Læsetid: 5 min.

Vi er de fattige

Middelklassen ser fattigdomsporno i bedste sendetid. Den bliver bekræftet i fordomme – både om strukturelt forårsaget ulighed og om nasserøve. I England kan den slags dæmonisering flytte stemmer, men i Danmark er vi vist ved at lære, at det betyder noget, hvordan man taler om de andre
Middelklassen ser fattigdomsporno i bedste sendetid. Den bliver bekræftet i fordomme – både om strukturelt forårsaget ulighed og om nasserøve. I England kan den slags dæmonisering flytte stemmer, men i Danmark er vi vist ved at lære, at det betyder noget, hvordan man taler om de andre

Mia Mottelson

8. maj 2015

’De’ er blevet til et ’vi’ i TV 2’s dokumentarserie På røven i Nakskov.

»Vi er sygere end jer. Vi har dårligere tænder og sjældent fast arbejde. Vi lever med truslen om, at vores børn bliver fjernet, og at vi dør alt for tidligt. Man skulle tro, der ikke var brug for os, for vi bliver stadig flere. Almindelige familier, der falder og bliver underklasse.«

Forfatteren Peder Frederik Jensen har været med til at skrive speaks til serien. Og det er utroligt, hvad det lille ord ’vi’ kan gøre.

Se nu her: »Hvem er de danskere, der lever af offentlige ydelser?« sådan lyder den lille tekst under programmerne Blok på bistand på DR’s hjemmeside. »I fire måneder har vi fulgt livet i et socialt boligbyggeri i Holbæk,« fortsætter teksten og fortæller blandt andet om en hel familie, der er på overførselsindkomst.

Blok på bistand, der blev vist i februar er blot det seneste eksempel på en tendens, som gennem flere år har givet os satire, der latterliggør underklassen, ord som ’prolet’, som bruges om det, der er dårlig smag, dokumentarserier om tvangsauktioner og tvangsfjernelser, edutainment om luksusfælder og unge mødre. Selvfølgelig findes disse mennesker.

Men bliver vi virkelig klogere af at få at vide, at tabere opfører sig som tabere? Giver det os svaret på: »Hvem er de danskere, der lever af offentlige ydelser?«

Lærer vi ikke mere om dem, der spørger? Selv om programmerne måske er velmenende, så beskriver de stadig ’de andre’ og gør sociale problemer personlige.

Trætte af historierne

Den britiske premierminister David Cameron har i den seneste tid erfaret, at når man gør sociale problemer personlige, så fralægger man sig ikke bare ansvaret, man mister også muligheden for at løse dem. I Storbritannien vokser uligheden hurtigt. Meget hurtigt.

En hel generation af unge britter i underklassen har ikke udsigt til at få et bedre liv end deres fattige forældre. Nogle af dem demonstrerer deres afmagt ved at afbrænde biler i gaderne og plyndre butikker. Andre lader bare være med at stemme. De er uden for politisk rækkevidde, fordi man ikke længere opfatter deres problemer som politiske.

Cameron sagde om oprørerne i gaderne for et par somre siden: »De er uopdragne teenagere.« Altså: Alle problemer, de oplever, er deres egen skyld, de er ikke en del af os, de er uciviliserede, og ingen af dem, de lytter til, kan man tage alvorligt.

Komikeren Russell Brand er i den britiske valgkamp blevet disse unge menneskers talerør. 10 millioner mennesker følger ham på de sociale medier, og han mødes med politikere og optræder ved debatarrangementer. Hans indflydelse på valgkampen begyndte, da han offentligt proklamerede, at han ikke stemmer, og han ikke så nogen grund til, at andre skulle gøre det. David Cameron reagerede ved at sige: »Russell Brand er en joke.«

Russell Brand endte med at pege på Labours leder, Ed Miliband, og sendte dermed millioner af stemmer mod Labour. Ikke fordi han havde ret meget mere fidus til Labour, men for Ed Miliband var han, og det han stod for, i det mindste ikke en joke.

I Udkantsdanmark er man også ved at være træt af historier om underklassen. I Nakskov for eksempel. Ikke fordi historierne i På røven i Nakskov er usande, men fordi det er dårligt for huspriserne, at vi konstant skal høre dem.

Taberne i På røven i Nakskov opfører sig også som tabere, men vi lærer deres grunde at kende. Den førtidspensionerede sømand vil hellere ødelægge sine lunger ved at brænde sprit af for at få varmen i et hus, hvor der er lukket for strømmen, end han vil flytte ind i socialt boligbyggeri på kommunens anvisning. Man har vel sin stolthed. Hus og græsplæne må man have, hvis man ikke skal kvæles langsomt. Om man så skal kvæles langsomt i spritdampe.

Miraklet i Nakskov

Og så er der Kenneth. Den sygemeldte langturschauffør, der fik ryggen ødelagt ved en arbejdsulykke. Han og konen Irene griner og taler om minderne fra dengang, han stadig kørte langtur. »Ja, det er trist, at du ikke kommer til at køre igen,« siger hun. Det er så trist, at konen er sygemeldt med depression. Og han kan ikke sove. Ikke rigtig være nogen steder, faktisk. Men så er det, der sker det mærkelige, at han finder et sted at gå hen. Ind i sig selv. Denne lastbilchauffør fra Nakskov begynder at dyrke noget, der minder om mindfulness, mens Irene måbende ser til. Selv kæmper hun med sin depression og med at holde styr på familiens økonomi. Hun beslutter sig for at bygge et drivhus, så familien kan blive mere selvforsynende. Det fik mig til at tænke på arbejdsmanden Bjarne i Bent Vinn Nielsens roman En skidt knægt og hans tanker om depression.

»Livet byder én på det, der nu engang er, ikke en skid andet. Hvis man ikke synes det giver mening, så må det være, fordi man hele tiden ønsker sig noget andet. Noget, der ikke er der. Noget livet ikke kan byde på. Det må man holde op med, det fører ikke til noget som helst. At man nogle gange kan føle sig uden for alting, det er en anden sag. På det punkt kender jeg en kur, der hjælper hver gang, nemlig arbejde. Hårdt fysisk arbejde. Så glemmer man og holder sig i gang, indtil man igen kan mærke, at man igen er med i det hele. Og det sker altid før eller siden.«

Irene bygger altså et drivhus. Ligesom Bjarne forsøger hun at arbejde sig igennem. Og hun får Kenneth til at hjælpe, men det går ikke. Han bliver endnu mere træt og frustreret. Arbejde hjælper ham ikke. Det gør det til gengæld at gå ind i sig selv. Han vågner op en morgen og pludselig er smerterne væk. Miraklet i Nakskov eller År Nul i Nakskov, kunne romanen om Kenneths liv hedde. Han svæver. Det gør Irene til gengæld ikke: »Det er ikke den gamle Kenneth,« siger hun og begynder at spille på nettet. Underklassen er mere end nogen anden fastlåst i vante reaktionsmønstre. Der er simpelthen grænser for, hvad man kan gøre for, at komme videre i sit liv uden at miste al troværdighed og respekt hos sine ligemænd. Kenneth løber en stor social risiko ved at gøre, som han gør, meget større end den, Irene løber ved at spille på nettet. Den logik skal man forstå, hvis man skal forstå Nakskov.

På røven i Nakskov er ikke en romantisk fortælling om strukturel ulighed og negativ social arv. Det er en ærligt interesseret programserie om taberne. Det, vi tænker om dem, tænker de også ofte om sig selv. Deres værdier er vores værdier. Nå ja, det ser måske lidt anderledes ud på afstand. Måske er vi klar til at gå tættere på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ervin Lazar
Flemming Berger og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg ser ikke programmerne med fattigdomsporno. De gør mig i dårligt humør, og dårligt humør er der ingen grund til at opsøge.

Jeg ville hellere se dokudramaprogrammer om hvordan middelklassen lever, om deres succeser og fejltagelser og livsløgne. Det ville være interessant og eksotisk. Synes jeg.

Herman Hansen

Den slags udsendelser tjener kun ét formål. Nemlig at overbevise almindelige mennesker, at "de" er selv skyld i det uden at gøre det forståeligt, hvordan sådanne mennesker har det.

Men det er lige så lidt deres egen skyld, som det er for en kræftpatient at have fået kræft.

Herman Hansen

Hvad med at lave noget sygdomsporno om Børge der selv frivilligt valgte at arbejde på Aalborg eternit fabrik i 80'erne og fik lungehindekræft af asbestfiber påvirkning og om "vi" andre virkelig skal betale for Børges opretholdelse af livet. Han valgte det jo selv.

Samlet set er det den nye politiske strategi: Foragelsesporno.

Philip B. Johnsen, Elisabeth Andersen, David Zennaro, Ernst Enevoldsen, Morten Jespersen, Felix Austin, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Herman Hansen
Og så er det jo interessant at forskellige kræftformer skyldes forskellige årsager. Lungekræft er for eksempel kraftigt relateret til langvarig rygning.
Modermærkekræft er relateret til solbadning.
Livmoderhalskræft er relateret til hvorvidt man er vaccineret.

Så du rammer jo hovedet på sømmet.

Fattigdom skyldes nogle gange omstændigheder, andre gange er det en konsekvens af dårlige valg.
Andre holder øje med hvordan vi bærer livets byrder.

Med venlig hilsen
Lennart

Herman Hansen

Og Lennart, hvorfor skal rige ikke betale topskat. De er trods alt selv skyld i de er rige...

Elisabeth Andersen, Torben Selch, Ole Hansen, Morten Jespersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er ret vild med detder skyld i eget liv.

Hvis man bliver født som handicappet, psykisk eller fysisk, er man så også selv skyld i det? Og hvem er det, der bestemmer, hvornår man så er handicappet og hvornår man bare et et fjols, som fortjener at få tæsk..

Og er man selv skyld i at blive kørt ned af en køletransportlastbil - for man kunne jo bare have ladet være med at bevæge sig ud i trafikken..

Er man selv skyld i at arve en masse penge?

Har man selv valgt sin skæbne?
Eller med andre ord: Er individet Gud i sit eget liv, fri til at vælge på alle hylder og skabe sig lige som det vil?

Søren Roepstorff, Elisabeth Andersen, Torben Selch, Ole Hansen, Felix Austin, Lilli Wendt, Sven Elming, Karsten Aaen, Dorthe Jørgensen, Herman Hansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Anders Hede

Nej, man har ikke et ansvar for alle omstædigheder, man enten er født under eller begivenheder der sker, men man har et ansvar for at få det bedst mulige ud af livet uanset hvad, til gavn for sig selv og fællesskabet.

Man har også et ansvar for ikke at sende børn i livet hvis man ikke har en overvejende sandsynlighed for at kunne give dem omsorg og tryghed.

Samfundet skal give en hjælpende hånd, men det betyder ikke man ikke selv har et hovedansvar efter bedste evne.

Søren Kristensen, Peter Hansen, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Nyvang

Ok. Jeg er stolt af at være fattig, ligeså stolt jeg var af at være rig, ligeså glad som jeg var for at få kontanthjælp, og ligeså glad for ikke at få det længere, og være endnu fattigere materielt, men i det mindste leve af min egen musik hele tiden. Og ligeså glad vil jeg være for at tage imod en hjælp fra det offentlige igen, når jeg bliver helt blind, eller smerterne fra en slidt nakke bliver lige i overkanten (har et par savanker, som vi alle får mere eller mindre jo). Hvis jeg den til tid stadigvæk lever i Danmark.

Men vent lige lidt.

Jeg har et spørgsmål til Jer, og DR.

DR??! - Hvorfor laver de et politisk motiveret, og populariseret fordoms-bekræftende seerne-pleasende, dramatiseret et eller andet fuck-me-now-and-buy-the-soap-later program i det hele taget (lad gå med TV2, men still også dem måske)?

Samtidigt med at man sender sådan en som mig et brev, hvori der står, at såfremt jeg blot har et mobiltelefon abonnement, og en mobil telefon (det har jeg, en super fed en som kan tåle at blive kørt over af en truck, ryge i havnen og blive puttet i en joint på en dårligt dag - m.a.o. en TELEFON til at TELEFONERE med, ikke til TV eller RADIO), så må de sende mig regning på et par hundrede hver måned, som jeg SKAL betale. For ellers vil de jo med alle midler inddrive den, forbeholde sig ret til forfølgelse med IT drengenes Porche finansierende sammenkørte datababser, sælge gælden til rockere eller dårlig smag, ødelægge min død til jeg med sikkerhed er glemt, og kan citere et vittigt hoved på min gravsten "Prøv at få fat på pengene nu." uden yderligere forfølgelse fra NSA, copyright holdere, og facebook remember a sucker sider.

Er det ikke for let for DR, at overleve som business, når de må det - ærligt talt? Og hvis det skal blive ved med det, skal der så ikke være større bruger indflydelse på produktionen, det kan man jo i dag - apropos de der IT drenge (hint hint)?

Vi ville alle have det meget let, hver en and ville kunne leve af sit rap, hvis vi kunne udskrive aconto regninger til hvem-som-helst, der potentielt engang ville kunne komme til at finde vores aflagte børnetegning på amager genbrugsplads, måske, i princippet, fordi de har sat fod mindst en gang på planeten jordens overflade, eller i det mindste set den i en kikkert.

Helt ærligt, er det ikke for meget af det gode nu? Hvad mener I, bør det ikke være muligt at fravælge licensbetaling, eller kræve af DR, at de vitterligt LAVER 100% pubic service medie produktion. Selv de amerikanske non-kommercielle produktionsselskaber er bedre til at holde sig på måtten, og være super seriøst grimme og funktionelt 70'er kedelige, end DR.

David Zennaro, Flemming Berger, Britt Kristensen, Randi Christiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anders Hede

Meget interessant betragtning - at man har et ansvar for ikke at sætte børn i verden.

Vil de sige, at mennesker som arbejder eller er fraværende fra deres familie i mere end 60-70 timer om ugen er fradømt retten til at sætte børn i verden,
fordi de ikke kan give dem omsorg?

Elisabeth Andersen, Ole Hansen, Morten Jespersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Nyvang, jo det skulle være muligt at kræve af DR, at de laver 100% public service medie produktion. Jeg tror endog, at det ville kunne betyde, at licensen kunne sænkes en smule.

Michael Nyvang

Det ser umiddelbart til, at den mulighed ikke er faldt dem ind.

Fordi, begrundelsen for at "være hip" på DR, er jo at de skal ud med budskabet (hvis, hvordan, redaktionelt styret af hvem?), have seere og venner!

Men det kan jo snildt ordne med alt det IT også! Nu licensen er uundgåelig, snart i hele universet, så kan man jo også tvinge folk til at se det, og således ikke få adgang til venners hvor-var-vi-fulde-igår billeder, førend man har set hele DR's udsendelse om spildevandsrensning i 1980'erne i Nakskov.

I øvrigt, nu jeg tænker over det. DR brugte min musik som vignet i over et år, uden overhovedet at spørge mig om lov, end sige fortælle mig det. Andre må pænt købe den.

Så hvorfor fanden kan DR bare vade over os, og bruge alt muligt, og sende aconto regninger, gå over budgetter, tørre lortet af på underleverandører, opføre sig som gangstere, og tilsyneladende være skide ligeglade, ikke svare på mails, eller i det hele taget ikke kommunikere, som en privilegeret betroet institution BØR?

Nå anyway, jeg må løbe.

Steffen Gliese

Michael Nyvang, det lyder mærkeligt - men desværre er det blevet sådan, at DR betragter det at blive brugt af dem som en slags reklame, man skal være taknemmelig for. Det skal vi have pillet ud af dem igen, for det er topmålet af frækhed, at offentlige institutioner ikke betaler, hvad de skal.
Der er ordninger med KODA og fraktionerne, som de ikke burde kunne sidde overhørig.

Michael Nyvang

Kort: Det er almindelig god opførsel, at spørge om lov helt grundlæggende først. Det kan jo være man ikke vil have sin musik brugt som underlægning til et specifikt emne overhovedet. Det er ikke engang noget med penge.

Som eksempel, i USA er der visse ikke-kommercielle produktions virksomheder, der har til formål at informere om videnskab m.v. som almen dannelse, vidensdeling og så videre. De har lov til at gøre brug af musik, og andet på visse særlige vilkår. Men et af vilkårene er blandt andet at de skal orientere rettighedshaveren om brugen.

De kommercielle er lidt anderledes, de skal også, men går den så går den. Så der er det krig som sædvanligt. Men DR burde klart afholde sig fra de metoder.

Mads Kjærgård

Jeg ser næsten aldrig tv, men de der mennesker fra Nakskov prøver da tilsyneladende at gøre noget indenfor de rammer de har, hvad mere kan man forlange? Der er jo da for øvrigt tonsvis af mennesker nord for Lyngby der dyrker Mindfulness til det hysteriske, det kunne man måske også lave en udsendelse om. Folk der har det meste, men alligevel bliver så meget kørt ned af deres arbejde, at de ikke kan nyde det, ikke kan sove, ikke kan være! Så vil jeg da også sige, at omstændighederne eller den måde livets terninger falder ud på, spiller en stor rolle, men man kan jo altid sige, "at det kunne du have forudset" "du kunne have gået til venstre, den dag du gik til højre" "du kunne have ladet være med at lege med Brian" og så videre! Så dybest set, uanset hvad. så er det altid din egen skyld!

Anders Hede

Nakskov tv er Tv2.
@Lise Lotte. Det er da bestemt en diskussion værd. Hvis man er karrieremenneske og ikke evner tid med børn, ville jeg da håbe, man ikke fik nogen. Akkurat som hvis man har problemer med sit eget liv, virker det ikke hensigtsmæssig at få børn at skulle give en god base.

Jeg så også gerne vi fik bedre vilkår for børnefamiler generelt.

Men det med at få børn uden at kunne byde dem en ordentlig opvækst er aldrig ønskeligt. Selvfølgelig kan der ske omstændigheder man ikke er herre over, men udgangspunktet må være at man kan byde børnene en tilværelse med tryghed og omsorg, ellers kan man ikke være bekendt at sætte børn i verden.

Peter Hansen, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

- Kan i SÅ komme op i hamsterhjulet hr. og fru Danmark! - Arbeit macht frei, you know..

Philip B. Johnsen, Elisabeth Andersen, Ole Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Du har en forkert tilgang til denne type TV - og anden "bare det var mig/godt det ikke er mig" journalistik.

"Fattigdomsporno" hører klart til "godt det ikke er mig" genren - og de ses bedst en regnkold aften i sofaen. Med en æske fyldte chokolader og en god cognac på sofabordet som du forsigtigt nipper til mellem de små frydefulde gys - over underklassens snavsede huse.

Nærværende artikel lægger så endnu et raffineret lag til genren - hvor du skal nyde at dit intellektuelle niveau - heldigvis forhindrer dig i at hoppe på det koncept jeg beskriver.

Torben Selch, Flemming Berger, Felix Austin, Herman Hansen, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan er det ikke i Danmark, Michael Nyvang. Her er der ordnede forhold: man afgiver kontrollen til KODA/NCB, mod at de på ens vegne opkræver royalties. Det er en institutionel ting. Hvis man ikke har anmeldt sit værk til KODA, er man i praksis uden beskyttelse. Man kan da godt føre en retssag, men det vil formodentlig være dyrere end gevinsten. Ingen tænker på droit moral i det system.

Lise Lotte Rahbek

Anders Hede
Jo... jeg er bare ikke sikker på, at de mennesker som antager deres liv og menneskelige egenskaber for perfekte til at få børn,
nu også er så pletfri, som de selv mener.
Sygdom og uheld er hver mands (m/k) herre, hed det engang. Men det er vis afskaffet til fordel for: "Det var dit eget valg.. og det bør du skamme dig over"

Brøndum
Heh. Fattigdomsporno er i samme kategori som væmmelsesfryd. Jeg ser hellere 4 afsnit af Big Bang Theory
og nøjes med den håndgribelige socialrealisme, jeg oplever i hverdagen. Uden ledsagende cognac. ;-)

Vibeke Rasmussen

"… blot det seneste eksempel på en tendens, som gennem flere år har givet os satire, der latterliggør underklassen."

Ja, det er bare så trist og uforståelig en udvikling: I (alt for!) mange år har satire næsten udelukkende bestået i at sparke nedad og 'spotte, håne og latterliggøre' de dumme, de grimme, de uuddannede, underklassen … ØV! Hvad i alverden blev der af den politiske satire!?

Angående serien 'På røven i Nakskov' (som i parentes bemærket har udviklet sig til, at de medvirkende, specielt fiskeren Ib, er blevet så bevidste om at være 'på', at de nu helt tydeligt optræder for kameraet, at jeg har tabt interessen), ser jeg noget helt andet udvikle sig i forholdet mellem Irene og Kenneth, et ægtepar først i fyrrene med halvstore børn. Noget meget mere almenmenneskeligt og klasseløst end blot 'tabere i Nakskov':

Mens han har været syg med dårlig ryg og fuldstændig hjælpeløs, har hun efter eget udsagn plejet og passet ham, som var han et spædbarn, og er til sidst gået ned med stress og har måttet afbryde sit studium.

Han er så begyndt bl.a. at dyrke yoga og 'finder' derved sig selv, rygsmerterne forsvinder, hvorefter han går igang med at 'realisere sig selv'. (At noget af det første, han gør, efter at være blevet helbredt efter flere års invaliderende rygsmerter, er at hoppe og kaste sig rundt på en trampolin, virker … bemærkelsesværdigt. Og ikke specielt rygvenligt. Men lad nu det være).

Ud over yogaen løber han også på rulleskøjter, han køber en guitar – vist nok betalt med nogle af de penge, hun har tjent ved spil på nettet – begynder at øve sig i at spille på den (havde han haft pengene havde han muligvis i stedet investeret i en rød sportsvogn), og på et tidspunkt får han nogle fiskere til at sejle sig ud til en 'øde' ø, hvor han tilbringer et par dage alene, hvorefter han kommer hjem sprængfyldt af energi og glæde.

'Scenen', hvor han kommer hjem fra sit ø-ophold, er hjerteskærende: Mens hun prøver at gøre ham interesseret i de planter, hun har købt til sit drivhus, prøver han begejstret at fortælle hende om de nye venner, han har mødt på havnen. De to taler fuldstændigt forbi hinanden. Situationen fik mig til at tænke på, hvordan Ingmar Bergman i sin tid beskrev et af sine ægteskabers sammenbrud; noget i stil med "Der stod vi, med ryggen til hinanden og råbte stumt Se mig!".

Hun er ikke dum og véd godt, hvor det bærer hen. Hun ser, at han er på vej et helt andet sted hen, end hvor hun er, et sted hvor hun ikke kan – eller ønsker at – følge ham. Det er dybt bevægende at følge, ikke mindst fordi der ingen tvivl er om, at de to oprigtigt elsker hinanden. Alene for at følge deres forhold og i håbet om, at de klarer krisen, vil jeg måske fortsætte med at følge serien.

Curt Sørensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Fra velfærdssamfund til selvfærdssamfund... På bare et årti. Hvad er der dog galt. Hvordan er danskerne blevet så kynisk på så kort tid?

Noget er helt galt.

curt jensen, Preben Haagensen, Felix Austin, Britt Kristensen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

DR stigmatiserer igen folk, som måske har været mindre heldige i tilværelsen. Og ja, måske hygger hr. og fru kakkelbord sig over det, mange er forhåbenligt kloge nok til at gennemskue DR og deres grove generaliseringer. Hvad nu hvis middelklassen blev udstillet? Det er man alligevel for konfliktsky til. Her er ellers nok at tage fat på, for der findes også eksempler på, at middelklassen har dårlig smag. Bare gå en tur gennem et villakvarter i Valby og se på gullaschbaronmentaliteten med diverse sortlakerede tegltag på små skideskure (rødstensvillaer, hundehuse, carporte mm.) og kæmpeløver stillet op som skamstøtter i de velsprøjtede haver - for flot skal det se ud. Resultat: arkitektoniske katastofer, hvor tingene ikke passer sammen pga. snobbede folks manglende kulturelle kaptial og higen efter at komme til at ligne de fine slotte.

Peter Hansen, Sven Elming, Herman Hansen, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Herman Hansen
Hm. Rige er formuende og topskat er en lønbeskatning. Højtlønnede betaler topskat. Så dit spørgsmål til mig hvorfor rige ikke skal betale topskat, er meningsløst. Men du mente vel noget andet?

med venlig hilsen
Lennart

Michael Nyvang

@ Peter Hansen Jeg må lige korrigere dig. KODA/NBC vedrører royalties.

Det vedrører ikke TILLADELSE til synkronisering af musik med billeder, eller brug af eksisterende musik i andre audio-visuelle produktioner end kunstværket/sangen/lyden oprindeligt var tiltænkt.

Brugstilladelser, også kaldet licenseringer, handles i stor stil over hele verden, ofte uden de oprindelige rettighedshaveres viden, hvis disse har tegnet en pladekontrakt, hvori videre licensering mv. er del af aftalen.

DR betalte ikke noget, men gjorde blot brug af musikken uden at bede om lov, og henviste derpå til KODA over deres globale KODA aftale ... peanuts i denne sammenhæng, mindre end det jeg har betalt dem i licens på et år. Det er og bliver i strid med loven i dette tilfælde, da jeg IKKE har overført sub-licensing rettigheder til pladeselskabet, og hverken KODA, DR eller andre end mig selv kan give den tilladelse.

Et film produktions selskab - som eksempel - køber licensen af f.eks. Zentropa, som f.eks. repræsenterer mig. Og betaler for tilladelsen til brugen, og derpå betales fra filmen normal KODA i tilgift som del af den globale aftale med producent/distributør m.v.

Endelig, droit morale vdr. ophavsret og især kunstværker vel, siger noget i retning af, at man ikke må forvanske, eller misbruge et kunstværk, på en måde, der er stødende for værkets oprindelige helhed (der er en eller anden formulering, jeg er ikke advokat). Dvs. - hvem som helst - kan gøre indsigelse ud fra droit morale, hvis en musik - say Bob Dylan, bruges i en sammenhæng der gør grin med Bob Dylan, eller ødelægger sangen for musikelskeren. F.eks hvis den bruges i en propaganda video af et ultra højre parti ... eller andet Bod Dylan næppe ville kunne lide.

Til sidst - ordnede forhold? Well, lad mig blot sig, det er nok en lidt kreativ orden i bedste fald.

Søren Rehhoff

@ Anne Schiøtt
"DR stigmatiserer igen folk, som måske har været mindre heldige i tilværelsen. Og ja, måske hygger hr. og fru kakkelbord sig over det,"

Ja, nu vi taler om fordomme. Hvem fanden er hr. og fru kakkelbord egentlig?

Morten Østergaard, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak, Søren Rehhoff, jeg er træt af "danskerne", "herr og fru Danmark", "herr og fru kakkelbord" og andre lignende platituder. Hvorfor har vi i øvrigt en statsminister, der ikke kan finde ud af at sige "vi"?

jens peter hansen

Hr. og fru Kakkelbord det er de andre, det er dem med den dårlige smag, måske stemmer de DF. De er selvfølgelig en fiktion, men det gode ved dem er at det helt i orden at foragte dem, for det er tilsyneladende helt i orden ar se ned på visse segmenter.

jens peter hansen

Hr. og fru Kakkelbord det er de andre, det er dem med den dårlige smag, måske stemmer de DF. De er selvfølgelig en fiktion, men det gode ved dem er at det helt i orden at foragte dem, for det er tilsyneladende helt i orden ar se ned på visse segmenter.

Steffen Gliese

Du har selvfølgelig ret, Michael Nyvang, at det er rettigheder, som i givet fald ville hav været varetaget af et musikforlag, hvis du havde indgået kontrakt, og nu er dine eksklusivt (det er en del af det, der gør, at folk overhovedet indgår forlagsaftaler).

Steffen Gliese

Blot, Jens Peter Hansen, er det jo et udtryk, der i sin bastante smagløshed falder tilbage på dem, der har fundet på det og bruger det.

Vibeke Rasmussen

Mon ikke udtrykket har sin oprindelse i denne udtalelse af Helle Thorning-Schmidt fra for fem år siden:

»Jeg er bestemt ikke enig i, at vi ikke har været ude ved kakkelbordene. Jeg ved præcis, hvad folk går og taler om.«

Anne Schøtt

Til jer der falder over kakkelbordene: det er ikke nødvendigvis "de andre"...men dem der stiller deres kop på et bord mens de ser tv...inklusive mig selv. Jeg synes da f.eks engang, at det var hyggeligt at følge med i de unge mødre, af og til at grine af dem, men synes de blev udstillet samt at nogle af dem faktisk er stærke og overkommer små børn tidligt.

Felix Austin

Og jeg som troede at reportager om almindelige menneskers liv, tanker muligheder og forhindringer ville styrke tolerancen??
Igår forargedes mange om programmer om "de unge og de rige".
I dag over "formen" i programmer om de mindre heldige, fordi man ikke tiltror naboen at kunne opfatte dem på den rigtige måde??

Jeg synes at de er en begyndelse til at oplyse om hvad større ulighed i samfundet også betyder og ser ser dem gerne sendt som modpol til de lige så overfladiske "hu hej, her går det godt-programmer", som en spæd start til ægte oplysning og under alle omstændigheder en forbedring at nogen udviser interesse for de hårdest ramte.

Michael Nyvang

@ Peter Hansen Det er ikke rigtigt, vi taler vederhæftighed her, det rigtige er, at det er forhold som en virksomhed som, en producent fra, DR burde kende til.

At finde mit navn, og telefon nummer er så nemt som det kan være, og selv i UK, Irland og USA kan de finde ud af at kontakte mig ud af det blå, for at sikre sig at de har de rettigheder de skal have førend de sender en film ud i international distribution med noget lyd jeg har lavet engang.

DR kunne ikke finde ud det, det er et faktum.

Flemming Berger

Jeg sendte mit fjernsyn tilbage til udlejeren for mange herrens år siden som følge af en ubetvingelig irritation over at blive talt ned til.
Alligevel er det interessant at læse kommentarer;stort set alle tager begrebet 'taber' for en given størrelse;og netop dette begreb burde problematiseres;alle mennesker har ret til selv at vælge deres levestandard uden at blive set ned på endsige gjort til stakler og et bytte for hattedamementalitet,denne 'åh,hvor er vi stærke at vi kan hjælpe de svage'.
Højere oppe i tråden bliver der givet udtryk for,at vi skal vurdere konsekvenserne ,før vi handler.
Ja,hvilken smuk tanke,og hvor gudeskøn naiv.
Jeg mener,alle vore 'forkerte' handlinger bringer os videre som mennesker,og eneste problem er,at vi er så forbasket fordømmende overfor 'de andres' fejlkalkulationer.

Gert Selmer Jensen, Morten Jespersen, Mads Kjærgård og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Et tv er godt af have, hvis man har en ordentlig stak dvd'er efter eget valg. Så kan man se noget når man gider og kan selv vælge. Ingen grund til at se det skod tv DR sender. I øvrigt er de fleste af os "tabere" i den forstand, at der kun er få virkelige vindere her i verden, såfremt kriteriet er penge og magt! Det forekommer mig for øvrigt, at den gamle sømand som omtales, han er en vinder på sin måde, idet han gør hvad han vil og ikke bukker under for andre. Det kan man kun respektere!

Morten Jespersen

Hver gang talen falder på "taberen" kommer jeg til at tænke på Ernst Bloch

"Hvad laver De? spurgte jeg. Jeg sparer på lyset, sagde den fattige kvinde. Hun havde allerede siddet i mørket længe. Det var trods alt lettere end at spare på maden. Da der ikke er nok til alle, springer de fattige til. De er virksomme for herrerne, også når de hviler sig og er forladt."

Taberen er måske slet ikke Marginaliseret, men omvendt helt central.

olivier goulin

@Michael Nyvang

Nej, naturligvis skal du ikke betale licens.
Det ville da være en ydmygelse.
Det brev skal du bare smide ud sammen med reklamerne, og så ikke tænke mere på det.

God dag
/O

Mads Kjærgård

Må man ikke anbefale "Kongen af Bali" en pragtfuld bog, der præcis handler om det her! Ud af den kan man se, at selv om du har hvad du har brug for, så er du stadigvæk en "taber" i forhold til nogen, derfor gælder det om at finde nogen, overfor hvem du er en vinder! Er det ikke det, det her tv snot handler om? For øvrigt for meget at DR producerer sådan noget lort, jeg foretrak kanalen dengang Poul og Nulle kravlede rundt i hullet!

Niels Duus Nielsen, Morten Jespersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men bliver vi virkelig klogere af at få at vide, at tabere opfører sig som tabere?

Det var Mussolini som opfandt denne retorik med betegnelsen "tabere" vedr. syn og udtryk om andre mennesker.

Ivan Breinholt Leth

Lise Lotte Rahbek
09. maj, 2015 - 11:38

'Skyld' er et urgammelt kristent begreb, som har fundet anvendelse til lidt af hvert. De gamle græske filosoffer ville formentlig hellere have talt om årsag og virkning end om 'skyld'. Men efter at børn af nogle hundrede generationer lærte at sige: “Forlad os vor skyld....” er diskursen på både højre og venstre side af det politiske spektrum kommet til at handle om, hvorvidt det er samfundets eller individets 'skyld'.
I denne såkaldte neo-liberale epoke er spørgsmålet om 'skyld' blevet vendt mod individet i en grad, at det har medført en eksplosion i depressioner og i forbruget af anti-depressiver til stor glæde for medicinal- og terapiindustrien. For ikke at tale om de mange forfattere til diverse selvhjælpsbøger.
“Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.” (Jesus Christus)
Således endte de fattiges religion som et våben mod disse. De skal ikke blot betale den økonomiske pris for umådeholden spekulation, profitraternes styrtdyk, arbejdsløshed og globale kriser. De skal ('gudhjælpemig'!) også påtage sig 'skylden' for, at denne uhyrlige, globale skalten og valten med menneskeliv og samfund overhovedet finder sted. Og når klimakatastrofen for alvor bryder løs, er der meget der tyder på, at de fattige igen står for tur – i hvert fald i første omgang. Herre se i nåde til os!

Gert Selmer Jensen

Jeg har simpelthen ikke tid til at se mainstream TV.! Ikke mindst i betragtning af at det forstyrrer
min almindelige dømmekraft, og sunde fornuft. Dengang man præsterede samfundskritisk satire,
UHA, uha. Var det en anden snak. Nu er det blot "mediegrød", til folket.

Philip B. Johnsen

Årsag og virkning eller, den hånende fingerpegende formynder, der vil placere skyld, det politiske fjernsyn, der vil tvinge de fattige til, at arbejde til en løn, hvor de selv og deres børn, fortsat holdes i fattigdom, med den billig dårlig mad, børne bliver svage af, fattigdom, hvor tænderne rådner og det hele begrænser, eller udelukker mulighed, for at bryde negativ social arv, snart skal der betales for, at gå til lægen, så er det også slut med det, når børnene er syge.

Det er i fjernsynet, men hvad er budskabet, det er vel underholdning, der spreder rygtet om egen skyld og ikke årsag og virkning, der er nok ikke seere til alkoholikeren og stofmisbrugeren, der vågner i sengen, smurt ind i lort og bræk, der bliver fattigdom, alligevel for meget udstilling af nød.

Det er godt og rigtigt, at vise der er forskeld på folks liv og livsvilkår, men politisk vinklet fjernsyn, er et voksende problem, efter min mening.

Felix Austin

Philip B. Johnsen

Det har du så evig ret i.

Det er så stadig bedre end den fortielse der har være tilfældet hele vejen op igennem de glade 00ere, hvor forskellen virkelig blev udbygget til det groteske. Da var der ingen "fattige" overhovedet.
Nu bliver de vist, ikke ganske som vi ønsker det, men alligevel med stærke billeder og ord der brænder sig fast og ikke bliver glemt let.
Problemet er pludseligt til stede.
Uligheden får ansigt og de riges opførsels konsekvens er synlig.

Saglig Spies:
Dårlig reklame er bedre end ingen reklame.

Dårlig produceret skildring er bedre end fortielse.

Steffen Gliese

Der tales om gensidig mistillid mellem de styrende og de styrede - det er fuldkommen uantageligt, at FOLKEVALGTE REPRÆSENTANTER understår sig i andet end at tjene det store befolkningsflertals interesser i form af tryghed, sundhed og bærende institutioner.

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Sider