Vi har overset en blind vinkel på størrelse med en ladeport i klimadiskussionerne, nemlig religionen. Og hvis vi ikke tager vores religiøst betingede kulturhistorie i betragtning, får vi aldrig vendt skuden og afværget den klimakatastrofe, som virker mere og mere præsent, i takt med at stigende mængder kuldioxid pumpes ud i atmosfæren.
Det mener Jens-André P. Herbener, der er filolog, religionshistoriker ved SDU og tidligere medredaktør af tidsskriftet Faklen. Han har netop udgivet debatbogen Naturen er hellig, der både polemisk og med religionsvidenskabeligt overblik opfordrer til, at vi begynder at tage andre midler end blot vindmøller og elcykler i brug. Metafysikken skal også på banen.
»Klimakrisen berører hele vores verdensbillede, værdier og selvforståelse, som jeg ikke mener har været dækket tilstrækkeligt i debatten. Og det er et aspekt, som i allerhøjeste grad har rødder i vores religion. Jeg mener, at vores natursyn ikke blot er en egenskab ved naturen selv, men i allerhøjeste grad er kulturelt og herunder religiøst betinget. Det har jeg forsøgt at zoome ind på,« siger Jens-André P. Herbener.
Hedensk renæssance
Forholdet mellem natur, religion og klimakrise er komplekst. På den ene side finder man i Naturen er hellig en sønderlemmende kritik af de monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam – som med deres idé om mennesket som verdens omdrejningsakse har banet vejen for tingsliggørelse og dermed naturødelæggelse i kapitalvækstens hellige navn.
På den anden side opfordrer bogen også til, at vi tager fortidens naturorienterede religioner op til genovervejelse. »Kommer det tredje årtusind til at stå i hedenskabens navn?« som et af bogens kapitler spørger. Animismen – forestillingen om, at kosmos er besjælet – udgjorde nemlig en barriere for menneskets udnyttelse af naturen.
»Vi har elementært brug for en genkomst af de gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme. Vi har brug for de polyteistiske religioner, der ikke siger, at naturen er død. For det er jo sygt at sige, at naturen er død. Den er fyldt med liv på alle mulige måder og har ret til at eksistere på egne betingelser. På den måde er naturen hellig, ligegyldigt om du er økocentrisk ateist eller religiøs,« siger Jens-Andre P. Herbener, der som privatperson tøvende betegner sig selv som agnostiker.
– Den udbredte opfattelse er ellers, at klimakampen skal vindes med videnskab, teknologi og gode argumenter?
»Ja, og det har vi jo haft enorm succes med,« siger Jens-André P. Herbener i et tonefald, der drypper af ironi.
Han forklarer, at flere og flere på verdensplan er begyndt at tilslutte sig forskellige former for grøn religion og spiritualitet. Han identificerer en større hedensk renæssance i Vesten de sidste par århundreder. Det tolker han som en modreaktion på den tiltagende miljøkrise og fremmedgørelse fra naturen.
»Der er brug for en erkendelse af, at teknologien og videnskaben slet ikke kan gøre nok, fordi vores adfærd har rødder i vores kulturelle værdier. Når du prøver at teknologisere dig ud af krisen, behandler du blot symptomerne. Ondets rod er vores syn på naturen og os selv, og hvis man ikke tager fat om det, vil teknologisk innovation blot være symptombehandling.«
Udvikling er afvikling
En af de mere kontroversielle konsekvenser af Jens-André P. Herbernes udlægning er, at alt det, vi normalt kalder ’den moderne civilisation’, snarere fremstår som en afvikling.
»Den generelle holdning er, at okay, det moderne samfund har uheldige bivirkninger, men det kan justeres,« siger Jens-André P. Herbener og fortsætter:
»Jeg mener, at hele den forestilling om udvikling er præget af sideløbende radikal økologisk afvikling. Jo mere vi har givet os hen til industri og er begyndt at dyrke den ene gud, jo mere har vi ødelagt naturen. Det såkaldte fremskridt har økologisk set været et titanisk tilbageskridt ud fra en betragtning af menneskelig overlevelse og biodiversitet,« siger Jens-André P. Herbener.
Han understreger dog, at det ikke er muligt at vende tilbage til en jæger-samler-tilstand. Og at man i øvrigt skal være varsom med at romantisere fortiden.
– Men kan vi vinde klimakampen uden at få sjælen med?
»Det er et forfærdelig godt spørgsmål. Nogle gange skal der store katastrofer til, krige eller naturkatastrofer, før folk begynder at rykke sig i større skala. Men det virker, som om folk lever i en fortrængningspsykose. Det er så velbeskrevet, at det vil gå galt, hvis vi bliver ved med at gøre, som vi gør,« siger han.
»Så jeg er ikke optimist, men jeg er heller ikke fuldstændig pessimist. I over 95 procent af menneskehedens historie har vi levet som jæger-samlere uden at ødelægge naturen nævneværdigt. Det ligger ikke iboende i vores biologi, at vi vil destruere os selv. Det moderne Vesten er en kulturhistorisk ekstrem undtagelse.«
Afkoblet fra naturen
Jens-André P. Herbener forklarer, at vi befinder os i en ond cirkel, hvor vi afkobles mere og mere fra naturen, hvilket fører til stadig større naturødelæggelse og erstatning af naturoplevelser med forbrug og vækstdyrkelse – som han opfatter som vor tids egentlige religion.
»Konsumerisme er et surrogat af naturoplevelser, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er aldrig the real thing. Det er naturen, der er the real thing,« siger Jens-André P. Herbener, der bevidst har bosat sig i naturskønne omgivelser på Ringsted-egnen.
Han har en række konkrete forslag til, hvad moderne storbymennesker selv kan gøre. For eksempel kan økologisk bevidste begynde at gå fra dør til dør ligesom Jehovas Vidner for at overbevise folk om en økologisk livsstil. Man kan også prøve at indtage shamandrikken ayahuasca eller andre bevidsthedsudvidende plantebrygge, der for de fleste giver en oplevelse af enhed med kosmos. Og endelig opfordrer Jens-André P. Herbener til decideret økotage, det vil sige civil ulydighed, der målrettet går efter at destruere naturødelæggende maskineri.
»Men det vigtigste er at erkende, at en opprioritering af naturen ikke er et aftenskoletilbud eller en ny hobby, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er en eksistentiel overlevelsesnødvendighed. Det er altafgørende, at vi ændrer vores syn på naturen radikalt. Det kræver en voldsom bevidstgørelse.«
– Og der kan religionen være behjælpelig?
»Ja, i og med at de naturorienterede religioners forsvinden udgør en af de historiske årsager til fremkomsten af klimakrisen. Hvis vi kan udpege, hvordan og hvornår vi er blevet afkoblet fra naturen, kan vi måske også komme frem til, hvordan vi kan blive forbundet med naturen igen.«
Jens-André P. Herbeners bog ’Naturen er hellig’ udkommer på Informations Forlag i dag.
hver = hverken
Katrine.. det er fordi der er nogle af os der måske ser længere væk end vores egen næsetip, vi har snart ingen fisk eller dyr, vi er overbefolket , vi sviner og forbruger alle råvare i et væk.---- og jeg ændrer ikke længere levevis fordi folk ikke kan styre deres hormoner og synes det er en folkeret at føde børn i den rate som vi gør, og ja, jeg synes absolut også vi er for mange i det her land, kig på naturen. Vi skal deles om det der er, jo færre vi er, jo mere er der til hver.
Bare det at blande religion ind i det her er totalt uansvarligt.. . . man kan sige, hvordan kan det blive trykt.
Det er os som mennesker, der skal redde kloden. Ikke kejsere, eller konger, eller fyrster. Eller myndigheder eller stater. Og jeg ved ikke helt hvor Jens Andre Herbener har fået den idé fra, at ale kristne, alle jøder og alle muslimer mener det samme om jorden og jordkloden. Og om økologi. Eller klimaet. Måske tror han virkelig at alle kristne er som de amerikanske højrefløjskristne? Som benægter den globale opvarmning og CO2problematikken til stadighed? Måske ved han ikke, at Christian Christiansen fra Kristeligt Folkeparti i 1980erne netop brugte et religiøst argument for ej at ville have tilsætningsstoffer i f.eks. ost eller hormoner i oksekød. Argumentet var at vi her i DK ikke skulle pille ved Guds skaberværk og tilsætte diverse stoffer til den mad Gud havde sørget for os.
Mange spirituelle og religiøse ledere og mennesker, inkl. mig selv, mener at naturen er hellig. Fordi den er af skabt af det som indianerne kalder for den store kanin. Og vi andre kalder for Gud, Herren eller Allah. Og han glemmer også, at adskillige paver har harceleret mod den grådige kapitalisme, som udbytter både menneskene og naturen. Både Johannes Paul II, Pave Benedikt den 16. og Pave Frans har gjort det her i de hyrdebreve, de har sendt ud: altså sagt at den grådige kapitalisme, hvor vi bevidstløs udnytter jorden og menneskene ikke længere er bæredygtig.
Og det er da fint, at Jens Andre Herbener synes at polyteistiske religioner er helt fine. Han glemmer bare en ting; de her religioner, de her polyteistiske religioner kræver, at man ofrer til guderne. De gamle romere ofrede til templerne for Ceres, Jupiter, Mars, Venus mm. Og de satte gerne pigebørn ud, fordi romerne, med deres patriarkalske struktur for samfundet helst ville have drengebørn. Det samme gjorde vikingerne, altså den gamle nordiske (eller keltiske) religion. Også de satte pigebørn ud for at dø. Ligesom de satte børn, også drengebørn ud for at dø, som de ikke mente havde en chance for at overleve og vokse op og blive til store stærke vikingekrigere. Og hver af årets fire store fester (eller måske kun de 2?) skulle der ofres 9 af alting, herunder også 9 mennesker. For at formilde guderne, så de kunne blive et godt og frugtbart år. Det vil Herbener måske indføre igen? Og i modsætning til den almindelige myte havde kvinderne ikke så meget at skulle have sagt dengang...i vikingetiden. Og så havde vikingerne/kelterne jo også trælle/slaver.
Og Herbener glemmer også lige at fortælle, at menneskene bagde her polyteistiske religoner dengang og nu er meget krigeriske. Og når to stammer i Afrika f.eks. mødes, eller mødtes, ja så slås de. Indtil den ene stamme har fanget nogle mennesker fra den anden stamme, som de slår ihjel og spiser/spiste.
ps: Hvordan er det nu lige i Japan, Sydkorea og Indien?
Det er jo rigtigt, at de monoteistiske religioner gør mennesket til det vigtigste, og naturen til noget, vi skal gøre os til herre over. De mangler fuldstændig den ydmyghed og respekt for naturen, der er nødvendig for at både den og vi overlever. At religionerne er flere tusind år gamle, er ingen undskyldning. De kunne have udviklet sig i takt med de videnskabelige erkendelser og indsigter. Nogle har foreslået, at den kristne kirke skulle have udvidet næstekærlighedsbudskabet til også at omfatte naturen. Så den barmhjertige tager sig af naturen, når han ser, den lider nød. Men kirken har været bange for at stille de krav til menigheden, der kunne hjælpe naturen. Såsom at neddrosle forbruget, droppe charterrejse nr. 2 pr. år, og lade bilen stå. Så ville udmeldelserne af folkekirken have accelereret dramatisk, og det er der ingen penge i.
De gamle naturreligioner havde netop det fornuftige element i sig, at man agtede naturen. Man var klar over, at det ikke var ligegyldigt, hvad man gjorde ved den. At man også var bange for den, hører med, og tilskrev den ånd og mægtige kræfter, men det har den også, i hvert fald det sidste. Det kan vi stadig have god grund til at tage os i agt for.
Brian,
Ja, jorden er overbefolket. Men hvad skal vi gøre ved det? Hvem skal dø, og hvem må blive? Hvem har mere ret til at være her end andre?
Man er jo nødt til at forholde sig til at det er sådan nu og finde på løsninger. Vi i vesten opfører os som om der er overflod af mad. Vi smider tonsvis af mad ud - al den fisk og kød, som du skriver om.
Hvor mange af de fisk vi fanger i havene ender i skraldespanden? Det er da dumt.
Den 1%, eliten er allerede igang med at prøve at udrydde befolkningsgrupper på alle mulige snedige måder gennem vacciner der nedsætter fertiliteten, gennem tilsætningsstoffer, der er hormonforstyrrende, gennem krige osv. Det er faktisk hvad der foregår i det skjulte.
Men skal de være herre over liv og død fordi de har alle pengene, og skal de fattige bare udryddes?
Der er en tendens til at de i den 3. verden får flere børn end vi gør i Europa. Det kunne være at hvis de fik en bedre levestandard ville de få færre børn.
Sikke en omgang intellektuel nonsens der kun kan være med til at ”løbe” fra vores ansvar og hvad menes med "Hvis vi kan udpege, hvordan og hvornår vi er blevet afkoblet fra naturen, kan vi måske også komme frem til, hvordan vi kan blive forbundet med naturen igen" hvorledes bliver man afkoblet fra naturen? Vi er jo en del af naturen. I realiteten er der kun en ting der er afgørende for at vi ikke har debatten eller demonstrationerne og hvorfor politikkerne ikke tør sætte klimaet øverst på dagsorden, det er en drastisk reduktion i den økonomiske vækst, og det vil vi ikke være med til, og det selvom Information hver dag tæller frem til deadline om godt 17 år, men vi kan jo koble uret fra så går det hele nok af sig selv.
Det kunne jo være, at I skulle tage og læse bogen.
Det er påfaldende at mennesker i denne debattråd, som lever i en kultur hvor f.eks. forestillingen om privat ejendomsret er hellig, hvor dyrkelsen af en cartesiansk dualisme (på trods af videnskabens gendrivelse af samme) er i højsædet, bliver så forfærdeligt forargede når en enkelt dissident tillader sig at hævde, at naturen og mennesket er helligt, dvs. har en immanent, ukrænkelig værdi i sig selv.
Jeg ville finde det lattervækkende, hvis ikke det var så gudsjammerligt tragisk.
@ Niels-Simon Larsen
Artiklen lægger op til en stupiditet jeg ikke vil være med til. Jeg troede ikke vi i 2015 kunne falde tilbage til det niveau.
med venlig hilsen
Lennart
Jeg syns Herbeners argumentation giver god mening, for så vidt den ikke tages som hverken religionskritik eller propaganda. Det er jo noget med at vores kulturelle arv har været bundet op på en idé om ejerskab og overdømme som ganske rigtigt vinder indpas med de senere religioner (også de polytheistiske som Karsten Aaen hiver frem).
Det der gik tabt var ikke polytheismen, men animismen, som det også udpensles i både artikel og rubrik. Den har sin periodiske genkomst, blandt andet med neoplatonismen og senere romantikken (forskellige former for pantheisme), og senest new age tree huggers og hvad ved jeg.
Men man skal altså helt tilbage til de primitive jæger/samler samfund (gamle vikinger, grækere og deslige er allerede et skridt i den forkerte retning), før man finder så skøre påhit som at bede et træ om forladelse før man hugger det ned.
Og dermed ikke sagt at vi skal tilbage til et brutalt stammesamfund hvor vi bekriger vores naboer over territorier, det er vi selvfølgelig vokset fra. Altså bortset fra Ukraine og Irak og Afghanistan og Libyen og alle dem der, men de er jo enten ekskommunister, muslimer, eller det der er værre alle sammen.
Jeg tvivler på at det er forfatterens ærinde at fremskynde tribale tilstande- dem har vi rigeligt af. Som jeg læser interviewet handler det om at genfinde noget tabt, som videnskab, økonomi og oplysning, moderne religion sågar, er ude af stand til at give os, endsige beskrive. Og det argumenteres at disse strømninger nærmest har fravristet os en selvforståelse der var helt anderledes harmonisk.
Det er noget med hvordan vi forstår os selv i verden, og hvordan de forklaringsmodeller der har vundet indpas sætter os selv før resten af verden.
Hvis man anlægger et kommunikativt syn på det hele, så er vi jo i dialog med naturen hele tiden. Både biologisk, psykologisk og 'spirituelt' set. Det har bare ikke været så moderne at snakke om indenfor videnskabeligefelter siden Gregory Bateson kradsede af. Hvis man absolut kræver videnskabelig tilgang til emnet, så er han et godt sted at starte. Ellers kan jeg anbefale psilocybin svampe og en lang skovtur ;)
Der er mange, store og fine ord i debatten, men måske kan det hele koges ned, til lige at takke for maden, i et stille sekund med sine kære, inden man skovler ind?
Eller sender et par tanker til herkomsten af det som man forbruger/konsumerer inden man beslutter sig?
Selv prøver eksperimentet, om hvilket af to solsikkefrø der vokser bedst; det med hjerte og opmærksomhed eller det der bare får den samme sjat vand?
Prøv selv, at stå med et spædbarn i armen og mærk, hvordan det rører hjertet og tænk på, om det måske er de følelser, som vi omgår vores natur og forbrug med eller om vi bare hiver kalvekødet op af køledisken og har tanken på, om det mon er mørt?
Religion, i vore nordiske kredse, er også taknemmelighed, men det glemmes ofte, når middagen skal skovles ind og ugeplanen for unger og fritid skal holdes, mens faceboock opdateres.
Jeg tror ikke, at en ny religion er nødvendig, men jeg tror, at verden som sådan trænger til, at tænke lidt mere over, om man stryger gennem livet med ligegyldighed for andet end sig selv, eller om man stadig er i stand til at behandle naturen og vores fødevarers herkomst, med samme omsorg, som vi har for det lille barn, som vi ved, er afhængig af vores kærlighed og opmærksomhed, for at kunne trives og udvikle sig.
Ordet meta var også nævnt
og dt er bestemt værd at hæfte sig ved.
Jeg kender det kun fra metamedicin, men finder det også velkommen her, da det handler om, at genskabe den naturlige regeneration.
Ja Maibritt søvsø Carstens. Et lille barn der søger kærlighed.
https://www.facebook.com/StopDyremishandling/videos/873087986070329/?pnr...
