene. Dansk tv-fiktion har nu et momentum, der ligner det, dansk film havde i forbindelse med dogmebølgen – hvor gode er vi som branche til at gribe og udnytte den mulighed?,« spørger TV 2’s fiktionschef.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

I forlængelse af ovenstående kan det anbefales på AK24syv også at lytte til producenten Camilla Hammerich, der fortæller om, hvordan tv-serien 'Borgen' blev til. En god samtale med en rigtig god fortæller. Hun har også skrevet en bog om processen, 'Bag om Borgen'.

Indslaget begynder 25-26 minutter inde i udsendelsen.

Vibeke Rasmussen

… i øvrigt var det ikke Tommy Kenter, der lokkede mig tilbage til serien 'Rita', men derimod at hun, Rita, i anden sæson var blevet langt mere 'likeable'. Hun var lidt svær at holde af i den første. Men nu glæder jeg mig til tredje sæson … og håber bare, at de ikke går over gevind i overdrevent urealistiske scenarier. Som tv-serier ofte har det med at gøre efter et par succesfulde sæsoner. I et panisk forsøg på ikke at miste seere. Hvilket de måske heller ikke gør. Måske kun mig. :)