Læsetid: 6 min.

En Vinnie Who-plade og en potteskjuler, tak

Vinnie Whos nye album, ’Harmony’, er trykt i et gigantisk førsteoplag, der ikke er set i Danmark siden 1990’erne, og sælges udelukkende i Tigers lavprisbutikker. ’Ny tendens’ og ’nødvendighedens politik’, siger kunstner og pladeselskaber – men hvor går grænsen, når virksomheder leger det 21. århundredes kunstmæcener?
Vinnie Whos nye album skal sælges i 425 butikker i 25 lande. Det kommer til at koste 30 kroner. ’Det åbner en masse døre for mig,’ lyder det fra musikeren.

Christian Lindgren

11. marts 2015

»Hvad fanden har du gang i?« var Vinnie Whos første reaktion, da hans pladeselskab Fake Diamond Records første gang foreslog at sælge det nye album, Harmony, gennem Tigers lavprisbutikker. Til 30 kroner for en cd og en lp for en flad halvtreller.

»Jeg troede, vi skulle gøre, som vi plejer: Lægge pladen ud i Fona og håbe på, at de gider at sætte en plakat eller to op, der giver lidt opmærksomhed. Jeg havde slet ikke tænkt på det som en mulighed,« forklarer Vinnie Who, der til daglig går under navnet Niels Bagge Hansen.

»Tiger er for mig et sted, hvor jeg går ned og køber gaffatape til studiet eller en billig Pepsi Max. Men da jeg hørte, at Tiger ville udgive mit album i så stort oplag, syntes jeg lige pludselig, at det var smadderinteressant,« fortæller Niels Bagge med et grin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

I firserne var der kasettebåndsselskaber, der brugte jyske tankstationer som distributionsnet. Man kunne altid købe et bånd med Kandis, døgnet rundt, hvis man gad køre lidt.

Hvad der undrer mig mere er, at folk i dag køber cd-er. LP-er kan jeg forstå, der vil altid være nørder, men hvorfor dog købe en cd? Jeg troede bare, man downloadede på sin telefon. Men hvad ved jeg.

Julian Christmas

Det er en yderst interessant udvikling.

Jeg tror det er nødvendigt at tænke i helt nye baner hvis de danske musikere skal bevare en vis del af kontrollen med distributionen af deres musik. På det seneste har vi også set at en kunstner som Thomas Buttenschøn ikke har ville frigive sit nyeste album til streaming tjenesterne. Det har kun været muligt at købe til hans koncerter. Jeg vil mene den slags "begrænsninger" skaber et tættere forhold imellem kunsteneren og publikummet.

Det bliver spændende at se hvad det næste bliver for musik industrien.