Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Det her er et barsk sted’

Børnebøger er en millionindustri. Hvert år udgives mere end 1.000 titler alene i Danmark. På messer i hele verden forsøger forlag og Kulturstyrelsen at promovere danske bøger. Men det er svært at sælge fjollede, dystre og eksperimenterende billedbøger om skilsmisser og tab, når de fleste lande helst vil have historier om nuttede dyr
Kilde: Forlæggerforeningen

Kilde: Forlæggerforeningen

Ditte Ahlgren/iBureauet

Kultur
8. maj 2015

Børnebogsbranchen er en farvestrålende og benhård business. Stand efter stand i de utallige messehaller i Bologna tilbyder bøger i alle regnbuens farver, bøger af pap, bøger med lyde, bøger med talende dyr, bøger med prinser og prinsesser, bøger så lyserøde at det hviner i tænderne og bøger så rige på lærdom, at øjenlågene bliver tunge.

Blandt bøgerne står små caféborde. Ved et af dem sidder en spadseredragtsklædt kvinde og bladrer koncentreret og undersøgende i en bog med en tegning af en brontosaurus udenpå. Overfor sidder en anden spadseredragtsklædt kvinde og noterer i en læderindbunden notesbog. Hun smiler energisk og tager en ny bog fra bunken, der ligger på bordet. Den anden tager imod den, bladrer et par gange i bogen med en lille pige i en lilla kjole udenpå og ryster derefter hurtigt på hovedet. Videre.

»Redaktører og agenter har møder hver halve time, så man bliver nødt til hurtigt at sige nej, hvis det er nej. Måske skal man nå at se 12 bøger i løbet af den halve time,« siger Elin Algreen-Petersen, der er redaktionschef på Gyldendals Børn & Unge-redaktion og viser mig rundt i denne litterære slikbutik. Hun er kommet her på den internationale børnelitteraturmesse i snart 15 år. En branchemesse. Her er ingen begejstrede bedstemødre med en bugnende bogpose i den ene hånd og et overtræt barnebarn i den anden.

Ditte Ahlgren/iBureauet

Her er travle fagfolk. Agenter, sælgere, scouts og redaktører. På jagt efter den nye bestseller. For hvis man rammer rigtigt, kan man tjene millioner. Da vi fanger redaktionschefen, har hun netop mødt en agent fra Bloomsbury, som hun skal tale med om en ny Harry Potter-udgivelse.

»Hello Elin,« siger den engelske agent hjerteligt. Elin Algreen-Petersen viser mig en smukt illustreret version af den første Harry Potter-bog.

Illustratoren Jim Kay har netop nu succes med det arbejde, han har lavet til Patrick Ness’ bevægende grafiske roman Monster.

Den engelske agent skal videre, og vi forlader Bloomsbury.

Tårerne trillede

Oppe under messehallens glastag er opstillet en tilsyneladende endeløs række af borde. Ved hvert bord står et skilt med et tal på. Her er ikke stueplanets farvestrålende bogudbud. Her er hvidt og effektivt. Som på en klinik. Det er agenter, der sidder ved bordene. Agenter, der repræsenterer enkelte forfattere eller hele forlag. Elin Algreen-Petersen fortæller:

»Heroppe bliver man virkelig opmærksom på, hvor langt der kan være fra forfatteren til forlaget. En af vores redaktører mødes måske med et forlags agent, der så igen mødes med redaktøren, der så mødes med forfatterens agent. Det kan være virkelig frustrerende. Hvis man ønsker at udgive en bog i Danmark, kan man have nogle spørgsmål til indholdet eller måske nogle kommentarer. Men ofte må man tage bogen, som den er, eller lade være.«

Forfatterne selv er nærmest totalt fraværende. Illustratorer står til gengæld i lange rækker med deres porteføljer under armen. Ved alle de forlag, der gerne vil se dem. Det er ikke alle. Men nogle inviterer illustratorer til at kigge forbi standen.

»Illustrators: Stop by Wednesday 16-17« står der ved et tysk forlag. Skiltets joviale indbydelse har resulteret i en endeløs kø, hvor nogle af illustratorerne har stået i mere end en time og ventet. Bjarne Jensen fra forlaget Jensen & Dalgaard fortæller om mødet med én af deres illustratorer sidste år.

»På en koreansk stand så vi nogle helt fantastiske illustrationer. Blandt andet én med en kronhjort på. Vi forsøgte at spørge os frem på standen, men ingen talte et ord engelsk, så vi tog bare et visitkort og gik. Og vi havde nok glemt alt om det, hvis ikke det var, fordi vi senere kom til at stå bag et par i en madkø.«

Kvinden havde en tegning af kronhjorten i en gennemsigtig mappe. Bjarne Jensen prikkede hende på skulderen for at spørge til kronhjorten, men heller ikke hun talte engelsk. Det gjorde hendes kæreste til gengæld. Lidt. Parterne fik gestikuleret sig frem til, at Jensen og Dalgaard gerne ville udgive hendes bog.

»Og så begyndte tårer lige så stille at løbe ned ad hendes kinder. Det her er et barsk sted for dem,« siger Bjarne Jensen.

Koreanske Kim Senas bog Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader er udkommet.

Ditte Ahlgren/iBureauet

I Kina elsker de Carl

Det er ikke kun købere og sælgere, der holder møder i Bologna. Lars Sidenius er specialkonsulent i Kulturstyrelsen og er ankommet med kufferten fuld af brochurer og bøger. Han er her for at promovere dansk børnelitteratur. Til november går turen til Asiens største bogmesser.

»De er vilde med Carl i Kina,« fortæller han mig senere. Ida Jessens og Hanne Bartholins (ill.) historier om elefanten Carl, der næsten sover i telt og næsten bliver vred, er også populære i Sydkorea.

»De er generelt glade for dyr og så har Carl-bøgerne Ida Jessens enkle sprog og Hanne Bartholins sarte illustrationer, som også tiltaler dem.«

Det er ellers svært at sælge danske billedbøger, ja, faktisk generelt nordiske billedbøger til lande uden for Skandinavien.

»Se dig omkring,« siger Elin Algreen-Petersen fra Gyldendal og peger på en tilfældig stand i den engelske afdeling af messehallerne: »Forlagene vil helst have lærerige eller nuttede bøger med dyr. De danske billedbøger er ikke sådan. De er mere dystre, men kan også være mere fjollede og eksperimenterende. Præferencer er meget nationalt bestemte, når det gælder illustrationer. Vi synes jo også, at meget af det norske er lidt vildt. De er meget ekspressive,« siger hun og funderer over, om det måske er den meget fordelagtige norske indkøbsordning, der gør de norske billedbøger særligt eksperimenterende.

Men der eksisterer bestemt også fordelagtige støtteordninger til at fremme salget af dansk litteratur. Lars Sidenius fortæller om den såkaldte oversættelsesstøtte, der giver 8.000 kr. til en prøveoversættelse.

»Hvis det drejer sig om en billedbog, så kan man jo praktisk talt få lavet en færdig oversættelse af hele værket for de penge,« siger Lars Sidenius.

Ud over prøveoversættelsespuljen er der også oversættelsespuljen, markedsføringspuljen og puljer, der støtter forfatternes promoveringsrejser. Men hvorfor er der så ikke flere danske billedbøger, der bliver solgt til udlandet?

På bogmesser bliver man opmærksom på, hvor langt der kan være fra forfatter til forlag.

På bogmesser bliver man opmærksom på, hvor langt der kan være fra forfatter til forlag.

Emanuele Camerini

Dystert og nøgent

Lars Sidenius giver samme forklaring som Elin Algreen-Petersen.

»Billedbøgerne har i de seneste år været præget af dystre fortællinger om skilsmisse og død. Det sætter en begrænsning på, hvem der vil købe dem. Nøgenhed er heller ikke godt,« siger han og fortæller om et møde med et japansk forlag, der var interesserede i at udgive Oscar K og Dorte Karrebæks udgave af Hamlet, men der var et lille problem. »Et sted i bogen er der en meget lille illustration af en kvinde fanget i en musefælde Og hun er nøgen. Den japanske forlagsmand spurgte høfligt, om man ikke kunne give hende noget tøj på. Det overraskede mig. Den japanske mangatraditionen er jo ekstremt eksplicit, men det er åbenbart ikke det samme.«

Kulturstyrelsens opgave på messer som denne i Bologna og i Beijing og Shanghai er at fremme udbredelsen af al dansk litteratur. Men hvordan undgår man, at store forlag med mange udgivelser løber med al opmærksomheden? For eksempel i magasinet Danish Literary Magazine, som Lars Sidenius og hans kolleger rejser rundt med til messerne. Kulturstyrelsen producerer magasinet, hvori den præsenterer forskellige danske værker.

»Det er da en udfordring og bestemt også noget, som forlagene er meget opmærksomme på selv. Vi prøver på at tilgodese alle, men redaktøren udvælger først og fremmest værker ud fra en vurdering af kvalitet og chancer for at blive solgt til udlandet. Og det er altså ikke alle, der har det. Det lærer man efterhånden. Og nu er det jo altså ikke forlagene, det handler om. Men litteraturen.«

Det kan man godt risikere at glemme i en forårsvarm messehal i Bologna.

Rejsen til Bologna var finansieret af Nordisk Ministerråd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her