Læsetid: 5 min.

Vi hader alle kvinder

Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud
Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud

Freja Hougaard Bagge/iBureauet

22. maj 2015

Vi kan lige så godt se det i øjnene: Ubevidst hader vi kvinder. Og her menes ikke kun mænd. Også kvinder hader kvinder. Det er jo en voldsom påstand. Ofte er det da i øvrigt det omvendte, folk siger, med den ret mystificerende bemærkning: »Jeg elsker kvinder.« Så lad det derfor blot være en arbejdshypotese, at der findes et skjult kvindehad. Alle steder. Eller måske bare foragt. Lige her behøver ingen tro det. Men lad os lige se, om det ikke kunne være en hypotese, som kunne forklare en hel del?

Kvindehad sås i al fald i nærmest ren version i litteraturforsker Mette Høegs indlæg i Weekendavisen for to uger siden. En lang hadsk smøre om det kvindelige, der siden er blevet diskuteret vidt og bredt, og hvor ordet »kvindehad« for en gangs skyld dukkede helt op til overfladen i kommentarer, om det var hos Politikens Jes Stein, Informations Peter Nielsen eller Weekendavisens Johanne Mygind.

For selvfølgelig kan man kritisere en vis litteratur for at være navlebeskuende. Det mærkværdige er, at knytte det an til kvinder. Det er her, vor lille kvindehadshypotese måske kan hjælpe. At skrive om sig selv, om kroppen og det intime, det kan på en måde kun være kvindeligt, ikke? Den virkelige, alvorlige og voksne verden, den er uden for, og den tager mænd sig af. Åbenbart også i litteratur ifølge Mette Høeg.

I de sidste par uger har den ene litteraturforsker efter den anden imidlertid påpeget, at dette er lodret forkert. Mænd har stor tradition for introspektiv litteratur, ja faktisk har de opfundet den. Fra Rousseau til Proust, fra Kierkegaard til Knausgårds efterhånden verdensberømte bleskift. Man kan elske eller hade autofiktionen, men kvinders særlige domæne er det ikke. Til gengæld vurderes det afgjort anderledes, når det er mænd, der skriver, så man helt glemmer, hvor ækelt og barnligt og teenageagtigt det er. Forfatteren Siri Hustvedt er ikke den eneste, der har hævdet, at Knausgårds værk – som hun i øvrigt godt kan lide – nok ville være blevet vurderet anderledes, om Knausgård havde været en kvinde.

For møder man nogensinde nogen, der indrømmer, at de kønsdiskriminerer? Næ næ. I den vestlige verden, hvor køn er lige for loven, kan alle bare ’komme ind i kampen’, som det hed i mange år. Alle vurderes på kvalifikationer. Så piveri er ’offerdiskurs’.

Den anden side af kærlighed

Når der derfor er en overvægt af mænd i danske bestyrelser, når kvinder ikke bliver professorer på universiteterne, når der fortsat købes langt mere kunst af mandlige kunstnere end af kvindelige, må grunden være, at kvinder bare ikke er dygtige nok. Eller ikke vil. For hvem vil indrømme, at de vælger nogen, bare fordi det er en mand? Nope, det gør vi ikke. Aldrig i livet indrømmes det.

Inden for psykoanalyse ved man lidt om, hvorfor alle hader kvinder. Det er fordi, had er den anden side af kærlighed, når den er allermest narcissistisk. Dér, hvor man er fuldkommen afhængig af en anden, kort sagt af: Mor. Vi skal ud af hendes kød, og det er jo slemt nok, for kødet er som bekendt svagt. Vi skal også ud af hendes magt over os. Og det, som for alvor frelser os, er, at hun elsker noget andet end os. Det er vi lidt vrede over selvfølgelig. Dybt frustrerede faktisk. Men eftersom hun – og læseren må undskylde den ekstremt skematiserede forklaring – elsker farmand mere end os selv, tja, så må han jo virkelig være fantastisk. Mere fantastisk end os selv. Og det er jo ikke så lidt.

Kvinder er for meget. Og samtidig ikke helt nok. Det er dette, der fortrænges, hævdede gamle Freud. Og hypotesen er så, at det er denne så fortsat ukendte faktor, der tikker i de ubevidste regnskaber. Også lige meget hvor meget loven foreskriver, at alle burde vurderes ens.

Eftersom ingen bevidst diskriminerer, må grunden til skingrende kønsubalancer selvfølgelig være noget helt andet. At mænd er dygtigere for eksempel. Mere kvalificerede. At de for eksempel langt oftere er geniale?

Tallene taler for sig selv

I sin roman Den flammende Verden lader Siri Hustvedt en forbitret ældre kvindelig kunstner udstille sine værker under mandepseudonymer. Og pludselig får hun den succes, hun aldrig fik i sit eget navn. Undervurderes kvinder vitterlig inden for kunst, eller er det blot Hustvedst forbitrede feministfantasme?

Tja, tal kunne jo tale for sig selv. Så sent som sidste år viste en optælling af kunsthistoriker Hans Dam Christensen, at den danske kunstverden fortsat er »a mans world«. I tiden mellem 2002 og 2012, købte Arken 120 værker af mænd – og 27 af kvinder. Statens Museum for Kunst viste i samme periode 31 særudstillinger med mænd og fem af kvinder. Kan vi virkelig tro, at det blot er et kvalitetsspørgsmål?

Filmbranchen er også lige begyndt at gribe i egen barm. At der findes så få kvinder, der instruerer, må, hvis man bare holder hovedet lidt koldt, simpelthen betragtes som en statistisk anomali,

De steder i verden, hvor man har taget hypotesen om kvindeforagt alvorligt, er der for alvor kommet skred i ligestillingen. Inden for videnskab, har ingeniørstudiet på MIT i Boston været foregangsinstitution, siden en mandlig rektor i 1994 omsider tog fat i diskriminationsproblemet videnskabeligt. Det fik antallet af kvindelige forskere op på det samme niveau som mænds, at man i det mindste holdt op at fornægte fakta. Og professorer, som ikke selv anede, at de diskriminerede, måtte indrømme at tja... det gjorde de så alligevel.

Inden for kunst er det især i klassisk musik, at denne ’bias’ har kunne omgås. Ved blot at gøre noget så nærmest latterligt som at lade musikere, der søgte stillinger i symfoniorkestre, spille bag en skærm ved auditions, er antallet af ansatte kvinder i store amerikanske symfoniorkestre steget markant fra omkring 10 procent til 45 procent. Indtil da svor alle, at de blot valgte den mest kvalificerede ansøger. Man må koldt og kynisk konstatere, at geni ikke kan høres, hvis det har bryster.

Meget tyder på, at kvindeforagt m/k også rammer kvinder selv som en boomerang. Utallige undersøgelser viser, at mænd har langt større og til tider overdreven tillid til egne evner, udover at andre altså også har det. Så er det, at statistikkerne begynder at give mening.

For kvinder er kommet ind i kampen. Men når de så vinder, og til tider er dygtigere end mænd, kaldes det ups, og med Høeg skete det igen, for »dominerende«. Så er det sandelig ikke, fordi der helt tilfældigt er flere ’kvalificerede’ kvinder end mænd.

I 1970’erne kaldte man det, som skal til for at forandre en sådan situation for ’bevidstgørelse’. Problemet med kvindehad er så, altså hvis det findes, at den ifølge vor lille beretning vil opstå igen og igen. I al fald så længe små væsner m/k skal slippe væk fra den drage, mor er og derfor med fryd knæler for den sværdsvingende mand, som frelser dem.

Selv den bedste mor er for meget. Måske er hun en ulv, derude i den virkelige verden, som er så langt mere alvorlig end vort indre mudder?

Og det er det sidste, vi vil vide af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Carsten Søndergaard
  • Hanne Ribens
  • Jørn Vilvig
  • Lise Lotte Rahbek
Jens Carstensen, Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Jørn Vilvig og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Kvinder har en lang historie som rebeller samtidigt med at de har skulle holde sammen på familien og fællesskabet i samfundet. Fordi kvinder har været undertrykt, så har repræsentere en modmagt som samfundet har været på vagt overfor og det hjælper nok ikke, at mange kvinder der fået magt ikke har været ræd for at bruge den. Kvinder og mænd er forskellige og derfor skal der være en vilje til at identificere hvor der kan opstå fordomme og forskels behandling - på samme måde som med alle andre mindretal som flertallet (eller magten) kan føle sig truet af...

Anne Schøtt

Tak til Mette Høeg for et tiltrængt indspark i litteraturdebatten. I det litterære miljø reagerer man påfaldende kritisk og voldsomt over hendes kritik af navlepillerlitteraturen. (også i DR2 med Krasnik). På et tidspunkt får man nok af at læse om skindet på grøden, gengemte æbler og ekser. Tilgengæld er samfundskritikken i litteraturen ikke overvældende i disse år.

Jeg synes der mangler visse punkter. Vi kan ikke se bort fra at størstedelen af Freuds teorier enten er blevet modbevist, eller i det mindste faldet ud af brug, og de burde dermed ikke bruges som argumentation. Det ser også fuldstændigt bort fra den patriarkalse sexisme vi alle optager igennem vores medieforbrug, meget af det fra USA, hvor sexisme er næsten uhæmmet.
Og en kort note med hensyn til auditions til symfoniorkestrene blev der stadig valgt flere mænd, selv med gardinet, indtil de indstallerede gulvtæppe. Fordommene om kvinder lå så dybt, at alt der skulle til for at aktivere dem, var lyden af høje hæle.
Konklusionen at, fordi det er et psykologisk fænomen der har med ens mor at gøre, får det til at lyde som om, at der ikke er noget vi kan gøre og kvinder bare er dømt til at skulle præstere dobbelt så godt for at blive set for at være halv så god. I høje hæle. (Og at verden vil fortsætte med at skælde mænd ud for at udvise feminine træk.)
PS: sætningen "Man må koldt og kynisk konstatere, at geni ikke kan høres, hvis det har bryster" har en cisnormativ tone, da den antyder at alle med bryster er kvinder og at alle kvinder har bryster. Jeg er ikke en autoritet på det område, så det kan selvfølgelig være jeg tager fejl ...

Tine Byrckel

Logikken er ikke på Erasmus Montanus niveau. Logikken er den der bruges i al videnskab der må leder efter en ukendt faktor X. Man har en antagelse : Mænd og kvinder er lige (dygtige til ting, det er der en masse undersøgelser der viser især dem der undågr bias). Hvorfor er der så ulighed? At sige at det er på grund af det patriarkalske samfund er jo egentlig ikke at sige noget andet... For så skal man forklare hvordan det er opstået. HVorofr det er "far magt" som dyrkes. Hvorfor indoktrinering overhovedet kan virke... etc. Men jeg vil da hellere end gerne have andre forklaringer. Og den med at Freud er modsagt,.. tja... Newton er jo strengt taget også modsagt, det betyder jo ikke at fysikken er aflyst ;-)

 

Dana Hansen, Torben Kjeldsen, Sascha Olinsson, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Sabine Behrmann, Karen Grue og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Hvorfor er der så mange mænd, der tabes i uddannelsessystemet idag, forlader folkeskolen uden eksamen, ender på bunden af samfundet, i fængsler, enlige, psykisk syge, sidder fast i ufaglærte jobs i udkantsdanmark, mens kvinderne flytter til storbyerne og stortrives. Flertallet af de studerende på universiteterne idag er kvinder. Ingen taler om mandligt talent der bliver spildt her (har ikke feministernes interesse), men er fordelingen ikke 50/50 blandt professorstillingerne er det et stort samfundsproblem, for så mister vi kvindernes talent, osv. osv.
http://www.information.dk/271664

Niels Duus Nielsen, Jan Weis og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

415% af befolkningen er offer.

Nu kan jeg ikke lige huske om det er Ken Wilbert eller Carol Gilligan, Der referer til den opsigtsvækkende amerikanske undersøgelse, men offerdyrkelsen er bestemt i fremmarch.

Jeg kan derimod huske at det er Gilligan, beskriver menneskelig udvikling således:
Kun mig/ mig og min gruppe/ os alle sammen.

Og som jeg læser artiklen, mener den at kvinder er ofre en form for udelukkelse, og samtidig udelukker den mænd.

Altså mig og min gruppe tænkning.

Modstand mod udelukkelse uden selv at kunne inkludere.

Det blev jeg så ikke offer af, men jeg har sikker trådt nogle selvoptagede ofre over tæerne.

Klavs Hansen

Tine Byrckel,
al videnskab går ikke ud på at finde argumenter der kan styrke en hypotese. Tvärtimod.
En sundere tilgang går faktisk ud på at *modbevise* hypoteser. Når man länge nok forgäves har arbejdet med at finde argumenter for at en hypotese er forkert kan man tro på den, indtil videre.

Den procedure har vist sig fantastisk slagkraftig. Lad os pröve at anvende den på fölgende eksempel fra den virkelige verden:
1) I Sverige får piger väsentligt bedre lärersatte karakterer i gymnasiet end drenge.
2) Ved den anonyme optagelsespröve til universiteterne får drengene väsentligt bedre resultat end pigerne.

Oj! Hvad blev der af din påstand om at 'Man har en antagelse : Mænd og kvinder er lige (dygtige til ting, det er der en masse undersøgelser der viser især dem der undågr bias).'
Det virker lidt som om tingene er lidt mere komplicerede end som så. Måske skulle man skifte hypotese?

Og nej, jeg hader ikke kvinder, uanset hvad du og en eller anden guru der levede for 100 år siden i Wien end måtte have af teorier om det.

Peter Jensen, Jan Weis, Felix Austin og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Ps. Det er rigtigt at Newtons love ikke gælder for subatomare partikler, der bevæger sig tæt ved lysets hastighed. Men Newtons love gælder stadig for alle makroskopiske legemer: planeter, kaffekopper, cykler osv. Noget tilsvarende kan vist ikke siges om Freuds teorier ...

Michael Kongstad Nielsen

Det er det ultimativt dårligste argument i kønsdebatten, jeg har hørt længe, at alle hader kvinder.
Man kunne ligeså godt sige, at alle elsker kvinder. Bliver de kunstnere, lærde eller professorer, elsker vi dem ikke for det, men for deres levende person, og bliver de indadvendte narcissister, elsker vi dem ikke for det, men for deres levende person. Rang, status, klasse, stand og velstand er uden betydning for det fundamentale i mødet mellem mennesker, her tæller kun det menneskelige. Der er altid noget at elske ved enhver, sådan burde arbejdshypotesen være. Det giver selvfølgelig mindre plads for de kamplystne, men når "alle" udråbes til fjenden, så kan den krig hurtigt få behov for at ende.

Niels Duus Nielsen, ulrik mortensen, Felix Austin og Jan Weis anbefalede denne kommentar

De altid charmerende hurtige 2-ere

Endnu en patetisk fristil om påståede trængsler for halvdelen af Jordens befolkning, den får som sædvanlig ikke for lidt … ;-)

Alt for mange ambitiøse kvinder uden at have noget at have det i og med masser af fritid render i dag rundt og forsøger at bilde alle ind, at der ingen forskel er på kønnene, og det vel at mærke køn af enhver afskygning, hvilket er en af de største bedragerisager i vor tid uden historisk eller fagligt belæg ser man på den øvrige natur generelt …

Det får så nogle af de mest ærgerrige til at ville indtage mænds positioner for enhver pris ved at føre sig frem med forsøg på at være hurtige 2-ere og med alle kneb skabe en situation, hvor kvalifikationer ikke mere skal være ledetråden for menneskehedens fremdrift, men udelukkende kvindelig misundelse mest kendetegnet ved faglige underfrankerede og våsende argumenter fra damernes begrebsverden, hvor alt for mange tydeligvis burde sendes ud i Produktionen til nyttiggørelse for samfundet …

Regner med, at de mest militante snart vil kaste sig over den markant synlige underrepræsentation inden for f.eks. kloakarbejde og renovation til bortskaffelse af skrald i stedet for at fremture med pseudoakademiske artikler og påberåbelse af for længst kasserede psykologiske vrangforestillinger fra forrige århundrede – men det har de jo også ’fået lov til’ at studere, så vi ligger som vi har redt …

Hvad angår dette ”Vi hader alle kvinder” (sic!) så må det være det mest underlødige og unuancerede synpunkt fremført fra det godt nok sædvanligvis underholdende globale feminine vredessegment – nu vil jeg altså ha’ den hest, far, ellers tuder jeg – vi andre kan heldigvis stadig få øje på denne sublime damekomik med latterpotentiale … ;-)

Kvinder kan man da kun knuselske, jeg gør det i hvert fald, men indrømmer det sjældent offentligt for at forsøge bevare freden - mens jeg venter på en kvindelig Newton eller Einstein eller - Godot …

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, ulrik mortensen, Felix Austin og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Kære Jan Weiss

Har du hørt om Inge Lehman....og hendes bidrag til viden om jordens kerne. Ja, faktisk var det hende, der opdagede jordens indre kerne. Og det uden brug af computer....

