På selfien står pornostjernen Dale Cooper med erigeret lem i den ene hånd og den franske litteraturforsker og skribent Roland Barthes’ S/Z i den anden. Ikke at pornostjerner aldrig har kunnet proklamere intellektuelle tilbøjeligheder, lige så meget de ville. Men det er bare ikke den slags dyder, der hidtil har været forbundet med den gedulgte industris repræsentanter
Men nu gør en række unge pornostjerner deres for at bryde den dårlige smag og taberagtige position i en underverden af misbrug og kommerciel undertrykkelse, som de hidtil har været forbundet med.
Amerikanske Dale Cooper, der har skrevet seksualoplysende klummer i Huffington Post, og hans kollega Colby Keller, der også har fået prædikatet intellektuel i kraft af sin master i kunst og bachelor i antropologi samt interesse for litteratur, er uafhængige homohipster-pornostjerner, der afviser branchens kommercielle løbebane og får unge følgere på Tumblr eller Instagram.
I krydsfeltet mellem porno og kunst lader de sig skyde med kornet filter og smuk lyssætning i noget, der minder mere om en musikvideo end en pornofilm; de laver lækre fotocollager på deres blogs, lister deres smag i musik og litteratur, har stort skæg og perfekt definerede muskler.
På kvindesiden har f.eks. eks-pornostjernen og skuespilleren Sasha Grey været model for American Apparel, haft hovedrollen i The Girlfriend Experience og spillet sig selv i HBO-komedien Entourage. De optræder i magasiner som Vice, og deres produkter er så arty, at det er svært at forbinde dem med traditionelle pornoudtryk.
Læs også: Pornoens nye fanskare
Alt i alt en samling kultureksponenter, som rubriceres i den storsælgende hipsterkategori, og som man gerne vil ses med, følge når kameraerne er slukkede, og de er på ferie eller fjoller med vennerne. Kort sagt nogen, man gerne selv ville være venner med, forklarer tv-tilrettelægger William Abrahamsen, der er redaktør på generationsantologien Generation kan selv og selv har fulgt og blogget om fænomenet.
»Ligesom med kendisser af enhver anden art er det også for pornostjerner blevet et krav, at du er på så mange forskellige medieplatforme som muligt for at pleje dit image. Dale Cooper, Colby Keller og Jake Bass er nogle af de bedste eksempler, fordi de også er beskæftiget i kunstverdenen, laver seksualundervisning og modeserier og udvisker den fordom, der har været over for pornostjerner. Pludselig må man godt være alt muligt andet end bare en pornostjerne. Der er hipsterpornoen bare et skridt foran,« siger William Abrahamsen.
I Informations kronik for nylig beskrev cand.mag. Jakob Steensen Nielsen, hvordan unge gør en offentlig dyd ud af at like og følge pornoskuespillere på lige fod med musikere, politikere og sportsfolk.
»Seksuelle præferencer er blevet til smagsfællesskaber, man kan dyrke på samme niveau som popmusikeres fanskarer,« forklarede han.
Ifølge William Abrahamsen er hipsterpornoens fanskare måske endnu ikke så stor i Danmark, fordi vi ikke har lokale stjerner endnu, men der er ikke langt til Berlin, og danske unge er også på Tumblr og Instagram.
Elsker sex
William Abrahamsen mener, at hipsterpornoen er eksponent for en stille seksuel revolution, hvor man åbent fortæller andre, at man elsker sex. Stjernerne gør det samme, og samtidig siger de: »Det er okay for sådan en som mig at tjene penge på det også.«
»Hipsterpornostjernerne repræsenterer et seksuelt frisind og en blåstempling af, at man er et seksuelt menneske. De er the good guys, hviler i deres seksualitet og er med til at afvæbne pornobranchen. Mens de, der dyrker dem, køber en historie og en identitet via hipsterpornoen, som signalerer, at man gerne vil forbindes med en, der har en ’ren’ forståelse af sex og måske også giver seksuelle råd om renlighed osv. Som forbruger vil man ikke længere bare have slutproduktet fra noget, man før betragtede som en beskidt industri,« siger han.
Et af de hidtil bedste eksempler på, at porno overskrider grænsen til de højere kunstarter, er den danske balletdanser Jeppe Hansen, der ved siden af sin canadiske balletskole, hvor han var stipendiat, arbejdede som pornomodel for det homopornografiske website Cocky Boys. Jeppe Hansen ser ikke de store forskelle mellem de to former for kropsrepræsentation, som han fortalte Politiken i et interview:
»Hvor man i balletten ofte skal projicere store følelser og mimiske bevægelser i en bestemt rolle, handler vores arbejde med pornografien, i hvert fald som den produceres hos Cocky Boys med en mand som Jake Jaxson som instruktør, om at være sig selv, som de naturligt seksuelle mennesker, vi er.«
Det var efter, at han var blevet fyret fra balletskolen, angiveligt på grund af sit bijob. Der var åbenbart andre, der ikke brød sig om sammenblandingen af kropsperformances. Den 22-årige Hansen er siden flyttet til Brooklyn, hvor han ifølge Politiken har en blomstrende karriere som »kernesund, sommer-og-sol«-pornomodel.
Nogle kvinder er sågar stået frem og har fortalt om deres seksuelle møder med hipsterpornostjernerne. En ung studerende fra New York berettede for nylig i Cosmopolitan, hvordan hun via James Deen, en af de andre fremtrædende stjerners hjemmeside, ansøgte om at komme med i en af hans pornofilm.
»Hvis pornoindustrien var high school, ville Deen være skoleballets konge,« forklarede Cosmopolitan.
Andre hipsterpornostjerner arbejder også som escort-prostituerede.
Som endnu et eksempel på at pornografi og prostitution aftabuiseres og finder plads i den accepterede kulturelle midterstrøm, nævner Christian Groes, lektor ved Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet, Radio24syv- værten Rikke Grosell, der i en ny bog »afslører«, at hun har arbejdet som escortpige i det københavnske prostitutionsmiljø.
»Jeg tror, vi vil se, at mere eller mindre kendte undergrundsfigurer vil springe ud og lave lignende ting. Både for at provokere, men også for at undersøge, om man kan passere som hip og grænseoverskridende. Man er jo hele tiden nødt til at finde på noget nyt,« siger han.
Også Christian Groes ser tendensen som et udtryk for oprør og seksuel frigørelse:
»Ungdom har jo altid handlet om oprør og adskillelse fra tidligere generationer. I og med at de oprør i dag sjældent er særlig politiske i det større billede, så vender man sig mod andre ting som for eksempel seksualiteten og kroppen.«
Glorificering?
Mens Jakob Steensen Nielsen i sin kronik hæfter sig ved, at »pornofankulturen har evnen til at skabe gode kulturelle fællesskaber for seksuelle præferencer, der potentielt vil kunne afhjælpe den isolerede og ensomme identitetsudvikling«, spekulerer William Abrahamsen over, hvad de slørede grænser mellem pornografi og mainstream vil betyde for udviklingen af de helt unges seksualitet.
»Jeg vil ikke sige, at jeg er bekymret. Men der er forskel på at være voksen og kunne træffe voksne valg og så at være ung teenager i sine hormoners vold. Hipsterpornoen åbner for, at det er legitimt at gøre som de her stjerner, og så kan man brænde fingrene, for det er der altid nogen, der gør, når det handler om sex og internettet.
Man kan spørge, om vi er ved at acceptere en seksualkultur, der legitimerer, at alle bare sender deres bare røv ud på nettet hele tiden. Det er en glorificering, som vi ikke ved, hvordan påvirker de unge,« siger han.
