Læsetid: 1 min.

Anbefalet: Anna Ullman

Kultur
8. maj 2015

Uskyldig indiefest

Mens man i Festivaldanmark på larmende vis kriges om at overgå hinanden, har en musikforening ved navn Pop Revolution Århus siden 2004 fløjet under radaren. Men fra på torsdag kan man atter få sit fix af indietalebanisme til festivalen Pop Revo i Smilets By. I år kan man ud over ’hovednavnene’ Foxygen og Dean Blunt opleve Cheval Sombres rumklangsindsmurte søvngængerhymner, ligesom den genopstandne postpunkgruppe The Pop Groups optræden nok skal blive mindeværdig. Og underprogrammet Collision With An Insignificant City præsenterer det bedste fra den århusianske undergrundsscene. Som folkene bag erklærer, er Aarhus »midt i en musikalsk oplysningstid«. Det ser minsandten sådan ud.

Pop Revo 2015. Voxhall, Atlas og Radar. Århus, den 14.-17. maj

Spagat og undergang

Performancegruppen Signa er berygtet for sine grænseoverskridende totalinstallationer. Forestillingen Feberhavnen – der iscenesætter teaterets dansere i et mildest talt afsporet tableau i et feberhærget, postapokalyptisk København – er blevet til i samarbejde med Corpus, som er Den Kongelige Ballets særlige indsatsstyrke for alternative og eksperimenterende balletforestillinger i mindre skala. Man skal altså ned i kælderen under Det Kongelige Teater, hvis man vil have stillet sin sult efter dans, ekstase og dødsdrift.

Signa og Corpus præsenterer ’Feberhavnen’. Det Kongelige Teater, Gamle Scene, København, den 2.-17. maj

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her