Kunstnere fortrænges fra København

De iværksættere og kunstnere, der ikke tiltrækker de store penge og de store folkemasser, er ved at blive trængt stadig længere ud af byen. De får lov til at skabe kulturel merværdi, og så bliver de opsagt. Information har set på kulturhuset og foreningen PB43, der har måttet flytte til fordel for et lagerhotel
15. april 2015

»Farvel« blev der skrevet med kridt på asfalten ud for Prags Boulevard 43 på Amager lørdag den 28. februar. Det var dagen, hvor over 150 iværksættere, kunstnere og projektfolk for altid måtte forlade de fire bygninger og den store gård, der var iværksætterfællesskabet, kulturhuset og foreningen PB43. I de fire år, de holdt til på stedet, blev der investeret omkring to millioner kroner og titusindvis af arbejdstimer i at istandsætte lokaler.

»De første år havde man el-radiatorer på hvert lår og en imellem bare for at kunne sidde herude,« fortæller en af stedets koordinatorer Kasper Find, der også ejer plade/managementselskabet PonyRec/PonyMan. Det var ham, der skrev farvel.

PB43 forsøgte ellers at spille med på markedspræmisserne og købe stedet, da det blev sat til salg. De forenede sig med naboen Novo Nordisk, som støttede med et beløb, der gav medicingiganten forkøbsret og samtidig sikrede, at grunden forblev forbeholdt industri. Det resulterede i et bud på over ti millioner kroner, selv om vurderingen lød på mellem syv og ni.

Med PB43’s lukning kan Amager vinke farvel til en mangfoldig samling initiativtagere. Snedkere, cykelsmede, pibemagere, Danmarks eneste skifabrik, kunstnere, keramikere, pladeselskaber, nycirkusfolk, musikmanagements, eventmagere. Til fordel for hvad? Et ejendomsinvesteringsselskab med en amerikansk investeringsfond i ryggen, der har opkøbt grunden og snart går i gang med at rive bygningerne ned for at kunne rejse et lagerhotel.

PB43 er ikke de eneste, der må se sig om efter et nyt sted. Blandt de andre steder, der er lukket eller skal lukke, er musikkollektivet Henning Young på Krimsvej på Amager, Papirøen, der huser et væld af iværksættere og for nylig er blevet opsagt, samt det store kunstnerværkstedskollektiv HCØ Hus på Frederiksberg.

Man må tage til takke med mindre plads for flere penge i København og Frederiksberg i år 2015. Rimelige kvadratmeterpriser er en by i Rusland.

»Det er praktisk talt umuligt at finde i dag,« siger Kasper Find.

Information møder ham sammen med Jim Q. Holm, der er bestyrelsesmedlem i PB43 og leder af musikbureauet Merger Management, mens de stadig har fod under eget bord på Prags Boulevard og er ude og lede med lys og lygte efter et nyt sted. Det er sent i december, og der er kun to måneder, til de skal ud. Det ser ikke lyst ud.

»PB43 har været en af de sidste udørker, altså i indre København. Lige nu kan vi se, at mens vi leder, så bliver de købt. Mens vi leder, så bliver de revet ned. Mens vi var ude og kigge på noget, så var der et andet sted, der blevet lejet ud, selv om vi havde en aftale med dem, en halv time senere. Og nogle river ned bare for at bygge højhuse.«

»Der findes stadig alternative byrum i København, men det kræver en del ressourcer at finde frem til disse, og ønsker man at få adgang til dem, skal man også være villig til at bevæge sig efter dem,« fortæller Jesper Koefod-Melson fra GivRum i en mail.

Det var dem, der fandt bygningerne på Prags Boulevard 43, inviterede brugere til stedet, stiftede foreningen og etablerede den økonomiske model i tæt samarbejde med brugerne. GivRum arbejder til daglig med at forvandle tomme bygninger til rum for kreative projektmagere.

»For eksempel er vi selv flyttet til Glentevej i Nordvest, hvor der er opstået et nyt, spændende alternativt miljø i nogle bygninger, der har stået tomme i årevis.«

Ulrik Hasemann

Hovedstad med vokseværk

København har vokseværk. 1.000 nye indbyggere flytter til byen hver måned. Der spekuleres i at opkøbe industrigrunde og vente på, at der bliver givet tilladelse til boligbyggeri. Det er dér, de gode penge gemmer sig. Og det presser mindre iværksættere og kunstneriske miljøer stadig længere ud, måske endda helt væk fra byen.

»PB43 skal stadig kunne fungere som et kulturelt sted, og på den måde må det jo gerne ligge nogenlunde tæt på og i byen,« siger Jim Q. Holm. »I forhold til vores kulturarrangementer, konferencer og foredrag er det måske lidt svært at hive folk ud til Hedehusene og Roskilde.«

»Vi vil gerne have, at man kan cykle, så man kan agere i byen, mens man arbejder,« siger Kasper Find. »De aktiviteter, vi laver, er jo byorienterede. Vi har lavet social inklusion med nogle af møgungerne fra naboerne. De har været securityvagter til vores festivaler. Hvor de har gået rundt sammen med rigtige vagter og lært, hvordan man gør.«

»Lejerbo-blokken var jo vores nabo,« tilføjer Jim Q. Holm. »Hårdt socialt belastede områder.«

»De er sindssygt søde,« siger Kasper Find. »De er bare nogle møgunger, når der kommer mange af dem. Så er det jo fint nok, at de kan komme ind her, så har de en smule ejerskab og ved, hvad stedet er.«

»Vi har også kunnet se en udvikling fra en masse ballade – før vi inddrog dem – til at få dem med på festivalen og til at åbne hallen og vise VM i fodbold dernede. Og invitere alle over. Der har været en markant nedgang i episoderne. Helt vildt, faktisk,« siger Jim Q. Holm.

Altså er lukningen af PB43 ikke kun et kulturelt, men også et socialt tab for bydelen, mens det overordnet kan vise sig at være et økonomisk tab for hele byen. Der er ikke mange arbejdspladser i et lagerhotel, og i stedet må mange af disse iværksættere opgive deres virksomheder, fordi deres skrøbelige økonomi ikke rækker til for eksempel en dyr plads i Kødbyen.

Minimum af regler

Kommunalpolitikerne er opmærksomme på problemerne, ikke mindst teknik- og miljøborgmesteren:

»Jeg er åben for, at vi i nogle dele af byen fastholder erhvervsområder med en lav bebyggelsesprocent og dermed ikke lægger op til nedrivningen af billige erhvervslejemål. Det har vi gjort i tidligere kommuneplaner, eksempelvis ved Skjulhøj Alle og i Håndværkerbyen i Valby, og vi gennemførte netop i 2014 en evaluering af disse områder og justerede,« skriver Morten Kabell (EL) i en mail til Information.

Mens kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) over telefonen fortæller, at der arbejdes med en model ved navn »den ukontrollerbare by«, hvor det undersøges, om man kan »tage et område af byen og sige ’her er der frie rammer, her prøver vi at regulere vores regler ned til et absolut minimum’. Fjerne nogle af de barrierer, der er«. Det kræver, at man ændrer på lokalplaner, og her taler Ebbesen ikke om kommunale, men om private grunde og bygninger, hvor man kan gøre det attraktivt for ejerne at huse iværksættere. Bare ikke som en permanent løsning. Og det kan være et problem, fordi midlertidige lejemål er ensbetydende med en nomadisk tilværelse for iværksætterne og kunstnerne. De risikerer igen og igen at blive slået tilbage til start ved at skulle finde nye steder, som de på ny skal sætte i stand efter deres behov.

»Samfundet er blødt som en krop/Samfundet har brug for bygninger, der bliver stående«, lyder slutningen på et digt, som forfatteren Lea Løppenthin har skrevet i forbindelse med nedrivningen af HCØ Hus på Frederiksberg, hvor der i stedet skal bygges supermarked, P-kælder og boliger. Digtet skal pryde facaden af bygningen og skal blive til en såkaldt brevperformance.

»Hovedproblematikken består her i de socioøkonomiske dynamikkers indflydelse pa kulturens liv og bevægelse i bygget rum – og en fordrivelse af vækstlaget kan vise sig at være et tab for byens fremtidige kulturliv,« står der i projektbeskrivelsen til den planlagte brevperformance. »Som resultat heraf flyttes der hyppigere fra sted til sted – og på sigt forlades byen til fordel for billigere leje i provinsen.«

Mange iværksættere har brug for arbejdsro og langsigtede løsninger. Men i kultur- og fritidsborgmester Ebbesens optik er mobilitet en afgørende kvalitet.

»Det at sige, at lige præcis fordi man er kreativ eller kunstner, at man så skal fredes, så man har et sted for tid og evighed, sådan virker verden ikke. Man er nødt til at udnytte de muligheder, der er, og hele tiden være omstillingsparat.«

– Men der er jo menneskelige omkostninger forbundet med for eksempel lukningen af PB43. De har brugt år på at sætte det sted i sving. De har brug for noget mere fast, ellers risikerer de bare at komme ud i et København, der sandsynligvis er endnu mere presset.

»Der vil jeg bare sige, jeg er ikke klynkeborgmesteren. Man må se de muligheder, der er i byen, og så udnytte dem. Da jeg flyttede til København for 19 år siden, så den overhovedet ikke ud, som den gør nu. Altså hele havneområdet er jo fuldstændig fornyet og bebygget. Ting forandrer sig. Tag Carlsberg-området. Der var bryggeri, og i mellemtiden har der været dansehaller og kreative erhverv og alt muligt andet. Og i dag er det ved at udvikle sig til et fantastisk boligområde.«

Men netop Carlsberg-området er problematisk, fordi der her og andre steder foretages en form for bevidst gentrificering af et område, hvor de kreative iværksættere og kunstnere blot skal skabe kulturel merværdi, så et område kan sættes på »det mentale københavnerkort«, som Morten Kabell formulerer det.

»Det gør det nemmere at tiltrække investorer, når byudviklingen skal i gang. Det har Carlsberg eksempelvis benyttet med stor succes, og vi ser samme tendens på Refshaleøen. Fordelen for virksomhederne vil typisk være en billigere husleje. Det er selvfølgelig en lidt rodløs tilværelse, men jeg ser det som en oplagt mulighed for både kreative erhverv og de kreative undergrundsmiljøer,« lyder det fra teknik- og miljøborgmesteren.

Mindre positiv

Jesper Koefoed-Melson fra GivRum er mindre positiv over for udviklingen:

»I og med at der sker en massiv byudvikling i København i disse år, lader det til, at adgangen til alternative byrum i centrale dele af byen bliver mere og mere kontrolleret som et led i en overordnet strategi. Se bare på Carlsberg og Nordhavn som eksempler på, hvordan ’kreative’ bliver engageret i en midlertidig periode for at ’modne’ området for de permanente brugere,« skriver han i en mail til Information.

»Carlsberg og Nordhavn har været og er gode til at skabe billige og dermed attraktive rammer for de kreative, men udfordringen kommer, når de kreative skal fastholdes som et aktiv i områderne. Hvis de kreative lejere bliver tænkt ind i den langsigtede planlægning, kan man efter min bedste overbevisning få nogle fantastisk levende og mangfoldige områder centralt i København – også i fremtiden.«

Desværre er strategien mange steder i byen: ’Ind med de spændende iværksættere og kunstnere. Skab kulturel og social merværdi. Ud med dem igen. Ind med de permanente, pengestærke lejere og købere’.

»Det har været vores selvmord,« siger PB43’s Kasper Find. »Altså gentrificeringen. Og det er dét, der er så spøjst ved den proces. Jo federe man laver tingene, desto mere saver man også grenen over, mens man skyder sig selv i foden og graver sin egen grav. På én gang, ikke? Det er en vanvittig proces.«

– Fordi I har skabt en merværdi i området?

»Ja. Nu er det selvfølgelig et lagerhotel, der kommer. Men på sigt er det jo fordi, der skal være boliger.«

– Så nu går køberne af Prags Boulevard 43 i gang med en politisk proces for at få lov til det?

»Mon ikke de gør? De har jo penge nok til at vente 10-20 år,« siger Jim Q. Holm.

Ventelisten til PB43 var på omkring 200 personer inden annonceringen af lukningen. Men da det viste sig, at de skulle flytte, så voksede den til over 300. Behovet for fornuftigt prissatte kvadratmeter er med andre ord stort. Ja, Kasper Find tror, at PB43 kunne have 1.000 brugere, hvis de fandt et sted med plads nok. Kort inden denne artikel skulle i trykken, lykkedes det PB43 at finde et nyt sted, på Skudehavnsvej 25 i Nordhavn.

Fra Jim Q. Holm modtog Information en mail:

»Om Nordhavn er det optimale sted for PB43’s mangfoldige virke, er der delte meninger. Og om PB43 passer ind i Nordhavn og planerne for denne nye bydel, vil tiden vise. Aftalen i Nordhavn er relativ kortsigtet. Håbet er stadig at finde et permanent sted til PB43.«

Nordhavns PB43 har plads til 50-60 brugere. Altså efterlader det omkring 100 fra Prags Boulevard uden plads i Nordhavn. Værkstedsfløjen på PB43 med omkring 20 lejere har i mellemtiden også fundet et sted, i Sydhavn.

»I kommunen må man aktivt tage stilling til, hvad det er for en by, man vil have. Om man vil have en, hvor der bare kommer en ny skyline langs Guldkysten på Amager,« siger Kasper Find.

»Det vil de jo ikke,« tilføjer Jim Q. Holm. »De har en vedtaget politik om, at der skal være plads til steder a la vores.«

»Men de har bare ikke rigtig fortalt, hvor det skal være henne,« replicerer Find.

Det var altså i december. Nu har PB43 et nyt sted. Mindre, længere væk, måske ikke optimalt. I sin mail efter at have underskrevet lejekontrakten i Nordhavn skriver Jim Q. Holm videre:

»København rummer forsat mange oplagte steder og bygninger, der kunne opfylde PB43’s behov, men mange af disse er enten underlagt en stram lokalplan eller er alt for dyre i forhold til, hvad visionen er for PB43 som iværksætter- og kulturmiljø. Vi stod i en situation, hvor der til sidst ikke var andre alternativer end Nordhavn, medmindre vi ville rykke til Midt- eller Sydsjælland. Og selv om det sidste år har været et mareridt, hvor vi endte med at måtte forlade Prags Boulevard, holder flertallet af os stædigt fast i, at København simpelthen skal kunne rumme kreative iværksættersteder som for eksempel PB43 på trods af de evigt herskende markedskræfter og den stadig snigende gentrificering.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Med PB43’s lukning kan Amager vinke farvel til en mangfoldig samling initiativtagere – snedkere, cykelsmede, pibemagere, keramikere, pladeselskaber og nycirkusfolk – til fordel for et lagerhotel med en amerikansk investeringsfond i ryggen.

Ulrik Hasemann

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Maltzon

Det er lidt som en heksering hvor der er sjovest på ydersiden.
På indersiden er sker der ikke meget.
Jeg ved ikke om det ikke er meget fedt at der hele tiden skal startes forfra.
Ellers forstener det sq bare i selvfede excluderende 'fællesskaber' som Christania.
Cph er en stor by.
Tag et kig på Husum, Sydvest, Hvidovre eller ydre Valby.
Der er masser af muligheder.
Tør øjnene og kom videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Det her ramte mig lige:

"Mens kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) over telefonen fortæller, at der arbejdes med en model ved navn »den ukontrollerbare by«, hvor det undersøges, om man kan »tage et område af byen og sige ’her er der frie rammer, her prøver vi at regulere vores regler ned til et absolut minimum’."

Det findes allerede i Kbh. Det hedder Christiania og DF har kæmpet for dets lukning længe.

Brugerbillede for John Rohde Jensen

Det er en velkendt dynamik som beskrives, den finder sted i mange store byer rundt omkring i verden. De mennesker, som gør et område hipt har ikke råd til at bo der når området først er blevet kendt.

Det kræver stram offentlig styring at forhindre denne dynamik. Markedet ødelægger tydeligvis det som det investerer i her. Et klassisk eksempler på en situation, hvor det frie marked ikke kan klare sig selv.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Thomas Holm
15. april, 2015 - 20:
Christiania er et forstenet sølvbryllupskvarter, der IKKE ønsker nye naboer eller beboer. For de ved sku da godt at kommer der flere til, så ryger deres lille oase i en stor rodekasse. Så dem skal du ikke forvente dig støtte til omtalte projekt. Ihvertfald ikke hvis de skal ligge plads til.
De er mere lukket end man skulle tro, hvis der er nogen der ønsker at flytte ind. Det er ikke hr eller fru hvem som helst de vil lukke ind. Der er de fuldstændigt som Hellerup-Ghettoen. Der vil naboerne også bare igonere og tie ny tilflyttere til at flytte væk, hvis de ikke er som dem. Så oh ve de heldige...

På Christiania smider de dem dog med ud med trusler om vold. Hvilket en dokumentar på DR har bevist. Så mon ikke de har sejret af ->helvede til?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Majbritt Nielsen,
måske har Christiania indordnet sig under statens krav til dem om at være borgerlige.
Og sølvbryllup er, når man lever længe nok til det, det er vel ikke diskvalificerende i sig selv? Hvor synes du, den rå protest, den anti-borgerlige og alternative kultur findes i byen i dag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Et klassisk eksempler på en situation, hvor det frie marked ikke kan klare sig selv."

Den frie prisdannelse på boliger klarer sig udmærket. Desuden er den med til at finansiere velfærdssamfundet ved øgede ejendomsskatter grundet øgede ejendomspriser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Det er en cyklus. En bygning bliver for gammel, uattraktiv eller på anden måde uanvendelig og så rykker kunstnerne, med deres alternative målestokke ind og der sker ét af to: enten gøres kunstnernes projekt permanent eller også må de rykke videre, når ejeren har indset eller ønsker at udløse potentialet i bygningen eller på grunden. Det vil altid være kunstnernes udfordring, med B&W-hallerne som et af rigtig mange eksempler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

@Thomas Holm: Hvis Christiania var en person, så ville det være Leonid Bresjnev.

En forstening, der står sammen med andre forsteninger og taler om en revolution, der fandt sted for årtier siden.

Tilsæt bare villaejernes NIMBY("not in my backyard")-instinkter (cykelstien) samt den ligegyldige, lade holdning overfor småkriminalitet (pushere af hårde stoffer), og billedet er fuldendt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

"Hvor synes du, den rå protest, den anti-borgerlige og alternative kultur findes i byen i dag?"

Ikke i Christiania, i hvert fald.

Ud over Bresjnev, så falder det mexicanske parti med det fantastiske navn "Det Institutionelle Revolutionære Parti" naturligt i tankerne når Christiania nævnes. En forstenet, irrelevant "revolution"....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

"Tag et kig på Husum, Sydvest, Hvidovre eller ydre Valby.
Der er masser af muligheder.
Tør øjnene og kom videre"

Jeps, lige min pointe.

Man behøver ikke engang at bevæge sig ud af Region Hovedstaden (som jeg så frækt foreslog ovenfor).

Det, visse personer i de miljøer ikke forstår (eller ikke vil forstå) er at beliggenheden OGSÅ er et gode, der kan købes, på linje med at nogle hellere vil have en BMW 520i end en Skoda Citigo.

Der findes således både materielle (BMW, Skoda) og positionelle (beliggenhed af ens bolig, afledt social status af ens forbrug) goder, jf. den glimrende bog "Rebel Sell" af Joseph Heath og Andrew Potter; http://en.wikipedia.org/wiki/The_Rebel_Sell . Og begge kan købes.

Et par af afsnittene handler faktisk specifkt om den beskrevne problemstilling, bare i canadiske byer, i stedet for Kbh. Naomi Klein får i denne sammenhæng en grundig overhaling af de to forfattere for netop at komme med argumentet og forargelsen fra ovenstående artikel.

Men glimrende bog; kan kun anbefales.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

@Peter Hansen:
Helt enig.

Men det, der er interessent, er at den "cool" beliggenhed OGSÅ er et statussymbol; et positionelt gode, der markerer "god smag", "coolness", "være in" og lignende.

De vil selvfølgelig aldrig selv beskrive det på den måde, men det er ikke desto mindre det, det ligner.

Det er derfor de gerne vil være tæt på indre by, og ikke i Hundige eller Måløv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Selvfølgelig koster det at slå sig ned i byen og det gælder også de kunstnere der ikke evner at se sprækkerne. Tag, fx. Peter AG, som kom helt ovre fra Jylland og oprettede et øvelokale i et af Mehldals tårne på Nørrebro, med udsigt til søerne. Kun fantasien og evnen til at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt sætter grænser og hvis fx Nordvest for alvor skal udvikle sig til et københavnsk SOHO er det jo bare om gå i gang. Man kan altså ikke stoppe udviklingen. Storbyen bliver bare mere strømlinet eller med andre ord: den kommer mere og mere til at ligne fremtiden og andet ville da også være ret mærkeligt, ikke sandt? Heldigvis har arkitekterne opdaget fordelene ved at blande kortene, når de skaber boligområder: små og store lejligheder. Men rigtige kunsterkolonier kan du ikke designe. De opstår som svar på en række problemer og det er jo lige præcis hvad der gør dem interessante og fluktuerende eller provisoriske om du vil. Osv. Torvehallerne fx. er sådan noget bydesign noget, hvor du skal betale lige under hundrede kroner for en gang fish & chips og det er jo helt i skoven. Synes jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Hansen

Det ironiske er, at kunstnerne selv bidrager til udviklingen ved at insistere på at bo og arbejde i København. Huslejerne stiger for alle, og sygeplejersker og skolelærere må flytte helt ud, hvor det er svært at få en caffe latte. Men her i Næstved er der masser af muligheder for billige værksteder til kunstnerne.

anbefalede denne kommentar