William Abrahamsen peger på, at der er stigende krav til, hvad man skal kunne i sengen, men samtidig finder han også noget ægthed i hipsterpornoen, »som ikke er så pornofiseret og signalerer, at man skal kunne tage den i alle huller på en gang«:
»Grænserne for, hvad der er normalt, bliver under alle omstændigheder brudt tidligere end før. Men det er jo også sundt at se, hvordan sex rent faktisk foregår. Og andre steder som f.eks. i feministpornoen har vi set en politisering, et behov for at se porno i øjenhøjde og et ønske om at se rigtige kvinder.
Det amerikanske projekt Measure B, der sigtede på, at al porno produceret i Los Angeles skulle foregå med kondom, fik f.eks. støtte af Planned Parenthood-organisationen, fordi man ville være der, hvor de unge alligevel får deres information, nemlig i pornografien.«
Men som altid i den udfordrende leg med overskridelser kan det gå gruelig galt. Det skete for den feterede fotograf Terry Richardson, hvis fotos er kendt for at overskride grænserne mellem porno og mainstream, og som i øvrigt har taget billeder af den før omtalte eks-hipsterpornomodel Sasha Grey. Richardson har ligesom direktøren for tøjkæden American Apparel, Dov Charney, fået sønderskudt sin karriere på grund af anklager om sexisme og udnyttelse.
Det fik sidste år amerikanerne til at diskutere, om de to prominente herrers personlige deroute i virkeligheden var et tegn på, at den grænseoverskridende – og dét nogle mente var en sexistisk – hipsterkultur ikke længere var helt så bredt og offentligt accepteret, som man måske skulle tro.
Papermags udvalg af hipsterpornostjerner: Klik her
https://www.youtube.com/watch?v=Gp1mk9bdsdM
"Unge liker og følger hipsterpornostjerner på linje med musikere og andre kunstnere, og grænserne mellem porno og mainstream- popkultur udviskes. Når oprøret blandt unge ikke længere er politisk, flytter det til kroppen og seksualiteten"
I mit tilfælde er det nu omvendt. - Men siger stadig sex'en længe leve, for uden den.. Ja hvad så.?
Mindre misbrug.
A pig with lipstick ......
/O
Yes yes.. Screams like a pig, banjo boy:)
@ Peter Hansen
Tak. Jeg underholder altid graphic eller musik, til et argument.
Tom ungdom, tom snak.
Men Clara, hvorfor rødmer du ved Outzes gamle blad
det er jo dog ellers så anstændigt ;o)
Dette er sgu et sundere forhold til sexualitet end det vi hidtil har set fra vissse neopuritianitsiske påståede 'feminister' hvad angår sex, køb af ydelser og porno
Seksualiteten behøver ikke skulle udstilles for at blive frigjort. Jeg kan sagtens være seksuelt frigjort uden at se porno. Let endda i højere grad end en flittig bruger af hipsterpornoen. Er det virkelig sådan, at man ikke kan være et naturligt seksuelt frigjort menneske før man har set en hipsterpornostjerne være det? Kan man ikke længere være sig selv, eller er der bare ingen der tør før de har set en anden være det?
Hvad betyder det, at de her mennesker føler trang til at udstille sig? Er det den bedste måde at kommunikere på nu? Gennem instagram og pornosider? Er det sådan man fanger de unges opmærksomhed? Personligt synes jeg at pornokulturen bliver mere og mere røvsyg at være en del af, og at mærke. Det ender altid i den samme konklusion - at det er ligemeget hvad andre foretager sig, man er nødt til at leve livet selv, på sin egen måde. Man kan også eksperimentere selv, på betingelser af ens egne grænser og nysgerrighed. Bliv din egen kunstner i stedet for en tom kopi. Og din kunst behøver ikke at skulle udstilles.
Er man virkelig tvunget til at bruge dette virkemiddel for at elske sig selv? Næppe, det handler om selv-iscenesættelse....