Læsetid 3 min.

’Byen kommer til at kvæle sig selv’

Arkitekt, lektor og ph.d. Niels Barrett fra Københavns Erhvervsakademi er ikke tilfreds med kommunalpolitikernes forvaltning af byens kvadratmeter. Han vil se helhedsløsninger med plads til alle. Ellers får vi med årene nye ghettoer
Det kreative fællesskab PB43 på Prags Boulevard på Amager er rykket ud, og et lagerhotel rykket ind. Her er det en nycirkusartist i aktion på adressen. Arkivfoto.

Det kreative fællesskab PB43 på Prags Boulevard på Amager er rykket ud, og et lagerhotel rykket ind. Her er det en nycirkusartist i aktion på adressen. Arkivfoto.

Ditte Valente
20. april 2015
Delt 5 gange

Det er udtryk for et større problem med byplanlægning, at iværksættere og kreative kulturudøvere må lede stadig længere ude i Københavns yderområder og til stadig højere kvadratmeterpriser.

Det siger arkitekt, lektor og ph.d. Niels Barrett fra Københavns Erhvervsakademi.

»Der er en truende udvikling i samme retning som den, man har haft i andre storbyer, eksempelvis London, hvor det er helt umuligt at skaffe almindelige vilkår for almindelige mennesker. Det er ekstreme priser, man ser dér,« siger han.

I onsdagens avis kunne man læse, hvordan iværksætterstedet PB43 har måttet forlade deres bygninger på Prags Boulevard 43 på Amager, fordi grunden er blevet opkøbt til et lagerhotel. PB43 har måttet flytte til dyrere lokaler i Nordhavn, hvor der ikke er plads til alle de tidligere beboere.

PB43 og andre iværksætterforeninger og kreative sammenslutningers problemer er opstået på baggrund af en tendens blandt grundejere til at sælge erhvervsgrunde og -bygninger til investorer, der opkøber i heftigt tempo med henblik på i fremtiden at bygge langt mere profitable beboelsesejendomme. Og det risikerer at gøre byen alt for ensartet, og dermed blottet for reel diversitet og kulturel dynamik.

»Målet for alle planlæggere bør være, at en by repræsenterer alle lag i samfundet, at der er plads til alle, og at der finder en livlig udfoldelse sted i alle mulige retninger,« siger Barrett.

»Man har haft nogle forkerte forestillinger om, hvordan man skulle gå frem, i retning af at udpege større områder til at være enten industri, service eller rendyrkede boligområder – byggerier, der faktisk på længere sigt er dømt til at blive ghettodannelser for folk, der ikke har midler til andet. De fremtræder som fuldstændig uniformerede og anonymiserende strukturer, og det betyder, at så længe det er splinternyt, kan man få folk med penge til at rykke ind. Men 15-20 år senere, tynder det ud, og så må kommunen sætte folk ind og betale for, at de bor der.«

Diversitet går fløjten

Skrækscenariet er ifølge Niels Barrett, at den sociale, etniske og kulturelle diversitet i bylivet vil forsvinde, og at der vil blive en skarp økonomisk inddeling af områder.

»Altså, byen kommer til at kvæle sig selv,« som han formulerer det. »Det mærkelige er, at det, der har skabt attraktion, er den diversitet og livlighed, som de forskellige grupper har været med til at skabe. Men de bliver trængt ud, uden at nogen rigtig er bevidste om det.«

– Det er gentrificeringsprocessen?

»Ja.«

– Hvordan kan man stoppe den?

»Det kan kun gøres, ved at politikere og beslutningstagere bliver bevidste. Der er et redskab, man kunne anvende, der hedder lokalplanen. Men Københavns bystyre ligger – såvel som andre bystyrer rundt omkring – i rimelig grad under for de større investeringer, der kan finde sted. Det er en udvikling, der har taget magten fra stort set alle byer, også København, hvor man ikke har været opmærksom på, at byen skulle udvikle sig på en hensigtsmæssig måde.«

»Ørestaden er et eksempel på, at gode intentioner er gået skævt. Og de andre byfornyelser i havneområderne og andre steder, som kunne være nogle spændende og frugtbare omgivelser – også for kunstnerisk udfoldelse – bliver nu erstattet af akvariebyggerier. Det sker mange steder i byen. Det er lejligheder, der koster fra fem millioner og op, og det er klart, at det udelukker en stor del af de mennesker, som ellers bor i byen og godt kunne tænkte sig at trække ind i tættere områder.«

Med akvariebyggerier mener Barrett »store glaskasser for administration«. Noget, vi for eksempel kan se på Kalvebod Brygge.

»Dem opfatter jeg som en slags arkitektoniske overspringshandlinger. Det, man springer over, er at give arkitektonisk form og udtryk til et bygningslegeme.«

Politisk bevidsthed savnes

Men problemerne foregår også ifølge Niels Barrett i boligområderne, hvor nybyggede ejerlejligheder til fem millioner kroner udelukker sameksistens mellem flere forskellige sociale klasser.

– I Paris vil kommunen opkøbe ejerlejligheder for at gøre dem til kommunale ejendomme – og derigennem skabe en større social diversitet …

»Det er netop, fordi man er blevet opmærksom på, at der er en gal udvikling i gang. Men det er jo bedre at komme den i forkøbet end for sent at opdage, at nu er det gået skævt. Kommunen burde gå meget mere ind i det. Men vi har også kommuner, der vil privatisere alting, og det er simpelthen at overgive det til markedskræfterne.«

– Hvad kan modvirke udviklingen?

»For det første skal der skabes en meget større bevidsthed blandt politikere omkring det her. Og det kræver også noget af jer journalister. At I kommer ud af busken og får øje på den udvikling, der er i gang. For i det øjeblik at genvalg af en politiker forudsætter, at denne disponerer fornuftigt på det her område, så vil det også ske. Men først da.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Oxvig
    Thomas Oxvig
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
Thomas Oxvig, Jakob Silberbrandt og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Jessen
Søren Jessen

"...at udpege større områder til at være enten industri, service eller rendyrkede boligområder – byggerier, der faktisk på længere sigt er dømt til at blive ghettodannelser for folk, der ikke har midler til andet."

Ja tag bare Østerbro som alvorligt eksempel: Mange der har jo ikke mental kapital til andet end at bo dér! ;-)

Brugerbillede for Lasse Glavind
Lasse Glavind

Men der er håb forude for Enhedslistens kuglelyn af en rød borgmester - Morten Kabell - har lige udtrykt sig i begejstrede vendinger (det er sandt) om et helt nyt IKEA-varehus på Vesterbro. Her er der da virkelig tale om kreativ nytænkning og støtte til det skæve og nytænkende - for IKEA har alle dage været kendt for deres innovative design og kreative skattetænkning.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Morten Kabell gad - åbenbart - ikke genvælges.

En park i den oprindelige lokalplan (også med bygninger, men en park) i bytte for et IKEA med en hængende have på facaden og tilhørende trafikkaos - velbekomme.

Søren Jessen, Thomas Rasmussen, Lasse Glavind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Bortset fra det, så tror jeg nok, at rigtig mange af byens unge indbyggere vil være lykkelige for at slippe for turen til Ishøj for at købe det almindeligste til husholdningen.

Brugerbillede for Lasse Glavind
Lasse Glavind

Jeg tror ikke, han kan genvælges, Rasmus, du ved EL-regler og så videre, men så kan han jo gøre sig lækker til at andet vigtigt job i mellemtiden.

Peter, hvornår var det lige, at IKEA gik over til at blive en del af de almenmenneskelige behov - for den dag tror jeg sgu ikke, jeg var i skole?

Brugerbillede for Thomas Rasmussen
Thomas Rasmussen

Jeg savner Københavns arkitektoniske mesterværk, HT-bygningen på Rådhuspladsen. Kulturby-monumentet var ellers et godt billede på kommunens ambitionsniveau, som afgøres af antallet af øjebæer, som vidtløftige tegnestuer får prakket Borgerrepræsentationen på.