Sådan bliver du stenrig

Penge er lig med lykke – hvis lykken for dig altså er rejser, lækker mad og fester på en privatyacht i Monaco med slanke fotomodeller. Men hvad skal du studere for at blive chef i Mærsk eller opfinde den næste Facebook og blive multimillionær?
Informations Sebastian Stryhn Kjeldtoft er trukket i jakkesættet og kommet i lære som topleder på Esplanaden hos Mærsk.

Informations Sebastian Stryhn Kjeldtoft er trukket i jakkesættet og kommet i lære som topleder på Esplanaden hos Mærsk.

Sigrid Nygaard
2. maj 2015
Delt 23 gange

Gangene på Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg dufter af dyr parfume og store ambitioner. Tøjet er lidt smartere og frisurerne lidt strammere, når de studerende iler mod fag som finansiering og innovation management i et af de store auditorier, som er sponseret af Danske Bank, Deloitte og American Tobacco.

Jeg besøger CBS, fordi jeg har mødt 26-årige Mads Bukholt, der tidligere har læst herude, og som nu tjener op til 5.000 kroner i timen som selvstændig konsulent. Han mener ikke, man skal skamme sig over, at lønposen er en vigtig motivationsfaktor, når man skal søge uddannelse eller job.

 »Penge har altid betydet rigtig meget for mig. For mange er det et statussymbol – den dyre bil eller en lækker bøf – men for mig handler det om, at penge giver adgang til en stærk følelse: frihed. Ingen jagter en milliard for at have den på kontoen, men for de ting, der følger med. Og jeg har altid elsket at rejse,« siger Mads Bukholt.

Han er kun afhængig af sin computer og arbejder derfor en stor del af tiden fra vandkanten i Filippinerne eller hotelværelset i Panama.

700.000 om året

Journalister tjener ikke (længere) særligt mange penge, så Mads Bukholts historie giver mig blod på tanden. Jannik Talleruphuus, der er karriererådgiver på CBS, griner, da jeg først præsenterer min idé. Vi skal lægge en karriereplan, så jeg kan score en indkomst, der giver adgang til livet på første klasse.

»Mange af de studerende, jeg rådgiver, er ærlige om, at det er vigtigt for dem at få en god løn og gøre karriere i et prestigefuldt firma. Men mit råd til dem – og til dig – er at finde noget, du synes, er sjovt,« forklarer Talleruphuus og opstiller en slags formel for mig:

»Det, du elsker at lave, er som regel det, du bliver rigtig god til. Og de dygtigste er også dem, arbejdsgiverne helst vil have og ender med at give den bedste løn. Hvis du elsker at nørde med routere, er det oplagt at blive specialiseret it-konsulent, som giver en god indkomst. Men hvis du ikke er skarp til computere, bliver det en rigtig hård karrierevej for dig, og du vil næppe blive særligt god til det,« forklarer han.

Et kig på listen over de bedst betalte faggrupper i Danmark afslører, at det er en rigtig god idé at elske finansiering, omsætning af værdipapirer eller virksomhedsledelse … Hvis man altså gerne vil tjene i den gode ende af 700.000 kroner om året. Og hvis penge er målet, er det ifølge Talleruphuus en rigtig god idé tidligt at lægge en strategi for sin karriere.

»Det er fint at tage et job som bartender de første to år af studiet, men på det tredje år vil jeg råde dig til at finde et studierelevant arbejde. Det er også en god idé at søge ind i studenterforeninger eller frivilliggrupper, hvor du kan opbygge et netværk. Det handler alt sammen om historien om dig, og den kan du bygge på mange måder.«

– Men frivilligt arbejde … Det tjener jeg jo ingenting på?

»Nej, men det er værdifuldt for dit cv, og det viser dedikation over for virksomhederne. Og de faglige kompetencer, du opnår ved at arbejde gratis, kan give dig et forspring og dermed blive enormt værdifulde senere. Ikke mindst på bundlinjen,« siger Talleruphuus.

Karriererådgiveren minder mig om, at årsindkomst ikke nødvendigvis er den bedste måde at måle sin rigdom på.

»Topkonsulenthuse som McKinsey bliver somme tider kaldt ’direktørfabrikker’. Men de er ærlige om, at du nok skal forvente at lægge 55-60 timer om ugen på dit arbejde. Så du skal også kigge på din effektive timeløn i forhold til et job, hvor du arbejder 37 timer om ugen. Og endelig skal du overveje kortere uddannelser, såsom håndværkerfag. De kommer meget hurtigere ud og arbejder til en god løn, sammenlignet med en kandidatuddannelse, der tager mindst fem år på SU.«

For at blive det, Head of HQ Human Relations i Mærsk, Karina Tewes kalder ’top-topleder’, skal man bruge 20-30 år på arbejde sig op.

Sigrid Nygaard

Tænk som en Mærsk-chef

Det kan godt være, Jannik Talleruphuus har ret – men på listen over Danmarks rigeste mennesker kan jeg hverken se snedkere eller landmænd. Det er virksomhedsejere og topchefer. Mænd som Nils Smedegaard, der er administrerende direktør i A.P. Møller–Mærsk, og som ifølge Ekstra Bladet tjener over 20 millioner kroner om året.

Jeg tager derfor ud til Mærsks hovedkvarter for at møde Karina Tewes. Hun er Head of HQ Human Relations and Human Relations Legal, hvilket i korte træk betyder, at hun arbejder med at udvikle Mærsks største talenter og gøre dem til ledere i verdensklasse. Nu skal hun oplære mig.

»Indtil nu har du været en succes, fordi du er enormt dygtig til dit faglige arbejde. Men som leder er det ikke nødvendigvis de kompetencer, vi har brug for. Noget af det sværeste for en ny leder er at håndtere, at du ikke længere har fingrene nede i detaljen. Du skal lære at uddelegere opgaverne til dine ansatte og coache dem. En dygtig leder synes, det er sjovt at præstere igennem andre mennesker,« forklarer Karina Tewes.

Vi sidder i det store og klinisk hvide konferencerum med udsigt over Københavns Kanal og Operahuset, som i sin tid blev finansieret af Mærsk Mc-Kinney Møller. Her kunne man godt bosse lidt rundt, tænker jeg, mens HR-chefen tegner en cirkel på mit spørgepapir og deler den i tre felter. I dem skriver hun: »forretning«, »ledelse« og »værdier«.

»Det her er vores globus, Mærsks ledelsesmodel, som vi udvikler alle vores ledere med. Forretningsdelen handler om, at du kan opnå resultater og udvikle vores forretning. Vores værdier er grundholdninger hos Mærsk. Du skal for eksempel være en rollemodel for vores ansatte. Og endelig er der selve din ledelse, hvor vi evaluerer dig på en masse parametre,« siger Tewes og remser op:

»Det er for eksempel coaching, udvikling, uddelegering og evnen til at træffe tough decisions. Måske du er rigtig god til at coache dine ansatte, men til gengæld vælger du kun medarbejdere, der minder om dig selv. Det er en typisk fejl, nye ledere laver, for det er vigtigt at vælge folk med forskellige profiler, så man får nye inputs på sit team. Der kan jeg så give dig nogle værktøjer, så du kan forbedre dig,« forklarer hun.

– Hvor lang tid tager det at blive leder hos Mærsk?

»Efter fem-otte år kan du godt få et lille team under dig,  men så er du virkelig også et talent. Lidt større stillinger kræver nok 15 års erfaring.«

– Hvad hvis jeg gerne vil have Nils Smedegaards job?

»Haha, det tager tid. For at blive top-topleder skal du bruge 20-30 år på at arbejde dig op. Men det er et stykke hen ad vejen de samme kompetencer, du skal dyrke. Nils Smedegaard har et team under sig. Dem er han daglig leder for og forsøger at opnå de bedste resultater igennem.«

Men hvad hvis jeg ikke kan vente 30 år på at blive topleder?

Bryd reglerne

På mit sabbatår efter gymnasiet blev jeg tilbudt 15.000 kroner for at skrive en bacheloropgave for en lidt ældre kammerat, der formelt set læste på CBS, men i praksis brugte al sin tid på at starte egen virksomhed. Planen gik i vasken, da jeg fik arbejde på Ekstra Bladet, men det var mit første møde med en, der ikke fulgte ’planen’: få en uddannelse, få et job, arbejd dig til tops.

»Det er det, jeg kalder corporate-vejen, hvor du gør alting rigtigt og så ender som topchef i Vestas. De tjener jo ganske udmærket, men jeg kunne ikke. Jeg gik kold efter gymnasiet og kunne ikke overskue 10 år mere på skolebænken,« lyder det med et knækket grin over telefonen.

Latteren tilhører Martin Thorborg, en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Han har aldrig taget en videregående uddannelse, men i 1995 stiftede han søgemaskinen Jubii, som blev solgt for 300 millioner kroner fem år senere. Han har flere end 25 virksomheder bag sig og er med egne ord »nok rigere end de fleste«.

– Er det en uhæderlig ambition, at jeg gerne vil blive rig?

»Overhovedet ikke, så længe du behandler andre folk ordentligt. Men det kan ikke stå alene. Gode iværksættere finder noget, de elsker, og laver det til en forretning. Der er ingen uddannelse, der kan bringe dig tættere på dét mål. Det er bare med at komme i gang.«

– Men hvordan finder man som 18-årig ud af, hvad man elsker? Ud over at drikke øl, spille fodbold og score damer …

»Det er også enormt svært. Start med at kigge på hvilke fag, du får gode karakterer i. Det falder nok sammen med det, du godt kan lide at lave.«

»Jeg var skidegod til mundtlig dansk og røvdårlig til alt andet. Men jeg var god til at tale min sag, så det kunne jeg arbejde videre med,« forklarer Thorborg.

»Og så skal du dyrke dine hobbyer. Jeg mødte en ung kvinde for nylig, som købte en neglepoleremaskine og lejede sig ind hos en frisørsalon i Aabenraa, hvor hun tager imod kunder. Dét er den rigtige tilgang til iværksætteri. Lad være med at slå større brød op, end du kan bage: Start i det små, og byg en virksomhed op derfra,« siger Martin Thorborg.

Jubii-stifteren har kæmpe forventninger til nutidens unge, som har meget nemmere ved at blive iværksættere end for 20 år siden.

»Der er masser af grupper på Facebook for unge iværksættere, hvor du kan sparre med andre og få hjælp til din idé. Og internettet er fyldt med gratis redskaber, regnskabsprogrammer og så videre. Men først og fremmest er det blevet enormt cool at være iværksætter. Det giver respekt i dag, modsat i 90’erne, hvor mange syntes, jeg var dybt mærkelig,« siger Thorborg og griner igen.

Han understreger, at iværksættere skal turde lidt mere og måske være en tand mere optimistiske – men så er det heller ikke sværere.

»Unge i dag er så bange for at sakke bagud; man skal hele tiden skynde sig. Men hallo, det gælder hverken om at komme rigest eller hurtigst i kisten til sin egen begravelse. Alle, der har en god idé, skylder sig selv at prøve at være iværksætter,« siger Martin Thorborg og fortsætter:

»Det værste, der kan ske, er, at du fejler. Men så har du fået noget livserfaring, som er fuldstændig uvurderlig til, når du skal søge ind på universitetet. Så længe du ikke sidder på en sofa og ryger hash og glor ud i luften, men gør noget positivt med dit liv, så er du på rette vej.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Top og bund

Top-10 lønninger for nyuddannede kandidater, i kr.

Forsikringsmatematik 50.000
Odontologi 46.000
Skovbrugsvidenskab 41.000
Cand.merc.aud. 41.000
Medicin 40.000
Erhvervsøkonomi og matematik 40.000
Jordbrugsøkonomi 40.000
Erhvervsøkonomi og it. 39.000
Matematik-økonomi. 39.000
Planlægning, innovation og ledelse 37.000

Bund-10 lønninger for nyuddannede kandidater, i kr.

Klassisk arkæologi 16.000
Musikterapi 17.000
Designer 17.000
Naturressourcer og udvikling 18.000
Italiensk sprog og kultur 18.000
Æstetik og kultur 18.000
Kunsthistorie 18.000
Miljøbiologi 18.000
Teatervidenskab og performancestudier 19.000
Humanbiologi 19.000

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kristian Rikard

Godt brølt Martin,
Ikke mindst her på stedet har mange ufatteligt svært ved at forstå, at det er lysten, der
driver værket. Det er korrupte embedsmænd, kommunen, social baggrund og guderne må vide
hvad, der forhindrer at du kan udfolde dig og realisere dit potentiale.
Jeg indrømmer at i visse tilfælde kan din "arv" være en hemsten, men i mine øjne bruges
denne undskyldning alt for ofte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Der finds en mand der fra en akademisk vinkel er klogere end alle de andre tilsammen på dette: "Capitalism, Socialism and Democracy" , Joseph Schumpeter, 1942.

Jeg bringer her en væsentlig konklusion: For at få succes er du afhængig af BÅDE dygtighed og held. Hvilken konklusion har det med hensyn til personlige egenskaber? Du skal kunne holde til at ende i rendestenen sammen med din hund - og se det som udgangspunktet for en ny optur. Hvis det lyder skræmmende, er det nok klogere at få fat i et pendlerkort og et kontor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg tror der er en grund til at det hedder stenrig, det er fordi det både er hårder at blive og at være end de fleste regner med. Med mindre selvfølgelig man bare er heldig og har fået det hele foræret, både udenomsværkerne og de gode gener. Halvdelen af enhver rigdom består jo i evnen til at kunne nyde den. Det er i øvrigt årsagen til at det halve mange gange kunne være nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben - Nielsen

Lidt om held.

For et par hundrede år siden var der nede i europa en lille mand som ville frem.

Napoleon hed han til fornavn, og han havde det med at bytte rundt på riger og grænser.

Til at starte med da alt gik godt, udtalte han at han ikke havde brug for dygtige generaler, - han havde brug for heldige generaler.

Senere på Saint Helena, da der var mere tid til eftertænksomhed, udtalte Napoleon: at man må ikke undervurdere heldet, men man må aldrig basere sig på det!!!

Han, om nogen, kunne tale af erfaring herom.

anbefalede denne kommentar