Læsetid: 3 min.

At ville nogen noget

I dag opfatter vi børn som selvstændige, kompetente individer, som ikke skal forholdes en stadig mere kompliceret virkelighed, og det påvirker måden, hvorpå vi opfatter og skriver litteraturen til dem. Den ærlighed skylder vi dem

iBureauet/Mia Mottelson

8. maj 2015

Er vi så bange for at komme til at sige, at børnelitteraturen skal noget, at vi overser, at det gør den nok under alle omstændigheder? Det undersøger Information blandt andet i dette tillæg, der beskæftiger sig med en litteratur, der er mange meninger om – men ikke mange forskellige. Børnelitteraturen har altid været fanget i dikotomi: kunst eller ikkekunst, æstetik eller pædagogik, fantastik eller didaktik, saga eller sagosuppe, poesi eller politik. Beskyldningerne om, at den tager hensyn, der ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken, formuleres på stadigt nye måder, og forfatterne har paraderne oppe, så snart det bringes på bane. De vil først og fremmest litteraturen, siger de. Det vil de fleste forfattere vel, ellers kunne de lige så godt sælge sæbe og først og fremmest ville sælge sæbe.

Forskel på viljer

Det gavner ikke nogen, at børnelitteraturen altid er i forsvarsposition og placerer sig på en anden front end den, der lige nu er under angreb. Børnelitteraturen holder ikke op med at være litteratur, så snart den også begynder at være noget andet. Som man kan se i Mia Mottelsons illustration i dette tillæg, så har børnelitteraturen historisk set kunnet mange ting, og det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod. Der er kunstnerisk potentiale i det meste – spørgsmålet er så, om man får det forløst i den ramme, man har valgt. Det er det, der kan afgøre, om det er god eller dårlig litteratur, men litteratur holder det ikke op med at være. Information kigger i dette tillæg blandt andet nærmere på en tendens til at kombinere børnelitteratur og aktivisme. Det kan være Oscar K.s grænse-, genre- og normbrydende bøger, det kan være islandske Andri Snær Magnasons allegorier over finans- og klimakrise, og det kan være norske Simon Strangers realistiske trilogi om bådflygtninge. Forskellen på aktivistisk og politisk litteratur i børnelitterær forstand er, at den politiske litteratur vil præge læseren i en bestemt retning, den aktivistiske litteratur er uden retning. Den foreskriver ikke, hvordan man skal handle, men den undersøger det at handle. Den vil altså læseren noget. Vil forfattere ikke altid nogen noget med deres litteratur? kunne man spørge. Jo, ellers fortjener de en røvfuld, men der er forskel på viljer. Børnelitteraturen skrives i høj grad ind i en kontekst. Ligesom historiske romaner siger mere om, hvem vi er, end om, hvem vi var, så siger børnelitteraturen også mere om de voksne, end den gør om børnene. Det er den voksne forfatters syn på barnet og verden og barnet i verden, der kommer til udtryk, når børnelitteraturen beskæftiger sig med skilsmisse, samfundsproblematikker, død og eksistentielle kriser, som meget af den gør lige nu. Derfor siger det også mere om Information end om børnene, at vi i dette tillæg vælger at fokusere på den del af børnelitteraturen.

Hvem skriver man for?

I dag opfatter vi børn som selvstændige, kompetente individer, som ikke skal forholdes en stadig mere kompliceret virkelighed, og det påvirker måden, hvorpå vi opfatter og skriver litteraturen til dem. Den ærlighed skylder vi dem. Det helt afgørende spørgsmål er derfor: Hvem skriver man for? Hvis man faktisk forsøgte at besvare det i stedet for at opfatte det som et trickspørgsmål, der er et rigtigt og et forkert svar på, så kunne man måske få et interessant svar, der åbner børnebogen og viser dens mangfoldighed i stedet for at lukke den. Hvis man helt automatisk svarer: kunsten, er man ikke meget bedre end skolelæreren i Gummi-Tarzan. Da Ivan Olsen spørger ham: »Hvorfor skal man lære at læse?« er det bedste svar, han kan præstere: »Fordi det står i loven.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu