Skal guderne redde miljøet?

Bunkevis af nedslående klimarapporter forslår ikke. Vi skal have gang i en ny grøn spiritualitet, hvis vi skal afværge det forestående miljøkollaps. Det mener religionshistoriker Jens-André P. Herbener, der har skrevet debatbogen ’Naturen er hellig’ om forholdet mellem klimakatastrofe og religion
Hinduister i Allahabad i Indien, hvor de tre floder Ganges, Yamuna og den mytiske Saraswati mødes. Ifølge filologen Jens-André P. Herbener har vi elementært brug for en genkomst af gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme, og som ikke erklærer naturen død

Hinduister i Allahabad i Indien, hvor de tre floder Ganges, Yamuna og den mytiske Saraswati mødes. Ifølge filologen Jens-André P. Herbener har vi elementært brug for en genkomst af gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme, og som ikke erklærer naturen død

Anupriya Sharma
30. april 2015
Delt 7 gange

Vi har overset en blind vinkel på størrelse med en ladeport i klimadiskussionerne, nemlig religionen. Og hvis vi ikke tager vores religiøst betingede kulturhistorie i betragtning, får vi aldrig vendt skuden og afværget den klimakatastrofe, som virker mere og mere præsent, i takt med at stigende mængder kuldioxid pumpes ud i atmosfæren.

Det mener Jens-André P. Herbener, der er filolog, religionshistoriker ved SDU og tidligere medredaktør af tidsskriftet Faklen. Han har netop udgivet debatbogen Naturen er hellig, der både polemisk og med religionsvidenskabeligt overblik opfordrer til, at vi begynder at tage andre midler end blot vindmøller og elcykler i brug. Metafysikken skal også på banen.

»Klimakrisen berører hele vores verdensbillede, værdier og selvforståelse, som jeg ikke mener har været dækket tilstrækkeligt i debatten. Og det er et aspekt, som i allerhøjeste grad har rødder i vores religion. Jeg mener, at vores natursyn ikke blot er en egenskab ved naturen selv, men i allerhøjeste grad er kulturelt og herunder religiøst betinget. Det har jeg forsøgt at zoome ind på,« siger Jens-André P. Herbener.

Hedensk renæssance

Forholdet mellem natur, religion og klimakrise er komplekst. På den ene side finder man i Naturen er hellig en sønderlemmende kritik af de monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam – som med deres idé om mennesket som verdens omdrejningsakse har banet vejen for tingsliggørelse og dermed naturødelæggelse i kapitalvækstens hellige navn.

På den anden side opfordrer bogen også til, at vi tager fortidens naturorienterede religioner op til genovervejelse. »Kommer det tredje årtusind til at stå i hedenskabens navn?« som et af bogens kapitler spørger. Animismen – forestillingen om, at kosmos er besjælet – udgjorde nemlig en barriere for menneskets udnyttelse af naturen.

»Vi har elementært brug for en genkomst af de gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme. Vi har brug for de polyteistiske religioner, der ikke siger, at naturen er død. For det er jo sygt at sige, at naturen er død. Den er fyldt med liv på alle mulige måder og har ret til at eksistere på egne betingelser. På den måde er naturen hellig, ligegyldigt om du er økocentrisk ateist eller religiøs,« siger Jens-Andre P. Herbener, der som privatperson tøvende betegner sig selv som agnostiker.

– Den udbredte opfattelse er ellers, at klimakampen skal vindes med videnskab, teknologi og gode argumenter?

»Ja, og det har vi jo haft enorm succes med,« siger Jens-André P. Herbener i et tonefald, der drypper af ironi.

Han forklarer, at flere og flere på verdensplan er begyndt at tilslutte sig forskellige former for grøn religion og spiritualitet. Han identificerer en større hedensk renæssance i Vesten de sidste par århundreder. Det tolker han som en modreaktion på den tiltagende miljøkrise og fremmedgørelse fra naturen.

»Der er brug for en erkendelse af, at teknologien og videnskaben slet ikke kan gøre nok, fordi vores adfærd har rødder i vores kulturelle værdier. Når du prøver at teknologisere dig ud af krisen, behandler du blot symptomerne. Ondets rod er vores syn på naturen og os selv, og hvis man ikke tager fat om det, vil teknologisk innovation blot være symptombehandling.«

Udvikling er afvikling

En af de mere kontroversielle konsekvenser af Jens-André P. Herbernes udlægning er, at alt det, vi normalt kalder ’den moderne civilisation’, snarere fremstår som en afvikling.

»Den generelle holdning er, at okay, det moderne samfund har uheldige bivirkninger, men det kan justeres,« siger Jens-André P. Herbener og fortsætter:

»Jeg mener, at hele den forestilling om udvikling er præget af sideløbende radikal økologisk afvikling. Jo mere vi har givet os hen til industri og er begyndt at dyrke den ene gud, jo mere har vi ødelagt naturen. Det såkaldte fremskridt har økologisk set været et titanisk tilbageskridt ud fra en betragtning af menneskelig overlevelse og biodiversitet,« siger Jens-André P. Herbener.

Han understreger dog, at det ikke er muligt at vende tilbage til en jæger-samler-tilstand. Og at man i øvrigt skal være varsom med at romantisere fortiden.

– Men kan vi vinde klimakampen uden at få sjælen med?

»Det er et forfærdelig godt spørgsmål. Nogle gange skal der store katastrofer til, krige eller naturkatastrofer, før folk begynder at rykke sig i større skala. Men det virker, som om folk lever i en fortrængningspsykose. Det er så velbeskrevet, at det vil gå galt, hvis vi bliver ved med at gøre, som vi gør,« siger han.

»Så jeg er ikke optimist, men jeg er heller ikke fuldstændig pessimist. I over 95 procent af menneskehedens historie har vi levet som jæger-samlere uden at ødelægge naturen nævneværdigt. Det ligger ikke iboende i vores biologi, at vi vil destruere os selv. Det moderne Vesten er en kulturhistorisk ekstrem undtagelse.«

Afkoblet fra naturen

Jens-André P. Herbener forklarer, at vi befinder os i en ond cirkel, hvor vi afkobles mere og mere fra naturen, hvilket fører til stadig større naturødelæggelse og erstatning af naturoplevelser med forbrug og vækstdyrkelse – som han opfatter som vor tids egentlige religion.

»Konsumerisme er et surrogat af naturoplevelser, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er aldrig the real thing. Det er naturen, der er the real thing,« siger Jens-André P. Herbener, der bevidst har bosat sig i naturskønne omgivelser på Ringsted-egnen.

Han har en række konkrete forslag til, hvad moderne storbymennesker selv kan gøre. For eksempel kan økologisk bevidste begynde at gå fra dør til dør ligesom Jehovas Vidner for at overbevise folk om en økologisk livsstil. Man kan også prøve at indtage shamandrikken ayahuasca eller andre bevidsthedsudvidende plantebrygge, der for de fleste giver en oplevelse af enhed med kosmos. Og endelig opfordrer Jens-André P. Herbener til decideret økotage, det vil sige civil ulydighed, der målrettet går efter at destruere naturødelæggende maskineri.

»Men det vigtigste er at erkende, at en opprioritering af naturen ikke er et aftenskoletilbud eller en ny hobby, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er en eksistentiel overlevelsesnødvendighed. Det er altafgørende, at vi ændrer vores syn på naturen radikalt. Det kræver en voldsom bevidstgørelse.«

– Og der kan religionen være behjælpelig?

»Ja, i og med at de naturorienterede religioners forsvinden udgør en af de historiske årsager til fremkomsten af klimakrisen. Hvis vi kan udpege, hvordan og hvornår vi er blevet afkoblet fra naturen, kan vi måske også komme frem til, hvordan vi kan blive forbundet med naturen igen.«

Jens-André P. Herbeners bog ’Naturen er hellig’ udkommer på Informations Forlag i dag.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Historiens tre økologiske syndefald ifølge Jens-André P. Herbener

Agerbrugsrevolutionen
Det første store skred i menneskehedens udvikling, hvor vi systematisk gør os til herrer over naturen. I mere end 95 procent af verdenshistorien har mennesket været jægere og samlere – dyr blandt dyr – men nu begynder vi at rydde skove og stepper, dræne moser og kræve ejerskab over jorden.

Den monoteistiske revolution
Som førmonoteistiske jæger-samlere og agerbrugere opfattede vi naturen som hellig og fyldt med guder og ånder. Det pålagde mennesket religiøse restriktioner for naturudnyttelsen. Med troen på den ene gud får agerbrugets tilgang til jorden en ideologisk retfærdiggørelse. Dels med en antropocentrisme, hvor mennesket står i centrum, og dels med en dualisme mellem naturen og det guddommelige. Nu står gud uden for naturen.

Den industrielle revolution
Her får mennesket de teknologiske redskaber til at drive rovdrift på naturen. Men den instrumentelle udnyttelse af naturen havde næppe været mulig, såfremt monoteismen ikke forinden havde afsjælet naturen, så den skiftede karakter fra levende subjekter til døde objekter til fri afbenyttelse.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bertel Lohmann Andersen

"Den udbredte opfattelse er ellers, at klimakampen skal vindes med videnskab, teknologi og gode argumenter". Det er absolut ikke tilfældet, al den stund man har fravalgt den energikilde, der kan give det største bidrag til at reducere CO2, nemlig atomkraften. Peg bare fingre fordi Sverige måske lukker to reaktorer pga høje produktionsomkostninger: den rød-grønne regering har forhøjet effektskatten med 17%. Det er metoden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Endelig en ny vinkel på klimaproblematikken.
At den kommer fra en tidligere Faklen-redaktør kommer ikke bag på mig.

Basalt set er jeg enig i, at det handler om folk TROR PÅ, at vi kan påvirke klimaet positivt igen,
uanset om man bringer en transscendent mellemkomst i spil
eller indfører ritualer med drik af plantebryg
eller hvad der nu måtte kunne samle folk om denne fælles sag,
som i den grad vil ende i kollektiv afstraffelse og arvesynd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

"Vi" har behov for at anerkende, at naturen er stærkere end mennesket - ikke, som det er nu - en vanvittig ide om, at mennesket er naturens herre og kan skalte og valte...
En konkurrence på religioner er nok lidt uovervejet, det er som regel de mest fanatiske, der vinder!
Bare respekt for det vi alle er afhængige af - naturen og kosmos.

Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen

JA! JA! JA!
Lige mine ord, TAK TAK for den gode bog, som jeg straks vil reservere på biblioteket (inden kommunen lukker mit lille gode lokale bibliotek...).
Nå, til alle jer med kommentarer, som jeg har skimmet løst igennem. Selvfølgelig er vi nødt til at snakke religion, naturfilosofi, natursyn, livsfilosofi, etc. Selv om historien over religioners skadelige virkning er enorm... så kan vi lige så lidt undvære meningen med livet = religionerne/troen/filosofien, som vi kan undvære livet selv. Og LIV=NATUR. Meningen er livets fortsættelse og det gode liv for hver enkelt, nu og på sigt. Kunsten er at udforme livet, så det lader sig gøre. Vores nuværende civilisation, ikke mindst den 'vestlige' har nogle enorme fejl, bla. på grund af en afsporet naturvidenskab. Og hvor er helhed-synet forsvundet hen?
Selvfølgelig er naturen hellig, for liv er jo helligt ;o).
Så drop religions-forskrækkelsen, stik fingeren i jorden og kom i gang med debatten om det gode naturlige liv. Hvad handler det EGENTLIG om?? ;o) ;o)
Shamandrikken lyder forfriskende kreativt, jeg kan også anbefale mindfulness, at dyrke sin have, gåture i naturen, sætte en mejsekasse op (efter 3 dage kom den første musvit forbi...), dyrke kunsten, tegne i naturen, OG så selvfølgelig leve så økologisk som muligt.
NATURLIGVIS ;o)

Brugerbillede for Marianne Bjerg

@ Lennart Kampmann

Jeg går ud fra du mener kvantitativ naturvidenskabelig metode, i det du henviser til årsag/virkning der jo er grundlaget i netop dette videnskabelige paradigme.

Se dig dog omkring mand - naturvidenskabens hærgen er en af de store årsager til de problemer vi står i miljømæssigt - og så vil du løse problemerne udelukkende med det samme som fik dem til at opstå?
Ach du liber Augustin ...

Vi kan ikke undvære naturvidenskaberne, men hvis du absolut skal forklare alt videnskabsmetodisk, så vend blikket mod de mere kvalitative tilgange indenfor eksempelvis fænomenologien eller hermeneutikken - disse kan du endda med (videnskabelig) gyldighed anvende på artiklens påstande og komme frem til at budskabet måske endda er ret så validt ...

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Lennart: Du har ikke forstået en dyt af det interview. Måske kan det hjælpe at læse den en gang til. Måske.
Jeg vil straks købe bogen, der lover godt. Det der med at gå fra dør til dør. Ja, spis nu brød til. Jo, jeg kan huske, at da jeg havde læst Naomi Kleins, Chokdoktrinen, havde jeg lyst til at gå gennem København med et skilt: "Læs Chokdoktrinen"! Jeg skulle have gjort det og udsat mig for hån, spot og latterliggørelse.
Der er sgu sådan en hård kage af stupiditet, der ikke er til at skære igennem.

Brugerbillede for Ib Jørgensen

Det er på høje tid (måske for sent) at en sådan bog bliver skrevet. På min blog har jeg nu i flere år argumenteret for, at vi skal oparbejde et begreb om det hellige, da vi kun på den måde kan begynde at se de problemer i øjnene, som vi står midt i. Som jeg læser interviewet med Herbener, så er han ikke fremmed overfor visse former for religiøsitet. Og når han siger at naturen er hellig, så er det rigtigt, men med den helt aførende præcisering, at det er mennesket også. Og det er kun i mennesket at vi kan finde frem til det hellige og derved den tro på at det er os der skal klare problemerne - guderne er til ingen nytte. De står faktisk i vejen for at vi kan begynde det nødvendige oprydningsarbejde. Som vi netop har læst, så er også muslimen Hirsi Ali begyndt at indse noget af dette. Herbener taler om at gå fra dør til dør - ikke helt tosset. Der hvor jeg selv vil begynde, er ved at få en dialog i gang med den lokale kirke. Kan jeg sammen med dens præster og menighedsmedlemmer finde større klarhed over hvad det hellige er, og i hvilket omfang kirken forholder sig til dette. Hvorledes jeg tager den filosofiske antropologi til hjælp i min søgen, kan man se på min blog www.dethellige.blogspot.dk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben R. Jensen

Jeg opfatter religioner som rettesnore for adfærd og holdninger i de samfund, hvor de er opstået. Ud fra det bør der være en del inspiration til en miljø-religion.
De monoteistiske religioner er opstået i et kultursamfund, hvor det har være væsentligt både at inddrive nyt land til opdyrkning og at regulere urbaniserede samfund, så det er sikkert rigtigt at den ”vestlige” religiøse tænkning har en del af skylden for skader på miljøet. Den helt afgørende skadevolder er dog stadig den positivistiske videnskab, som både angreb religionen og naturen.
Som jeg husker det var SF og Kristeligt Folkeparti de første partier, der havde miljø som et centralt emne i partiprogrammet. For Kristeligt Folkeparti var grunden noget i retning af at sikre naturværdierne for kommende generationer. Det er også er god latin for en landmand og de landbrugssamfund, hvor kristendommen opstod, så jeg er ikke helt sikker på, om der ikke også i de monoteistiske religioner skulle findes væsentlige passager om at beskytte naturen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bodil Waldstrøm

Jeg mener ikke, at vi skal gå tilbage til gamle religioner. Vi skal heller ikke hade og nedgøre de eksisterende religioner. Men det er på tide, at vi går videre i udviklingen – og ikke tilbage – ved at begynde at forstå åndsvidenskaben. Det er ikke en religion, men meget kort sagt en forklaring på hvordan alt i skabelsen og tilværelsen hænger sammen.

Brugerbillede for Michael  Bruus

Personligt glæder jeg mig meget over, at information er begyndt bringe nye vinkler på banen.

Men jeg tror, at Jens-André P. Herbener tager fejl når han vil tilbage i tiden. Natur religionerne, shamanismen osv. havde ganske rigtig en hel anden tilgang til naturen og de havde ganske rigtig en forståelse af helhed og sammenhæng, åndlighed om man vil, men var disse indsigter ikke forbeholdt de få; altså kun shamanerne, det mener jeg meget taler for, altså var selve natur kulturen slet ikke noget at råbe hurra for.

Det vil svar til at se efterkrigsårene gennem et magisk brilleglas ved navn Gandhi, altså blot fordi Gandhi var et ekstraordinært menneske så var hele perioden det også.

Men jeg mener at Jens-André P. Herbener har en meget vigtig pointe, når han taler om bevidsthedsudvidende teknikker, selv om jeg på det kraftigste vil fraråde at drikke ayahuasca uden at have kyndig vejledning under hele forløbet. Men selve ideen om bevidstheds udgivelse (meditationer yoga mm) mener jeg helt klart er den rigtige vej, i det jeg tror en egentlig spirituel miljø/natur bevidsthed ikke findes i fortiden men i fremtiden.

Jeg kan sagtens forstå hvordan denne fremtids/fortids mistolkning kan opstå: vi har en fase i barndommen: 2-3 år, som har disse naturåndelige karakteristika og den del af os selv, har mange mennesker ikke kontakt til, men det er stadig ikke det samme som en global-øko-bevidsthed.

Ps jeg er helt vild med billederne som ledsager artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Civilsamfundet har, med Karl Marx, og demokratiet, spillet fallit overfor den hensynsløse privatkapitalisme, senest påvist gennem mediernes øjeblikkelige begravelse af Piketty. Staten er blevet annekteret og den korporative Markedsstat er realiseret. Civilsamfundet prøver nu med boykot af Markedet. Forudsigeligt ...men med uforudsigelige følger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aske Christiansen

Helt enig med Michael Bruus og lidt enig med Harbener. Religiøsitet og skuen tilbage er ikke midlerne, men genovervejelse of vores kosmologi er i særdeleshed. Men det skal og må kunne tænkes uden henvisning til religion og animisme. Animisme er ikke en mulighed i industrialiserede samfund, OGSÅ selvom vi bliver miljøbevidste på et helt andet plan. Økologisk bevidsthed i 2015 bliver nødt til at inkludere videnskabens fund, og vi er for "oplyste" til at tro på at verden kan redes med ayhuasca og yoga, sorry. Vi må være pragmatiske OG respektere den verden af liv vi ikke forstår. Ikke som besjælede åndevæsner, men præcis som det vi ved de er, bevidste væsner med en radikal anden opfattelse af verden, der har den samme gyldighed som vores. Det er ikke religiøs tænkning eller "naturens hellighed", men kritisk tænkning og indrømmelse af vores udbredte mangel på forståelse af helheden.
Men jeg byder den "metafysiske vending" velkommen, omend konklusionerne synes forvirret bagudskuende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Madsen

Ja, god ide. Lad os da endelig sammenblande religion og videnskab. Det kommer der helt sikkert noget godt ud af...NOT!

Læs lige denne bog af Pascal Bruckner: "The Fanaticism of the Apocalypse: Save the Earth, Punish Human Beings".

Uddrag:
"Consider the meaning in contemporary jargon of the famous carbon footprint that we all leave behind us. What is it, after all, if not the gaseous equivalent of Original Sin, of the stain that we inflict on our Mother Gaia by the simple fact of being present and breathing?
Cataclysm is part of the basic tool-kit of Green critical analysis, and prophets of decay and decomposition abound. They beat the drums of panic and call upon us to expiate our sins before it is too late.
Ecological catastrophism is harmful in that it draws attention away from other, more solvable problems and injustices in the world in order to focus on something that is portrayed as an Apocalypse".

Lyder unægteligt som handel med afladsbreve!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Rehhoff

Udmærkede tanker om menneskets forhold til naturen, men det her problem er jo globalt og jeg tror det vil blive svært, at omvende hele verdens befolkning til en eller anden slags polyteistisk animistisk religiøsistet. Man behøver heller ikke at blive animistisk for at kunne se, at der er miljøproblemer og være motiveret til, at gøre noget ved dem. Jeg ved heller ikke om vores natursyn udelukkende er præget af de monoteistiske religioner. Den materialisme som naturvidenskaben er baseret på, spiller nok også en rolle for opfattelsen af naturen som død. Bortset fra det er Paven allerede på sagen, han har erklæret det for en synd at udnytte jorden.

http://time.com/3729925/francis-environment/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Madsen

"The greens use guilt. That shows just how religious the greens are. You can't win people round by saying they are guilty for putting CO2 in the air. We do now know what we are doing when it comes to CO2 [emissions], but you don't have to go right over the top like the greens and shouting, "You're guilty!"."
Citat James Lovelock (father of Gaia theory)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Klenow With

Sikke noget tyndbenet økologisk hippie-hejs på forsiden af Information: ”Kan religion redde klimaet?” – Tilmed en reklame for forlagets egen bog forklædt som redaktionelt stof. For ringe i en tynd avis til 20 kroner. Bogens forfattere mener åbenbart, at de monoteistiske religioner står i vejen for naturbevarelse. Mennesket i Guds billede og alt det der. Næppe rigtigt. Det afhænger af teologien. Kom i tanke om, at den højtprofilerede, brasilianske, venstreorienterede såkaldte befrielsesteolog Leonardo Boff har udviklet en økologisk teologi. ”Cry of the Earth, Cry of the Poor” - Ecology and Justice, hedder hans bog i engelsk oversættelse. Den er omkring 20 år gammel. Da jeg interviewede ham dengang, forklarede han, hvordan de hellige skrifter kan læses og fortolkes naturbevarende, ligesom de kan læses og bruges revolutionært – hvis det er det man vil. De kan bruges til hvad som helst. Det er det fine ved dem. Og det triste. Omvendt: Ideen om at oprindelige folk og deres naturlige religioner er særligt gode til at beskytte moder natur holder heller ikke stik. For nogle år siden talte jeg med en antropolog , der forskede i, hvordan oprindelige folk ofte ødelægger deres eget naturgrundlag, hvis det gavner dem på kort sigt. De er og var hverken være eller bedre end os andre. Religionen redder hverken os eller klimaet.

Brugerbillede for Torben Selch

Besynderligt at det er kriser der får os til at tænke os om og søge, mens fremgang og vækst får os til at glemme mavefornemmelser og sund fornuft til tingene.
Spiritualitet i den her forbindelse kunne jo nemt gå hånd i hånd med videnskaben og udnytte hinandens fordele.
Det kræver jo ikke raketvidenskab eller hardcore djævleuddrivere at konstatere at den lille danske gris har det forfærdeligt.

Læser man Jeffrey Smith forklaring på Monsanto og deres plan om verdensherredømme for enhver pris - og deres vilje til at trumfe løgnen på baggrund af sandheden.

Det drejer sig jo om stille og roligt men med bevidsthed - om at søge sandheden og balancen i tingene. Videnskaben skal underlægge sig sandheden og et moral codex, som de spirituelle kan bidrage med, samtidig med at videnskabens konkrete fremskridt skal anerkendes.

Eksempelvis skriver ATP at de ikke må ofre 6 mill. til deres andel af oprydning af svineriet cheminova har lavet pga. gevinstmaksimering - gevinstmaksimering af hvad? Chanchen for klodens overlevelse og vores aflevering til næste generation. Desuden tyder noget på at flertallet af det tidligere ejerskab også stemmer nej til at betale oprydningen efter sig.

Et eksempel på hvor videnskaben's fornuft ville kunne gå fuld hånd i hånd med spirituel eller kosmisk forståelse.

Videnskaben som oplever kosmisk "berøring" når de arbejder 6-8 måneder på Antarktis - alene på grund at det klare syn ud i universet - er her i fuld balance med de deltagenes sponsorlande - man får tilført mad, redskaber og udstyr med store skibe der ankommer - og man tager ALT affald med tilbage.
Som man også kan følge med den spændende prisbelønnede dokumentarfilm:
ANTARCTICA: A YEAR ON ICE

Hvorfor opfører vi os ikke sådan i vores nærmiljø?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Det er da sørgeligt, at det skal være nødvendigt at blande religion ind i noget, som burde kunne klares med almindelig fornuft. Man behøver jo ikke nogen religiøs indsigt for at kunne se, at vi er på kollisionskurs med naturen, og at det vil gå galt, hvis vi ikke gør noget.

At putte religion oven på de store begrænsninger i ressourceforbrug etc., vi i forvejen vil blive nødt til at beslutte os til at underkaste os, hvis vi skal vende udviklingen, vil nok for en hel del (herunder mig) komme til at føles som at blive pålagt at skulle iføre sig en yderligere spændetrøje. Jeg får helt åndenød.

Det er helt i orden, at man kan føle sig tiltrukket af en mere naturnær religion, fordi den på en eller anden måde siger en noget. Men hvis folk ikke uden det kan forstå det nødvendige i at erkende vores afhængighed af naturen, og derfor det nødvendige i at passe på den, hvorfor skulle de så lade sig overbevise af religiøse argumenter?

Så skal man jo ud i en slags folkeforførelse, hvor det er tilhørsforholdet til religionen, og den underkastelse, der ligger i det, der er det bærende - ikke bevarelsen af naturen. Det lyder da ikke rart, synes jeg.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Naturen er hellig - OK, accepteret. Skal vi så tage hele pakken med i købet ?
Og hvad nu hvis verdens ledere - også i demokratiske lande - har en helt anden dagsorden.
Så hjælper det intet, at "vi" alle andre er blevet religiøse - og glemt alt andet i garderoben.
Det er en om`er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Jeg mener faktisk, der er et langt større behov for at reducere religionen i CO2 problematikken. Den hærger i en sådan grad, at man skal vare sig for at stille spørgsmål ved atmosfærens temperatursensitivitet i forbindelse med vores udåndingsluft. Ellers stemples man som kætter, og kun den sikre afstand redder en fra bålet og den evige ild. Hvis klimaforskningen helt skifter karakter til rendyrket spiritualitet, vil mange andre end jeg nok blive betænkelige. Det er med tro og idealisme som med alkohol. Når den går ind, går forstanden ofte på orlov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Fik det ikke lige med, men jeg er enig med Anne-Marie Krogsbøll og andre - religions dyrkelse hører ikke hjemme, da det er menneskabte regler dannet ud fra nogens forståelse af højere indsigt end andre.
Spiritualitet eller følelsen af balance eller ubalance med tingene omkring sig - er derimod en personlig oplevelse, men samtidig accept af at andre har den ikke.
Derfor er jeg heller ikke vild med ideen omkring at gå fra dør til dør. Så prædkes der og med irriterende bedrevidende. Folk skal selv søge muligheden for oplevelsen. Der jo helt reelt frivilligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

@Peter Madsen

At temperaturen ikke stiger, har da aldrig været et problem for teorien om den menneskeskabte globale genopvarmning. Du skal bare tro, angre din skyld og betale ved kasse et - med glæde og taknemmelighed. En moderne version af 'bed og arbejd'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Vi mennesker sviner værre end grise, men hvis ikke det var for befolkningseksplosionen, så det jo slet ikke så skidt ud for fremtiden. Da jeg var lille (hold kæft unger) ledte man al spildevand direkte ud i fjorde og søer, for så var det jo væk. I dag samler vi det for at rense det, inden vi leder vandet tilbage i naturen. En fabrik, hvor jeg boede ledte cadmium og andre farlige stoffer direkte ud i fjorden. Vores husaffald endte usorteret på lossepladser rundt om i landskabet. I dag anvender vi alt det brændbare til opvarmning til erstatning for fossile brændstoffer. Der er mange succeshistorier gennem de sidste 50 år, og udviklingen gør stadig tingene bedre. Hvis bare vi ikke var så forbandet mange på vores lille jordklode.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Problematiken blir jo så glimrende portrætteret i filmen Avatar.

Det rammer lige ned i mine tanker. Jeg har længe ment at den fundamentale konflikt ligger i forholdet mellem jæger-samlerkulturer og agerdyrkerkultur.

Og netop de monoteistiske religioner er vel især årsagen til, at mennesket er blevet afkoblet fra naturen og planeten.

Selvom jeg er ateist, har jeg stor respekt for naturens balance og eksistensberettigelsen af stort som småt. Men det har været en lang udvikling for én, som fra barnsben blev indoktrineret som kristen, men som ikke kunne se logikken i det.

PS. Jeg har ikke læst I andres kommentarer endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Men helt ærligt. Situationen er noget udsigtsløs. 4 milliarder mennesker er desperate efter en højere levestandart i retning af den vi har her i Europa. Og som det kan ses på tragedierne i Middelhavet er 100.000 vis og sikkert millionvis parat til at sætte livet på spild for at opnå materielle goder og ting som er en selvfølge for os.

Det kan ganske enkelt ikke stoppes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Den fundamentale konflikt er også et opgør om at agerdyrkerkulturen tiltog sig ejendomsretten til jord og afgrøder. Det er fuldstændigt uforståeligt for jæger-samlere, såvel som de vilde dyr der gerne spiser af bondens afgrøder og dyrehold. De ser lækre ud og er jo lige til at spise.

Således ender det hele i opgøret med ejendomsretten til produktionsmidlerne!

Socialisme er jæger-samlerkultur. Kapitalisme er agerdyrkerkultur.

Vores opgave bliver at fusionere disse til en ny kultur, som kan blive berigende for os alle og den planet vi bor på.

Men den private ejendomsret til produktionsmidlerne må væk!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karla F. Fontane

Det er da ikke nogen som mener alvorligt, vel? Religion er da hverken noget som skader eller redder verden. Jeg er selv religiøs - og jeg siger bare, lad mig tro på hvem og hvad jeg vil - og lad være med at proppe religion ned over hovedet på alt og alle. Det eneste som kan hjælpe os ud af krisen er a) nytænkning og b) teknologi. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvor religion kommer ind dér. Religion er jo "bare" en tro -> og så findes der forskellige trosretninger. Om man så er atheist el. troende -> det er jo bare noget som hjælper en selv. Er det måske dårlige vaner (smide-væk kultur) han mener?

Nytænkning, ja det skal der til. Et nyt syn på menneske og natur, ja det skal der også til. Og teknologi og udvikling af samme også skal hjælpe - ja det skal der også til. Deusden hjælper det at gøre op med dårlige vaner. Men det er vi alle enige i; men hvorfor skal vi rode religion ind i denne diskussion?

Sider