Læsetid: 8 min.

’Jeg skammer mig over den vrede, jeg har følt’

Der er så meget, man ikke er forberedt på, når man får børn: følelseskaos, søvnmangel og fysisk smerte. Det har Rolf Sparre Johansson skrevet om i sin poesidebut ’Søvn’, for hvis det ikke synliggøres i litteraturen, vil vi aldrig kunne inkludere det i vores samtale om samfundets indretning, siger han
Rolf Sparre Johansson var i tvivl om, hvorvidt faderskab og hverdag overhovedet var noget, man kunne skrive litteratur om. Nu udkommer hans debut – og den handler om netop dette

Rolf Sparre Johansson var i tvivl om, hvorvidt faderskab og hverdag overhovedet var noget, man kunne skrive litteratur om. Nu udkommer hans debut – og den handler om netop dette

Sigrid Nygaard

23. maj 2015

Omdrejningspunktet i Rolf Sparre Johanssons poesidebut Søvn er hjemmet og dets nye kerne, spædbarnet. Et nyt lille væsen, der rokerer rundt på de helt basale behov. At sove er ikke længere noget, man selv har magt over. Johanssons eget møde med faderskabet og barselsorloven har været anledning til mange af de spørgsmål, bogen behandler. Alle de ting, der foregår i ly af natten som små hemmeligheder, afdækkes i bogen. Den frustration som deles af både det skrigende barn og den desperate forælder. Hvordan frustrationen bliver til vrede, og vreden bliver til skam over vreden. Hvordan skammen tages med ud på gaden og reduceres til en sårbar forvirring, der skaber en distance mellem forælder og samfund, hvor der måske egentlig burde være solidaritet.

»At være forælder er stadig et usynligt arbejde. Hvis ikke vi synliggør det i litteraturen, vil vi aldrig kunne inkludere det i vores samtale om samfundets indretning, og de betingelser, vi lever under i dag,« siger Johansson, da jeg møder ham på café Sort Kaffe & Vinyl på Vesterbro, hvor mange af bogens scener også udspiller sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

På engelsk har man to ord for arbejde Labor og Work, der muliggør en vigtig skelnen.

Labor er noget, der aldrig gøres færdigt men bare gentager sig i det uendelige.
Work er noget, der står tilbage som færdigt, og kan beundres.

At gøre rent er labor.
At bygge et køkkenbord er work.

At passe børn er labor.
At skrive et digt er work.

Nu har en længe ventet digterfar endelig opfundet en metode, der kan forvandle det første til det sidste.

Søren Jessen, Britt Kristensen, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, David Zennaro, Glenn Lynge Andersen, Lennart Kampmann, Lilli Wendt, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Robert Ørsted-Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Anni Jensen

Denne poesidebut rammer nøjagtig, hvad Mette Høeg beskrev i Weekendavisen for et par uger siden. Hold da op, hvor er det synd for digteren, at han har fået et barn. Absolut det hårdeste, man kan opleve på denne jord.

Anne Schøtt, Søren Jessen, Britt Kristensen, Bo Carlsen, Karsten Aaen, David Zennaro, Glenn Lynge Andersen og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Stedet er Canada og året er 1969. Min søn er ca. fem måneder gammel. Han kan ikke sove. Det var noget helt nyt, for normalt sov ham som en sten. Jeg putter ham i barnevognen og går stille frem og tilbage in den lille lejlighed. Min mand skal op meget tidligt, så jeg lader ham sove. Barnet falder til ro så længe jeg går frem og tilbage, men hver gang jeg stopper begynder han at græde. Igen og igen.

Der går flere timer og på et tidspunkt sætter jeg mig ned og vipper meget roligt barnevognen så barnet bliver beroliget og ved med at sove. Endelig, der er langt ud på natten og jeg er dødtræt, så jeg stopper vipperiet. Med det samme sætter barnet i et vræl. Jeg nærmest vræler med ham og i arrigskab giver jeg barnevognen et godt VIP så barnet nærmest løftes up i luften.

Og jeg skammer mig over min vrede - det er sikkert ret universalt at skamme sig over at føle vrede og afmagt overfor en baby.

Sascha Olinsson, Søren Jessen, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Jeppe Lykke Møller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

RYD FORSIDEN en poet har fået børn og oven i købet skrevet en digtsamling om det.

»At være forælder er stadig et usynligt arbejde. Hvis ikke vi synliggør det i litteraturen, vil vi aldrig kunne inkludere det i vores samtale om samfundets indretning, og de betingelser, vi lever under i dag,«

Der foregår faktisk en heftig debat om børneforældrenes vilkår i dette samfund, og sådan skal det være. Langt de fleste der deltager i debatten er imidlertid som folk er flest hvad angår digte - de har aldrig læst et uden at være tvunget - så det er en klar overvurdering af litteraturens betydning at påstå, at digte er vigtige for samfundsdebatten (før nogen nævner Yahia Hassan vil jeg tilføje, at det hurtigt blev hans PERSON snarere end hans DIGTE der blev det interessante).

Charlotte Svensgaard, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Peter Günther, Jens Harder Vingaard Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Det kom bag på mig som nybagtfar at min datter sked så meget. Min nye bog om det så andre ikke ender i samme situation udkommer snart. Ps. Jeg brugte også hele min far-barsel på at skrive bogen.

Anders Hede

Puh, har et barn på vej efter endelig have klaret den første omgang spædbarn. Det er nok typisk mænd at vi ofte godt gad børn var lidt mere færdigudviklet når de kom ud, sådan som mange steder i naturens verden. Et kid, der spæner rundt 5 sekunder efter at være blevet født.

Her venter mange mange dage og nætter med gråd.

Men det er det hele værd. Det giver mening til livet i en verden hvor det kan være svært at finde noget sådant. Men det giver også et resterende liv fyldt med ekstra bekymringer.

Karsten Aaen

Lad os en gang tænke os at det var en kvinde! der havde skrevet samme poesi. Ville hun 1) have fået bogen udgivet og 2) hvis bogen var blevet udgivet, ville hun så være kommet i avisen og 3) ville hun så ikke blive sablet ned mentalt af alle anmelderne i det her land....

Charlotte Svensgaard, Lise Lotte Rahbek, Marianne Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lykke Møller

Niels Engelsted. Der er, som du sikkert ved, andre, der har beskæftiget sig med den skelnen mellem work og labour, som du beskriver. Blandt andet Hannah Arendt, Guy Standing og Maurizio Lazzarato. Alle adskiller de disse aktiviteter forskelligt.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at Arendts definition er den mest præcise. Standing laver denne distinktion: Labor (slavernes slidsomme arbejde i oldtiden) er det arbejde, man udfører for andre, for produktionen. Work er det selvskabende arbejde og ske både gennem reproducerende arbejde (såsom børnepasning, tøjvask) og lønarbejde. Work er ikke bare det samme som reproducerende arbejde, men er den proces, hvor man skaber sig selv gennem arbejde.

Der hvor Standing tilbyder en analytisk kategori, som Arendt (vistnok) ikke har blik for, er at vores fritid også kan opdeles i det, han kalder for leisure og play. Leisure er den dannende aktivitet (schole på Græsk) mens play er adspredende aktivitet som blot giver tom fornøjelse.

Standings pointe som arbejdsmarkedsøkonom er, at work usynliggøres, fordi vi (ganske som du siger) ikke laver distinktionen mellem virksomhed (work) og lønarbejde (labor). Derved falder især det reproduktive arbejde (tøjvask, køkkenbordet) og det arbejde vi udfører for at få lønarbejde (networking, selviscenesættelse, efteruddannelse, tilfredsstillelse af bureaukratier osv) i værdi.

Vi har med andre ord brug for at få synliggjort det reproduktive arbejde, som staten og virksomheder tager for givet. Ellers bliver børnefamilier ramt af stress, arbejderklassen bliver anomisk og kapitalisterne må tjene deres penge på renter.

Søren Jessen, Lise Lotte Rahbek og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Jeppe Lykke Møller

Og til de der ikke mener, at det er jordens undergang at få et barn, har de sikkert ret.

Forskellen på dengang og i dag er, at vi i mellemtiden har fået en konkurrencestat som stiller høje krav til, hvor godt man stimulerer sit barn til fremtidens arbejdsmarked i en tid hvor kvaliteten af institutionerne falder. Mobication bliver det nye.

Ja ja, det kan man da bare sige sig fri for. Ligesom alle andre normer bare kan undgås med lidt fornuft.

Charlotte Krarup Mouritzen

I 70'erne da ligestillingskampen var på sit højeste, var et vigtigt slogan: det private er politisk.
Det fik kvinder også hug for dengang. Det skal man ikke lade sig kyse af. Digt endelig videre. Det private er politisk! Og vigtigt!