Interview
Læsetid: 8 min.

Ellie Jokar: Jeg var et gråzonebarn

Den muslimske rapper og komiker Ellie Jokar skiller vandene. For to år siden fik hun både ros og dødstrusler for sin tv-satire, og i januar erklærede hun sin kærlighed til en kvinde for åben skærm. Denne sommer er hun aktuel med et standupshow om, hvordan hendes liv ville have været, hvis hun var mand
Danskiranske Ellie Jokar har haft svært ved at balancere mellem, hvornår hun er ’for dansk’, og hvornår hun er ’for perkeragtig’, siger hun.

Jakob Dall

Kultur
12. juni 2015

Ellie Jokar ligner en amerikansk rapper, da hun kommer ind ad døren på den lille café på Bryggen. Bøllehatten og hendes sneakers er kridhvide, og hun har lange extensions i en lidt lysere tone end det mørke hår. Til venstre over overlæben glimter en diamantpiercing.

Der er ikke noget hverdagsagtigt over Ellie Jokar, og sådan har det altid været. Det eksotiske efternavn er iransk, men den 35-årige rapper og komiker har boet i Danmark, siden hun var fire år. Hun fik sin første tatovering som 18-årig, hvilket blandt en del muslimer bliver opfattet som haram. Eller som Ellie selv formulerer det: »Jeg er generelt alt det, jeg ikke må være ifølge min kultur. Jeg er 35 år, jeg laver rapmusik, jeg har tatoveringer og piercinger, jeg har ingen børn, jeg er ugift, og så siger jeg, at jeg kan lide piger? Det er jo alt det, som mit bagland ikke synes er fedt.«

Det med pigerne kommer vi tilbage til. For Ellie Jokar har gjort det til sin mission at stå ved den, hun er, og spidde de fordomme, der findes både blandt etniske danskere og indvandrere. Også selv om det betyder, at hun har modtaget både fanbreve og dødstrusler for sit arbejde som komiker og rapper – senest i 2013 i DR2-programmet Det Slører Stadig.

»Jeg kan ikke holde min kæft. Jeg bliver f.eks. vred over, at en piges værd i min kultur bliver forbundet med, hvad hun har mellem benene – og om det er intakt. Det er noget pis – jeg er da ikke en vare! Og når der ikke er andre muslimske kvinder, der stiller sig op og snakker om de her ting, så gør jeg. Jeg tror på, at man kan bruge humor til at nedbryde nogle fordomme og måske få folk til at tænke over nogle ting.«

’Grim, tyk og med unibrow’

Der er ikke noget filter hos Ellie Jokar. Hun siger tingene ligeud, bander og fletter amerikanske udtryk ind i hver anden sætning. Hun lærte allerede at bruge humoren i folkeskolen i Ballerup, da hun blev mobbet, fordi hun med egne ord var både »tyk, grim og havde unibrow«. Men hun fandt ud af, at hun kunne komme de andre i forkøbet, hvis hun gjorde grin med sig selv.

»Jeg lærte at være sjov – så kunne jeg få de andre til at grine. Jeg blev jo nødt til at finde et modtræk. Men jeg fik også nogle venner fra nogle lidt hårde miljøer. Det kunne godt være endt helt galt, hvis ikke jeg havde valgt at flytte til Nordsjælland i 1. g. Så havde jeg sikkert stadig boet i Ballerup og fået en hel flok små børn nu, ha ha!«

Omtrent samtidig begyndte Ellie Jokar at rappe, hun var inspireret af hiphopikoner som N.W.A, Tupac Shakur og Notorious B.I.G og blev introduceret til musikken af sin bror, der var breakdancer, og hun forelskede sig ligesom mange andre nydanskere før hende i hiphoppens sociale indignation og rags to riches-ideal.

»Hiphoppen blev et sted, jeg kunne identificere mig med. Musikken var et frirum, hvor jeg kunne få afløb for alle frustrationerne fra min barndom, hvor jeg altid havde følt mig forkert. Teksterne handlede om at være en outsider og blive holdt nede af systemet. Ligesom mange andre nydanskere var jeg et gråzonebarn – jeg havde både en fod i den muslimske lejr og en i den danske. Men jeg blev aldrig rigtig accepteret i nogle af dem – jeg var ’for dansk’ til iranerne og ’for meget perker’ til danskerne. De andre indvandrerbørn havde svært ved at acceptere, at jeg gik med bandana i stedet for tørklæde og hang ud med drengene. Men jeg ville bare gerne have lov til at være mig selv,« siger Ellie Jokar og klapper sin lille chihuahua Biggie, der er opkaldt efter den afdøde amerikanske rapper af samme navn.

Mellem to kulturer

At være outsider har været et overordnet tema for Ellie Jokar. Det meste af sit liv har hun følt, at der aldrig var plads til både den danske og den iranske side af hende. Hun betegner stadig sig selv som muslim, men beder ikke længere fem gange om dagen.

»Jeg har generelt haft svært ved at finde den balance: Hvornår er jeg hverken for dansk eller for perker-agtig? Jeg var altid lidt for meget til den ene eller anden side. Jeg havde en lang periode, fra jeg var 22-32 år, hvor jeg bad fem gange om dagen og levede et meget stille og roligt liv. Men så, da jeg blev 32 år, så tænkte jeg bare: Life is too short! I dag har jeg både venner, der er rettroende, og venner, der er muslimer på samme måde, som jeg er det. Jeg har stor respekt for dem, der beder fem gange om dagen – men det giver dig altså ikke ret til at gå og slå alle andre i hovedet.«

Ellie Jokar snakker af erfaring. Hun har selv prøvet at blive hængt ud som en dårlig muslim. Da hun medvirkede i Det Slører Stadig, blev hun både af nogle advaret mod at komme på Nørrebro og truet i en Youtube-video af den ekstremistiske islamiske gruppe Kaldet Til Islam. Ifølge Ellie handlede meget af kritikken om, at de fleste af dem, der blev stødt af programmerne, ikke forstod satiregenren – de havde aldrig set det før.

– Hvordan påvirker det dig, at du har fået dødstrusler?

»Det rører mig ikke længere. Jeg er blevet hærdet, siden jeg startede med at rappe for syv år siden. Jeg har prøvet at blive kaldt både stripper, luder og ikkemuslim. Fordi det provokerede nogle folk, at en muslimsk pige stillede sig op og rappede og gik ind på et domæne, som normalt er forbeholdt mænd. Men man kommer til et punkt, hvor man ikke længere bliver påvirket af, hvad folk siger. Fuck that shit! Det eneste, der rør mig, er hvis folk siger noget om min familie. For de har ikke bedt om at være i det offentlige rum.«

Sprang ud på tv

I januar tog Ellie Jokar endnu en tur i ringen, da hun medvirkede i programserien Hvem f**k er Ellie? på DR3, som hun selv havde tilrettelagt. Programmet skildrer hendes forelskelse i en amerikansk kvinde – et forhold, som hun selv havde svært ved at acceptere i begyndelsen. Af samme årsag måtte hendes herboende, iranske familie se historien på tv, inden de hørte den fra Ellie selv.

»Jeg kunne slet ikke rumme det. Men de tog det overraskende pænt. Min mor vidste det godt i forvejen, men min bror ringede, da han havde set programmet og var sådan lidt: »Hvad fuck sker der? Hvad er det for noget?« Så da jeg kom hjem til Danmark, måtte jeg stå skoleret for min familie. Min bror var sur og følte, at jeg var gået bag hans ryg – og det kan jeg godt forstå. Men jeg kunne ikke selv rumme alle de følelser – og jeg var jo ikke engang selv afklaret med, hvad der skete i mit liv. Jeg havde jo kun haft mandlige kærester inden da.«

Ellie Jokar har dog ikke fortrudt sin beslutning om at springe ud for åben skærm. For efterfølgende er hun blevet kontaktet af en lang række folk i alle aldre, der har fortalt om deres homoseksualitet og angst for at komme ud af skabet.

»I den kultur, som jeg kommer fra, er det stadig vildt tabuiseret at være homo. Og på mange måder også i den danske kultur. Der er også mange etniske danskere, der har skrevet til mig – folk fra Jehovas Vidner og folk, der er heteroseksuelt gift, som lever i skabet. Det er da sindssygt, at det skal være sådan i 2015! Hallo, vi snakker om kærlighed mellem to mennesker. Hvordan kan det være forkert?«

– Hvordan har dine venner det med, at du har en pigekæreste?

»De er cool med det. De kender mig jo bare som Ellie. Men der er jo stadig mange muslimer, der ikke anerkender homoseksualitet. Det må de selv om, men de skal ikke dømme mig. Det er kun Allah, der kan det. Og min version af islam handler om tolerance og mangfoldighed. Men de reaktioner gør jo, at jeg bliver ved med at gøre det, jeg gør.«

’Åh nej, det er en pige’

Nu stikker Ellie Jokar igen hånden ind i hvepseboet med sit nye standupshow. Hun kan ikke lade være. Showet er bygget op omkring, hvordan hendes liv ville have været, hvis hun havde været en mand. Undervejs gør hun tykt grin med de kønsroller, der i høj grad har været med til at præge hendes liv som muslim.

»Jeg tager det helt tilbage til fødslen. Sådan lidt: ’Det er en pige – åh nej – bedre held næste gang’, men hvis det nu havde været: ’Det er en dreng – wuhuuu’ – så bliver der tændt cigarer og holdt fest, når han skal omskæres. Og når en muslimsk dreng har mistet sin mødom, så får han high fives af mændene i familien. Men hvis det er en pige, så er det walk of shame og ’ikke sig noget til nogen – hvem har nummeret til Rigshospitalets klinik?’ Mit liv ville have været meget anderledes, hvis jeg havde været en dreng. Jeg er glad for at være kvinde, men jeg kan godt blive lidt træt af den der sort-hvide opdeling mellem mænd og kvinder, som tit findes i min egen kultur.«

– Hvad vil du gerne opnå med dit standupshow?

»Jeg vil gerne skabe et rum, så vi kan tale om de her ting. Det er jo noget pis, f.eks. at mange nydanskere ikke vil acceptere, at der findes muslimer, der er homo. So fucking what? Det var jo det samme i Danmark for 40 år siden – der var det heller ikke accepteret at være bøsse, indtil bøsserne tog sagen i egen hånd. Så jeg vil gerne være med til at sætte ord på de ting. Men jeg kan mærke, at jeg selv har nogle barrierer på grund af min baggrund – jeg har f.eks. svært ved at sige »fisse« på scenen.

– Der er nok stadig nogle muslimer, der vil blive provokeret over dit show. Er der noget, du ikke ville gøre grin med?

»Jeg går ikke ind og nævner Allah eller fortolker, hvad han har sagt. Det er jeg ikke lærd nok til. Jeg har læst Koranen to gange, men det betyder ikke, at jeg har ret til at sidde og prædike over for andre. Mit show tager meget udgangspunkt i kulturen frem for religionen. Mange af de ting, jeg godt vil sætte fokus på, er kulturelle traditioner, som folk har taget med fra landsbyen til Danmark.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uhyre vigtig dame.

Jeg tror ikke vi har begreb præcis hvor tabuiseret det er at være muslim og homosexuel,

Simon-Matti Hørlyck Campbell

@Anders Hede
Det er klart at der er et problem der, men med mennesker med mod som Ellie, er det ikke noget vi ikke kan overkomme på sigt. Desuden skal man huske at det i det kristne USA ligeledes er store problemer med at acceptere homoseksualitet, og som Ellie nævner er der også kristne minoriteter i Danmark med et gammeldags forhold til seksuel pluralisme.
Det er også værd at bide mærke i at Gay Pride kan foregå i fred og ro i Tyrkiet, og samtidig medføre store uroligheder i lande som Kroatien, Ukraine og Ungarn.

Dorthe Jørgensen, David Zennaro og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tak for en meget fin artikel !

Ved at se programmet "Hvem f**k er Ellie" på DR3 blev jeg meget rørt og dybt imponeret. Hvor kan vi være stolte af unikke personlighed som Ellie Jokar. Det at turde være sig selv !! Tak for at være det meget fine eksempel!
Hvor kan man købe filmen "Hvem f**k er Ellie ? Hvis det er muligt, skriv det evt. på Instagram. Jeg har kendskab til et en kvinde som vil have gavn af at se den. Tak !

Torben Nielsen

Men hvis Ellie Jokar ønsker en kvinde. Hvorfor falder hun så for én, der er lige så feminin som en traktor?

Carsten Hansen

Der er ikke noget mærkeligt i at højrabiate samt religiøse fanatikere har svært ved at acceptere homoseksualitet.
Sådan har det været uendeligt længe og vil desværre fortsætte sådan i en rum tid fremover.
Dette uanset hvilken religion folk rigidt dyrker eller hvilket land højrerabiate kommer fra.

Så der er ingen undskyldninger for nogen; Heller ikke for intolerante individer der bekender sig til f.eks. islam.

"den muslimske rapper..."
jeg tvivler faktisk på at der overhovedet findes sådan noget. Har hun selv sagt at hun er muslimsk?

Jeg ville frabede mig at blive kaldt for "katolsk" bare fordi jeg er født i et katolsk land.

Morten Pedersen

Curt: ...."I dag har jeg både venner, der er rettroende, og venner, der er muslimer på samme måde, som jeg er det."

Henrik Bjerre

@Torben Nielsen

Jeg er enig i at det kan være frustrerende at se Ellie Jokar gå tabt for bejlende mænd - men derfor kan du ikke tillade dig at skrive sådan.

Torben Nielsen

Det kan jeg sikkert ikke, Henrik Brøndum. Men gjort er gjort. Jeg var vist så påvirket, at jeg syntes, det var morsomt.
Ikke desto mindre rummer kommentaren min undren og tanker. Og de har i princippet ikke noget med Ellie at gøre.