Læsetid: 2 min.

’Børnelitteraturen har også et ansvar for ikke at bidrage til racisme’

Et værk kan være med til at opretholde ærgerlige strukturer – også i børnehøjde
Mette Larsen 
 Bestyrelsesmedlem i foreningen for Adoptionspolitisk Forum
22. maj 2015

Til debatarrangementet »At vaske børnebøger« diskuteredes det, hvordan børnebøger skal forholde sig til ubehagelige emner som racisme. Mette Larsen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Adoptionspolitisk Forum og læser litteraturvidenskab, var til stede. Hun mener, at forfattere bør tage minoriteter alvorligt, når de påpeger problematiske passager og figurer.

– Er det virkelig kunstnerens ansvar, at et barn ikke udsættes for noget krænkende? f.eks. en figur, der kalder naboen Hottentot?

»Jeg synes, at de har et med-ansvar når det kommer til f.eks. børnebøger. Hvis man ikke tænker over forskellige børns situationer, kan man ende med, at forstærke den modstand, udsatte børn allerede møder. Det er svært at stille direkte politiske krav til kunsten, men samtidig er det også dybt problematisk, hvis kunstnere ikke engang vil forholde sig til, når minoritetsgrupper påpeger et problem.«

– Kunstnere afspejler vel bare den hverdag, de ser?

»Litteraturen er ikke passiv. Litteraturen er aktivt med til at forme, hvordan vi taler sammen og omgås. Det er en trist frakobling, at se kunst som noget, der ikke også har en effekt på verden.«

– Hvad kan kunsten komme til at betyde for et barn?

»Hvis et barn gentagne gange støder på diskriminerende sprog eller adfærd, mod f.eks. ikke-hvide mennesker, i litteraturen og i resten af kulturen, kan barnet opfatte det som en naturlig del af samfundet. Et værk kan være med til at opretholde ærgerlige strukturer – også i børnehøjde.«

– Er en bog med racistiske ytringer racistisk?

»Ja. Hvis der ikke ydes noget modstand i værket mod ytringerne, er det racistisk. Ordet racisme har vi svært ved i Danmark. Det er vigtigt, at vi taler om diskriminerende situationer i kunsten i stedet. Hvis der bliver diskrimineret ud fra race f.eks., så er det en diskriminerende tekst.«

– Skal forfattere så udøve mere selvcensur?

»Det er fjollet at tro, at værket ikke allerede er udsat for censur. I hele redigeringsprocessen er der til- og fravalg, og jeg ville ønske, som minoritet, at de var mere opmærksomme på, når de udøver sproglig vold mod mig. Kunsten er ikke et helle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu