Interview
Læsetid: 9 min.

Thomas Vinterberg: ’Der er noget traurigt over at være sådan et arthouse-kid’

Thomas Vinterberg har med det romantiske drama ’Far from the Madding Crowd’ kastet sig ud i at lave ’sådan en film, man ser første juledag’, som han siger. Som et frikvarter fra det pres, der hviler på ham som en af Danmarks mest anerkendte instruktører
Kultur
24. april 2015
Thomas Vinterberg agter at tage en pause fra filmarbejdet, når ’Far from the Madding Crowd’ og senere i år ’Kollektivet’ har haft premiere. For at suge intellektuel næring til sig: ’Ellers går jeg i stå. Det er meget noget med at læse bøger og læse avis’, siger han.

Thomas Vinterberg agter at tage en pause fra filmarbejdet, når ’Far from the Madding Crowd’ og senere i år ’Kollektivet’ har haft premiere. For at suge intellektuel næring til sig: ’Ellers går jeg i stå. Det er meget noget med at læse bøger og læse avis’, siger han.

Sofie Amalie Klougart

»Lad mig slå fast, at det der med at lave film er dumt.«

Det er ikke lige de ord, man forventer skal komme ud af munden på en af Danmarks mest succesfulde og internationalt anerkendte filminstruktører. Men det er ikke desto mindre, hvad Thomas Vinterberg lige har sagt til mig.

Jeg må have set overrasket ud, for han forsætter med at forklare, at dumt i denne forbindelse ikke betyder ubegavet, men følelsesladet.

»Lige så snart man prøver at være klog, forlader det hjertet og kommer op til hovedet. Vi er nogle klatmalere, som forsøger at appellere til menneskers følelser, og det er banalt. Det kan godt være, at vi er kloge i vores valg og efterhånden har nogle erfaringer med at lave film. Men at lave film er et forsøg på at kommunikere fra hjertet til hjertet. Vi vil gerne undgå det karikerede og forudsigelige og flade. Men dumt er det kraftedeme.«

Vinterberg og jeg sidder på et kontor i Filmbyen i Avedøre – ikke Vinterbergs kontor, han holder til inde i København – og taler om hans seneste film, den engelsksprogede Thomas Hardy-filmatisering, Far from the Madding Crowd. I et forsøg på at samle op på den 45-årige instruktørs værk, der efterhånden omfatter otte film – en niende, Kollektivet, er på vej – har jeg spurgt ham, hvor opmærksom han selv er på de temaer, der går igen fra film til film. Som f.eks. temaet om mennesker, der prøver at finde sig til rette i en verden, der ikke nødvendigvis vil det samme, som de selv vil.

Og så er det, at Vinterberg begynder at tale om dumme film.

»Man kan sige om nogle af Lars von Triers film, at de er kloge. Der er masser af kloge film. Jeg synes også, at min egen It’s All about Love var en klog film. Men i en film som Far from the Madding Crowd prøver jeg at fortælle noget om kærlighed og menneskers søgen efter hvor de skal stå, og om en kvindes kamp for at være uafhængig. Det er jo ikke klogt. Det skal det heller ikke være, synes jeg.«

En moderne kvinde

Far from the Madding Crowd er et storslået og sansemættet kærlighedsdrama om Bathsheba Everdene (Carey Mulligan), en begavet og smuk ung kvinde, der i 1870’ernes England kæmper for at bevare sin uafhængighed i en mandsdomineret verden. Hun arver en stor gård efter sin onkel, og det giver hende friheden til at finde ud af, hvad hendes hjerte vil, og hvad fornuften og konventionerne dikterer hende, alt imens hun kurtiseres af tre meget forskellige mænd, fårehyrden Oak (Matthias Schoenaerts), den rige gårdejer Boldwood (Michael Sheen) og soldaten Troy (Tom Sturridge).

Det var muligheden for at fortælle historien om en moderne tænkende kvindes udfordringer i et gammeldags samfund, som tiltalte Thomas Vinterberg ved Far from the Madding Crowd, der regnes for at være en klassiker i England og første gang blev filmatiseret i 1960’erne af John Schlesinger.

»Jeg blev anklaget for at være for maskulin i mine foregående film,« siger den danske instruktør.

»Her så jeg en mulighed for at lave et portræt af en kvinde og forsøge mig på et territorium, jeg ikke havde været på i nogen tid. Bathsheba er stærk og uafhængig og langt, langt forud for sin tid. Ikke engang blåstrømperne var opfundet dengang. Det er selvfølgelig vældig interessant. Det er også interessant at se de dilemmaer, hun bakser med, og som i virkeligheden er meget moderne og spejler den nutidige kvindes vanskeligheder og muligheder.«

Facetterede personer

Thomas Hardys roman, der udkom i 1874, er blevet kaldt en af de første feministiske romaner overhovedet. Betyder det så, at Thomas Vinterbergs film er feministisk?

»Det ved jeg ikke. Jeg vil gætte på, at Carey ville sige ja. Men det er dybere end som så. Filmen er jo ikke en deklaration af en politik eller en ideologi. Det er et portræt af en stærk kvinde på et tidspunkt, hvor kvinder ikke havde lov til at være så stærke. Jeg læste ikke bogen som feministisk. Sådan læser jeg ikke. Jeg bliver også træt, når jeg læser kønspolitiske diskussioner, så det er jeg holdt op med. De bevæger sig på et niveau, der er meget ikkemenneskeligt og jappende og ofte forsmået. Far from the Madding Crowd er et rigt, dybt og fantastisk portræt af en kvinde.«

Den store filmverden vil gerne have fat i Vinterberg, og derfor læser han mange engelsksprogede manuskripter. Han finder dog sjældent noget, som interesserer ham nok til, at han har lyst til at opgive den kreative kontrol, han som en selvfølge har på de film, han laver i Danmark. Men da han læste den britiske forfatter David Nicholls manuskript til Far from the Madding Crowd måtte han overgive sig.

»De ting, jeg læser, skaber meget sjældent den kemiske reaktion, hvor jeg tænker: ’Hold da kæft,’ og føler en nysgerrighed, fordi det har noget, der ikke forlader mit hoved,« siger han.

»Jeg ved ikke, hvad det er; en eller anden form for forelskelse i materialet. Det skete, da jeg læste manuskriptet til Far from the Madding Crowd. Jeg tror, at hvis man skal begynde at analysere hvorfor – jeg vidste jo, at jeg ville blive spurgt om det – så handler det om de skæbnebuer, som historien rummer. Jeg blev dybt fængslet af det store drama, og så blev jeg berørt af de menneskelige portrætter i manuskriptet. Det er det, jeg selv kommer fra. Det er det, jeg er mest interesseret i. Personer, som er facetterede.«

Stærk og skrøbelig

Det gælder f.eks. Oak-figuren, fårehyrden, der betog Thomas Vinterberg meget, ikke mindst da belgiske Matthias Schoenaerts, der er en meget maskulin og fysisk skuespiller, sagde ja til at spille rollen.

»Her er en mand, der kan give plads til en kvinde og dog stadig virkelig være en mand. I manuskriptet kan det godt virke lidt skvatagtigt, at Oak bare går og venter på Bathsheba. Men lige så snart Schoenaerts træder ind i billedet, er der ikke noget som helst skvatagtigt tilbage. Det er et meget ideelt billede af en mand, og det har da også vist sig, at kvinderne er forelskede i ham. Han kan begge dele, og det var ret fascinerende.«

Og således passer Oak også godt til Bathsheba Everdene, der selv rummer en forførende kombination af styrke, selvoptagethed og skrøbelighed, og som efter Vinterbergs mening ikke kunne spilles af andre end Carey Mulligan.

»Carey er et meget begavet menneske og et meget kontrollerende menneske og samtidig ekstremt fragil. Det er nogle af hovedtrækkene i Bathshebas karakter. Carey er dygtig, og hun var en god co-pilot. Hun kom med bogen under armen som vidne om, at ’det er det her, vi laver’. Hun havde nogle begavede ideer og indfald i forhold til manuskriptet. Samtidig var hun meget betaget af mit arbejde og fuldstændig hengiven i forhold til, at det var mig, der skulle bestemme. Hengivenhed er en kvindelig dyd, som er truet. Alle kvinder skal være stærke nu til dags. De skal kunne klare et arbejdsliv og et familieliv samtidig, så hengivenheden er en truet ting. Det er jo også vigtigt at kunne forsvinde ind i et andet menneske, i en mands arme. Det er modpolen i den her figur, Bathsheba. Det kunne Carey på en måde, som rørte mig.«

Et arthouse-kid

Processen med at lave Far from the Madding Crowd var en helt anden, end Thomas Vinterberg er vant til fra Danmark. Han har ikke selv skrevet manuskriptet, og filmen blev produceret af det amerikanske selskab Fox Searchlight – og det var dem, der bestemte.

»Herhjemme peger alle pile tilbage på instruktøren, især hvis man også har skrevet manuskriptet, som jeg gør sammen med Tobias Lindholm. Der er man kongen på en eller anden måde. På en film som Far from the Madding Crowd er man medlem af bestyrelsen. Det er noget helt andet. Et meget magtfuldt medlem af bestyrelsen. Nu var det heldigvis en begavet bestyrelse, jeg havde. At lave film i Danmark, hvor jeg er ansvarlig for det hele, er et megapres, og det har været et pres hele mit voksenliv.«

Han er stille et øjeblik.

»Der kan godt være noget traurigt over at være sådan et arthouse-kid. Forstår du, hvad jeg mener? Det kommer jeg til at trækkes med resten af mit liv, hvis jeg bliver ved med at lave film. Men det er også fedt at ryste det af sig og favne noget mere og noget andet. Det var det, der var flirten inde i mit hoved i starten: ’Lad mig prøve at lave den der film, den store romance, som står på kaminhylden, og som folk tager ned for at have det godt.’ Sådan en film, man ser første juledag. Det var en lettelse at kunne sige: ’Nu er jeg bare en instruktør, der løser en opgave. Giv mig lige lov til det, bare at dyrke mit håndværk.’«

Og det fik Thomas Vinterberg i høj grad lov til på Far from the Madding Crowd. Filmen er fotograferet af danske Charlotte Bruus Christensen, der også har fotograferet danskerens to seneste film, Submarino og Jagten, og for både hende og Vinterberg handlede det om at male med den store pensel på det brede lærred og samtidig undgå alle det støvede kostumedramas faldgruber.

»Jeg spurgte producenterne: ’Hvad er det, I vil have?’ Jeg er ikke vant til det her game, hvor nogle andre skriver manuskriptet og producerer det, og jeg bliver inviteret ind så sent i processen. Så jeg var nødt til at spørge dem, hvad det var, de forventede af mig.«

Producenterne fortalte instruktøren, at de i Jagten og hans tidligere film havde set en kombination af storhed og troværdighed, og det var den, de gerne ville se i Far from the Madding Crowd.

»De vil altså både have det store og fejende Technicolor-romantiske, og noget, der står og vibrerer, og hvor man ikke lægger mærke til kostumerne og den flotte scenografi. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at få det ægte og det smukke ind foran kameraet, og når vi optog, gjorde vi så meget som muligt for at komme forbi det. Det må være cirka sådan, man kan beskrive processen for at nå ind til de her mennesker og de følsomme øjeblikke.«

Det lille samfund

Det vil sige de selvsamme følsomme øjeblikke, som Thomas Vinterberg mener, er dumme.

»Hvis man skal beskrive en forelskelse, nytter det ikke noget at sidde og gøre sig klog på den. Man skal mærke den. De fleste af de handlinger, der fungerer bedst på film, er irrationelle,« siger han.

»Det, der trigger mig, er undersøgelsen af den menneskelige skrøbelighed, og når der er så dramatisk og storladent et bud på det som Far from the Madding Crowd, bliver jeg helt elektrisk og tænker, at det vil jeg gerne dele med andre mennesker.« Thomas Vinterberg har selvfølgelig også hovedet med, når han laver film, og han erkender gerne, at der løber røde tråde gennem hans værk, fra De største helte og Festen til Jagten og Far from the Madding Crowd.

»Og det er nok det, der gør, at jeg, når jeg læser et manuskript med udgangspunkt i en Thomas Hardy-bog, kan mærke: ’Gud, der er en anden, der også er interesseret i det samme som mig.’ Som gør, at jeg føler en eller anden form for skæbnefællesskab med vedkommende. Det lille samfund, kollektivet, og måden, vi er sammen i det på, er et tema, som har gennemsyret alt, hvad jeg har foretaget mig, både foran og bag ved kameraet. Dogme var vel også et kollektiv. Nu er det ikke min næste film, Kollektivet, vi taler om i dag, men den film er vel på en eller anden måde legemliggørelsen af alle de her tanker.«

Men filmarbejdet er i lange perioder dumt, og af samme grund skal Vinterberg til at holde en pause og suge lidt intellektuel næring til sig.

»Ellers går jeg i stå. Det er meget noget med at læse bøger og læse avis. Jeg er begyndt at høre P1. Du må tænkte på, at jeg har haft et liv, hvor jeg i et år på hver film har jagtet det banale. Det koster.«

’Far from the Madding Crowd’ kan ses i biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her