Læsetid: 1 min.

Hun er en falden kvinde i andre folks øjne – måske også i hans

I Bue P. Peitersens nye digtsamling ’Black Box’ kommer vi ind i sindet på en mand, der forelsker sig i en sexarbejder. ’For mig har det ikke primært handlet om prostitution, men om at forholde mig til kærligheden og de stereotype kønsroller, vi ligger under for,’ siger Peitersen
I Bue P. Peitersens nye digtsamling ’Black Box’ kommer vi ind i sindet på en mand, der forelsker sig i en sexarbejder. ’For mig har det ikke primært handlet om prostitution, men om at forholde mig til kærligheden og de stereotype kønsroller, vi ligger under for,’ siger Peitersen

Ulrik Hasemann

20. juni 2015

Når man ringer på hos Bue P. Peitersen i Valby står der også Cecilie Lolk Hjort på knappen. Hjort er forfatter og tidligere sexarbejder – og Peitersens kæreste. Hun har flere gange stået frem offentligt og talt for et mere nuanceret syn på sexarbejdet. I Peitersens nye digtsamling Black Box, behandles emnet fra en ny vinkel: fra den person, der er sexarbejderens kæreste.

Er bogen selvbiografisk?

»Den spiller helt klart på det selvbiografiske. Men jeg er også selv forvirret over det. Det er ikke en dokumentarisk virkelighed én til én. Cecilie sagde rammende, at jeg har lavet et tunnelsyn, hvor det er alle yderlighederne, der er highlightet. Der er også nogle ting, der er fri fantasi,« forklarer han.

Bogen beskriver de første måneder, hvor hovedpersonen, Bue, og kvinden, X, begynder at forelske sig i hinanden og forsøger at få et forhold til at fungere. Den mandlige hovedperson gennemgår smertelige konfrontationer med sin egen manglende evne til at favne hele X’ person pga. hendes tidligere arbejde. En problematik, som mange sexarbejdere sikkert vil kende til.

»Det er næsten umuligt for jeg’et at sætte sig ind i, at prostitution måske ikke betyder det, vi tror, det betyder. Kan det nu virkelig passe?,« spørger Peitersen. Manden forsøger at overdænge X med sødme, skønhed, og den rene kærlighed, alt sammen for at skabe en ny historie om hende, og om de to sammen.

Det søde og det mindre søde

I midten af bogen er digtet 1000 tippede isvafler! Det er tre hele sider kun med sms-symbolet for kærlighed, det liggende hjerte: <3. Hvilken rolle spiller den her hypersødme i forholdet mellem jeg’et og X?

»Det er dels en måde at fjerne alt det farlige fra X på. Han gør hende helt hvinende lyserød, for at vise verden: »se, sådan her er X også«. Mange har mødt hende som sexarbejderen, der har stået frem i medierne. Hun har været så sej. Han har brug for at vise den her fine og smukke kærlighed, de har sammen, og alle de sider, som han får lov at opdage ved hende. Men det er nok ikke kun jeg’et, der søger at forsøde og forskønne hende. Jeg tror også der er et ønske hos X om at vise de her ting. Men det er klart, jeg’et er ivrig.«

Men jeg’ets ivrighed handler ikke kun om en trang til at formidle en sødere side af X. Den er også rodfæstet i nogle af de fordomme, der findes om sexarbejdet, og hvad det indebærer.

»Bue længes efter en normalisering. Der er en forfærdelig renselsestrang. Hun er ’falden’ i andre folks øjne, måske også i hans, og hun skal renses,« forklarer Peitersen. Alle digtene gennemsyres af denne type reaktion og reflektion. En reaktion, der ofte er betinget af samfundets normer og skabeloner, og en skamfuld reflektion over den manglende evne til at hæve sig over dem.

»Det er bestemt en meget ubehagelig selvindsigt, som jeg’et får. Han har så svært ved at nå ind til sandheden om det her arbejde,« siger Peitersen. I jeg’ets arbejde med stereotyperne omkring X opstår et modsætningsforhold. I digtet »ET LILLE PAR«, en småborgerlig fejring af det monogame forhold med burger på café, arm i arm i indre by, bliver normaliseringen næsten absurd. Som en hypernormalitet. Er det ikke Bue, der prøver at dække over dele af X’ person?

»Han synes jo, det er rent. De to bliver rene over for verden, hvis det ikke er det seksuelle der er det vigtigste imellem dem. Der ligger en uhensigtsmæssig trang til uskyldiggørelse. Hun kommer til at skulle lægge bånd på sig selv og slå sig selv for munden i forhold til, hvad hun har været vant til, og hvem hun har været vant til at være. Fordi hun også vil skåne jeg’et.«

At være den, der skal skånes, er ikke let i et samfund, der fortæller manden, at han burde være den, der skåner. X’ omfattende seksuelle erfaring er et bestandigt nagende faktum for Bue i bogen, der frygter en potentiel nymfomani eller løsagtighed. Men måske egentlig også sin egen seksuelle og maskuline utilstrækkelighed?

»Jeg’et er helt vildt underlegen i forhold til X. Han har været vant til at være i forhold, hvor det har været ham, der har været mest seksuelt erfaren, eller i hvert fald fået lov til at forestille sig det. Så lige pludselig er det hende, der sidder på al erfaringen, og hun skal lægge bånd på sig selv for at skåne ham. Han bliver pludselig underlegen på et meget vigtigt punkt. Her ligger hovedpersonen under for rigtig mange af de forestillinger, vi har om manden og seksualiteten. Vi tænker ham som den stærke og modige og erobrende – og den med flest trofæer på væggen. Samtidig er det også ham, der skal være der og beskytte hende. Og i virkeligheden sker det modsatte! Bue er bestemt ikke altid særligt beskyttende. Han er desperat, for hvad fanden skal han gøre for at udligne ubalancen?«

Sexistiske idioter

Der opstår et besværligt samspil mellem det intime forhold mellem to personer, og de dominerende samfundsnormer, der stiller sig bag dem. Mens X, på nogle vigtige punkter, er stærk og overlegen i relationen, har hun i samfundet en rolle, der bestemt ikke er en udelt styrke. Hun er tidligere sexarbejder, med alle de fordomme, det bringer med sig. De stereotype opfattelser trænger sig dybt ind i forholdet, og er næsten ved at ødelægge de to mennesker, der ellers elsker hinanden så højt.

»Bue ligger helt klart under for alle samfundets blikke. Han ønsker at slippe væk fra det, og han synes, de er nogle sexistiske idioter, med alle de her rigide synspunkter på kvinder og seksualitet. Han synes, det er småligt og ubehageligt. Men det er også helt umuligt for ham at fjerne det stereotype blik på ham selv og X. Han føler, at alle står og griner af ham. Og måske endnu værre: af hende. At de siger noget nedsættende om hende og synes hun er billig. Det er en kamp,« siger Peitersen, der alligevel understreger, at det har overrasket ham, hvordan han i sit eget forhold har kunnet nå ud over de undertrykkende tanker.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle kunne begynde at blive aftabuiseret. At jeg kunne slappe af med det. Men det er aftaget, og det hele bliver mere og mere ufarligt. Det havde jeg virkelig ikke troet, at det kunne gå så hurtigt. Det tror jeg heller ikke, Cecilie havde,« siger han.

I bogen stiller X sig meget uforstående overfor Bues manglende evne til at forstå hendes arbejde. Hun nægter pure at påtage sig den skam og de fordomme, der er kulturelt forbundet med sexarbejderens virke. Den position ændrer sig i bogens forløb.

»Hun er jo nødt til at imødekomme de her ting, fordi hun er vild med Bue. De er nødt til hele tiden at give sig lidt begge to, de er i konstant forhandling. Men jeg’et er meget bevidst om, at han er igangsætter af alle problemerne. Det er ham, der kommer med normerne, stereotyperne. Så hvis det før har været hårdt for X at føle et eller andet alment blik på sig, eller hun er blevet svinet til i et kommentarspor, så kommer det nu helt tæt på fra det menneske, som hun er allermest glad for. Og det er forfærdeligt.«

Peitersen beskriver også, hvordan han i sit eget forhold med Hjort, og i arbejdet med bogen, har fået blik for dynamikker, han ikke før har skænket megen opmærksomhed.

»For mig har det ikke primært handlet om at forholde mig til prostitution, men til mit forhold, min kærlighed, og til de stereotyper, vi alle sammen ligger under for. Jeg er blevet uhyggeligt bevidst om min sensitivitet over for, hvad folk siger. Alt det, der kan være nedsættende og latterliggørende. Der er så utroligt meget, der stadig er gammeldags, og der fyger ubehageligt meget sexistisk lort gennem alle rum. Homojokes, jokes om prostituerede osv., er del af almindelig tale,« påpeger han.

Bogen som politisk ytring

Således tjener bogen også på mange måder et politisk mål. Bue P. Peitersen beskriver bogen som en ventil, der har kunnet give rum til de tanker, der har rumsteret i hans egen proces med Hjort. Det har været en øjenåbner for, hvor mange reaktionære, forsimplede forestillinger, der cirkulerer om kvinder, seksualitet, og de mennesker, der ernærer sig ved at sælge sex.

»Jeg håber helt vildt på flere nuancer. Jeg håber bogen kan gøre en forskel i forhold til alle de stereotype ting, man presser nedover hovedet på folk. Et menneske er sgu ikke brugt eller beskidt eller noget som helst, selvom man har haft et job, vi er vant til at se gennem de her helt skarptskårne skabeloner. Kompleksiteterne går tabt, og vi skal have dem frem i lyset,« siger han.

Vi er helt enkelt nødt til at høre flere nuancerede historier, så vi kan få en bedre debat, mener han.

»Man har de almindelige forestillinger om, at de fleste sexarbejdere er blevet misbrugt i deres barndom, eller på en eller anden måde har et heftigt traume, der gør, at de er havnet, hvor de er. Og sådan er det vel langt fra altid.«

»Nuanceringen er pinedød nødvendig, for at vi kan snakke meningsfuldt om de her ting. Vi kan ikke bare stille det op i modsætningsparret ’ofre’ og ’lykkelige ludere’. Det er ikke sådan, virkeligheden er.«

Også i disse fordomme ser Peitersen genskin af vores betændte forhold til kvindelig seksualitet.

»Det her prikker til noget, der ligger dybt i os. Måske bruger vi mærkaterne til at bevare den verden, vi kender, dejligt enkelt og sort-hvidt. Hvis vi fjerner dem og begynder at kigge mere nuanceret på det her, bliver kvinden så for stor en trussel?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu