Den unge digter Yahya Hassan har gjort det igen. Taget alle med bukserne nede og bevæget sig derhen, hvor ingen havde forventet, han ville bevæge sig hen, nemlig ind i politik. På hele 56 minutter bekendtgjorde han i sin messende oplæsningsstil tirsdag, at han stillede op til Folketinget for det lille nye parti Nationalpartiet, og udover det suverænt sjove og gakkede med, at der skal »småkager og rene sokker til for at integrere«, så gik han til valg på alt lige fra at stoppe dæmoniseringen af indvandrere og flygtninge, Danmarks krigsengagement, en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina, bekæmpelse af antisemitisme i Europa, større selvkritik i de muslimske miljøer i Danmark, forbud mod at flygtninge og indvandrere ender i ghettoer og i stedet kommer ud i landområderne samt, og hold nu fast, undervisning i skolerne i islamisk religionsfilosofi og religionskritik i traditionen fra Averröes.
De politiske kommentatorer kan få lov til at sige, at der mangler konkret politik, og at de nye protestpartier skyldes afskalning og træthed over de etablerede partier. Det er helt sikkert rigtigt.
Jeg vil i stedet kalde Hassans tale et retorisk kupforsøg, et underløb af alt det, politik i de senere år har handlet om, hvor de store ord fuldstændig har mistet betydning. Det lå allerede i partistifterne, brødrene Ahmads revyagtige nyiscenesættelse af dansk indvandringspolitik, hvor de på ekstrem intellektuel vis allerede i deres partinavn forsøger at stjæle Dannebrog tilbage fra Dansk Folkeparti, ligesom de stjæler flosklerne om »vi er Danmark« tilbage fra Socialdemokraterne. Og dette intellektuelle teater fortsætter bare med Hassan, hvor alle floskelordene som ’værdier’ og ’danskhed’ får et ironisk styrtbad og de sædvanlige modstillinger i indvandringsdebatten bliver vendt på hovedet. Det er så frækt, det er så velgørende og fuldt af knastør humor ligesom Hassans »der skal ikke nye boller på suppen, men ny suppe på bollerne«.
Nej, Hassan er ingen ny Havel, men han har samme evne som Havel til at tale samvittighedens og fornuftens sprog på en måde, så de tomme ord igen får betydning. Så ny suppe, tak!
