Vi har overset en blind vinkel på størrelse med en ladeport i klimadiskussionerne, nemlig religionen. Og hvis vi ikke tager vores religiøst betingede kulturhistorie i betragtning, får vi aldrig vendt skuden og afværget den klimakatastrofe, som virker mere og mere præsent, i takt med at stigende mængder kuldioxid pumpes ud i atmosfæren.
Det mener Jens-André P. Herbener, der er filolog, religionshistoriker ved SDU og tidligere medredaktør af tidsskriftet Faklen. Han har netop udgivet debatbogen Naturen er hellig, der både polemisk og med religionsvidenskabeligt overblik opfordrer til, at vi begynder at tage andre midler end blot vindmøller og elcykler i brug. Metafysikken skal også på banen.
»Klimakrisen berører hele vores verdensbillede, værdier og selvforståelse, som jeg ikke mener har været dækket tilstrækkeligt i debatten. Og det er et aspekt, som i allerhøjeste grad har rødder i vores religion. Jeg mener, at vores natursyn ikke blot er en egenskab ved naturen selv, men i allerhøjeste grad er kulturelt og herunder religiøst betinget. Det har jeg forsøgt at zoome ind på,« siger Jens-André P. Herbener.
Hedensk renæssance
Forholdet mellem natur, religion og klimakrise er komplekst. På den ene side finder man i Naturen er hellig en sønderlemmende kritik af de monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam – som med deres idé om mennesket som verdens omdrejningsakse har banet vejen for tingsliggørelse og dermed naturødelæggelse i kapitalvækstens hellige navn.
På den anden side opfordrer bogen også til, at vi tager fortidens naturorienterede religioner op til genovervejelse. »Kommer det tredje årtusind til at stå i hedenskabens navn?« som et af bogens kapitler spørger. Animismen – forestillingen om, at kosmos er besjælet – udgjorde nemlig en barriere for menneskets udnyttelse af naturen.
»Vi har elementært brug for en genkomst af de gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme. Vi har brug for de polyteistiske religioner, der ikke siger, at naturen er død. For det er jo sygt at sige, at naturen er død. Den er fyldt med liv på alle mulige måder og har ret til at eksistere på egne betingelser. På den måde er naturen hellig, ligegyldigt om du er økocentrisk ateist eller religiøs,« siger Jens-Andre P. Herbener, der som privatperson tøvende betegner sig selv som agnostiker.
– Den udbredte opfattelse er ellers, at klimakampen skal vindes med videnskab, teknologi og gode argumenter?
»Ja, og det har vi jo haft enorm succes med,« siger Jens-André P. Herbener i et tonefald, der drypper af ironi.
Han forklarer, at flere og flere på verdensplan er begyndt at tilslutte sig forskellige former for grøn religion og spiritualitet. Han identificerer en større hedensk renæssance i Vesten de sidste par århundreder. Det tolker han som en modreaktion på den tiltagende miljøkrise og fremmedgørelse fra naturen.
»Der er brug for en erkendelse af, at teknologien og videnskaben slet ikke kan gøre nok, fordi vores adfærd har rødder i vores kulturelle værdier. Når du prøver at teknologisere dig ud af krisen, behandler du blot symptomerne. Ondets rod er vores syn på naturen og os selv, og hvis man ikke tager fat om det, vil teknologisk innovation blot være symptombehandling.«
Udvikling er afvikling
En af de mere kontroversielle konsekvenser af Jens-André P. Herbernes udlægning er, at alt det, vi normalt kalder ’den moderne civilisation’, snarere fremstår som en afvikling.
»Den generelle holdning er, at okay, det moderne samfund har uheldige bivirkninger, men det kan justeres,« siger Jens-André P. Herbener og fortsætter:
»Jeg mener, at hele den forestilling om udvikling er præget af sideløbende radikal økologisk afvikling. Jo mere vi har givet os hen til industri og er begyndt at dyrke den ene gud, jo mere har vi ødelagt naturen. Det såkaldte fremskridt har økologisk set været et titanisk tilbageskridt ud fra en betragtning af menneskelig overlevelse og biodiversitet,« siger Jens-André P. Herbener.
Han understreger dog, at det ikke er muligt at vende tilbage til en jæger-samler-tilstand. Og at man i øvrigt skal være varsom med at romantisere fortiden.
– Men kan vi vinde klimakampen uden at få sjælen med?
»Det er et forfærdelig godt spørgsmål. Nogle gange skal der store katastrofer til, krige eller naturkatastrofer, før folk begynder at rykke sig i større skala. Men det virker, som om folk lever i en fortrængningspsykose. Det er så velbeskrevet, at det vil gå galt, hvis vi bliver ved med at gøre, som vi gør,« siger han.
»Så jeg er ikke optimist, men jeg er heller ikke fuldstændig pessimist. I over 95 procent af menneskehedens historie har vi levet som jæger-samlere uden at ødelægge naturen nævneværdigt. Det ligger ikke iboende i vores biologi, at vi vil destruere os selv. Det moderne Vesten er en kulturhistorisk ekstrem undtagelse.«
Afkoblet fra naturen
Jens-André P. Herbener forklarer, at vi befinder os i en ond cirkel, hvor vi afkobles mere og mere fra naturen, hvilket fører til stadig større naturødelæggelse og erstatning af naturoplevelser med forbrug og vækstdyrkelse – som han opfatter som vor tids egentlige religion.
»Konsumerisme er et surrogat af naturoplevelser, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er aldrig the real thing. Det er naturen, der er the real thing,« siger Jens-André P. Herbener, der bevidst har bosat sig i naturskønne omgivelser på Ringsted-egnen.
Han har en række konkrete forslag til, hvad moderne storbymennesker selv kan gøre. For eksempel kan økologisk bevidste begynde at gå fra dør til dør ligesom Jehovas Vidner for at overbevise folk om en økologisk livsstil. Man kan også prøve at indtage shamandrikken ayahuasca eller andre bevidsthedsudvidende plantebrygge, der for de fleste giver en oplevelse af enhed med kosmos. Og endelig opfordrer Jens-André P. Herbener til decideret økotage, det vil sige civil ulydighed, der målrettet går efter at destruere naturødelæggende maskineri.
»Men det vigtigste er at erkende, at en opprioritering af naturen ikke er et aftenskoletilbud eller en ny hobby, der skal udfylde et mere eller mindre tomt liv. Det er en eksistentiel overlevelsesnødvendighed. Det er altafgørende, at vi ændrer vores syn på naturen radikalt. Det kræver en voldsom bevidstgørelse.«
– Og der kan religionen være behjælpelig?
»Ja, i og med at de naturorienterede religioners forsvinden udgør en af de historiske årsager til fremkomsten af klimakrisen. Hvis vi kan udpege, hvordan og hvornår vi er blevet afkoblet fra naturen, kan vi måske også komme frem til, hvordan vi kan blive forbundet med naturen igen.«
Jens-André P. Herbeners bog ’Naturen er hellig’ udkommer på Informations Forlag i dag.
Tag nu og læs bogen. Jeg er på side 120, og den er lige netop post til tiden - hvis vi ikke er gået over tiden og alle vore bestræbelser er nytteløse. Han vil ikke have os tilbage til hedenskaben, bare se os tilbage og forstå. Det undrer mig, at interviewet fremkalder så mange aggressive kommentarer hos flere debattører, men der skal nok ikke så meget til. Køb nu bogen for f.....
@ Karsten Aaen
og andre
Det er næppe den type myter, fabler og vandrehistorier, som du nævner, vi skal mobilisere når skuden skal rettes op...
Åndeligt behøver ikke være underligt, som nisser og andet småfolk.
Åndelighed har I min optik, og i denne forbindelse, noget at gøre med at kunne værdsætte naturen, SE den for hvad den er, nemlig grundlaget for vores egen eksistens. Moder jord hedder det sig. Det er en sanselighed, en forståelse og en værdsættelse af naturens rolle i alt levende på planeten. Men også en skrøbelighed som fremtvinger følelser, og sådanne kræver mod at blotte i den tid vi lever...
At mange så vælger denne åndelighed fra til fordel for små mørke lejligheder i byen, lange arbejdsuger og designertøj kan kun undre en bonderøv som mig.
Og ja, det er den moderne forståelse af det gode liv som er problemet. Ideen om hele tiden at måle sig selv og konkurrere med sin omverden. Det gør os blinde overfor grundlæggende værdier som medmenneskelighed og respekt for naturen.
Herbener mener at en NY form for åndelighed kan være nødvendig for at ændre forståelsen af det moderne liv, da dette nu viser sit sande jeg som selvdestruktivt for både menneske og natur.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
@ Niels-Simon Larsen
At inddrage Gud i en opgave der hører mennesker til, er for mig at se uoplyst overtro. Den stærke reaktion skyldes en varsomhed overfor religion af enhver organiseret form. I forhold til at løse reelle verdslige problemer er religion pjat.
Hvis de religiøse vil være med i debatten, vil jeg bede dem kontakte deres respektive gud og løse problemerne med det samme. Jeg vil opfatte resultaterne som et benchmark for hver guds eksistens og styrke.
med venlig hilsen
Lennart
’Hellighed’, ’åndlighed’ Det flyver rundt med begreber her, jeg har meget svært ved helt at få hold på.
Hvis jeg holder mig til den vage opfattelse af disse, drejer det sig vel om, alt det som giver livet
mening og fylde, alt det som ligger udenfor den rationelle sfære. Vi kan ikke rationelt begrunde livets og naturens kvalitative værdi og betydning. Denne ’åndelige’ dimension er det som gør at vi overholdet holder livet ud.
Hvis vi lader guderne ude af betragtning, kan jeg godt acceptere et begreb som ’hellighed’, selvom jeg ville foretrække et andet ord, fordi det er så historisk belastet af sin forbundenhed til kirken.
De åndelige værdier er dem, vi må navigere efter. De må fortælle os, hvor vi vil hen, måden vi kommer der hen må vores rationalitet hjælpe os med. Derfor ser jeg ingen modsætning mellem de åndelige, hellige værdier og den rationelle tilgang til at finde løsningerne
Transcendens er måske et bedre ord, altså det at de fleste mennesker har behov for at gå op i noget der er større end dem selv. Eller hengive sig til (eller tro om man vil) på noget som er større end en selv. Spiritualitet kunne måske også være et godt ord at bruge her.
Pointen med mine indlæg er såmænd at vise at har man en respekt for naturen som den Herbener gerne vil have, at vi allesammen får, ja så man kan ikke komme udenom at sige tak til træets ånd for at det vil lade sig fælde, sige tak til dyrets ånd for at det vil lade sig nedlægge, så vi kan få noget at spise, sige tak til ånden i planten for at vi må spise den. Eller komme på den tanke at vi må ofre noget til guddommen for at guddommen giver velstand i form af bugnende lader igen. Det er præcis det man gør i Indien og i Thailand, her ofrer man hver dag en skål frugt til enten a) forfædrene eller b) guderne.
Karsten Aaen,
Ja, og vi kan danse om Majstang, ligge med hinanden i marken på bestemte tider af året (en del mere meningsfyldt end de tilfældigheder, vi nu kalder 'god sex') og meget mere uden at ende med jomfruofringer.
I store dele af Indien og især i Thailand er ritualerne blevet tømt for ethvert spirituelt indhold og er nu blot lav overtro og billige neoliberale moralske sloganer (Indien) eller håb om at se næste uges lottonumre i en drøm eller finde en rig velgører (Thailand).
Ole Falstoft:
Det kan være en smule tørt og teknisk, men jeg anbefaler dig Kant, den sidste store moralfilosof, for han behandler lige præcis det, du også er inde på. En prøve, som gør det klart, håber jeg, at hellighed kommer indefra og udefra, er rationel og en følelse på samme tid, også uden at en Guddom dikterer det. En lille opsummering:
"A Principle of action which commands the will necessarily is called a Categorical Imperative. A Categorical Imperative will be both necessary and universal and will be independent of any empirical inclination. Only a Categorical Imperative can be a true moral principle. Because a categorical imperative is independent of empirical inclination, it is what can determine the autonomous will. A Will which is autonomously determined by the categorical imperative will be a Good Will.
VI DUTY
A perfectly rational being whose will was never determined by inclination and always acted autonomously would never experience any conflict between inclination and autonomous principles Such a will is called "holy" by Kant. People are not perfectly rational so that the categorical imperative is experienced as a command or as necessary. Duty is the necessity of an action done out of respect for the law" (P.13) The law is a moral principle which is necessary and universal. W hen the will is in conformity with universal practical reason, the will is Good
When a person's actions are determined by a moral principle, that person is acting From a Sense of Duty. Such actions are the only kind that have Moral Worth. Actions done from a sense of duty are those in which the will is determined by the Categorical Imperative. When a person acts from a sense of duty, one is autonomous because one is obeying a law which one gives to oneself. The autonomy of the will in itself has intrinsic worth. This intrinsic worth of the Good will is what constitutes the special Dignity of Man. Dignity is "unconditional and incomparable worth" (P.41) It is the Dignity of Man which is the result of the practical reason which allows for autonomy which makes people worthy of respect."
Tænk at nogen stadig tror, at jæger-samler samfundet bestod små englebasser.
Claus Jensen: Tak for kommentaren. Rart at vide man er på linje med en af de store moralfilosoffer.
Jeg ser ingen anden udvej for os end, at vi med Kant's ord udstrækker det kategoriske imperativ til at gælde ikke kun os mennesker, men hele naturen.
Indholdet at dette er den helt store udfordring. Men indtil videre må vi klare den med en række 'hypotetiske imperativer'
Svaret på overskriften må være: Nej! Det er ingen Guder der kan komme os til hjælp det kan kun vi selv.
http://politiken.dk/debat/ECE2651375/saa-laenge-vi-fornaegter-naturen-er...
Tihi...hvor er du fjollet Kjeld Smed
Ole Falstoft - det forekommer mig, at du er standset ved din egen oplevelse af, og glæde ved naturen. Men ikke medtænker naturens egeninteresse, naturens ret til at være her, uanset vores menneskelige lyster.
Michael: Sådan var det ikke ment. Det er vel muligt at medtænke naturen som noget der har en ret i sig selv i en 'naturetik'
Ole Falstoft:
Kant sætter mennsket i centrum, men det er ikke svært at udstrække det kategoriske imperativ til naturen. Det interessante er dog, at det hellige er det rent rationelle element og den følelse af respekt eller ærefrygt, der udspringer af en forståelse af eller samklag med det. Dvs. det hellige hos Kant er det modsatte af, hvad der normalt bliver lagt i begrebet, som set i kommentarerne her.
Claus: Følelsen af respekt og ærefrygt for naturen, ligger for mig at se før eller udenfor det rationelle, og vi ikke kan argumentere for den. Vi kan efter-rationalisere og begrunde, hvorfor denne følelse er 'rigtigt', men den findes helt ubevidst, før vi overhovedet har tænkt over den ligesom kærligheden.
Hvordan argumentere for at en blomst er skøn?
Sansen for naturens skønhed og følelsen af samhørighed med naturen er vigtige egenskaber ved vores psyke, og jeg tror det er meget vigtigt, at vi har mulighed for at opleve dette, hvis at vi skal udvikle os til psykisk velfungerende individer
Ole Falstoft:
Følelsen af respekt og ærefrygt for naturen, ligger muligvis udenfor det rationelle og argumenterbare for dig og mig, men så er det jo godt, vi har Kant :-)
Claus: Ja jeg må se at få læst ham
I etymologisk forstand betyder hellig hel. Re'ligio betyder at gen'forbinde - og her menes det indre og det ydre rum - ligesom sanskritordet yoga betyder det samme.
At (gen)forbinde det indre og det ydre rum forudsætter en fordybelse og heraf følger naturligt en dybere forståelse for naturens iboende lovmæssigheder, hvilket medfører en større omsorg for det, som er vores materielle livsgrundlag.
Kirkemødet i nikæa år 400 + var et af verdenshistoriens store politiske spin, som havde til formål at erhverve politisk kontrol. Og alle midler blev for at holde masserne hen i uvidenhed skruppelløst taget i brug - herunder den eksklusive anvendelse af latin i kirkeligt regi. Kirken tog patent på gudsbegrebet - forvanskede det, tog det ud af sin naturlige sammenhæng og fratog dermed individet retten og evnen til egen suveræn kontakt til altet og skaberkraften. En stor forbrydelse rundet af magtbegær.
Det er derfor yderst passende at visse kirkelige kredse er ved at komme til besindelse - herunder nu selveste paven, men også 'grøn kirke', arbejder udfra denne nye økologisk bevidsthed.
I polyteistiske religioner navngives naturkræfterne, og dermed anerkendes og bevidstgøres deres iboende lovmæssigheder. Fx var de gamle egyptere meget længere fremme i deres forståelse af naturkræfterne end det almindeligvis anerkendes.
Fx er 'amen' rundet af 'amun' - navnet på den egyptiske skabergud.
Fx er 'amen' rundet af 'amun' - navnet på den egyptiske skabergud.
Læser man den egyptiske skabelsesberetning i det lys, giver mangt og meget mening.
Randi, - jeg troede faktisk, at "amen" betyder "sådan er det".
Bodil - muligvis, men altså også forbindelsen til Amun
http://ing.dk/artikel/klimaforskere-afblaeser-pausen-i-den-globale-opvar...
Det er med de åndlige lovmæssigheder som med tyngdekraften;uanset om man tror på dem eller ej,virker de.
https://youtu.be/KCxYYyehzDM
PANTEISME: ALT ER GUD
GUD ER ALT
MUSIC IS HOLY - ORGAN IS GOD https://youtu.be/Jtl6DUAwr9o
Grundforskning af vores fejlslagne mentalitet i forhold til naturen
Her er måske begyndelsen til grundforskning af vores egen mentalitet. Desværre har jeg ikke læst bogen og desværre er den udsolgt fra forlaget Information. Kunne være en god julegave!?
Sider