Læsetid: 8 min.

Kvindelige komikere indtager Hollywood

Mens kvindelige komikere som Tina Fey, Amy Poehler og Julia Louis-Dreyfus efterhånden har sat sig tungt på den amerikanske tv-serie, tøver Hollywood stadig med at satse på de sjove kvinder. Nu banker nye film med Amy Schumer, Melisssa McCarthy og Sally Field dog hårdt på glasloftet
Kønsrollerne er byttet om i den romantiske komedie ’Trainwreck’, som er skrevet af komikeren Amy Schumer, som også spiller hovedrollen.

Fra ’Trainwreck’

9. april 2015

Amy kigger forskrækket på sin telefon.

»Hej, det er Amy. Jeg tror, du har buttdialet mig?«

»Nej, jeg ringede til dig med fingrene,« siger Aaron, som Amy har interviewet til sit mandemagasin – og tilbragt natten med.

»Han ringer med vilje!« hvisker Amy chokeret til sin veninde.

»Læg på! Han er tydeligvis syg. Jeg ringer til politiet.«

Kønsrollerne er byttet om i instruktøren Judd Apatows og komikeren Amy Schumers romantiske komedie Trainwreck, som i forrige måned høstede kæmpe latterbrøl til premieren på South by Southwest-festivalen (SXSW) i Austin, Texas.

Amy (Amy Schumer) og veninden Nikki (Vanessa Bayer) forstår ikke en brik af, hvad der foregår. For det første sover Amy aldrig hos en fyr, hun har haft sex med. For det andet plejer fyren ikke at ringe dagen efter. Og for det tredje plejer hun ikke have lyst til at se ham igen.

»Jeg var forelsket, da jeg skrev manuskriptet. Men jeg nød det ikke engang. Jeg var skræmt fra vid og sans og kastede hele tiden op. Det er ligesom at være på stoffer,« siger Schumer i en samtale på SXSW om Trainwreck, som blev til, efter at instruktøren og produceren Judd Apatow opfordrede hende til at skrive et manuskript.

Resultatet er overraskende oprigtigt, romantisk og rørende i forhold til hendes standupoptrædener og sketchshow, Inside Amy Schumer, der mest består af sexjokes og kønsrolleparodier.

»Men forholdet var gået i vasken før anden manusgennemgang. Jeg fandt ud af, at fyren var sexafhængig, og det er altid sjovt i starten, når du ikke ved det endnu, og du tænker ’Åh Gud, jeg er den skønneste pige i verden’ – til det bliver til: ’Nej, han ville kneppe det her bord’.«

Sådan er Schumer – hendes ærlige og personlige bekendelser og feministiske budskaber punkteres gerne af en joke under bæltestedet. Som hendes svar på spørgsmålet om, hvorvidt hun vil kalde sig selv feminist.

»Jeg vil have det tatoveret på min klitoris,« joker hun, før hun bliver alvorlig.

»Jeg tror ikke, folk forstår, hvad ordet feminisme betyder: social og politisk lighed for kvinder. Hvis du er imod det, er du skør, og at vi ikke har det, er så nederen. Jeg føler, vi burde være nået længere. Derfor var det også fedt at se Patricia Arquette med sin Oscar i hånden slå et slag for ligeløn, for det er sindssygt, at det stadig er et problem.«

På SXSW er det til gengæld kvinderne, der dominerer feltet. Foruden Trainwreck er årets store trækplastre Paul Feigs spionparodi Spy med Melissa McCarthy og Michael Showalters romantiske komedie Hello, My Name Is Doris, hvor Sally Field har en ukarakteristisk komisk rolle, der vandt alles hjerter og sikrede filmen publikumsprisen. Field spiller den 60-årige excentriske Doris, der forelsker sig i en 30 år yngre kollega (Max Greenfeld). I et forsøg på at komme ind på livet af ham går hun til electronica-koncert i Williamsburg, hvor hendes originale retrostil hurtigt gør hende populær blandt hans hipstervenner.

Gennembruddet på tv

Filmfestivalen South by Southwest er kendt for at være længst fremme på beatet med nye trends og talenter, og det gælder også de kvindelige komikere: Lena Dunham slog igennem her med sin første film i 2009, og i 2011 havde Paul Feigs banebrydende kvindefilm Bridesmaids premiere i Austin.

Det er opsigtsvækkende, fordi det traditionelt er mænd, der har domineret komediegenren. Men det har ændret sig i de sidste 5-10 år. Tina Fey og Amy Poehler banede vejen for en ny generation, først som stjerner i det ikoniske sketchshow Saturday Night Live, så med hver deres tv-serie, 30 Rock (2006-13) og Parks and Recreation (2009-15).

Og takket være kabel-tv-kanalernes og nu streamingtjenesternes succes med at eksperimentere og give plads til friske kvindelige stemmer som HBO’s Sex and the City (1998-2004) og Girls (2012-) og Netflix’ Orange Is the New Black (2013-) er mange af de sjoveste tv-serier i dag skabt af og/eller centreret om kvinder. Som f.eks. Mindy Kalings The Mindy Project, der både dekonstruerer og dyrker den romantiske komediegenre, Tina Feys Unbreakable Kimmy Schmidt, der lader en kvinde, som har levet i en hemmelig kult i 15 år bliver chokeret over nutidens materialisme, og Abbi Jacobson og Ilana Glazers Broad City, der handler om to Brooklyn-veninder, der er mindst lige så perverse, dovne og grovkornede som nogen mand.

Således gør de unge kvindelige komikere på satirisk vis opmærksom på kønsstereotyper både i samfundet og i medierne.

Det gælder ikke mindst Danielle Schneider og Dannah Phirmans komedieserie på streamingsitet Hulu, The Hotwives of Orlando, en parodi på The Real Housewives-reality-serien. Hotwives følger intrigerne mellem syv kvinder i Orlando, der hver især repræsenterer en velkendt reality-persona: trofæhustruen, den stofafhængige tidligere barnestjerne (Kristen Schaal fra The Daily Show og Flight of the Concords). Den bankerotramte shopaholic (spillet af Danielle Schneider). Den religiøse fanatiker, cougar-kvinden. Entreprenøren, der har ærlighed som sit livsmotto (»Jeg siger altid min mening, og min mening siger, at du er grim.«) Og wannabe-hotwifen, (spillet af Dannah Phirman), der bare gerne vil være en hotwife og spreder sladder om de andre for at blive en del af gruppen. På trods af at ingen af kvinderne »vil have noget drama«, er de konstant oppe at toppes. Især hvis nogen har den frækhed at bede dem om at »slappe af«. De er dog påfaldende fælles om den upassende passion at bruge deres mænds penge.

Phirman og Schneider, der også er forfattere på NBC-komedien Marry Me, glæder sig over den kreative frihed, de oplever på Hulu. Da de pitchede serien til netværkerne, skulle de dog ofte forsvare at have syv kvinder i hovedrollerne. »Vi blev altid spurgt: ’Hvad laver mændene, mens kvinderne er sjove?’« fortæller Schneider, da makkerparret deltager i panelet »She-Runners: Hulu’s Funny Women Creating Today’s TV« på Texas-festivalen.

Ud med selvkritikken

Makkerparret mødte hinanden i improvisations- og sketchkomediegruppen Upright Citizen Brigade i New York, som også blandt andet Amy Poehler har været del af.

»Amy sagde altid: ’Spil, hvad du vil på scenen. Du behøver ikke altid være kæresten. Spil en bankrøver eller en brandmand.’ Det var meget inspirerende at have hende som lærer i begyndelsen af vores karriere,« siger Phirman.

Det sjove makkerpar råder også nye kvindekomikere til at skrive deres eget materiale og acceptere frygten for at fejle – »Du er højst sandsynlig dårlig i starten,« siger Schneider. Men kvindelig perfektionisme er ikke en fordel i komediebranchen.

Mindy Kaling, der har skabt og spiller hovedrollen i The Mindy Project, sagde i et panel med kvindelige showrunnere på Sundance Film Festival i januar, at hendes forældre havde opdraget hende »til at have samme følelse af eksistensberettigelse som en høj, blond mand«. Og også Amy Schumer er bevidst om, at hun som ung kvinde havde en sjælden grad af selvtillid.

»Mine forældre fik mig til at føle, at jeg var den bedste i verden. Først senere fandt jeg ud af, at de løj,« siger Schumer. »Jeg havde ikke lært at tvivle på mig selv, og det var fantastisk. Små piger tror, alt er ok og tænker ikke på at trække maven ind. Jeg holdt fast i den følelse længere end de fleste, og jeg blev virkelig overrasket, første gang jeg fik negativ feedback. Den tilstand forsøger jeg at vende tilbage til. Jeg er et menneske, og jeg har ikke tænkt at undskylde noget, andre måske ser som fejl. Jeg vil ligne mig selv, ikke alle andre. Yeah!« siger Schumer, da salen klapper.

Schumer skammer sig heller ikke over sin seksualitet og får meget af sit materiale fra oplevelser i soveværelset. Alligevel er hun træt af mærkatet ’sex-komiker’.

»Jeg er en seksuel person, så jeg kan godt lide at tale om det. Men mange af mine mandlige yndlingskomikere joker også om sex uden at få det mærkat. Folk går ikke hen til Louis C.K. og siger: ’Hey, du taler meget om sex (blink blink).’ Den dobbeltmoral generer mig.«

Ingen barrierer for kvinder i dag

Der er sket meget i populærkulturen, siden Christopher Hitchens i 2007 skrev en artikel i Vanity Fair med titlen: »Derfor er kvinder ikke sjove«. Alligevel er det en holdning, der til Amy Schumers store ærgrelse tilsyneladende ikke vil forsvinde.

»Jeg er træt af folk, der fortæller mig, at de normalt ikke synes, kvinder er sjove, men at jeg er sjov. Jeg har det sådan, at de måske nok giver mig en kompliment, men samtidig fornærmer de hele mit køn. Jeg hører hele tiden, ’Du er min kvindelige yndlingskomiker’. Men hvis man spørger, hvem der er deres mandlige yndlingskomiker, ved de det ikke,« fortæller Schumer.

På trods af de kvindelige komikeres kampe med egne forventninger og møder med omverdenens stereotype forestillinger mener de ikke, at de har haft sværere ved at bryde igennem i komediebranchen end deres mandlige kolleger.

»Hvis du er sjov, er du sjov,« siger Amy Schumer. »Alt andet ved at være kvinde er fucking irriterende, men med komikken har jeg haft en let vej op af karrierestigen.«

Det samme mener Schneider og Phirman.

»Jeg tror ikke, køn holder nogen kvinder tilbage,« siger Phirman.

»Men der er stadig en tendens til, at kønnet bliver nævnt, når der er mange kvinder i forfatterrummet,« supplerer Schneider.

Hollywood halter bagefter

Filmmediet halter håbløst bagefter tv-serierne, når det gælder risikovillighed, eksperimenter og diversitet, der involverer kvinder foran og bag ved kameraet.

Men nu ser der ud til at være en dør på klem i Hollywood. Paul Feig er ved at planlægge en kvindelig version af Ghostbusters med Melissa McCarthy, Kristen Wiig, Kate McKinnon, Cecily Strong og Leslie Jones, og så har han netop instrueret spion-thrilleren Spy, som blev vist lige efter Trainwreck på SXSW.

Også her samarbejder han med med Bridesmaids-skuespillerne Melissa McCarthy og Rose Byrne. McCarthy spiller hovedrollen som CIA-agenten Susan Cooper, der i 10 år har siddet bag skrivebordet for at guide sin mandlige kollega, Bradley Fine (Jude Law). Men da han bliver sat ud af spillet af den bulgarske våbenhandler Rayna (Byrne), bliver Susan for første gang sendt i marken. Og selv om hun er ude af træning og usikker, viser hun sig som en yderst kompetent agent. Hun har hverken brug for Fine eller sin pralende mandlige kollega, Rick Ford (Jason Statham), der følger hende gennem hele Europa, fordi han ikke tror på, at hun kan klare ærterne alene.

McCarthy har siden gennembruddet som den grovflabede og ubehøvlede Megan i Bridesmaids, som hun blev Oscar-nomineret for, spillet forskellige versioner af den samme karakter i Hollywood-blockbustere som Identity Thief (2013), The Heat (2013) og Tammy (2014). I den langt mere sofistikerede Spy demonstrerer hun igen sit talent for både slapstick og havnearbejderfornærmelser, men viser også en mere sårbar side. Og i modsætning til hendes tidligere film, er der ingen fedejokes. Susan sparker røv. Og sparker måske også dørene ind i Hollywood, så kvindelige komikere her får samme udfoldelsesmuligheder som deres cool kusiner i tv-serierne.

’Spy’ har dansk premiere den 4. juni

’Trainwreck’ har dansk premiere den 20. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu