Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nordiske bøger kæmper med sprogbarriere

Hvorfor offentliggøre de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris på en messe i Italien? Fordi drømmescenariet er kamp om rettighederne. Og det er det, der købes og sælges i Bologna. Men Nordisk Råds nye pris er langt fra en garanti for at blive oversat og spredt inden for det nordiske fællesskab
Kultur
4. april 2015

Det er onsdag, og klokken er 11 i et forårsvarmt Bologna, hvor solen bager ned gennem messehallens glastag. Mens deres læsere går rundt og fryser oppe nordpå, er alle nordiske børnebogsforlags øjne rettet mod en stand og en lille interimistisk scene på børnebogsmessen. Her står Jens Raahauge, formanden for juryen, og afslører de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

»Norden er ikke bare de døde poeters klub,« siger formanden med slet skjult henvisning til Astrid Lindgren, Tove Jansson og H.C. Andersen, hvis værker fylder godt op i de gigantiske messehaller; Pippi Langstrømpe og Mumitroldene har deres helt egen stand. For prisen har selvfølgelig til hensigt at skabe opmærksomhed omkring den nye nordiske børnelitteratur – også uden for Norden.

Dog udgøres det lille publikum mestendels af repræsentanter for de nordiske forlag, der har taget en pause fra en uendelig række af møder med andre forlagsfolk på branchemessen. Og de er utålmodige. Hver gang sekretariatsleder i Nordens Hus i Reykjavik Sigurdur Ólafsson trækker en ny bog op af en rygsæk, går der et sus gennem forsamlingen.

»Han er ligesom julemanden,« siger en svensk tilhører til en anden om Sigurdur Ólafsson. Jens Raahauge må have assistance fra ham til at læse islandske titler og navne op, og da det gælder de finske nominerede hidkaldes en finsk repræsentant. Da danske Jesper Wung-Sung roman Ud med Knud, om den kræftramte dreng William, hives op, lyder et glædeshyl og spredte klapsalver fra forlaget Høst & Søn.

»Nu begynder jeg at græde,« udbryder redaktør Anette Øster.

Stor betydning for forlagene

Der er ingen tvivl om, at Nordisk Råds pris, der uddeles for kun tredje gang i år, tillægges stor betydning af forlagene. Jeanne Dalgaard og Bjarne Jensen fra det lille forlag Jensen og Dalgaard kan fejre, at Mette Hegnhøjs Ella er mit navn vil du købe det? i denne uge er blevet tildelt Kulturministeriets Børnebogspris og nu har fået en nominering til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

»Det er helt vidunderligt. Vi er så glade på Mettes vegne,« siger Bjarne Jensen og fortæller, at bogen i begyndelsen blev modtaget i tavshed. Det var en skuffelse. Forfatteren havde slidt seks skrivemaskiner op på at skrive fortællingen om Ella, der bor med sin mor i et antikvariat. Hun laver et stille oprør over ikke at måtte få en kat ved at klippe huller i antikvariatets bøger med en hulmaskine. Hullerne bliver til poetsne, som ligger i en æske med bogen i løsark, hvorpå ikke bare fortællingen står, men også en kat formes af skrivemaskinens tegn og får liv. Det lille forlags to ejere har selv klippet poetsneen ud af bøger, de hentede på genbrugsstationen, og foldet æskerne, som de modtog på europapaller.

»Vi ved pludselig også en masse om elastikker,« siger Bjarne Jensen og fortæller grinende om elastikkers fladmål. Det er Jeanne Dalgaards håndskrift på elastikken, der advarer læseren om at være forsigtig, når man åbner æsken: »indeholder poetsne«.

»Anerkendelsen betyder meget. Både for et lille forlag som vores, for Mette og for bogen,« siger Jeanne Dalgaard om de positive anmeldelser, der pludselig kom efter måneders stilhed, og nu altså også en pris og en nominering.

Bøgerne spredes langsomt

Rundt omkring på den nordiske messestands gulv ligger Mette Hegnhøjs poetsne. Den begyndte at dale, da forlagsfolkene flokkedes om bunken af nominerede bøger. Det er netop det, der er formålet.

»Gå nu ud og køb bøgerne af hinanden, så vi kan få dem spredt til de andre lande,« afslutter Jens Raahauge ceremonien, og han lægger ikke skjul på sin skuffelse over, at den finske ungdomsroman Karikko, der vandt prisen i 2013, endnu ikke er udkommet på dansk. Og det er en udfordring, siger Sigurdur Ólafsson: »Drømmescenariet er jo, at forlagene kaster sig over hinanden for at købe rettighederne. Det er også derfor, vi offentliggør de nominerede hernede.«

Det lykkedes sidste år med norske Håkon Øvreås’ Brune, der også gik hen og vandt prisen. Men der er langt fra nogen garanti for, at bøgerne oversættes og udkommer i de andre nordiske lande. Sigurdur Ólafsson afviser dog, at det er Nordisk Råds ansvar.

– Selv om vi taler om et nordisk fællesskab, så er der en stor sprogbarriere, og bøgerne har problemer med at blive oversat. Er det kun til pynt?

»Nej, men det her er ikke kun Nordisk Råds pris. Det er vores allesammens pris. Forlagene har også et ansvar her,« siger han og fortæller, at rådet har overvejet, om man skulle støtte oversættelsen af vinderen, men får den tilbagemelding fra forlagene, at de ikke kan lide at være tvunget til noget. Det er lysten og en vurdering af indtjeningsmulighederne, der driver værket i Bologna. Men flere af de nominerede værker er dog gennem de tre år nået ud til flere læsere. Således også i år, hvor norske Simon Strangers De som ikke finnes om afrikanske bådflygtninge og nordisk overflod snart udkommer på dansk på forlaget Turbine.

Vinderen offentliggøres ved Nordisk Råds gallafest i Reykjavik 27. oktober.

Mette Hegnhøj og Simon Stranger kan opleves på en konference om børnelitteratur, som Information afholder 25. april.

Rejsen til Bologna var finansieret af Norden i fokus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her