Læsetid: 1 min.

Bogfolk

Kultur
27. juni 2015

Michel Houellebecq

Udgivelsen af hans roman Soumission om et Frankrig i år 2022 med en muslimsk præsident og indførelse af sharia-lovgivning i landet faldt i januar sammen med angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Romanen udkommer på dansk med titlen Underkastelse den 1. oktober på forlaget Rosinante. Det er samme dag, som den kontroversielle forfatter også gæster Danmark og taler på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant. Så kan diskussionen her i landet fortsætte om, hvorvidt romanen overhovedet handler om islam og om den er islamkritisk.

Lutz Seiler

Den tyske forfatter, der sidste år modtog den vigtigste tyske litterære pris, Deutscher Bücherpreis, for romanen Kruso besøger også i efteråret International Forfatterscene i Den Sorte Diamant. Det sker af alle dage den 9. november, altså præcis 26 år efter murens fald. Forinden i oktober udkommer Kruso i dansk oversættelse fra forlaget Batzer & Co. Romanen er betegnet som et hovedværk om DDR’s fald og udspiller sig på en sagnomspunden ø i Østersøen, Hiddensee, under DDR. Der Spiegel kaldte romanen for »det første værdige modstykke i tysk litteratur til Thomas Manns Trolddomsbjerget

Arthur Schnitzler

Da hans Drømmenovelle blev offentliggjort i 1925, var det med en af de mest dristige passager i nyere europæisk fiktion, da en wiensk læge, der er vidne til et orgiastisk maskebal, fortæller om episoden til sin kone, bliver tilgivet og belønnes med sex. Novellen er siden blevet kendt i kraft af Stanley Kubricks Eyes Wide Shut med Nicole Kidman og Tom Cruise i hovedrollerne. Nu har en forsker fra Cambridge imidlertid fundet ud af, at Schnitzlers novelle, der blev påbegyndt i 1908, oprindeligt havde en anden slutning, hvor lægen bliver straffet for den orgiastiske scene. Så meget var der sket i mellemtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her