Og hvad I egentlig om Freuds teorier? Stort set ingenting! I ved garanteret kun det I har lært i skolen om Freuds model af bevidstheden og så noget om Freuds syn på seksualitet. Men vi der bl.a. har brugt Freud til at skrive speciale i dansk ved at dette langt fra er sandheden. Freuds Massepsykologi (fra 1930erne) er stadig noget af det bedste der er skrevet om dette. Freuds syn på religion (fra 1912 eller 1914) holder stadigvæk. Og vi ved også at Freud hele sit liv drømte at få en naturvidenskabelig forklaring (eller rettere) forbindelse mellem krop og psyke, og på forskellen mellem kønnene. Freud drømte hele sit liv om at finde et biologisk grundlag for hans forskning udi psykologien og for hans teorier om psyken. Og om hvordan psyken (eller hjernen vil vi vel sige i dag) ser ud og opfører sig.

Karsten Aaen

Eller hvad med Rosalind Franklin, Jan Weiss, kvinden der stort set gjorde alt arbejdet ved udarbejdelsen af DNA-strukturen. Mens mændene - som sædvanlig - fik al æren....

Og hvis Freuds teorier ikke holder mere....så kan vi vel godt lade være med at tale om det ubevidste, det førbevidste, eller om traumer eller om ptsd.....eller hyr....

Soren Andersen

Bøsser, lesbiske, kvinder, mænd, sorte, jøder, muslimer osv osv....det er efterhånden ikke tid til ret meget andet end at hade udsatte grupper i samfundet længere. Hvornår er det lige I mener man skal få tid til at købe ind og lave mad?

Lad dette være starten på kampen for 37 timers hadeuge!!!!!

Hanne Ribens

Da jeg i 1951 havde taget min Realeksamen, som det hed dengang spurgte jeg min meget elskelige far (læg mærke til jeg spurgte ikke min mor) om jeg ikke også, som min bror (der lige var kommet på Efterslægten, oh fint !) om jeg ikke også måtte komme i gymnasiet. Han svarede: Nej, det er ikke så nødvendigt, da du jo nok skal giftes!! Det skal siges at han senere udtalte , at det var det dummeste han nogensinde havde sagt, og han hjalp mig både menneskeligt og økonomisk til min drømme uddannelse på lige fod med min bror. Jeg er min far dybt taknemmelig og elsker ham for at han var bevidst om sin forskelsbehandling og indrømmede det. Det er jo en kendsgerning at kvinder siden "Adam" er blevet holdt uden for al lærdom. De måtte ikke lære at læse, de måtte ikke deltage i demokratiet i det gamle Grækenland og heller ikke i Danmark, indtil ca. 1818. Et enormt spænd af tid! Jeg er ikke det mindste i tvivl om at en mængde kvinder i den lange tid , er kommet med gode tanker og ideer, der kunne bruges i den daglige dont. Op gennem tiderne er der ganske givet også kvinder som er kommet på geniale ideer, men så mændene har stjålet og gjort til sine egne. Eksemplerne er legio! , ikke mindst inden for kunsten. Bare for fornøjelse, kender jeg en historie (den er attesteret) om et dansk ægtepar som begge var malere, og på vej hjem fra Italien smed han sin kones billeder ud fra togvinduet, da de var klart bedre end hans egne! Så, konklusionen i dag, må vel være at pigerne klarer sig lige så godt som drengene i undervisningssystemet og det er vel godt! ! Selvfølgelig skal vi da hjælpe drengene, vi skal da hjælpe alle der har brug for hjælp Det er vel det det hele handler om. Forøvrigt har der altid været Tabermænd, i gamle dage drak de sig til døde på landevejen. Og Taberkvinderne prostuerede sig til døde i sprut og vold. Tabermænd er ikke en feministisk sprogfornyelse, må jeg lige påpege. Hvorfor der er så mange der tabes i uddannelsessystemet ULRIK MORTENSEN ved jeg da ikke, måske er det forældrenes skyld, måske er det samfundets skyld, måske er det fordi drenge og mænd bruger for meget af deres hjernemasse til at pisse territorier af, slås i skolegården og måle hinandens muskler af. Eksempelvis på verdensplan. Med krige som også handler om territorie afpisning om olie, o.s.v Jeg er ikke noget geni, lang fra, men jeg funderer og spekulerer . V.H. H:R:

Dana Hansen, Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Grethe Preisler og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
robert jensen

Utallige undersøgelser viser, at kvinder har langt større og til tider overdreven tillid til egne skrøner.Et godt eksempel er den latterlige orkester historie, der er en komplet and.

http://www.folkets.dk/node/591

Kent Thomsen, Niels Duus Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Soren Andersen

"Fordi drenge og mænd bruger for meget af deres hjernemasse til at pisse territorier af, slås i skolegården og måle hinandens muskler af"

Ja sådan er de jo de voldsfikserede sinker!

Kent Thomsen, Morten Jespersen, Gert Selmer Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
robert jensen

"Spørgsmålet er så, om forhænget i sig selv havde en effekt på kvinders chance for at blive antaget. Da man analyserede tallene for de 8 orkestre, viste det sig at det forholdt sig lige modsat. Uden forhæng bestod en lidt større andel af kvinder end af mænd prøverne. Med forhæng bestod en betydelig lavere andel af kvinder end af mænd prøverne. "

http://www.folkets.dk/node/591

@Ulrik Mortensen - at der er mænd, der har det dårligt eller bliver tabt er ikke et bevis for at patriakiet ikke eksisterer. "The white supremacist heteronormative cisnormative patriarchy", som det hedder på engelsk, giver systematiske privilegier til folk der tilhører visse grupper, privilegier der oftest ytrer sig ved at man ikke skal op imod visse forhindringer.
Som hvid og cis har jeg visse privilegier - jeg er aldrig blevet kaldt eksotisk og har aldrig fået at vide at mit dansk er overraskende godt. Som cis har jeg aldrig været nødt til at forsvare min kønsidentitet, jeg er aldrig blevet bedt om at forklare hvorfor min identitet ikke matcher hvad der står til sidst i mit cpr-nummer (gudskelov at man i Danmark kan ændre sit køn i lovens øjne uden at skulle opereres. Trist at de mener det er okay at tvinge en "tænkeperiode" med det), og jeg har aldrig skulle svare på spørgsmål om mine kønsdele.
Som panromantiker er der visse privilegier jeg ikke har, men som heteroseksuelle har. Med hvert eneste nye - og gamle - bekendtskab skal jeg bestemme om jeg vil komme ud og risikere hvad der kan komme - eller konstant være opmærksom på hvordan jeg formulerer mig. Jeg skal være forberedt på at svare på tyve spørgsmål og gøre det med den største ro, for hvis jeg ikke svarer høfligt og roligt på ting de kan få at vide ved at taste et par bogstaver ind på google, så er det mig der er noget galt med. Jeg skal være forberedt på, at selvom nogle har det okay homoseksuelle, kan de sagtens finde på at mene at multiseksuelle enten er perverse stoddere, eller bare forvirrede typer der ikke kan bestemme sig. Jeg skal finde mig i at jeg endnu ikke har set én film, én tv serie, læst én bog, der anerkender min eksistens.
Privilegie er et usynligt fravær af visse forhindringer, ikke en vej direkte til toppen. Og ville det ærligt talt ikke være at bedre at finde ud af hvordan vi hjælper dem der har det svært, end at finde ud af hvordan vi kan få flere kvinder ned på bunden, så der er lige mange kvinder og mænd?
Det betyder ikke at patriakiet ikke også lukker mænd inde. Mænd skal bekymre sig om at være maskuline nok, om at være seje nok, stærke nok.

ulrik mortensen

@Ditte Kure,
Svært at se, at patriarkiet efterhånden eksisterer nogensteder. Kvindelige partiledere, statsminister, flertal på de videregående uddannelser, 64 procent af lederne i Københavns Kommune er kvinder, osv, osv, eller hvad med denne her, i hjemmet: "Ifølge Mette Mechlenborg, der har skrevet sit ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet om 'hjem og parcelhus', står kvinder for 80 procent af alle valgene i hjemmet":
http://go.tv2.dk/articlekrop/id-37797435%3Akvinderne-bestemmer-alt%27.html
Men der er selvfølgelig ikke lige mange (50/50 ) kvinder og mænd i toppen af samfundet (endnu), og nogle feminister ser netop dette som et udtryk for diskrimination, andre ser det som et valg kvinder og mænd tager:

Kent Thomsen, Morten Jespersen, Felix Austin, Michael Kongstad Nielsen og Soren Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

En sidste bastion synes mænd dog at have tilbage: - pladsen til venstre på forsædet i personbilen, når familien er på skovtur. Den må I aldrig tage fra ham, så er han færdig.

Peter Jensen

Feminister som Tine Byrckel, lader altid til betragte det som en selvfølge, at når mænd klarer sig bedre end kvinder, skyldes det alene diskrimination. Helt omvendt mener de så, at det alene skyldes kvalifikationer, når kvinder klarer sig bedre end mænd, som f.eks. i forbindelse med det større antal af unge kvinder, der får en højere uddannelse. De vil helt benægte, at der måske også af og til diskrimineres til fordel for kvinderne, selvom det reelt også er hvad de ønsker.

Synspunktet begrundes ofte med særdeles tvivlsomme postulater og eksempler. Lad os f.eks. tage ét af yndlingseksemplerne, der også indgår i dette indlæg. Nemlig historien om, at kvindelige musikere bliver vurderet mere fair og positivt, når de deltager i en audition bag en skærm. Men som Robert Jensen henviser til, er erfaringerne herfra er ikke så simple, som de bliver fremstillet.

Når der afholdes auditions bag en skærm, er der som regel tale om en første udvælgelse, hvorefter der følger flere runder, hvor deltagerne er fuldt synlige. Og resultaterne viser, at der er færre kvinder som går videre fra den indledende prøve, når deltagerne er skjult, end når deltagerne er synlige. Altså det modsatte af påstanden om, at dette skulle være en fordel for kvinderne! Når der derfor i den sidste ende, ved auditions hvor der indledningsvis er blevet anvendt skærm, bliver ansat flere kvinder end normalt, forklares dette mest nærliggende med, at de pågældende orkestre på forhånd har ønsket at øge deres andel af kvinder. Altså er det ikke skærmen, men det bevidste ønske om at øge andelen af kvinder, kombineret med en generel stigning i antallet af kvindelige ansøgere, der har betydet at flere kvinder blev ansat. Skærmen er blot et symptom på dette ønske, men er så i senere fortolkninger blevet ophøjet til årsag, fordi det er opportunt i det ligestillingssyn, som det hele tager udgangspunkt i.

Det er generelt påfaldende, at mens det altid har været god tone i kønsdebatten, at kritisere mænd i alle ender og kanter, så bliver enhver kritik møntet på kvinder straks afvist som rent kvindehad. Ja i det hele taget er alt, hvad der ikke direkte er til særlig fordel for kvinder, åbenbart funderet i en eller anden dybere form for kvindehad. Man kunne nemt få den mistanke, at dette verdenssyn bygger på et endnu mere dybtliggende mandehad. Noget man sikkert også kunne fortolke freudiansk.

Michael Kongstad Nielsen

Nja ... Søren Andersen, fjernbetjeningen har vist aldrig været hans domæne.
Det er mere opvaskemaskinen, han bestyrer.

Sascha Olinsson

Jeg finder det altid overraskende at selvom alle verdens statistikker uden tvivl viser at kvinder holdes tilbage på alle områder- så er det mændene det er synd for. Og det er det vigtigste og eneste argument mange mænd i denne debat, såvel som i mange andre er kommet med? At det er synd og livet er hårdt for den hvide mand... åbenbart hårdest...helt ærligt gutter...

Dana Hansen, Ditte Kure, Hanne Ribens, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Er der nogen af de tilstedeværende, der har lagt mærke til, at Melodi Grand Prix i modsætning til tidligere nu også hader kvinder? Det overvældende bøsseri er tydeligt anti-feministisk og afbalanceres overhovedet ikke af den knivspids lesbianisme, der også præsenteres.

Spørgsmålet som artiklen rejser, er lige så dybt og intrikat som det er betydningsfuldt, men basalt set har Tine Byrckel ret. Kvinden er moderen. Og vi kan tilføje: Moderen er neo-liberalismens negation og derfor dens anatema og derfor dens automatiske hadeobjekt. Neo-liberalismen er vor tids ilt og åndedræt, og da alle af gode grunde stræber efter at trække vejret, må alle dybest set hade kvinder.

Lise Lotte Rahbek

MKN
Det er mere sørgeligt end morsomt at se på, at en voksen person, uanset køn, lader sig kujonere uden grund.
Gå dog jeres vej, hvis I har det så ringe.
Men hvis I elsker jeres partner, så stå dog ved det.

Michael Kongstad Nielsen

Niels Engelsted - 20:09,
"kvinden er moderen", men det ville kvinden jo ikke nøjes med at være. Uddannelse, arbejde, karriere, det var sagen, og er det stadig, om end i en afdæmpet form, som benhårde feminister ikke kan acceptere. Moderne kvinder vil være det, deres mormødre var: - moderen.

Michael Kongstad Nielsen

LLR - du henviser uden nærmere forklaring til et berlingske-link, hvor en vis Anne Sofie Allarp fra damebladet ALT FOR DAMERNE udfolder sig om sejrens sødme. Ingen af de to medier har min store anerkendelse, men jeg hader dem heller ikke.

Hanne Ribens

Kære Michael Kongstad Nielsen, jeg hader heller ikke Femina, ved dårligt nok hvad det er, og Berlingske Tidende åbner jeg kun for at læse de for min smag , nogen gange bizarre bloks. FKS. holder jeg meget af at læse Sørine!) Men du må da indrømme at "Kasket Karl "og "Fru Hyacinth " og "Min kone er sur" er af samme skuffe, nemlig at udstille kvinden , konen, madammen, som en "kagerullekæmper ", evigt sur. Ligeså gammeldags som kvindesynet i Hudibras. Så jeg syntes LLR`s link var vedkommende og da temmelig humoristisk. Du plejer da selv at have gode og til tider humørfulde og livsbekræftende indlæg! V.H. HR P.S Jeg ved da, at der bliver gjort lige så mange karikaturer af mænd, men ikke så smalsporet og evigtkørende i det samme spor.

Michael Kongstad Nielsen

HR - alle de der " konen, madammen, som en "kagerullekæmper ", evigt sur" - forestillinger findes der masser af i (pop)- kulturen. Men for det meste er det jo kun for sjov. Dybere set elsker de jo kællingen.

Torsten Jacobsen

Niels Engelsted:

Moderen er neo-liberalismens negation

Den vil jeg da gerne have uddybet? Hvis moderen og begæret ikke sådan er at skille ad, hvordan når du så frem til at moderen (begæret) ligefrem negerer Neo-liberalismen? Neo-liberalismen er vel i et vist perspektiv karakteriseret ved, at den foregiver at kunne tilfredsstille et eksistentielt begær gennem forbrug af både mennesker og ting? En endeløs kratten i overflader? Det er som bekendt svært at få nok af noget, som næsten virker!

Niels Engelsted

Torsten,
moren og begæret er to helt forskellige ting. Moren er uegennyttens princip. Begæret er egennyttens princip og neo-liberalismens lov.

Grethe Preisler og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels,

moren og begæret er to helt forskellige ting [...] Moren er uegennyttens princip

Hmmm....er det nu også sikkert og vist? ;)

Torsten Jacobsen

Hmmm...Man kunne ellers (med en overfladisk læsning af Lacan) få den tanke, at alt begær i sidste ende er en (håbløs) ubevidst søgen tilbage til en primordial tilstand: Hvor mor og barn er ét.

I en sådan forståelse er det voksne individs begær berøvet sit (for)mål, og kan derfor uden videre problemer operationaliseres af entreprenante Neo-liberalister, med almindelig og udbredt dårligdom til følge...

Sider