Læsetid: 6 min.

’Forestil dig en statsminister i et lyserødt jakkesæt’

Tidligt på valgdagen hældte aktivister lyserød farve i springvand over hele landet. De seneste ugers valgkamp har nemlig været så grim, at det er nødvendigt med et naivt opråb, mener kunstneren bag aktionen, Marco Evaristti
Ved for en stund at ændre udseende på nogle velkendte springvand, giver det borgere og politikere mulighed for at reflektere over de seneste ugers valgkamp, og måske tænke over, om de næste gang vil tale lidt pænere til hinanden, forklarer kunstneren bag de pink springvand, som kunne ses i København og mange andre steder torsdag morgen

Ved for en stund at ændre udseende på nogle velkendte springvand, giver det borgere og politikere mulighed for at reflektere over de seneste ugers valgkamp, og måske tænke over, om de næste gang vil tale lidt pænere til hinanden, forklarer kunstneren bag de pink springvand, som kunne ses i København og mange andre steder torsdag morgen

Marco Evaristti

18. juni 2015

Det er torsdag meget tidlig morgen. Mere præcist klokken 3.30. Om fem en halv time åbner valgstederne til folketingsvalget 2015. I et køkken i et stort og lækkert atelier på Esplanaden stikker kunstneren Marco Evaristti en køkkenkniv i en papkasse, sprætter den op, og fremdrager et par hvide plasticdunke med højkoncentreret rød naturfarve. Han skruer låget af den første dunk og begynder forsigtigt at hælde farven ved navn CC1000WS på mindre flasker.

»Se hvor smuk, den er. Det er den samme farve, man bruger til at farve oksekød, så det ser mere frisk og rødt ud,« siger Marco Evaristti.

I et sofaarrangement i et hjørne af atelieret sidder en flok forventningsfulde aktivister og prøver at vågne over en kop kaffe. En brun hund lusker rundt mellem kubistiske skulpturer, og på en væg hænger et gigantisk foto af en isfyldt grønlandsk fjord. Blandt den hvide is i den mørkeblå fjord flyder et fuldstændig lyserødt isbjerg, som Marco Evaristti egenhændigt malede i 2004 med den samme farve, som han nu fordeler i flasker, der snart skal tømmes i en række københavnske springvand.

Mens den sortklædte Evaristti prøver at undgå at spilde for meget af den stærke røde farve ud over sit køkken, tikker det ind med sms’er og opkald fra de forskellige folk, der er på standby rundt i landet. Også i Rønne, Sønderborg, Odense, Aarhus og Aalborg vil aktivister hælde lyserøde farve i byernes springvand.

»Hvordan går det?… Hvor er du henne?… Okay… Ring klokken 4.28, lige inden du hælder farven i. Regner det..?. Okay,« siger han og lægger på. »Det var så Bornholm.«

Den igangværende aktion hedder Pink Election og er en del af konceptet ’Pink State – en fiktiv, utopisk stat, oprettet af Marco Evaristti’, som gennem årene har gennemført en række kunsthappenings i naturområder verden over. Udover det grønlandske isbjerg har Evaristti blandt andet sprøjtet sin lyserøde farve på sand i Sahara, en islandsk gejser, toppen af Mont Blanc og et frossent norsk vandfald.

Pink State har en forfatning med 47 paragraffer, men baserer sig grundlæggende på tre principper: Vær god mod dig selv, vær god mod andre, og vær god mod naturen. Og nu har de seneste ugers krasbørstige valgkamp så fået Marco Evaristti til at udtænke happeningen Pink Election.

»De sidste tre ugers valgkamp har været beskidt. Folk taler virkelig grimt, men vi bliver immune over for det beskidte sprog. Det er ligesom, hvis du opererer på et sygehus, og du skærer i et menneskes indvolde hver dag, så kan du til sidst sagtens spise en rugbrødsmad, mens du opererer. Men hvis du bragte fremmede mennesker ind for at følge operationen, ville de kaste op,« siger Marco Evaristti.

»En af mine gode venner har en datter på 18, som skal stemme for første gang. Efter at have set en duel mellem statsministeren og statsministerkandidaten, sagde hun, at det mindede om en rockerdyst, og at hun havde ikke lyst til at stemme,« siger Marco Evaristti, der derfor fik lyst til at flytte fokus fra natur til menneskeskabte rum.

»Dagens aktion er en hyldest til demokratiet og en gave til den danske befolkning og danske politikere for at fortælle dem, at det er på tide at tale pænt til hinanden og behandle hinanden ordentligt. Det er meget banalt. Man skal være god ved andre.«

Blinde og døve

Klokken er blevet 4.20, og Marco Evaristti forlader sit atelier og går ned af de tomme mørke gader mod springvandet ved Amalienborg på den berømte akse mellem Operaen og Marmorkirken.  

»Politikerne kæmper og kaster mudder på hinanden bare for at få flere stemmer, og magtbegæret gør dem blinde og døve. De tager ikke hensyn til narkomaner, prostituerede, arbejdsløse, de handicappede, og de fremmede. Det kan jeg ikke li’,« siger han.

Ved for en stund at ændre udseende på nogle velkendte springvand, giver det borgere og politikere mulighed for at reflektere over de seneste ugers valgkamp, og måske tænke over, om de næste gang vil tale lidt pænere til hinanden, forklarer Marco Evaristti, mens vi passerer Maersks firkantede hovedkvarter på Esplanaden.

»Når man ser en gletsjer, lægger man ikke mærke til, at den er ved at smelte, for du er vant til at se den hver dag. Men lige så snart man forandrer dens udseende med farve, bliver den et fremmed objekt, og så lægger du mærke til den på end ny måde« siger han. På samme måde skal dagens aktion få os til at se på samfundet med nye øjne.  

- Dine tidligere ’Pink State’-aktioner er foregået i naturen, men i dag går du ind og præger allerede eksisterende kunstværker med lyserød farve. Hvordan ser oplever du den forskel?   

»I 1953 købte Asger Jorn nogle gamle malerier, som han synes var borgerlige landskabsmalerier, og som han malede videre på. Han brugte en ny stilart, der hedder applikation, hvor man går ind og intervenerer i et kunstværk, som mangler noget nyt. Jeg ved ikke, hvor meget springvandet ved Amalienborg er et kunstværk, men jeg vil meget gerne intervenere og lave en applikation, så det bliver et nyt kunstværk.«

- Har du overvejet, om nogle borgere måske vil få lidt ondt i røven over, at du hælder farve i deres springvand?

»Hvorfor det? Man skal være meget af en rindalist, hvis ikke man kan se, at springvandene bliver smukkere at kigge på. Hvis nogen får ondt i numsen, er det måske fordi, de bliver kneppet i røven i forvejen, nej, det må man ikke sige. Nej, jeg tror, de fleste vil synes, det er smukt, når de ser, hvordan det transformerer fra vand til noget kønnere, og det giver dig mulighed for at reflektere, og måske vil det give dig en positiv tankegang. Men der vil altid være nogen, der ikke forstår en brik af noget som helst. Og det kan du ikke ændre på, desværre.«

Gletsjer og gejser

Chilenskfødte Marco Evaristti har flere gange skabt kontrovers med sin kunst. Både da han stod bag installationer med guldfisk i blendere, men også ved senere ’Pink State’-aktioner, hvor han i flere lande er blevet anholdt. I Island skal han snart i retten for at hælde farve i en gejser. Og i den nære fremtid  skal han afsone 15 dage i norsk fængsel, fordi han er uenig i og derfor ikke vil betale en bøde han fik for at køre på snescooter i et beskyttet område, da han malede et frossent vandfald.  Men her klokken kvart i fem ved springvandet ved Amalienborg er der mennesketomt og fri bane. Springvandet er slukket. Marco Evaristti går resolut hen og tømmer sin flaske farve ud i det stillestående vand. Det tager cirka 20 sekunder. Langsomt bliver vandet lyserødt. Men ellers sker der ikke så meget. Vi lusker et par meter væk, og Marcos rødfarvede hænder tænder en smøg og fremdrager en telefon spækket med smser fra medsammensvorne i resten af landet. Alt er gået godt, og ingen er blevet anholdt.

I Aarhus bader Agnete og Havmanden i lyserødt vand, det samme gør Alspigen i Sønderborg og Gåsepigen i Aalborg. Også Sneglespringvandet og Fisketorvet i Rønne og Odense har fået lyserød kulør. I hovedstaden er Amalienborg springvand, Gefionspringvandet, Caritasbrønden, Dragespringvandet og Storkespringvandet blevet lyserøde.

Klokken er lidt i fem, og nu er det bare at vente på, at springvandene starter, så folk kan få sig en lyserød overraskelse. Aktionen ikke er partipolitisk, men er Marco Evaristti mon ikke bange for, at farvevalget vil blive opfattet som en diskret opbakning til rød blok?

»Nej, for jeg bruger ikke rød, men pink - lyserød. Det har ikke noget med rød at gøre. Jeg vil skide på rød og blå og alle andre farver, for jeg har valgt en farve, der er naiv og barnlig og bøsseagtig. Prøv at forestil dig en statsminister i et lyserødt jakkesæt. Det er en drømmefarve – den er bare så smuk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer