Den pæne piges død

En ny omdiskuteret amerikansk bog stiller spørgsmålet: Hvad ville der ske, hvis du lod din lyst bestemme farten i et år? 44-årige Robin Rinaldi gjorde forsøget: 12 måneders fri sex fra mandag til fredag – tilbage til ægtemanden i weekenden. Hendes ægteskab holdt ikke, men hun fandt et bedre liv end det, hun havde før da
Fra mandag til fredag dyrkede 44-årige Robin Rinaldi vild og passioneret sex med mænd (og kvinder), hun ikke kendte, mens hun helligede weekenden sin mand. Billedet her er fra en swingerklub i Vanløse

Fra mandag til fredag dyrkede 44-årige Robin Rinaldi vild og passioneret sex med mænd (og kvinder), hun ikke kendte, mens hun helligede weekenden sin mand. Billedet her er fra en swingerklub i Vanløse

Sif Meincke
15. april 2015

Midtlivskrise er et fænomen, som tiltrækker sig betydelig interesse i den velstående del af verden. Og det skorter ikke på syrlige stemmer i debatten om emnet. Uanset om de ironiske kommentarer retter sig mod mænd i 50’erne, der fistrer rundt i Lycra eller giver den som aldrende hipstere med diskrete tatoveringer og en nyligt udviklet smag for tysk hiphop; eller om der gøres grin med kvinder, der dyrker Bikram Yoga, før de går den tunge gang ned til plastikkirurgen eller dermatologen.

Men selv om følelsen af, at livet går for hurtigt, og at man selv får for lidt ud af det, sikkert ikke indfinder sig, hvis man trues af fattigdom, hjemløshed eller krig, så ville det være forkert at påstå, at der ikke er noget reelt på spil. Dødelighed er ikke en bagatel for den enkelte. Ej heller den nagende følelse af, at man ikke indtil videre har fået det ud af de år, der er gået, som man havde regnet med eller håbet på.

Ingen børn, masser af sex

Det er ikke småt, og det var netop følelsen af, at der manglede noget, der greb den dengang 44-årige featurejournalist Robin Rinaldi for to år siden. Hun levede i et godt ægteskab med en mand, hun havde været gift med i 18 år, og som hun efter eget udsagn elskede. Hun havde også et spændende job som journalist på et livsstilsmagasin. Men hun ville gerne have et barn. Det ville han imidlertid ikke, og på det tidspunkt, hvor Rinaldis nye bog The Wild Oats Project tager sin begyndelse, har han just ladet sig sterilisere på trods af hendes protester. Uenigheden satte ikke overraskende tanker i gang hos Rinaldi:

»Hvis ikke jeg skal have et barn, så vil jeg have elskere.«

Det kan umiddelbart synes at være et besynderligt valg. Især fordi hun ikke agtede at få et barn med nogen af disse (fortsat fiktive) mænd i et nyt liv. Men det forklarer hun i bogen med, at hun elskede sin mand. Tanken om at få et barn med en anden tiltalte hende ikke.

»Men for mig er kvindelighed nært forbundet med moderrollen og rollen som elsker. Hvis jeg ikke kunne blive mor, kunne jeg i hvert fald sørge for, at jeg ikke gik i min grav uden at have dyrket sex med flere end fire mænd.«

En af hendes ældste venner fatter ikke argumentet og spørger:

»Hvordan i alverden skal det at dyrke en masse sex få dig til at få det bedre med ikke at få et barn?«

Rinaldi svarer:

»At dyrke sex med mange mænd vil få mig til have det bedre på mit dødsleje. At jeg har levet – at jeg ikke har tilbragt hele mit liv spærret inde i en kasse. Men hvis jeg havde børn og børnebørn ved min side, når jeg skal herfra, ville jeg ikke have brug for det. Børn er beviset på, at du har levet.«

Gruppemassage

Det kan unægtelig synes fattigt. Som om sex og børn er det eneste, der definerer en kvinde. Men alors, hun indleder en forhandling med sin mand, Scott, der mildest talt ikke finder hendes idé fantastisk.

Men han ender med at erklære sig indforstået med »vild havre-projektet« – heraf titlen på bogen – der i al sin gribende enkelthed går ud på, at de to lever hver for sig i løbet af ugen, men er sammen hver weekend.

Fra mandag til fredag agter Rinaldi så at dyrke passioneret sex med andre mænd (og, skulle det vise sig, kvinder). I weekenden ville hun vende tilbage til det trygge liv i ægteskabet. Scott kan gøre det samme (og ender med at gøre det).

Ud over at dyrke mere eller mindre rå sex med mennesker, hun ikke kender, kaster hun sig også over workshops og tilbringer uger i sexfællesskabet OneTaste i San Francisco, hvor »passionen er i højsædet og alle giver pokker i konventioner og traditioner«. OneTaste tilbyder gruppemassage med fokus på bryster og klitoris.

At bo i San Francisco, en af USA’s mest tilbagelænede og frigjorte byer, er i det hele taget ikke en biting hverken i bogen eller i virkeligheden. Det er tvivlsomt, om Rinaldis eksperiment ville have kunnet realiseres i en landsby i Idaho eller Wyoming, men i San Franciscos liberale og evigt eksperimenterende miljø er det ingen sag.

Kroppen bestemte

Kritiske røster har i flere anmeldelser hæftet sig ved, at Rinaldis valg er uhæmmet egoistisk. At hun søgte vildskab og passion, men at hun samtidig forventede, at hendes mand ville agere sikkerhedsnet. Ikke noget småt forlangende, og en af bogens sørgelige passager er da også den, hvor hendes mand, Scott (langt om længe, mener alle de mandlige anmeldere) har fået nok og eksploderer:

»Har du tænkt på alle de nætter, hvor jeg har ligget alene og grædt, mens du havde travlt med at leve din ungdoms drømme ud. Tænker du nogen sinde på andre end dig selv?«

»Jeg var for lamslået til at svare,« skriver hun og beder i øvrigt sin mand om tilgivelse på bogens sidste sider. Eller eksmand, rettere. For ikke overraskende er de to skilt i dag. Men de er også begge i faste forhold igen – og, efter Rinaldis udsagn, lykkelige.

Rinaldi køber ikke bebrejdelserne: »Jeg kastede mig ud i dette med åbne øjne. Jeg ønskede at leve et liv, hvor jeg brød alle regler. Og jeg begyndte at leve et liv, hvor det var min krop, ikke min hjerne, der bestemte. Og nu har jeg skrevet det ned … Jeg siger ikke, at andre skal følge mit eksempel. Det eneste, jeg siger, er: Dette er, hvad der skete med mig …. Hvis der er et budskab med min bog, er det dette: Lyt til din krop. Du behøver ikke altid lade din fornuft bestemme alt. Det er ikke sikkert, at resultatet vil være smukt eller velordnet. Jeg ved ikke, hvad andres kroppe søger efter. Men jeg ved, at selv om mit liv var meget rodet og kaotisk i nogle år, er det endt med at være et bedre liv. Et liv, der er mere i overensstemmelse med min sjæl og tættere på sandheden.«

Min klitoris fortæller sandheden

Beskeden om at følge begæret frem for besindelsen har da også vist sig at have en overvældende appel. Bogen bliver flittigt diskuteret i hele USA og har solgt godt. Den har også været at finde på mange af de websites, blogs og tv-shows, der mestendels domineres af kvinder. Som Washington Posts anmelder Carlos Lozada skrev, er det næppe overraskende – og, kan man tilføje, måske særligt i USA, hvor seksualmoralen er noget strammere end i Skandinavien og forventningen til kvinder om monogami og ærbar opførsel også tilsvarende restriktiv:

»Gør jer klar til fænomenet, Wild Oats Project; ikke bare bogen. Vær klar til kontroversen, debatterne, kronikkerne, kopierne og sikkert også filmatiseringen. Vær parat til orgastisk meditation og tre regler for det åbne ægteskab. Og T-shirts med titlen My Clitoris Deals Solely in Truth (en sætning, som Rinaldi rent faktisk anvender i bogen, red.),« lød det i artiklen, der havde overskriften Fifty Shades of Eat, Pray and Love.

Med et hib til to af de største globale bogsucceser inden for de seneste 10 år for, hvad man vel godt kan kalde det modne kvindesegment. Hvor Fifty Shades som bekendt er ren fiktion og damper af sex, er Eat, Pray and Love, som mange danske læsere vil vide, memoirer – som Rinaldis – men båret af en anderledes, mestendels spirituel rejse. Som ikke desto mindre også handler om, at hovedpersonen finder kærligheden (og vælger børnene fra).

Monogamien under pres

Men selv om flere mandlige anmeldere er kritiske over for projektet, er der gode grunde til, at bogen går sin sejrsgang i USA.

For ud over at være og uhyre underholdende (og have en del sexscener, der ikke er uefne), så rammer den lige ned i den krise, som det monogame, heteroseksuelle ægteskab utvivlsomt som institution i dag befinder sig i. Holdt op som det evige ideal, men under hårdt pres fra andre livsformer og ikke mindst med den evige, nu også netbårne, viden om, at der er andre måder, andre muligheder og andre veje at gå ikke blot med sin seksualitet, men også med sit parforhold og sit forældreskab.

Dog en advarsel: Mange danske læsere vil muligvis kløjes i ’new age’-terminologien. Overtegnede er ikke selv den store fan af spirituelle eller meditative workshops og ville definitivt ikke være klar til at lade sin klitoris massere i en åben gruppesession.

Og når der tales om »feminine energier« og »min feminine kerne«, bliver jeg ret træt. Dilemmaet mellem tryghed og passion er derimod, vurderer jeg, gangbart, ikke mindst drømmen om at udleve sidstnævnte, i det danske såvel som i USA.

Robin Rinaldi: ’The Wild Oats Project: One Woman’s Midlife Quest for Passion at Any Cost’, Sarah Crichton/Farrar Straus Giroux. 287 sider, 26 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
ulrik mortensen og Morten Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Hvis en ægtemand gennem 18 år ikke vil have børn, og man selv brændende ønsker det, er der ingen chance for at ægteskabet holder.
Man må, hvis man vil have børn, forlade den man elsker for at få børnene, hvis denne ikke er med.

Ellers ender man med at begive sig ud i grænseløs sex senere i livet, (hov vent!..)

Kvinden har ret, børn er beviset på at man har levet. Børn forvandler dig til en halvgud. Næsten udødelig.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Hans Magnus Enzensberger: "Madamme Bovary og Anna Karenina .... det må være nok, litteraturen har ikke yderligere behov."

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Birgitte Dejgaard Pedersen
Jeg har en teori om at Informations journalister skriver disse artikler for at kunne snige billederne ind i bladet...
med venlig hilsen
Lennart

Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Niels Nielsen, Peter Ole Kvint, Lise Lotte Rahbek, Peter Tagesen, Karsten Aaen og Brian Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Ægteskabet i USA, det monogame ægteskab, bliver stadig set som det ideal, alle bør indfalde sig i. Og indfatte sig i. Og bevæge sig ind i. Det heteroseksuelle ægteskab i hvert fald! En for os skandinaver uskyldig børnebog *tango makes three* som handler om den sande historie om to han-pingviner som opfostrede en pingvinunge får stadig flest klager.....over indholdet i bogen....

Brugerbillede for Karsten Aaen

Pointen i mit indlæg ovenfor er denne her:

Ægteskabet, det traditionelle heteroseksuelle ægteskab er muligvis i krise i USA. Men det er det bestemt ikke i DK, hvor vi efter 40 års kamp (fra 1975-2015) netop har fundet os til rette med nye måder at være familie på.....

Brugerbillede for Herdis Weins

Masser af sex, gerne med folk man kun møder til samme formål, er ikk' den dårligste medicin, når man er i krise.

Brugerbillede for emil groth

Jeg fik faktisk læst de første tre afsnit af artiklen.
Noget der er kendetegnende ved moderne mennesker er, at så snart de slår en prut, så skal nyheden ud til hele verdenen, og det stinker langt væk af talentløshed, både materielt og åndeligt.

Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen, Jens Kofoed, Niels Nielsen, Peter Günther, Brian Pedersen, Gert Selmer Jensen, Birgitte D Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

"Gør jer klar til fænomenet, Wild Oats Project"

Jeg kan simpelthen ikke vente længere! Spændingen og forventningens glæde er ved at tage livet af mig!

Søren Kristensen, Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen og Peter Breum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Breum

^^ Uha-da-da. Op med håret og alt hvad der ellers kan stå!! Så er der da vidst endnu et digert 'frigørelsesværk' af Tolstoiske proportioner på vej, kan vi forstå. Jeg glæder mig allerede til hvad alle de kommende forsøg på tage blodigt ejerskab over 'meningen' med sådan en sag kan og nødvendigvis vil frembringe, mens forfatteren skovler millioner ind. For: DET HANDLER JO OM SEX!!

Lad mig forsøgsvis lege med og ’gætte en anmeldelse’, det er jo lørdag og solen skinner, og det mig "pinligt" bevidst, at jeg ikke har læst Nobelkandidaten der, endnu - jeg skal nok, jeg lover det: Narcissismens Blinde Triumf(NBT) som det pink bæltekøretøj der kvaser og udraderer enhver mulighed for respektfuld moden kærlighed og intimitet; den potentielt virkeligt frisættende og bredt funderede, panerotiske udvikling og realisation af individet, reduceret til en langstrakt, overfladisk og infantil onani-session, hvor andre mennesker er kødinstrumenter for en selvisk og primitiv, ren envejs-nydelse, et toiletbesøg, et måltid.

Det, at blive set og anset, udvidet og elsket tydelige, under det gensidige begærs og den gensidige kærligheds varme, forøgende og forstørrende opmærksomheds-blik, hvor man i visse lykkelige tilfælde kan ende med også at tage ansvar for hinandens velbefindende, i stedet for kun ens eget er helt opgivet, til fordel for at bebo et lillebitte sted, en sjælens etværelses betonlejlighed, hvor alle til sidst bliver helt usynlige for hinanden og ultimativt for dem selv, fremfor under inderlighedens, empatiens og det bevidste, udviklende samvær over tid, modigt at turde at blive 'fremkaldt' som mennesker, hvis ikke denne opdagende og undersøgende ungdoms-adfærd naturligt erkendes, brydes og anses for et - tidligt - stadie på vejen mod seksuel og følelsesmæssig tandem-modenhed, en overgang fra det punkt hvor kun 'mig, mig, mig og migs behov' findes i verden, til anerkendelsen af, at der muligvis også findes ligeværdige, andre mennesker.

En lufthavnslitterær understregning af, at vi, for nu infantilt at 'lege' lidt med Løgstrup, bærer hinandens liv i hænderne, om de hænder konsekvent søger (primært egne) kønsorganer fremfor virkelig at søge at optegne og se det hele andet og i sin essens uperfekte menneske for enden af fingerspidserne eller ej, og at bordet fanger, om man fatter den dybe, indlejrede morals fordringer inde i en selv, eller ej. Uh. Uh. Can't hardly wait!

Alternativ titel: "The Closing of the American Mind II: Me Is So Free! "

(Disclaimer: Meget svær ironi kan være anvendt i det ovenstående.)

Jørgen Steen Andersen, Niels Nielsen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

"Min klitoris fortæller sandheden".!? Bliver det så suppleret, med " Tarot-Kort".??
Holy Moses.!!

Brugerbillede for Peter  Nørgaard
Peter Nørgaard

Hellere en smuk nedringning end en grim opringning ...

Citat.: Min due. Brevdue ...

Jørgen Steen Andersen, Einar Carstensen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det er godt med et land,hvor man finder steder til "passionsliv". At finde kun det homogen er ikke naturligt,Det betyder alt, om det er passion eller alt tradidionnelt. At fylde sit liv med spending og over ophedning skal veksles med "le repos du guerrier", krigerspause. Så det er bedre med afveksling. Der findes mang måder at udfylde behovet; Men der er gladeligt at "the wild Oats project" kommer I USA for de slags sager se man ikke mere I denne side af Atlantic(det var 70-90-erne) nu alt er blevet (nationalitisk) made in danmark(ikke kun for kød) men også for sex. Sex skal være dansk, det gavner tillid mellem mennesker I landet, især når det er ægteskabs udveksling, men også almindelig sex skal være dansk, om det fylder meget jeg tvivler på. I hvertfald er ikke "Passion sex". Jeg taler ud fra mine erfaring.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvad er der nu galt med at folk dyrker sex og fortæller om det? Det lyder som en frigørende oplevelse for rinaldi, og det er vel godt. Hvad man i den boldgade måske kunne hidse sig lidt op over ;-) er den massive pornoficering af det offentlige rum.

Brugerbillede for Carsten Straarup
Carsten Straarup

I årevis, forstår vi, har han kendt hendes brændende ønske om få barn. I årevis har han afvist det, for til sidst at lukke diskussionen med en sterilisation .

Da hun så - langt hen ad vejen - forlader ham med sit bollen til højre og venstre-projekt, ligger han derhjemme og 'græder sig i søvn'... Hvad siger det den bare nogenlunde efne observatør? At hun virkelig betyder noget for ham. Hvorfor fanden var det så, at han ikke år tidligere kunne bekvemme sig til at give hende den ENE ting, han vidste ville gøre hende superlykkelig?!

Grundlæggende en dybt tragisk historie

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Hvis det kun er børn der kan levere beviset for at du har levet, hvad kan det så hjælpe at dyrke sikker sex? Det hænger jo ikke sammen, Robin.

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Mennesket søger at fylde tomheden.
Vi forsøger med sex, ideologi/religion, materielle goder og andet gøgl.
Uden at skal pege fingre, og hver sin smag og alt det der: men det virker sørgelig på mig at skulle dyrke sex, med så mange hele tiden.
Måske jeg bare er gammel og sur, men jeg nyder monogami og den særlige intimitet der følger med dette.