Men alt i alt, så er en taknemmelighed til naturen, i form af en klar formulering, om ubetinget kærlighed og taknemmelighed dertil, i en stille aftentime slet ikke af vejen, lige som vi er nogle stykker, der kender virkningen af, at bede i ubetinget kærlighed til Altetet og give tilgivelse til nødens årsag.
Det kunne være en ny religion, men det kan også være/blive en almen dannelse, i et kultiveret, bevidst og oplyst samfund.
Det slår mig, at den søgte spiritualitet nok er allerstærkest hos de få, som har set vores planet fra månen.
Men der var de jo heller ikke i 2015, Lennart.
Kan du ikke forklare, hvad der er så forfærdeligt stupidt!
Der er sådan cirka 1,2 milliarder kinesere, der står og tripper for at få køleskabe, TV-apparater, biler, huse med aircondition og bøf mindst to gange om ugen. Og de vil kæmpe fokuseret for det, fuldstændig som vi har gjort. Verdens befolkning har passeret 7 mia, så enhver - religiøs - snak om tilbagevenden til naturen er illusorisk. Den radikale løsning ville være en rask lille atomkrig, som kunne udrydde halvdelen af jordens befolkning. Men er det religion?
Herman Hansen
Jeg har I hvertfald en OPLYSMNING, som kan virkelig hjælpe før man gøre et eller andet, de kan være risikabel uden. Jeg vil bare tale hvad lande skyldner hinanden og sætte mellemværende overfor hvad du kalder 4millarderMk, jeg ved ikke hvordan du kom til det. 1) for hver en dollar der kommder ind I afrika kommer 40 dollars ud af afrika.2) USA har en gæld der løber på 1,3triliarder til China, her rejser vice-president ofte til China for at forsikre Chineserne om den Americanske økonomis sundhed. 3) de arabiske olielande har flere tusind milliarder af dollars I Vesten. 4) til sidst ikke at glemme Kadaffi har efterladt 300milliarder dollars I vesten, som Libyerne ikke har fået endu. Og en lille oplysning mere: Den Tunesiske leder af LO´s Tunesien beskylder de Tunesiske arbejdesgiver at bruge landet(Tunesien) som feriested(lieu de residence på fransk) og investere penge I Europa.
Du kan se det er fornuftig at fylde sit hoved med tal og andre oplysninger for man tænker og I høje grad før man handler. Der er ikke problemer I øjeblikket for debitorer betaler de omkostninge der skal hvert år, men gælden er for stor som du ser. Det er ikke så enkelt.
Artiklen må være den endelige bekræftelse på at miljøspørgsmål, herunder bekymringer om klima, GMO afgrøder og pesticider, danner grundlag for en nyreligiøs mysticisme, som i stigende omfang er afkoblet fra videnskabelige realiteter. Det er måske ikke så mærkeligt taget i betragtning af, at den moderne miljøbevægelse har sit udspring i den nazistiske heimat-bevægelse, som i 1935 førte til oprettelsen af verdens første miljøministerium. Moderne miljøbevægelser som Sea Shepherd og GreenPeace er uden demokratisk legitimitet, og som det blev afsløret i 2014 har den sidste organisation tabt millioner af dollars på omfattende valutaspekulation.
'Videnskabelige realiteter' ligefrem? Frank Hansen er aldrig bange for at tage munden for fuld. Mon multinationale korporationer også har deres udspring i Heimat-bevægelsen? De har i hvert fald ikke noget med demokrati at gøre, og de taber også jævnlig millioner af dollars på diverse spekulative foretagender.
Rune Pedersen, hvad skørt er der ved at bede et træ (dvs. træets ånd, som forbinder det med alt andet liv på jorden) om forladelse, dvs erkender at det har et eget mål og en egen eksistensberettigelse før man, før man gør det til blot et redskab for vores eget mål?
Det kristne ritual, som også bev nævnt ovenfor, med bordbøn har psykologisk set stort set samme formål. Men Karsten Aaen, de monoteistiske religioner har nogle idehistoriske særtræk, såsom udpræget dualitet og fornægtelse af denne verden, der i det store hele trækker dem i den retning, vi ser nu.
Og hold så op med at løbe videre med myten om, at polyteistiske stammesamfund var karakteriseret ved at jomfruofrende, kannibalistiske voldshelveder. Vi skriver 2015 ikke 1815 i dag.
@ Torben Nielsen
Nu bringer du spiritualitet ind i sagen, mens artiklen taler om religion. De to begreber er ikke det samme.
Mennesker har en spirituel side, men organiseret religion og troen på Gud er IMHO forvirrende blændværker.
med venlig hilsen
Lennart
6:20, dualitet = dualisme
@Torben Nielsen, hvor har du fået den ide fra?
Astronauterne mener at global opvarmning ikke er menneskeskabt, måske netop fordi de har set det store perspektiv.
"Former Astronauts & Employees to NASA: Stay Away from Global Warming"
http://www.livescience.com/19640-nasa-astronauts-global-warming-letter.html
Medstifter og tidligere direktør for Greenpeace, Dr. Patrick Moore har lidt at sige til sine disciple:
https://www.youtube.com/watch?v=NtcNjoDe5Pg
Fantastisk artikel. Blandt de mange tanker, jeg prøver at få hold på efter læsningen, er der en jeg finder væsentlig.
Teknologi er ikke videnskab.
Og så andre tanker:
Videnskabens væsen er, at skaffe sig indsigt i naturen.
Teknologiens væsen er, at kontrollere naturen.
Mennesket er et religiøst væsen. Uanset hvor du møder mennesker, har de en religion. Ikke nødvendigvis gudebilleder. Det er ofte kræfter, som du skal respektere, ellers ødelægger de dig.
Gennem min livslange religiøse krise er jeg ved at nå til en form for afklaring. Tro kan jeg ikke bruge til noget, kun viden. De kræfter der styrer min verden er "natur lovene". Videnskab giver indsigt i disse kræfter, men grundlæggende ikke for at kontrollere verden, mere vigtigt er det at forstå den, så vi ikke udsætter os for katastrofer.
Til sidst, vores sanseapparat er så ganske utilstrækkeligt. Langt hovedparten af universet 90 til 95 % kan vi slet ikke opfatte, mørkt stof. Vi er som blinde, der nok ved at der findes lys, men ikke mener det er væsentligt, da vi ikke kan sanse det.
At der findes mere mellem himmel og jord end vore øjne kan se, kan man ret hurtigt ræsonnere sig frem til.
Menneskets øje kan kun opfatte bølgelængder mellen 0,76 my og 0,4 my (tusindedele mm)
Varmestråling - som har bølgelængder længere end 0,76 my - kan vi derimod godt fornemme i vores krop.
Vi kan også mærke at andre kroppe, både mennesker og dyr, udsender den.
Fysikken fortæller os, at organiske molekyler - dvs. molekyler af kulstof, brint, ilt og kvælstof - både modtager og udsender denne stråling.
Både planter og dyr må altså sende denne stråling til hinanden.
CO2 sender og modtager stråling i samme område.
Vi kan bare ikke se den eller gribe den med hænderne.
"Hvis vi kan udpege, hvordan og hvornår vi er blevet afkoblet fra naturen, kan vi måske også komme frem til, hvordan vi kan blive forbundet med naturen igen.«"
Jaahø, så skal vi vist tilbage til Platon/Sokrates.
@Claus Jensen
" Videnskaben har jo åbnet og kigget og fundet hver[ken] hellighed, værdi eller rettigheder nogetsteds ... "
(Natur)videnskaben har fundet system(erne) i naturen, det nærmeste den kan komme hellighed, helhed; jævnt hen i form af dynamisk balance - som den så også finder kan brydes: systemets død.
@Torsten Jacobsen
" ... hvor dyrkelsen af en cartesiansk dualisme (på trods af videnskabens gendrivelse af samme) er i højsædet ... "
Er psykologien ikke en gendrivelse af videnskaben, så ?
@Torsten Jacobsen
" ... hvor dyrkelsen af en cartesiansk dualisme (på trods af videnskabens gendrivelse af samme) er i højsædet ... "
Er psykologien ikke en gendrivelse af videnskaben, så ?
”Fortrængningspsykose” er en meget rammende diagnose for den tilstand, flertallet befinder sig i, og hvis en religiøs besjælelse af naturen kan hjælpe mennesker med religiøse tilbøjeligheder til at vågne op til en mere realitetsbetonet erkendelse af virkeligheden, er det helt fint.
Personlig ville jeg dog foretrække ganske almindelig videnskabeligt baseret oplysning.
Bøger som Bill Brysons En kort historie om næsten alt burde være obligatorisk pensum på naturfag i de højere klasser, så vi på den måde kan udbrede bevidstheden om, hvor skrøbelig og aldeles enestående vores dejlige planet er.
Bøger som Jørgen Steen Nielsens Den store omstilling burde tilsvarende være obligatorisk pensom på samfundsfag, så vi kan udbrede den viden, at der kan findes andre og bedre (mere lykkelige) måder at indrette vores samfund på.
Spark Herbener og alle de andre religionsfiduser ud fra universiteterne. Brug pengene på noget fornuftigt. Religion er en privatsag.
Hvad blev der James Lovelock, og hans Gia teori, vel at mærke i den naturvidenskabelige udgave. Her forenes et helhedssyn og en accentuering af livets forbundethed med en videnskabelig tilgang. I øvrigt nej tak til religiøse tilgange, vi kommer ikke videre ved at gå baglæns!
Claus Jensen, tag nu ikke munden for fuld. Jeg skrev at bekymringer om klima, GMO afgrøder og pesticider, danner grundlag for en nyreligiøs mysticisme, som i stigende omfang er afkoblet fra videnskabelige realiteter. Jeg skrev ikke at den er totalt afkoblet.
Men når nogen fx afviser enhver brug af GMO-afgrøder, selv i de tilfælde hvor der ikke er fundet nogen problemer overhovedet eller afviser brug af selv de pesticider, som naturen selv har frembragt, så bevæger vi os ind på et nyreligiøst område, som lægger større vægt på følelser end på videnskabelige realiteter.
Hvor ER det VILDT at så mange her på debatten er fuldstændig immune overfor det faktum at temperaturen på Jorden ikke er steget i nu over 18år.
http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/version6-msu234-global-an...
Jeg fatter det ikke.
Hvor ER den klima-katastrofe?????
Hvor ER de 50 millioner klima flygninge vi skulle have haft de seneste år??
HVORFOR stiger mængden af is på Sydpolen (iøvrigt den som kan give os havvandsstigninger)??
HVORFOR??
Det var jo så sikkert.
Hvis vi bliver ved med at udlede CO2 – så stiger temperaturen helt vildt.
MEN HVORFOR GØR DEN DET SÅ IKKE?????
Og HVORFOR LADER vi som om at den gør det?
Jeg fatter det virkelig ikke.
Utrolig smukt foto, for øvrigt!
Frank Hansen:
Det var mere den generelle kontrast religiøs uvirkelighed og og videnskabelig realitet, jeg tænkte på.
Videnskabelig realitet i dag er overtro i morgen, også når det gælder GMO. "Følelser", altså den konservative tendens i mennesket, er tit ganske sund, især når man påtænker den rivende hast, hvormed vi forventes at acceptere samfundsændringer i dag. Det er videnskabeligt bevist, om jeg så må sige, at både mennesker og kvæg har godt af at tage det med ro og tygge drøv på ting som f. eks. GMO, hvor det er svært at gøre tingene ugjort.
At der skulle være nogen tilfælde, hvor der ikke er fundet problemer med GMO overhovedet er vist også lidt af en tilsnigelse.
Herbener vil ikke tilbage til fortiden som jeg læser det. Men det kan være nødvendigt at tage udgangspunkt i fortiden og tage ved lære den vej for at genoprette skaderne på naturen, som fx med permakultur design som tager udgangspunkt i urskovens evne til at støtte og opretholde sig selv på tværs af arter.
Hvad angår religiøsitet, så er den manglende åndelighed og forbindelse til den naturlige verden omkring os absolut nødvendig at genopfinde, således vil den social-darwinistiske tankegang blive afløst af en ny og meningsfuld forbindelse til vores skrøbelig blå planet.
Det gode er at vi alle kan gøre meget for den grønne sag.
Jeg mener Herbener har fat ved roden her. Tak for bogen!
@Morten Piil Grau, her er James Lovelocks (Gaia teoriens fader) syn på klimahysteriet:
http://www.telegraph.co.uk/news/science/science-news/10752606/We-should-...
http://www.livescience.com/19875-gaia-lovelock-climate-change.html
http://worldnews.nbcnews.com/_news/2012/04/23/11144098-gaia-scientist-ja...
http://www.nature.com/news/james-lovelock-reflects-on-gaia-s-legacy-1.15017
Herbener er en snotklat i horisonten.
Steffen Jørgensen.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener. Vil du være venlig at skrive, hvad dit argument går ud på?
Katrine... det ender præcist med at vi slår hinanden ihjel fordi vi ikke begrænser antallet af os... men, jeg er glad for jeg ikke har børn at tænke på i den fremtid vi skaber.
Og, hvor kan man så købe shaman drikken?
Pisse flot billede!
Den der med at al levende er besjælet og har en sjæl og stammer fra guds eller allahs eller herrens skaberværk, ja den finder vi altså også i kristendommen, hos islam og i jødedommen. Især inden for de såkaldte mysterie-udgaver af de her religioner finder vi dem. Kristne mystikere som Den hellige Birgitta, den hellige Teresa samt Frans af Assisi så allerede dengang (for 7-800 år siden), at alt liv er forbundet. Og at alle ting kommer fra Gud, og ting i naturen, dyr og planter og jord og fugle og fisk kommer fra Gud. Og derfor skal vi passe på Guds grønne jord.
Som jeg oplever Herbener skriver han måske ud? fra en fransk katolsk kontekst, hvor det synes som om han ikke ved, at her i DK har haft vi Kingo, Ingemann, og Grundtvig som i hver eneste linje næsten hylder naturen som udtryk for Guds skaberværk. I deres salmer altså.
Og det som mangler her i landet er nok en respekt for naturen, en art opfattelse af at naturen er besjælet og at der bor åndevæsner i naturen. Denne opfattelse har man bibeholdt på Island og til dels også i Norge, især i Nordnorge, hvor man stadig tror - helt bogstaveligt - på vætter, trolde og nisser. Og alfer i bjergene. Personligt kender jeg mange mennesker som tror på her små mennesker (little people) i DK. Og som tænker at man kan bede Myredronningen om at myrerne ikke kommer ind i deres huse, eller man kan bede Fuglekongen om at duerne ikke opholder sig bestemte steder. Eller Rottekongen om det samme. Og ja, yanomamierne i Amazonas siger en bøn, en tak til det træ, de fælder for at få de bær, der sidder i toppen af det. Og inuitterne i Grønland har shamaner, som går i trance for at forbinde sig med åndeverdenen og rejse ned til Havets Frue for at sikre sig at der kommer en god fangst. Men for at sikre sig dette bliver man, samfundet, nødt til at ofre noget til havet også. Så vil Havets Frue sørge for en god fangst. Og jeg går ikke ud fra, at det er denne form for natur-religion som Herbener vil tilbage til. Og præsterne i det gamle Rom, og i det gamle Ægypten, samt druiderne i den nordisk-keltiske religion havde altså stor magt.
Karsten Aaen - jeg ser mere for mig en fornuftens "naturreligion". Indianerne på Nordamerikas prærie var fx klar over, at man levede i et afhængighedsforhold med naturen, og ikke måtte jage flere bisonokser, end bestanden kunne tåle. De europæiske, kristne indvandrere derimod, de bortskød så mange, de kunne overkomme, fordi der var så megen velstand forbundet med det.
Domprovst Ole Jensen, en tro Løgstrup-proselyt, har været på samme spor som Herbener mange gange, fx I bogen "På kant med klodens klima" (2011). Om behovet for et ændret natursyn. Ole Jensen retter en skarp kritik af den vestlige verdens overforbrug, der er en alvorlig trussel mod klimaet. Han argumenterer for, at forbrug ikke kan være en form for religionserstatning; det gør ikke mennesket lykkeligt.
At naturen skulle være besjælet eller åndelig kan man godt mene, man kan også lade være.
Det hele er kemi, fotosyntese, atomer, energi og celledeling. Men hold da kæft hvor kedeligt. Hvorfor vokser planten mod lyset? Hvorfor lukker den sig om aftenen? Må vi bede om lidt Pan og lidt Dionysos, lidt Odin og Tor, til at skubbe fantasi i kemien og energierne, og lad forlyste os med mosekoner og ellefolk, skovtrolde og dem i cyberspace - ellers bliver det for kedeligt.
Noget skal afkoblet fra teknologien så som langrugs og animalsk produkter. Landbrug´s produkter er af aller første domaine mennesker har beskeftiget med.Hvidløj, Egypter har spist for 5000 år siden, er den samme hvis ikke bedre end den man spiser idag. det samme man kan sige med gulerødder, som man mener kommer fra Kina. Der skal gøre noget med dyrevelfærd. Tværtimod er sundhed som fortsat kræver videnskab og teknologi , for at gå til værks til de mange ting som er ikke løst, som de kræft former; her skal videnskab ikke stoppes tværtimod, og retur til natur tilstand hjælper ikke, men den kan være nyttig for landbguget. Jeg tro ikke maden er blevet bedre lige meget hvor man smager på. Som jeg ser på udviklingen så er der nogle områder har brug (en libagevenden I tid så som stenaldermad) men ikke I Sundhed, her udvikling I videnskab og teknologi nødvendigt. Universet forskning koster ikke meget I CO2. så den kan fortsætte. Her er der fortsat brug(måske) for religion tro men det bliver privatsag.
Karsten Aaen, der er ingen tvivl om, at det findes i kristendommen. Hvordan kan der være noget, der ikke er skabt af Gud? Men Frans af Assisi er ikke blevet forfremmet til den største helgen, og mysteriesekter som gnostikerne løste dilemmaet ved at lade verden være skabt af Lucifer, en slags fri vilje i guddommen selv.
Sider