Baggrund
Læsetid: 6 min.

Scientology: En sælsom blanding af religion og pseudovidenskab

En ny film om Scientology, ’Scientologys religiøse fængsel’, der i dag vises på DR2, går i kødet på den verdensomspændende, velhavende religion og manden bag, L. Ron Hubbard. Blandt andet fortæller tidligere scientologer foruroligende historier om forfølgelse, overgreb og det fængsel af tro, som Scientology bygger op omkring selv de mest velbegavede, fornuftige mennesker
Scientology er en blanding af selvhjælpsterapi, der kan minde om psykoterapien – og persondyrkelse af bevægelsens stifter, L. Ron Hubbard. Med hans science fictions-univers som endestation efter en trappe af erkendelsesfaser.

Chip Litherland

Kultur
21. april 2015

I et gammelt tv-interview med Scientology-stifteren L. Ron Hubbard, der er iført hvid skjorte, sort slips og kaptajnkasket, bliver han spurgt, om han nogensinde spekulerer over, om han er tosset.

»Åh ja,« siger han med et smil.

»Det ene menneske i verden, der tror, at han ikke er tosset, er en tosse.«

Og skal man tro den nye og overbevisende dokumentarfilm, Scientologys religiøse fængsel (originaltitel: Going Clear: Scientology and the Prison of Belief), som bruger det gamle interview, var Hubbard tosset. Filmen, der er instrueret af den Oscarvindende filmmager Alex Gibney og baseret på en bog af journalisten Law-rence Wright, havde premiere i USA i slutningen af marts og vakte betydelig opsigt.

Ikke fordi den fortæller voldsomt meget om Scientology, som man ikke vidste i forvejen – har man altså fulgt med i organisationens gøren og laden i de senere år – men fordi den er så godt skruet sammen og med stærke ord og billeder får tegnet et portræt af en organisation, der er både magtbegærlig, grådig og farlig – i hvert fald når man kommer i kløerne på den.

Ligesom Lawrence Wright i sin bog forsøger Alex Gibney i sin film at forstå, hvad der får mennesker til at vælge én religion frem for en anden. Hvorfor selv fornuftige og velbegavede individer er faldet for Scientology, en selvbestaltet religion, der er resultatet af en para- noid mytomans opgør med psykiatri og psykologi, og som henter ord og begreber i de hundredvis af science fiction-historier, den unge Lafayette Ronald Hubbard skrev og fik udgivet i tiden op til Anden Verdenskrig. Det var dengang, han stadig havde ambitioner om at blive forfatter.

Gennem fascinerende møder med Wright og en række prominente frafaldne scientologer, blandt andre en tidligere toptalsmand og filminstruktøren og manuskriptforfatteren Paul Haggis, får Gibney indkredset, at det, som filmens titel også antyder, handler om tro og indoktrinering. Når man først har købt Scientologys filosofiske og trosmæssige grundlag, er det svært at rive sig løs. Man har noget at tro på og er en del af et fællesskab, hvor alle arbejder frem mod de samme mål – og hvor en ydre fjende kun styrker sammenhold og tro.

Haggis, der blandt andet har skrevet og instrueret den Oscarvindende Crash (2004), var medlem af Scientology i 30 år, før han fik nok (Scientology er imod homoseksuelles rettigheder, og Haggis’ datter er homoseksuel). Han sluttede sig til organisationen i 1970’erne, da han var ung, havde kærestesorger og gerne ville være dokumentarfilmskaber. At Scientology var en religion, tænkte han ikke over; der stod jo selv i deres materiale, at man bare skulle bruge det, der gav mening for én selv. For ham var det en venligsindet selvhjælpsorganisation, der gav ham nogle gode værktøjer at arbejde med sig selv med. Da han kom til Hollywood, var der andre unge, håbefulde scientologer som ham, og det gav ham et netværk og gode venner.

Et troens fængsel

Det, Scientology kan tilbyde, er en art terapeutisk proces, auditering, der minder om psykoanalyse, hvor man ved hjælp af spørgsmål og et såkaldt e-meter får folk til at huske og derigennem blive renset for traumatiske oplevelser i fortiden. På den måde udvikler de sig til bedre, stærkere mennesker – både fysisk og mentalt – og bevæger sig ad en bro mod højere erkendelse, hvor de også kan hjælpe andre.

Det er en forjættende tanke, for hvem vil ikke gerne være med til at skabe en bedre verden? Og den er omdrejningspunktet i Scientologys filosofiske grundlag eller bibel, Dianetik, som Hubbard udgav i 1950. Bogen blev en gigantisk succes, men skaffede ham ikke den videnskabelige anerkendelse fra den psykiatriske sagkundskab, som han havde regnet med, snarere tværtimod, og i stedet grundlagde han Scientology.

I en religion handler det ikke om fakta, men om tro, og Hubbard, der var en karismatisk historiefortæller, havde ikke problemer med at få folk til at tro på sin sælsomme blanding af religion og pseudovidenskab. Og når han og Scientology først havde fået fat i folk, var det slet ikke så let at bryde fri igen. Det blev netop et troens fængsel.

De inderste hemmeligheder

En af L. Ron Hubbards ekskoner, hvis dagbog citeres i Scientologys religiøse fængsel, hørte ham flere gange sige, at hvis man ville tjene penge, måtte man starte sin egen religion. Det gjorde Hubbard så, og pengene begyndte at rulle ind. Hvert skridt ad broen, hver auditering, koster penge, og det er store beløb, man ender med at have betalt, inden man er helt renset – clear, som det hedder – og så er man kun endnu tættere bundet til organisationen, ikke mindst fordi man undervejs har delt ud af sine egne inderste hemmeligheder.

Selv når man er nået så langt hen ad broen, at man lærer Scientologys egentlige oprindelse at kende – det handler om krigsguden Xenu, og om at vi mennesker er rumvæsener – kan det være svært at sige fra. Også selv om man som Paul Haggis ikke kan tage det alvorligt og tror, at der er tale om en psykologisk test. Det er det ikke.

I 1993 fik Scientology status som kirke i USA og blev fritaget for at betale skat. Kritikere mener, at organisationen på ingen måder kan leve op til de krav, en kirke skal opfylde, og tilsyneladende bundede aftalen med det amerikanske skattevæsen i en begrundet frygt for søgsmål fra Scientology mod hver eneste af skattevæsnets medarbejdere, hvilket ville lamme det. I dag er Scientology en ganske velhavende organisation – den ejer ejendomme for milliarder verden over, også i Danmark – og det på trods af, at medlemstallet efter alt at dømme falder dramatisk, og kirken slet ikke har nær det antal aktive tilhængere, den selv påstår.

Trusler og mudderkastning

Som sædvanlig, når kritikere af Scientology kommer på banen, svarer organisationen igen med trusler og mudderkastning. I Scientologys religiøse fængsel oplever man, hvorledes repræsentanter for Scientology overvåger og opsøger tidligere scientologer og deres familier i et forsøg på at skræmme dem og få dem til at tie stille. Og via Twitterkontoen @FreedomEthics fører man f.eks. en smædekampagne mod Alex Gibney på grund af hans film.

»Alex Gibney, propagandadoktoren: Hvis man har brug for propaganda, er doktoren parat,« tweetes der blandt andet.

Mudderkastningen er personlig og er ud over Gibney rettet mod Lawrence Wright og de frafaldne scientologer, der udtaler sig i filmen. Deres navne og ansigter optræder i tweets, FreedomEthics sender ud, og i det blad, Freedom Magazine, som Scientology har udgivet siden 1968, og som ifølge organisationen selv er dedikeret til at »øge opmærksomhed og reformere menneskerettigheder verden over.«

Veritabelt rædselsregime

Scientologys nuværende leder, David Miscavige – som helt ung var han en af L. Ron Hubbards betroede assistenter – har ifølge tidligere scientologer indført et veritabelt rædselsregime. Fysiske og psykiske overgreb er en del af hverdagen, også for topfolk i organisationen, og der går rygter om, at Miscavige endda holder sin egen kone indespærret, fordi hun var en trussel mod ham og Scientology. Medlemmer tvinges til – eller gør det frivilligt – at afbryde kontakten med venner og familiemedlemmer, som ikke er en del af organisationen. Derfor har de eksmedlemmer, der udtaler sig i Alex Gibneys film, ikke længere kontakt med de børn eller ægtefæller, der stadig er med i Scientology.

Tom Cruise og John Travolta er to kransekagefigurer i Scientology, som gives særbehandling og bruges til at promovere sekten og til at skaffe nye medlemmer (Haggis var også engang medlem af dette gode selskab). Scientologys religiøse fængsel viser klip fra en stor festligholdelse af sekten, hvor en intens Miscavige taler om det arbejde, de alle har at gøre, hvorefter hans gode ven, Cruise, hyldes og får en medalje.

Til sidst vender Cruise sig mod et gigantisk foto af L. Ron Hubbard, den store rorgænger, og gør honnør. Der er noget uhyggeligt over seancen, hvis scenografi og audiovisuelle stil er temmelig bombastisk og opulent.

Det er som sagt ikke så meget nyt, man får at vide i Scientologys religiøse fængsel, især ikke, hvis man har læst Lawrence Wrights anbefalelsesværdige bog. Men det er stærkt og virkningsfuldt at se og høre folk fortælle, at se L. Ron Hubbard opføre sig lettere vanvittigt, at se fanatismen i Tom Cruises øjne og høre tidligere scientologer fortælle om de uhyrlige ting, de har været med til at gøre og selv er blevet udsat for.

Det er der mange andre, som også synes, og Gibneys film har om noget genstartet diskussionen om Scientology. Spørgsmålet er, om sekten kan overleve den.

Scientologys religiøse fængsel kan ses på DR2 i aften kl. 20.35

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Ask Clausen

Hele den gesjæft er en stor, meget gennemtænkt konstruktion.

Et af trickene er beregnet til at håndtere tvivlere. "Bogen" er nemlig meget tyk og fyldt med hjemmelavede begreber; pseudopsykologi, en yderst primitiv løgnedetektor*) og almindelig terapeutisk sniksnak. Hvis du er i tvivl, er det fordi du ikke har forstået begreberne og du må derfor læse noget mere. Svagere sjæle bliver uundgåeligt fanget i det spind og kører rundt og rundt og stræber mod et højere niveau af klarhed, som altid lige kan opnås vha et kursus (til x kr).

En gammel ven var fanget og forlod først det cirkus, da plyndringen af hans fattige midler blev så latterlig, at han godt selv kunne se, at den var gal. Det var så omkring 100.000-kroners mærket i 1980'erne.

*) Han demonstrerede faktisk løgnedetektoren på mig (glemt hvad den havde kostet ham - måske 20.000). Jeg hentede et ohm-meter til nogle hundrede og viste ham, at jeg kunne det samme. Men det kunne jeg jo ikke, forklarede han, for mit instrument var ikke det rigtige, fordi (indsæt begreber fra den tykke bog).

Torben Nielsen, Gry W. Nielsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Ja, verdenen vil bedrages...

Giver man sin forstand i pant til andre, kan man være sikker på de misbruger den!

Kristian Jensen

"..selv de mest velbegavede, fornuftige mennesker.." er nok en overdrivelse. Måske almindeligt begavede og fornuftige, er mere rammende. Den snu narrer den mindre snu. Scientology, som alle andre religioner finder sine ofre blandt de som gerne vil tro fordi de måske har svært ved acceptere at der ikke er mere til livet end livet selv og svært ved at affinde sig med at det en dag er slut. Det er dobbelt ærgerligt for istedet for at udleve det liv man nu engang har, kommer den godtroende til at leve på falske præmisser og samtidig give frugten af sit arbejde, til de som går og hygger sig med at opstille selvsamme skyggespil. De gejstlige lever så til gengæld fedt af deres forretning, slipper for at gøre dagens gode gerning og kan bruge tiden på at indfange flere stakler.

Måske er Scientology ikke de værste.
De slår da i det mindset ikke de frafaldne ihjel, eller tournerer rundt på afrikanske campus og myrder anderledes tænkene.

Morten Balling

Nu vi er ved Sceintology og film, kan jeg varmt anbefale BBC Panorama udsendelsen af John Sweeney, kaldet Scientology and Me:

http://youtu.be/u9YQVJXaNK8

Den giver om muligt et endnu dybere indblik i denne sælsomme kult.

Som med mange andre religioner, er Scientology proppet med bizarre (og ret underholdende) anekdoter. Rigtigt bizart bliver det, når man når til de højeste OT levels. Dem kender Tom Krus ikke endnu, men med lidt fingerfærdighed, kan de findes på nettet, f.eks. via Wikileaks. Da jeg i sin tid læste dem gik jeg i ugevis og gnækkede ved tanken om at jeg havde læst et OT level Krus ikke havde læst endnu, og det havde ikke kostet mig en øre. Sidenhen har jeg ofte tænkt om Hr. Krus vitterligt ikke har læst det, nu det ligger på nettet :)

Alle de høje OT levels (som kun findes som håndskrevne noter fra LRH) minder mest af alt om et dårligt manuskript til en sort/hvid 50'er scifi, men nu var LRH jo også scifi forfatter, før han udråbte sig selv som endnu en Messias. Hvis man kender mennesker som er fanget i Scientologys spindelvæv, bør man fortælle dem om Xenu, The Wall of Fire mm. Meget kan man/de læse sig til på Wikipedia.

Personligt har jeg altid haft det lidt svært med det med at Jesus gik på vandet (ovenikøbet i stormvejr! ;), men LRHs bable tar prisen. Han var fuldkommen skamløs. Min favorit anekdote er stadig da Xenu bragte milliarder af mennesker til Jorden for 75 millioner år siden, i rumskibe som fuldstændigt lignede en DC-8 (dog uden motorer?), hvorpå han hældte dem ned i vulkaner og dræbte dem med brintbomber. Ham Xenu var en skidt knægt, som min morfar ville have sagt.

Endelig er der den ret fremragende flim med Phillip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix, kaldet The Master. Den bygger i høj grad på historien om LRH samt dannelsen af kulten, og giver et meget lidt flatterende billede af manden.

georg christensen

Er religion ikke andet, som en "illusions" forestilling, og kan stille sig, på lige fod med "Anders And og co", julemænd og træer, påskeharer og død, pinse illusioner og opstandelse, som i eventyrverden tænder lysene i børnenes øjne og lader dem, for en kort stund, se engle , nisser og påskeharer , med æg i røven samt prædikanter i deres selvforherligende værdiløshed overfyldt med gode "gaver", og let i eventyrets verden forvandler virkeligheden med illusionen.

NB: Kan en sådan tankegang?, måske også kaldes "terroisme"?. Vel nok ikke så længe "flødebollerne" flyver omkring hovederne på de "indviede". Hvad, vil der mon ske, hvis bollen pludselig forvandles til en sten?.