Kommentar
Læsetid: 1 min.

Kvindehader

Kultur
16. maj 2015

Mette Høeg har i Weekendavisen skrevet et ret omtalt debatindlæg om den såkaldte kvindelige dominans i ny dansk litteratur og unge kvindelige forfatteres formeksperimenterende navlepilleri. Jeg vil her drage en god håndfuld konklusioner af indlægget:

Mette Høeg er rundet af et amerikansk politisk korrekt miljø på en underlig oprørsk måde.

Mette Høeg er en dårlig læser og litterat, når hun ikke kan se kvaliteten i en række af de formeksperimenter, hun kalder »forvænte teenagers forkælede insisteren på at blive set og forstået fuldt og helt af sine omgivelser« og skærer forfatterskaber over én kam.

Mette Høeg hader kvinder, der skriver med udgangspunkt i egne erfaringer.

Mette Høeg hader kvinder i det hele taget. At hun hader kvinder, fremgår af, at hun så entydigt fremhæver kvindelige forfattere, selvom jeg kunne nævne lige så mange danske mandlige forfattere, der skriver autofiktivt om krop, køn og seksualitet. For ikke at tale om Knausgård.

Mette Høeg er sexistisk, tenderende til det homofobiske, når hun i generelle termer skriver om lesbiske forfattere.

Mette Høeg overdriver, når hun siger, at Forfatterskolen er landets mest magtfulde litterære institution.

At Mette Høegs indlæg har fået så stor opmærksomhed siger selvfølgelig noget om behovet for at diskutere tidens stærke tendens til autobiografisk fiktion og formeksperimenter, men desværre siger det mest om niveauet af vores litterære offentlighed og ikke mindst mediernes rolle, når så tåbelige generaliseringer og så forstemmende et kvindehad løber med så meget opmærksomhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her