Baggrund
Læsetid: 6 min.

Nye synsvinkler på krig

Tyskerpigerne, østfrontsfrivillige og uledsagede flygtningebørn dukkede i mange tilfælde op i børnelitteraturen, før andre dele af offentligheden så i den retning. Børnelitteraturens blik på fortiden ser nutiden i øjnene
Kultur
2. maj 2015
Illustration fra Teddy Christiansens ’Det skjulte kort’

Illustration fra Teddy Christiansens ’Det skjulte kort’

I 1999 udkom Martin Petersens roman Med ilden i ryggen. Om den 12-årige dreng Klaus der flygter sammen med sin familie fra det krigshærgede Preussen, mister sin lillesøster, da et overfyldt skib med flygtninge synker, kommer til København og efter befrielsen fragtes i en kvægvogn til en ussel flygtningelejr i Vestjylland, hvor de lokale ikke vil lade tyskerne fælde den tætte nåleskovs træer i den strenge vinter. »De skal ikke tro, det morer os at have Dem her,« siger den danske lejrchef. Tab, skyld, skam og umenneskelig behandling.

Det var Günter Grass, der med romanen Krebsegang gjorde historien om Wilhelm Gustloffs forlis alment kendt. Den udkom i 2002. Først i 2005 udkom Kirsten Lylloffs ph.d.-afhandling: Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1948.

»Det forekommer, at børnelitteraturen indimellem er om ikke foran, så i hvert fald med i fortroppen, når historieskrivningen suppleres med nye fortællinger,« skriver Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i børns fiktionslæsning ved Aarhus Universitet, i artiklen »Anden Verdenskrig fortalt for børn – historiefortolkninger i nyere dansk børnelitteratur«.

Anden Verdenskrig er lige så populært skønlitterært stof i børnelitteraturen som i voksenlitteraturen. Hvis ikke mere. Siden krigens afslutning er der udkommet mere end 160 værker for børn om den. Anna Karlskov Skyggebjerg har i sin forskning beskæftiget sig indgående med, hvordan krigen fremstår i værker for børn. »Inden for de seneste 15 år er der sket et markant ryk i de synsvinkler, som der lægges på krigen. Den nationale grundfortælling udfordres,« fortæller hun.

Hun har hidtil inddelt synsvinklerne i tre kategorier: hverdagsliv under besættelsen, sabotage og krig i verden. Hverdagslivet bliver beskrevet fra et barns perspektiv. Barnet er i høj grad tilskuer, men overtager de voksnes holdninger – som i for eksempel Mette Winges Farligt Forår. Sabotagen er en af de mest populære rammer for fortællingen om Anden Verdenskrig. Bjarne Reuters Drengene fra Sankt Petri er det bedste eksempel på kombinationen af stillingtagen, forsvar for værdier og et kærlighedsdrama, der sætter hovedpersonens moralske habitus på prøve.

Krig i verden er et forholdsvist nyt tema i børnelitteraturen, der ligesom al anden dansk litteratur om emnet oftest har beskrevet besættelsen som en national kernebegivenhed. Martin Petersens Med ilden i ryggen var med til at udvide perspektivet. Som Claus Bryld og Anette Warring påviste med deres storværk: Besættelsestiden som kollektiv erindring, så har forståelsen af, hvad der foregik under Anden Verdenskrig i Danmark, og hvordan man fortalte om den, været fastlåst i årtier. Og selvopretholdelsesdriften har også været stor i børnelitteraturen, men der sker alligevel noget ret tidligt i børnelitteraturens historie.

I 1981 udkom Klaus Rifbjergs Kesses krig, der beskriver krigens hverdag som den opleves af to drenge i København. Kesse er hovedpersonens Klaus’ bedste ven, men da Kesses mor bliver kæreste med en tysk soldat, bliver alt pludselig anderledes. Klaus er i konflikt med sig selv og forsøger at forstå, hvorfor han ikke længere kan komme i Kesses hjem som det mest naturlige i verden. Han skammer sig over, at han forråder sin ven ved at fortælle om det, men samtidig forstår han, at det er socialt uacceptabelt for ham at gøre andet end at fordømme, at Kesses mor endelig har fundet kærligheden. »Han var tysker, og det gjorde hele forskellen.«

»Kesses krig anlægger for første gang et sympatisk blik på tyskertøser i børnelitteraturen – og måske litteraturen i det hele taget,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg. Først i 1994 kom Anette Warrings bog Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør. »Kesses krig er et markant brud,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg. Men hun mener alligevel, at det først er med Martin Petersens Med ilden i ryggen, at der virkelig sker noget generelt i børnelitteraturen.

»Med ilden i ryggen er vældigt skelsættende, fordi den har det tyske flygtningebarns perspektiv og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de tyske flygtningebørn blev behandlet i Danmark. Det er radikalt anderledes. Forskellen på ven og fjende bliver flydende, og dikotomien brydes. Det fremgår jo meget klart, at disse flygtningebørn ikke har nogen andel i krigen. De bliver ofre for en arvesynd. Hovedpersonen er meget symbolsk født i 1933.«

Martin Petersens Med ilden i ryggen adskiller sig også på en anden måde:

»Man ser ikke længere på besættelsen som et afrundet hele, der udelukkende er et dansk anliggende. De tyske flygtningebørn bliver på en måde hjemløse. De er ofre både ude og hjemme, og skammen og konsekvenserne forsvinder ikke med krigens afslutning,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Med sin spøgelseshistorie om tyske krigsfanger, der beordres til at rydde miner på den danske vestkyst, er Morten Dürrs ’Det skjulte kort’ med til at fortælle Anden Verdenskrigs historie fra en ny synsvinkel. Illustration: Teddy Christiansen/ ’Det skjulte kort’

Med sin spøgelseshistorie om tyske krigsfanger, der beordres til at rydde miner på den danske vestkyst, er Morten Dürrs ’Det skjulte kort’ med til at fortælle Anden Verdenskrigs historie fra en ny synsvinkel. Illustration: Teddy Christiansen/ ’Det skjulte kort’

Start rydningen

Efter befrielsen lå der 2 millioner tyske miner langs Atlantvolden på den jyske vestkyst. 2.000 tyske krigsfanger blev under engelsk og dansk ledelse sendt ud i klitterne.

»Vi stak forsigtigt i sandet med vores redskaber. Jeg stak med min bajonet. Først forsigtigt. Ingenting. Jeg trådte et skridt frem. Stak igen. Intet. Jeg skævede over mod Heinrich. Han havde heller intet fundet. Han fangede mit blik. Så rystede han på hovedet og smilede. Han løftede foden og trådte et skridt frem. Så skete det.«

I Morten Dürrs Det skjulte kort fra 2012 er hovedpersonen én af disse tyske krigsfanger, der bliver beordret til at rydde minefelterne. Efter besættelsen. Igen undersøges, hvilke konsekvenser krigen havde også efter de fem mørke år. De dystre illustrationer i sarte farver af Teddy Christiansen mimer næsten den tavshed, der i mange år omgærdede den mission, som krigsfangerne blev sendt ud på af en hævngerrig vindernation, der havde et praktisk problem. Det skjulte korts tema ligger i tråd med Anna Karlskov Skyggebjergs teori om, at nye synsvinkler optræder i børnelitteraturen. Og dens form kan være en del af forklaringen på, at børnelitteraturen har været særligt god til at tage dem op. Det er en spøgelseshistorie.

»I børnelitteraturens historiske romaner har der altid været tradition for at blande genrer. Jeg tror ikke, Det skjulte korts fortælling om et så alvorligt emne i en populærkulturel form var blevet modtaget så positivt, hvis den var skrevet til voksne. Eksperimenter af den type er mere acceptable i børnelitteraturen, og måske er netop disse frie rammer også med til at frisætte synsvinkler og temaer. Man kan komme af sted med at gøre op med tabuer på en lidt anden måde «

Kontroversiel genre

Børnelitteraturens Anden Verdenskrigsfortællinger forholder sig i langt højere grad end anden litteratur til læserens udgangspunkt. Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at historien fortælles i en spændingsmættet stil – som i Det skjulte kort.

»Rammen bliver ofte brugt meget konkret til at svare på udfordringen: Hvordan skal jeg få det her gjort relevant for unge, 70 år efter det er sket? Det kan også ske vældigt konkret i en klassisk romanfortælling, ved at et nutidsbarn finder et brev eller billeder. Men det sker også mindre tydeligt, ved at forfatteren kommer til at indskrive noget ideologi, der hører skrivetidspunktet til. Den historiske roman for børn er meget ideologisk. Den bliver bærer af sin samtids ideologier, ved at vi fortolker fortiden med nutidens øjne.«

Dette lag af ideologi er med til at gøre de moderne børnelitterære Anden Verdenskrigsfortællinger meget populære i undervisningssammenhæng, for ud over at de kan bruges i historieformidling, kan de bruges til at diskutere grundlæggende værdier. Men det er også noget af det, der gør genren kontroversiel.

»Den historiske romans akilleshæl er, at den både vil være troværdig i formidlingsmæssig sammenhæng og samtidig vil være fiktion på fiktionens præmisser. Nogle historiedidaktikere afviser fiktionen, netop fordi det, måske kan sandsynliggøres, men aldrig verificeres, og fordi forfatteren ofte vil fortælle nogen noget om de historiske begivenheder, for at de ikke skal gentage sig – hvad de måske mener, de er i færd med. Det er et ideologisk sigte, som for nogle ikke hører til i historieformidling.«

Martin Petersens Med ilden i ryggen indrammes af en nutidig fortælling. Den tyske flygtningedreng Klaus, der nu er blevet voksen, skriver et brev til sin nevø om sine oplevelser under og efter krigen. Det gør han, fordi nevøen skal forstå, hvorfor han måske snart vil modtage nyheden om, at onkel Klaus er blevet anholdt og fængslet. For at hjælpe flygtninge over den dansk-tyske grænse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Nej vi var ikke venlige, men måske skulle vi lige huske de forbryderiske bagmænd som havde terroriseret hele Europa med mord og folkedrab.

Peter Jensen

Fælles for den nye tilgang til besættelsen er åbenbart, at det konsekvent vælges at vinkle fortællingerne som, at det var de onde danskere som mishandlede de stakkels tyskere, der havde begået den skæbnesvangre fejltagelse at besætte vort land. Besættelsesmagten påhviler i følge denne fortolkning ingen form for skyld, for denne ligger alene hos det ondskabsfulde folk, hvis land de invaderede.

Det er klart, at denne tendens til selvpiskeri mest effektivt udfoldes i fiktiv form.