Læsetid: 6 min.

Los Angeles tørster

Vandmanglen i Californien har fået guvernøren til at indføre restriktioner og flere til at fryde sig. Skyldes det klimaforandringer, industrilandbruget eller er folk selv ude om det? Diskussionen har bevæget sig ind i den amerikanske litteratur
Vandmangel er et stort problem i Californien. Og i Los Angeles Times anskuer avisens førende kritiker David Uhlin ligefrem vand som et ledemotiv i regionens litteratur.

Jakob Dall

27. juni 2015

Mark Twain hævdede engang, at Los Angeles »er alle tiders sted at bo, men en by man nødig besøger«. Noget tyder på, at det i dag forholder sig modsat. Flere af USA’s aviser kunne nyligt berette, at turismen i det sydlige Californien boomer som aldrig før. Efter tre år i træk uden regn er vandsituationen til gengæld så kritisk, at guvernøren har indført restriktioner i blandt andet Los Angeles. Tørken har drænet flere af statens søer og vandreservoirer, og byerne skal spare 25 procent af deres vandforbrug.

Den alvorlige situation, der naturligvis længe har bredt sig i de amerikanske avisers indenrigsspalter, har den seneste tid også bevæget sig ind i kultur- og i litteratursektionerne. En af sæsonens bedst anmeldte romaner, David Bacigalupis Water Knife, om en krig på vand i et tørkeramt sydvestligt USA, har i høj grad været med til at rette fokus mod problemet. Men også i klummer, interview og tendensartikler er Californiens vandmangel blevet grundigt belyst.

I Los Angeles Times anskuer avisens førende kritiker David Uhlin ligefrem vand som et ledemotiv i regionens litteratur. Pointen cementerer Uhlin ved at referere til flere romaner – ikke mindst William Vollmans epos om det sydlige Californien, Imperial (2009) – samt til essays og historiebøger, deriblandt Morrow Mayos Los Angeles fra 1933, hvori det om Los Angeles hedder: »Den er, og har i ti år været, den største by i Amerika, og folk undrer sig ofte over hvorfor. Svaret er vand.«

Rige på vand

Titlen på den første roman om emnet, Mary Austins The Land of Little Rain fra 1903, antyder problemet, og da det sydlige Californien samtidig er omgivet af bjerge og ørken, er det forståeligt, at frygten for at mangle vand altid har fyldt meget i regionens bevidsthed.

Det afholdt imidlertid ikke folk fra at slå sig ned på egnen, der lokkede med både solskin, billige grunde og gode indtjeningsmuligheder. Da indbyggertallet rundede 100.000 i starten af det forrige århundrede stod det imidlertid klart, at byens i øvrigt spritnye kommunale vandforsyning ikke slog til. »Tiden er inde til, at vi må skaffe vand på en anden måde,« advarede myndighederne i 1904.

Løsningen kom fra en lille håndfuld driftige forretningsfolk, der blev styrtende rige på at støbe fundamentet til det netværk af tunneler, dæmninger og rørledninger, der i dag skaffer mere end tre fjerdedele af regions vandforsyning langvejs fra. Historien er dramatiseret ikke blot i filmen Chinatown (1974), men også i nævnte Mary Austins anden store roman, The Ford (1917). Heri opkøber en række lyse hoveder flere store arealer i San Fernando Valley – som de tjener mere end 100 millioner dollars på, da vandet begynder at strømme fra den nye akvædukt.

Mange forfattere har siden beskrevet, hvordan ørkenens nærvær plager befolkning i Los Angeles. Blandt dem Raymond Chandler, der flyttede til byen i 1913. Hos Chandler skildres naturen som enten knastør eller kunstig, og heller ikke indbyggerne synes at have suget næring til sig fra egnens mange solrige timer og vitaminrige appelsiner. I novellen »Red Wind« (1938) får ørkenvinden Santa Ana, der suser ned gennem Los Angeles’ kløfter, ligefrem folk til at blive pirrelige og irritable. »På aftener som disse ender hver eneste druktur med slagsmål«, skriver Chandler. »Sagtmodige små kvinder føler på køkkenknivens blad og studerer deres mands nakke. Alt kan ske.«

Fordomme og skadefryd

Tørken og ørkenen spiller også en stor rolle i flere værker af Joan Didion, der i lange perioder har boet i Los Angeles. I sit essay »Los Angeles Notebook« (1965) bemærker hun, at »folk fra den amerikanske østkyst ofte klager over, at der intet ’vejr’ er i det sydlige Californien, at dage og årstider ubarmhjertigt glider forbi med en bedøvende mangel på nuancer. Det er helt forkert.«

Frygten for vandmangel har altid fyldt noget i det sydlige Californiens bevidsthed. I 1903 skrev Mary Austin den første roman om emnet.  Romanen ’The Land of Little Rain’ er senest blevet genoptrykt i 2014 med fotografier af Walter Feller.

The Granger Collection/Polfoto

Klimaet på egnen er derimod karakteriseret ved to sjældne ekstremer, pointerer Joan Didion, nemlig en subtropisk regn, der – i hvert fald indtil for et par år siden – varede ved i ugevis, samt tyve dage om året med en tør Santa Ana-vind, der »uvægerligt betyder ildebrand«.

Læg dertil, at byen befinder sig oven på den såkaldte San Andreas-forkastning, der ofte får jorden til at skælve, og man forstår, hvorfor der i kulturen findes så mange apokalyptiske billeder af Los Angeles. Som Joan Didion har udtrykt det – med reference til Nathaniel Wests dommedagsroman om Hollywood, Græshoppens dag (1939) – så er »en by i brand det dybeste billede på Los Angeles«.

En af dem, der ofte har gjort opmærksom på, at det langtfra var noget ideelt sted, man i sin tid anlagde storbyen, er Mike Davis. I sin bog The Ecology of Fear (1998) ser han nærmere på den stribe af katastrofer i form af skovbrande, jordskælv og oversvømmelser, der ramte det sydlige Californien i 1990erne. Han kalder Los Angeles en »apokalyptisk temapark«, og ser dommedagsscenariet afspejlet i en lang række af årtiets populærmedier. Her har »ødelæggelsen af Los Angeles været det centrale eller dominerende motiv i over hundrede og halvtreds romaner, noveller og film«, ifølge Mike Davis, der konkluderer: »Ingen anden storby er i stand til at vække helt den samme sorte skadefryd. Hele verden lader til at vente på, at Los Angeles skal glide ud i Stillehavet eller synke ned i San Andreas-forkastningen.«

Til regnskab for Moder natur

Netop fordomme og skadefryd præger den aktuelle debat om Californiens tørke. Det mener i hvert fald forfatteren Steven Johnson, der på Medium.com i april gik til angreb på den tone, som i hans øjne præger mange artikler om naturkatastroferne på den amerikanske vestkyst – skrevet af journalister fra østkysten.

»Kald det apokalyptisk schadenfreude,« skriver han. »Der findes mange variationer af den indstilling, men de kan groft sagt reduceres til følgende formel: Alle livsstil-søgerne, der er draget mod Stillehavskysten og Californiens perfekte vejr, står nu langt om længe til regnskab for Moder Natur.«

Steven Johnson runder sin artikel af med at spørge om ikke myndighederne er gal på den, når de vil rationere vand i byerne. Hvorfor skal det gå ud over almindelige borgere? Sandheden er, skriver han, at 80 procent af Californiens vand forbruges af de store industrilandbrug i Central Valley – og altså hverken til at drikke, vande haver eller fylde swimmingpools i Los Angeles.

»Californien har vand nok til deres livsstil. Men medmindre vandforsyningen til de store farme bliver mere effektiv, har de ikke vand nok til deres afgrøder,« skriver Steven Johnson og påpeger, at Central Valley producerer 25 procent af den mad, der bliver spist i USA og omtrent halvdelen af nationen frugt og nødder.

Hvad hvis det bliver værre?

Californiens tørke synes for så vidt ikke blot at være et regionalt problem, hvilket da også underbygges af en helt ny undersøgelse foretaget af NASA, som konkluderer, at det såmænd er hele kloden, der er ved at løbe tør for vand.

»Situationen er yderst kritisk,« udtalte en af videnskabsmændene bag undersøgelsen til Washington Post, og heri synes en række aktuelle forfattere at være enig. I hvert fald bemærkede Salon.com i efteråret, hvordan den amerikanske skønlitteratur i mærkbar grad er begyndt at adressere klimaforandringerne. Som eksempler nævnes blandt andre Barbara Kingsolvers Flight Behavior (2012), om global opvarmning, Nathaniel Richs Morgendagens odds (2013), om en orkan i New York, og nævnte Paolo Bacigalupis Water Knife (2015).

I artiklen i Salon.com lægger Bacigalupi ikke skjul på, hvor han fandt sin drivkraft, mens han skrev sin fremtidsthriller, der flere steder er blevet sammenlignet med filmen Chinatown.

»Det er nærmest terapeutisk for mig at give udtryk for min rædsel,« siger han. »Jeg kunne ikke slippe tanken om, hvad der sker, hvis det fortsætter – hvad sker der, hvis det bliver værre?«

Jakob Dall

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • peter fonnesbech
Torben Arendal og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Der synes at ligge en særlig "ironi " i at denne frodige stat, rollemodellen for den vestlige verden med den 8 eller 9 største økonomi, kendt for sin innovation (Silicon Valley), og sine gradiøse drømme med tilhørende filmindustri (Hollywood) nu trues af mere eller mindre af blive lukket ned, fordi tørken, og vandmangelen nu fortsætter på 3 år i træk. Enkelte steder i Californien er vandtilførslen til mindre bysamfund næsten blevet afskåret, og staten er begyndt at udstede bøder til folk , hvis de viser tegn på overbrug ved bla. at vande deres forhaver, og mange er begyndt at hamstre vand i stor stil. Prisene på vand er steget en hel del og forsætter med at stige.
Huspriserne er visse steder begyndt at falde, og forsætter denne udvikling kan det sætte gang i en mindre finansielt krise.

Jeg kan i lade være med at tænke om, eller hvornår noget lignede vil sker i større stil andre steder i verden.

ER tørken i Californien bare et forspil på en senere udvikling i resten af verden.

Et gigantisk wake up call.

Carsten Wienholtz, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det handler om opvarmet havvand nordøst for Californien.

Fra artikel:
"Langvarig tørke
Det opvarmede havområde påvirker ikke kun fødekæden i havet.
Forskerne er enige om, at det er medvirkende til den langvarige tørke, der har ramt vestkysten og især Californien.

Ved udgangen af april var 67 procent af staten opført i de to øverste trin af en skala, som myndighederne bruger til at opgøre tørke- og nedbørstilstanden: ekstrem og exceptionel."

http://www.bt.dk/udland/se-de-vanvittige-foer-og-efter-billeder-saa-vold...

Torben Arendal

Vi bruger være gang vi træker, ca. 5 liter ren istids vand som ender på en super rensningsanlæg og ud i havet til glæde for fiskene m.fl.

Niels-Holger Nielsen, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

John Steinbeck, East of Eden, 1952: "Whiskey er noget man drikker - vand er noget man slaas om!" Hvornaar begynder klimabevaegelsen at laese paa sine lektier?

peter fonnesbech, Gert Selmer Jensen, Bo Carlsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torben Arendal

helt enig. Det er sbsolut hul i hovedet at bruge drikkevand til at skylle fækalier og spildevand igennem kloakkerne.

Gert Selmer Jensen

Hvis man installerer et regnvands-skyllesystem, skal det anmeldes til myndighederne og du bliver herefter beskattet af dit regnvandsforbrug via en obligatorisk vandmåler, som skal være tilgængelig
for myndighederne.
Undlader du det ovenstående står du til bødestraf + efterbetaling af regnvandsafgift, efter myndig-
hedernes vurdering.
Og nej det er ikke en joke.! (Har selv overvejet denne installation, og undersøgt sagen).

uffe hellum, Anne Eriksen, David Zennaro, Niels-Holger Nielsen, peter fonnesbech og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Gert Selmer Jensen, hvis det er Danmark, du taler om, er det altså ikke rigtigt. Regnvand skal helst til jord, ikke til kloak. Visse kommuner har indført ordninger, hvorefter man kan få reduktion i afløbsafgiften, hvis man lader mindst 50% af regnvandet gå til jord.

Gert Selmer Jensen

Jeg er ikke i stand til at bruge svimlende mængder regnvand på mit toiletskyl.! Så derfor vil 95% af
regnvandet "gå til jord", i mit tilfælde.! Dit "regn til jord", eksempel, har slet ingen relevans her.
Og hvis du tvivler på min udlægning af reglerne, så er du velkommen til at checke op på fakta selv.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tvivler ikke på dig, Gert, men forstår blot ikke, hvad et "regnvands-skyllesystem" er for noget. Og hvordan man kan blive beskattet af sit regnvandsforbrug.

@michael: Vand er næsten gratis i danmark, da der ikke er mangel. Derimod er der brugerbetaling på rensningsanlæg og kloakering, som beregnes ud fra dit vandforbrug.

Hvis du bruger regnvand istedet for drikkevand til fx. tøjvask og toilet, så betaler du stadig for rensningsanlægget, der er langt den største pris per kubikmeter.

Hvis du installerer din egen sivebrønd, så skal dine naboer kunne stole på, at du ikke forurener den fælles drikkevandsboring. Meget dårlig ide.

Med andre ord kan det blive langt dyrere at etablere et alternativt, grønt system, end hvis du bare bruger fælles vand og fælles kloak.

Du kan derimod opsamle regnvand og bruge til havevanding. Så passer du fint ind i systemet, og sparer penge, fordi din vandmåler viser et lavere forbrug, uden at skulle snakke med papirnusserne på kommunen. Low-tech, low-cost, zero administration. Win-win-win.

Hvis danmark havde separat kloakering til spildevand og til regnvand, så kunne du vaske tøj med regnvand og udlede i regnvandskloakken.

Og voldsomme regnskyl ville ikke påvirke rensningsanlægget.

Det er måske på sigt det billigste, hvis vi får voldsommere vejr og højere priser på rent drikkevand, og højere befolkningstæthed i københavn.

Provinsen kan så til gengæld skrue lidt ned for dramaet, og tillade sivebrønde i alle de områder, hvor der reelt ikke er brug for superdyr spildevandskloakering.

Det er klart, der ikke er de samme objektive behov i danmarks eneste større by, som der er i det tyndtbefolkede udkantsdanmark. I begge tilfælde ville det være smart at vælge den billigste løsning på langt sigt.

Lise Lotte Rahbek

Uffe Hellum
Hvad mener du med tyndtbefolket udkantsdanmark som ikke har brug for kloakering??

Du er hjertelig velkommen til at sjaske dig igennem et skybrud i Østjyllands større fjordbyer og se om du synes, det er orsvarligt at nøjes med sivebrønde i en by med 60.000 indbyggere når fjordvandet står højt.

Er det bare mig, eller er du en lillebittesmule arrogant overfor forhold udenfor København?

Bo Carlsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

LAR - betyder "Lokal Afledning af Regnvand", hvilket er et ok princip, men først og fremmest promoveret for at imødegå vildt vejr, skybrud osv. Altså et forsvar mod vores eget bidrag til klimaforandringerne.

Gert Selmer Jensen

Michael Kongstad Nielsen-23:22-
Det kan jeg godt forstå. ( At du ikke forstår ). Myndighedernes argument, er at du bruger spildevandssystemet til dit toiletskyl, uden at dit skyllevandsforbrug fremgår af din almindelige vandmåler, i og med du anvender regnvand. Og at du hermed unddrager dig afgift til spildevands-
systemet, i forhold til at bruge drikkevand til dit toiletskyl, som jo så vil fremgå af din almindelige
vandmåler. Logikken kan jeg godt følge. Men samtidig skriger idiotien til himmelen.!!
Og så "døde" den ide.

Michael Kongstad Nielsen

Gert Selmer Jensen (23.10), jeg ved ikke, om jeg blev klogere, men jeg ved, at visse kommuner tilbyder nedskæring i afgiften for afløbsvand, hvis mindst 50 % af regnvandet fra en ejendom føres til nedsivning på egen grund, enten ved faskine eller ved almindelig nedsivning.

@lise lotte rahbek: I al fredsommelighed vil jeg bare have lokalstyre og lokalt ansvar.

Centrale regler, som gælder for både København og Vejle, må nødvendigvis være meget, meget brede hensigtserklæringer, for jeg garanterer for, at ganske fornuftige regler det ene sted vil være rendyrket idioti det andet.

I de områder, hvor sivebrønde kan løse problemet billigere, skal der absolut ikke investeres i dyr teknologi, som er helt nødvendig i københavn. For eksempel i størstedelen af Vejle-området.

Uanset hvor vanvittigt man planlægger sivebrønde i Vejle, er jeg ret overbevist om, at man godt kan finde masser af rent grundvand tæt på Vejle. Næsten uanset hvor omhyggeligt landbrug og industri tilrettelægges i København, vil der engang imellem ske forurening af grundvandsboringer, med store omkostninger til følge, som langt overstiger prisen på stramme miljøregler.

Så i et byområde, der er cirka 30 gange større, skal der meget stramme regler til, for at klare stormflod og drikkevand og spildevand bare nogenlunde acceptabelt. I en lillebitte by som Vejle er det op til borgerne, hvad der på sigt er billigst.

Et landbrug i København kan forvolde dyrere skader ved en lillebitte teknisk fejl, end en stor tyggegummifabrik i Vejle. Jeg tænker ikke på idealistiske naturhensyn, men på reel helbredsrisiko for mennesker.

Ved vores strand i udkants-usa er vi så heldige at have en nogenlunde ren vandboring og fint dræn for sivebrønde. Hvis en byggegrund ikke dræner, så står den ubebygget, for det kan ikke betale sig at udbygge 100% alligevel.

Lise Lotte Rahbek

uffe hellum
Jeg er stor tilhænger af lokale beslutninger.. altså.. hm.. hvis de foretages på et anstændigt, oplyst og langsigtet frundlag. Det er ikke altid tilstanden, hverken i København, udkantsUsa eller i Vejle.

Tillad mig at tilføje en lillebittesmule lokalkolorit her fra den by, som har taget navn efter et vadested, af helt naturlige årsager. Her bygger byen og regionen lystigt i gamle mose- og vådområder i ådale med stort gåpåmod og løftet pande og med egen karriere og mindesmærker for øje. Så undgår de også at opdage, at det lokalt er et kendt fænomen, at bygninger synker med tiden, og at vandkantsdanskere ender med at stå med mudder i røjserne og kigger måbende på .. sivebrønde. ;-)

Palle Jensen

Separatkloakering er faktisk slet ikke til diskussion. Det er påbudt ved lov. Hvornår det skal være færdigt, ved jeg ikke.
Jeg bor selv i en landsby i Jylland. Her er arbejdet lige blevet færdigt efter 14 mdr. graveri.
Fritliggende huse langt fra kloakker kan søge om dispensation.

Palle Jensen

MKN, reglerne er forskellige. I min kommune slipper man også, hvis man laver en faskine, der samler regnvandet. Men hvis der er et lerlag, får man ikke lov. Det meste af Nordsjælland ligger vistnok på ler.
Selv behøver jeg ikke at gøre noget, da jeg ikke har tagrender.

@Torben: Som regel er separat kloakering en rigtig god ide.

Med de nye klimaforandringer er mængden af regn- og smeltevand voldsomt variabel. Spildevand, som skal renses derimod, er meget mere konstant.

De fleste større byer ser en gradvis tilvækst af befolkningen, og dermed spildevandsmængden. Ethvert tiltag, som kan udskyde nye byggerier af rensningsanlæg vilspare en masse penge. Et af tiltagene er separation af regnvand og spildevand; en anden er at tillade lokale sivebrønde, hvor det giver mening.

Naturligvis skal vi have de anlæg, der er brug for, men vi behøver ikke bruge skattekroner på at rense regnvandet, vel? Og når spildevandskloakker ikke er dimensioneret til de nye tiders skybrud, kan der ske oversvømmelser, der ødelægger huse og inventar og veje. Og når et skybrud giver overflow i rensningsanlægget, så betyder det, at urenset spildevand ryger lige ud i hav eller vandløb.

Selvom det ligner ingeniørkunst for ingeniørernes skyld, så kan separat håndtering sagtens være den billigste og sikreste løsning, ihvertfald i større byer.

Vi mistede faktisk en musiklærer her i Seattle for nogle år siden. Et voldsomt skybrud blokerede hendes dør, så hun druknede i kælderen. Det tyvende århundredes kloakker er ikke bygget til klimaforandringer.

Henrik Brøndum

@Uffe Hellum

Endelig et miljøforslag som selv jeg kan gå ind for. Se da at få bygget det extra sæt kloak'er hvis der er brug for dem - det skaber også masser af ufaglært arbejde.