Læsetid: 4 min.

En højpandet fornøjelse

Der er så megen stilfærdigt overleveret viden på den engelske radiokanal BBC 4, så megen civiliseret britisk stemmeføring at dulme sine nerver med. Det er som at få foret sine øregange med tweed og indersiden af sit hoved med fakta
19. juni 2015

Man lever kun én gang, men det skal ikke forhindre mig i at høre tre tørre britiske forskere bruge en lille time på at diskutere videnskaben om glas med radioværten Melvyn Bragg, der siden 1998 har fået stillet sin nysgerrighed over for den ene niche efter den anden i BBC 4’s ugentlige videnskabsprogram In Our Time. Programmet tager enhjørninger lige så alvorligt som Jordens kerne og bliver ved med at udvide kataloget over paratviden, man ikke vidste, man savnede (at kede sine omgivelser med, fordi det virkelig er en svær kunst at få alting til at fremstå så indlysende spændende, som Melvyn Bragg formår).

Her er ingen radiofoniske formeksperimenter, narrative fiksfakserier eller personlige anekdoter. Heller intet lækkert lyddesign eller andet af det, der gør amerikanske videnskabsprogrammer som Radiolab, Invisibilia og 99% Invisible til nyskabende bannerførere for podcast- og radiomediet. Man hører allerhøjst en ekspert rømme sig eller en lille hvislen af skjortestof, når der gestikuleres i studiet. Med fare for at lyde som en duks er de eneste tricks, Melvyn Bragg benytter sig af, grundig forberedelse og god tid. Han er en rutineret, sympatisk og videbegærlig talkshowvært, som bliver hørbart ærgerlig, når de en sjælden gang imellem bliver nødt til at springe et par århundreder over i et eller andet fænomens historie. Typisk fordi han har udbrudt, at nuanceringer er mere end velkomne, med det tætteste et meget sagligt tonefald kommer på jublen.

Der er altså intet gjort for at få den linde strøm af fakta og forbehold til at virke funky eller for at forankre ugens emne i en konkret iagttagelse, der vækker værtens undren, som f.eks. værterne i de amerikanske programmer Radiolab og This American Life er mestre i.

Man har en dårlig sag, hvis man vil problematisere disse programmers brug af veloplagt historiefortælling og charmerende værtspersonlighed, for de kan helt bestemt noget ganske imponerende. Men. Nogle gange er det bare en lettelse, at man ikke skal viftes om ørerne med al mulig personlighed, charme og kreativitet, men kan få lov at nøjes med et ivrigt ekspertpanel, der udveksler viden, som om det var det selvfølgeligste i verden, at man gerne vil vide alt om alt, der indtil videre er sket på planeten Jorden og i det omgivende univers.

Nysgerrighed

På dansk radio er det nærmeste, man kommer In Our Time, når Knud Romer i Romerriget på Radio24syv inviterer danske eksperter i studiet for at dele generøst ud af deres indsigter om alt fra død til bibliotekshistorie og menstruation. Romerriget svinger mellem videnskabsformidling og aktualitet, og mine ører folder sig klart mest ud, når det er nysgerrigheden inden for et bestemt område og ikke holdningsudvekslingen, der dominerer.

Knud Romers evner, indsats og ambition er der ikke noget at udsætte på. Hans neurotiske charme, rørstrømske barndomserindringer og udtalte begejstring for sine gæster er et aldeles udmærket afsæt for samtalerne. Men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig, når Knud Romer træder i karakter som automatdebattør i stedet for som en anden Melvyn Bragg elegant at træde skridt tilbage og lade eksperterne udfolde deres ekspertise. Bragg ville næppe heller afbryde en gæsts forklaring med en sætning som: »Hvor er det dog smukt! Det er næsten synd at folde det ud i ord …« – for så at fortælle om lysene på sin barndoms juletræ, og hvordan de blafrede.

God ro og orden i studiet

Til trods for at Melvyn Bragg for mig har fået status som den høflige dannelses halvgud, kunne man godt kritisere In Our Time for at være et lidt vel ufarligt program. Nok er forskerne jævnligt uenige, men ikke mere end at den ro og orden, der hersker i studiet, dulmer nerverne. Vil man have mere uenighed, må man høre Melvyn Braggs A History of Ideas, hvor et lige så civiliseret forskerkorps diskuterer begreber som retfærdighed, egoisme og det gode liv. Forvent ikke hævede stemmer. BBC 4 er i det hele taget en guldgrube af stille og rolig videnskabsformidling. F.eks. kan man få fortalt verdenshistorien gennem 100 betydningsfulde objekter, og man kan zoome ind og gå ned i tempo i den programrække, der beskriver hele krigsåret 1914 én dag ad gangen.

Det er ikke konfliktpotentialet, der driver værket, men derimod den højpandede fornøjelse ved at nuancere, korrigere og i al fredsommelighed lade forskellige perspektiver supplere hinanden. Det nærmeste, man kommer drama, er den lille snert af mishag i Melvyn Braggs stemme, når en ekspert prøver at være sjov på bekostning af relevansen. Som f.eks. i udsendelsen om Henry David Thoreaus bog Walden om frihed, selvstændighed og livet i skoven, hvor en gæst i studiet fremturer med den kendsgerning, at den lille flække Walden i dag er hjemsted for New Englands mest urinholdige offentlige badebassin. For mig at se udsendelsens tredjemest spændende information, næstefter den, at Thoreau fik vasket tøj af sin mor, alt imens han levede det frie, selvstændige liv, og at han derudover var sej nok til at hjælpe tidligere slaver med at flygte til Canada.   

’In Our Time’ kan podcastes eller findes på BBC’s hjemmeside. ’Romerriget’ kan også podcastes og høres lørdage kl. 16.05 på Radio24syv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu