Læsetid: 3 min.

Faith No More er genopstået fra gravpladsen

Så blev rocken sjov igen. Faith No More er tilbage efter 18 års pause. På en måde har de aldrig været væk
15. maj 2015

18 år. Hvad var det, der lige der skete? Bladene faldt af træerne 18 gange. Den politiske arena blev tusind gange mere foruroligende. Nogle af os (mig) fik grå hår. Mælken sur, men vi købte noget frisk. Og Faith No More glemte at lave en ny plade. På en måde har de ikke været væk. Ikke så meget fordi den evigt subversive, ironisk ætsende og brillante frontfigur og forsanger Mike Patton har optrådt solo og i flere forskellige bands. Men fordi deres genreløse sabotage af metalgenren blev til en genre i sig selv, som aldrig syntes at have ældet. Deres udtryk har vist sig at være en særlig sejlivet form for modstand mod velnæret komfort og normative adfærdsmønstre. På én gang intellektuelle og dyriske i deres angreb, grænseløse i deres annekteringer af populærkulturer, oprindeligt rappen, senere også soulens vidder og croon-sangens luksus.

Her efter næsten to årtier i jorden er Faith No More så genopstået fra gravpladsen for musikere, der synes særlig modstandsdygtige over for småborgerligt bullshit. Retur fra Resistens Kirkegård. Sol Invictus er deres syvende album og det første siden det fremragende Album Of The Year fra 1997. Det hedder Sol Invictus, latinsk for ubesejret sol og navnet på den officielle solgud i det romerske imperium.

Et rasende udfald

Vel en passende figur at underkaste sig, når man nu engang kommer fra solskinsstaten Californien, fra San Francisco. Men titlen refererer sandsynligvis også til de diskussioner om menneskets plads i den store åbenbaring, som man finder i de nye tekster. Et rasende såvel som sørgmodigt udfald mod artens dårskab, hybris måske endog. Vi er alle ens og forsvindende mikroskopiske under solens nåde og brutalitet.

»Looking up high to the heavens/How can we declare our independence/From evolution and penance,« spørger Mike Patton på det aristokratisk vemodige titelnummer, i dundrende smukke, mørkeblåt tempererede vokalharmonier. Og flere steder er det feberbilleder af nutiden som en postapokalypse, der ætser sig ind i musikken. Alle zombierne er ude på Black Friday, den store amerikanske shoppingdag. Vi tvangsfodres med en kvalm mos. Vi er ved at kvæles i galde. Fjerkræene har ingen knogler. Alle myter bliver slettet. »Every house in town/Burn it down/Burn it all down.«

Dommedag er så også altid sjov i selskab med Faith No More. Det er manende, men også morsom musik, et spyttende anfald af trods, et sprudlende udfald mod apati. Bare måden Patton bjæffer »separation anxiety«, får det til at lyde lige så morsomt, som det er grufuldt.

Køb den nuuuu

Man headbanger og nynner, hidser sig op og ned igen. Sol Invictus svinger frem og tilbage mellem frådende spasmer og ekspansive ballader. Eller også lader kvintetten stormen og stilheden ruske i hinanden inden en enkelt sang, for eksempel Black Friday, der lyder som Lee Hazelwood udsat for rasende invasion. »Buy iiiiiiit!«

Melodisk er det også et stærkt værk med højdepunkter som Sunny Side Up og Motherfucker. Og på vanvidsskalaen er den skiftevis hvidglødende og stearinlysbelyste Rise of The Fall og spøgelseshymnen Matador blandt de bedste gummiceller.

Det er et gotisk Californien, der vokser ud af Sol Invictus. En perverteret soul. En gennempryglet jazz. En umiddelbart forståelig kropslig avantgarde. Og få sangere kan lyde som befriere fra trummerummens tremmely som Mike Patton, når han lader sin stemmepragt gjalde højt i registeret: »Heeellooo motherfuckeeeer/Myyyyyy loveeeer/You saaaw it comiiiiing.« Eller så liderlig i al sin grumhed.

Rocken er blevet sjov igen med Faith No Mores comeback. Genren, der for tiden stavrer lidt zombie-agtigt rundt, får strøm og tager endnu en sejrsrunde. »Back from the dead/I can see you end/Welcome home my friend.«

Faith No More: Sol Invictus (Reclamation Recordings/Ipecac Recordings/PIAS). Udkommer mandag. Faith No More spiller på årets Tinderbox Festival, Odense.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu