Læsetid: 10 min.

Om frihed i Vietnam og overalt

Vi har brug for en ny kommunisme i Europa, i USA, i Afrika og i Vietnam, hvor stjerne og hammer og segl hænger som pynt i gaderne, musealiseret og glitrende ligesom Ho Chi Minhs balsamerede krop i mausoleet på Ba Dinh Square. Forfatteren Lea Marie Løppenthin skriver rejseessay fra Cat Ba i Vietnam i anledning af 40-året for Vietnamkrigens afslutning
Kommunismen i Vietnam er musealiseret og glitrende, som Ho Chi Minhs balsamerede krop i mausoleet på Ba Dinh Pladsen i Hanoi.

Kommunismen i Vietnam er musealiseret og glitrende, som Ho Chi Minhs balsamerede krop i mausoleet på Ba Dinh Pladsen i Hanoi.

Scanpix

2. maj 2015

1

Det er formiddag. Jeg sidder på vores balkon på Sunrise Resort. Jeg har udsigt til swimmingpool, palmer og bag dem, havet. Emeli, min lysende ven, ligger i sengen og læser. Vi er de eneste gæster, det er uden for sæsonen. Emeli og jeg, vi er de sjove dronninger af det meget ensomme hotel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
  • Carsten Søndergaard
Per Torbensen og Carsten Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Det er åbenbart ikke gået op for Lea Marie Løppenthin at marxisme, kommunisme, i praksis er formet af alle mulige påvirkninger fra, især civilsamfundet med dets mange interessegrupperinger, og naturligvis også fra statsmagten og 'partiet'. Det politiske gedemarked styrer. Og naturligvis også det økonomiske marked. Man skulle næsten tro at LML ønsker at se en mere dogmatisk styring af marxismen.

Man bør retfærdigvis finde frem til "systemernes" grundlæggende menneskelige forbedringer - de kendsgerninger der ikke "bare" er et udslag af "markederne".

Peter Nielsen

en præcisering: USA har udbetalt erstatning til Vietnam for brug af Agent Orange. Det var bestemt ikke meget, men der blev indgået et økonomisk forlig. Mange år efter men det blev indgået.

Thomas Pedersen

Det er ikke korrekt, hvad Peter Nielsen skriver. Der er kun indgået et økomisk forlig - i 1984 mellem de amerikanske producenter Dow Chemicals og Monsanto og amerikanske krigsveteraner, for at få stoppet den retssag, som en gruppe veteraner havde anlagt. Den amerikanske regering har aldrig officielt anerkendt noget ansvar for de enorme skader, som Agent Orange menes at have haft på mennesker og miljø. USA har alene ydet økonomisk støtte til at få fjernet 20.000 m3 stærkt forurenet jord ved den gamle amerikanske base i Da Nang, hvor det canadiske miljøfirma Hatfield Consultants har konstateret at en dioxin-forekomst på 365 PPT - eller over 300 gange højere end grænseværdierne i USA. USA erkender derimod ikke noget ansvar for de menneskelige konsekvenser. Amerikanske NGO'er har i begrænset omfang støttet de vietnamesiske ofre. Man kan læse om katastrofens omfang mange steder, bla her på min blog:
https://thomasbopedersen.wordpress.com/2015/04/28/agent-orange-a-letter-...
MVH Thomas Bo Pedersen, Hanoi

Viggo Okholm

Et flot indlæg med nye vinkler og en form for naive ønsker om en bedre verden og at Vietnam er på vej på godt og ondt. En tanke : Vil en god blanding af buddhisme og en menneskelig form for kommunisme kunne være vejen frem?