Læsetid: 2 min.

’Kønsbalancen skal være et fast dialogpunkt’

I den forgange uge genopstod debatten om den skæve kønsfordeling i musikbranchen, efter at Roskilde Festival oplyste, at 24,5 pct. af årets optrædende er kvinder
17. april 2015

Musikchef Anders Wahrén vil ikke »tvinge flere kvinder op på scenen«. Han mener, problemet opstår tidligere i den musikalske fødekæde – i skolerne og på musikuddannelserne.

– Marianne Jelved, 24,5 pct. af de optrædende på Roskilde Festival i år er kvinder. Er det problematisk?

»Det er flot, at der er så mange. Det er bedre end de tal, jeg får fra resten af musikbranchen. F.eks. er der kun én kvinde, der er leder på et spillested. Og vi har trods alt ret mange spillesteder i Danmark.«

– Det er cirka 80 pct. mænd, der sidder på udvalgsposterne, cirka 80 pct. mænd, der modtager KODA-pengene. Hvad er din forklaring på det?

»Der har ikke været nok fokus på at sikre en fødekæde i musikbranchen. Vi har ikke gjort nok, for vi har en forpligtelse over for samfundet til at give piger, der går rundt med musikalske evner, mulighed for at udvikle deres talent.«

– Kulturministeriets nuværende Musikhandlingsplan udløber i 2015. Hvad vil du indføre i den næste for at udjævne kønsbalancen?

»Jeg vil ikke tale om kvoter. Det er en rød klud i hovedet på mange, også mig selv. Kvoter giver anledning til den tro, at kvaliteten ikke er afgørende, men kun statistik.«

– Hvad vil du så gøre?

»Kønsbalancen skal være et fast dialogpunkt, når vi fremover laver rammeaftaler med spillestederne. Ved at have det som et fast dialogpunkt tvinger spillestederne sig selv til at være bevidste om fordelingen, så de ikke bare vælger de samme mennesker år efter år.«

- I marts sagde du, at du ville mødes med DR om, hvad de kunne gøre ved kønsfordelingen …

»Nej, jeg sagde, at det ikke er mit anliggende. Men jeg kan godt tillade mig at gøre DR opmærksom på, at musikbranchen selv ønsker at sætte fokus på ligestilling. Men det er ikke et diktat fra min side. Det er bare et godt råd.«

- Har I holdt så holdt et møde?

»Nej, og det bliver heller ikke et møde om ligestilling. Det bliver noget, vi kan tale om i kanten af et møde, vi alligevel skal have.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Steffen Jørgensen
18. april, 2015 - 08:17
50 % kvinder overalt undtagen i lortejob!

Tja hvis din eneste anke er du har set dig sort på kvoter. Så det jo sørgeligt for dig, som mand at vide der er ændret på kvoter. Til fordel for mænd. Det er uddannelsen for læger og veterinær-uddannelsen. Der skulle det førhen være kvote 1 der havde første ret. Altså dem der havde arbejdet hårdt for karakterer.
Da der så viste sig for nogen år siden at der sku kom for mange kvinder på studierne. De havde nemlig læst deres lektier og opnået gode karakter. Så var det sørme ikke så godt. Så der blev ændret så der kom flere ind fra kvote 2.
Altså der hvor man ser på lidt andet end karaktererne.
Så der kunne komme lidt flere mænner ind.

Og en af de ansvarlige( en kvinde ) udtalte sig begejstret at så kom der en bedre balance mellem kønnene...

Så morale er åbenbart at hvis det er kvoter til fordel for mænd, så det ikke et problem. Så giver det bedre balance.

Men hvis det er kvoter til fordel for kvinder, så det et problem??? De må sku bare gøre sig fortjent til det... Hmm. Ja ja.

I øvrigt angående lortjobs. Jeg ser det som en ret sjov opførsel når mine venner som er par har en unge der skal have skiftet lorteble. Hvem tror du skifter den? Ikke manden hvis han kan undslå sig. Det har jeg da kunne se mere end en gang ske. Så meget for lortejob.

Marianne Jelved må da være klar over, at der er mange ledige pladser til både piger og kvinder i Danmarks Radios Underholdningsorkester ?