Læsetid: 3 min.

’Der laves mange dårlige film af hvide mænd’

Der er blevet diskuteret køn og ligestilling i filmbranchen i Cannes. ’Denne bevægelse lader sig ikke stoppe,’ siger franske Claire Denis, mens Salma Hayek mener, at det er op til kvinderne selv at gribe den magt, de har, når de nu udgør 50 procent af befolkningen
20. maj 2015

Forleden havde Mad Max: Fury Road verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes. I den anledning lavede filmwebsitet HitFix.com en liste over syv ting, der afslører, at filmen er feministisk, bl.a. at kvinderne i den er stærke og uafhængige og udgør en helende og forsonende kraft. Og fra det perspektiv er George Millers værk en feministisk actionfilm. Og måske var det derfor, at den blev udvalgt til det officielle program på festivalen: Den er med til at indfri den kunstneriske leder, Thierry Frémaux’ løfte om i år at sætte fokus på kvinders vilkår i filmbranchen. Hver dag har budt på indtil flere paneldiskussioner med kvindelige (og enkelte mandlige) skuespillere, producenter og instruktører, som har fortalt om deres arbejde og de problemer, de har haft pga. deres køn. Det handler ikke om kvoter – de fleste kvindelige filmskabere og skuespillere vil hellere fremhæves for deres kunst end for deres køn – men om at stedfæste og nedbryde de barrierer, bevidste eller ej, der er for kvinder i filmbranchen.

Kvinder er magtfulde

I søndags blev de første Women in Motion-priser uddelt i Cannes, som de også skal næste år. I år tilfaldt æren blandt andre purunge Megan Ellison, som har produceret nogle af den seneste tids mest spændende amerikanske film – Zero Dark Thirty, The Master, Foxcatcher m.fl. – og den 77-årige skuespillerinde og aktivist Jane Fonda. I sin takketale sagde Fonda, at filmindustrien er den vigtigste kulturelle kraft i verden. »Derfor er det afgørende, at kvinder står i centrum af den internationale filmindustri, ikke bare som glamourøse ikoner, men som skabere, kunstnere, beslutningstagere,« fastlog Jane Fonda, der mener, at kvinder har et andet perspektiv:

»Vi oplever tingene anderledes, vi udtrykker dem anderledes, det gør vi bare. Og hvis vores historier, vores sandheder ikke bliver respekteret på det hvide lærred, er der en risiko for, at kvinderne, der sidder i biograferne, føler, at de ikke bliver set, og at de i virkeligheden ikke betyder så meget,« advarede hun.

En af dem, der var med til at give Jane Fonda et stående bifald, var den amerikansk-mexicanske skuespillerinde, producent og instruktør, Salma Hayek, gift med François-Henri Pinault, manden bag luksusgiganten Kering, en af filmfestivalen i Cannes’ hovedsponsorer og samarbejdspartner på Women in Motion-programmet.

»I lang tid troede filmbranchen, at det eneste, vi var interesseret i, var romantiske komedier,« sagde hun til en af paneldebatterne, ifølge branchebladet Variety.

»De ser os ikke som en magtfuld økonomisk kraft, hvilket er utroligt uvidende. De ved ikke, hvad vi gerne vil se. Når vi kvinder ikke instruerer eller skriver og fortæller vores egne historier, holder vi op med at gå i biografen og begyndte i stedet at se film på tv.«

Film af hvide mænd

Men det op til kvinderne selv at bruge den magt, der følger med at udgøre halvdelen af befolkningen – og billetkøberne, understregede Salma Hayek.

»Vi kan ikke bare opfatte os selv som ofre og sige, at de ikke ser os,« sagde hun og takkede en særlig gruppe mænd: »Og jeg er så taknemmelig for homoseksuelle mænd. Var det ikke for Tennessee Williams og Pedro Almodóvar, ville det have været endnu værre.«

I en anden paneldiskussion fortalte den franske instruktør Claire Denis om hende debut i 1980’erne, hvor branchen var en drengeklub.

»Jeg var ikke bange for, at det var en mandeverden,« fortalte hun. »Måske sagde folk, ’hvem er denne kvinde,’ men det rørte mig overhovedet ikke. De få andre kvindelige instruktører, der dengang var i Frankrig, var barske. De var ikke bange, så jeg var optaget af at være en Virginia Woolf.«

Lidt af den barskhed vil Denis gerne giver videre og har påtaget sig at være en slags mentor for to kvindelige instruktører fra Kina. Som hun siger: »Denne bevægelse lader sig ikke stoppe. Hverken af økonomi eller diskrimination.«

Og så må det ellers være op til den kunstneriske kvalitet – for den har ikke noget køn. Som Todd Haynes, der er kendt for at lave film med en kvindelig synsvinkel, sagde, da Information talte med ham om filmen Carol: »Der bliver lavet mange dårlige film af hvide mænd. Dem skal vi bare slippe af med, og så skal vi fokusere på det, der er tilbage – ikke mindst kvinderne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu