Har medierne glemt klimaet i valgkampens hede?

Den kommende regering skal godt nok lede Danmarks indsats ved det store klimatopmøde til november. Men hvis en partileder helst vil undgå at forholde sig til miljøspørgsmål i valgkampen, er der rig mulighed for det, for medierne synes helt at have overset temaet
Hverken i tv-debatterne eller på de valgtest, der kan findes på de store mediers hjemmesider, ofres der mange – om nogen – spørgsmål på klimaet.

Hverken i tv-debatterne eller på de valgtest, der kan findes på de store mediers hjemmesider, ofres der mange – om nogen – spørgsmål på klimaet.

Carsten Andersen
5. juni 2015

At ingen af de store partier som Venstre og Socialdemokraterne har nogen nævneværdig lyst til at tale om klima og miljø, er måske ikke så mærkeligt. Den kyniske udlægning af, hvad deres arbejde går ud på, er at skaffe vælgere. Undersøgelser peger på, at klimaspørgsmål ikke står blandt de øverste punkter på vælgernes dagsorden.

Men hvad er så mediernes arbejdsbeskrivelse? Hvis det er at holde åbne mikrofoner for spidskandidaterne, går det godt. Er det derimod at stille de spørgsmål, som politikerne helst vil undgå, går det knap så godt. Det mener flere kritikere, der peger på, at spørgsmål om klima og miljø har fået en alt for lille plads i valgkampen.

Generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden er en af dem.

»I de store debatter mellem partilederne har vi desværre set, at klimaet slet ikke har fået en plads. Og det er et stort problem, for hvis vi skal forsøge at overholde de klimamål, vi har sat, er vi nødt til at diskutere, hvordan vi kommer derhen. Ellers kommer det ikke til at lykkes,« slår Gitte Seeberg fast.

Også medieforsker Oluf Danielsen fra Roskilde Universitet beklager, at klimaspørgsmålet indtil videre har haft en forsvindende lille plads i valgdebatten.

»Det er ikke for meget at sige, at spørgsmålet om klimaforandringerne er et af de allerstørste spørgsmål for tiden, og derfor kan det da bestemt undre, at medierne ikke giver det mere plads,« siger Oluf Danielsen. Han forklarer mediernes manglende fokus på klimaet med, at der altid er nogle bestemte temaer som kontanthjælp, vækst og beskæftigelse, der løber med opmærksomheden under en valgkamp.

»Det er de temaer, der optager vælgerne mest og derfor også dem, som både medierne og politikere helst vil tale om. Så selvom journalisterne burde gå forrest og sætte et så vigtigt spørgsmål som klima på dagsorden, sker det ikke, fordi de grundlæggende ikke er specielt interesserede i at tale om noget, der hverken optager de store partier eller vælgerne.«

Et tilvalg af andre emner

Hverken DR eller TV 2 havde spørgsmål om klima og miljø med, da partilederne mødtes i stort anlagte debatter samme dag, som statsministeren udskrev valg. Heller ikke i den første tv-duel mellem de to statsministerkandidater, som TV 2 lagde studie til søndag aften, var klima og miljø et tema.

TV 2’s valgansvarlige, Ulla Pors, forklarer kanalens beslutning med, at der ikke er plads til alle emner.

»Vi havde valgt de emner, som vi fandt vigtige. Klimaet er også et vigtigt spørgsmål, men der blev ikke plads til det i den her omgang. Det betyder ikke, at vi ikke senere vil spørge ind til det. Men vi vil meget gerne have tid til at diskutere de emner, vi tager op, og derfor er der ikke plads til særligt mange emner på sådan en aften.«

– Men hvorfor var klimaet ikke et vigtigt tema i den første tv-duel?

»Der er så mange emner i valgkampen, at vi ikke kan nå at have dem alle med i første omgang. Jeg mener, at spørgsmålet om klima er vigtigt, ligesom der er mange andre spørgsmål, der er vigtige at stille politikerne under valget. Men der er stadig flere store debatter, og vi skal nok komme omkring spørgsmålet, inden valgkampen er slut. Derudover kan jeg ikke udelukke, at vi ikke allerede har haft spørgsmål om klima med i nogle af vores andre udsendelser, for vi dækker jo valget hele døgnet.«

– Gør I det ikke for let for de store partier, når I ikke spørger til emner, som de tilsyneladende ikke har lyst til at tale om?

»Der er ikke nogen, der har sagt, at politikerne ikke vil tale om klimaet. Det tror jeg gerne, de vil.«

– Men man kan konstatere, at de store partier i hvert fald ikke selv er kommet ind på det ind til nu. Ville det ikke være godt fjernsyn at prikke til politikerne med spørgsmål omkring klimaet?

»Der er jo ikke nogen, der har sagt, at politikerne ikke vil tale om det. Men selvfølgelig skal vi spørge ind til det, og det kommer vi til.«

DR: Det er ikke et fravalg

Også Naja Nielsen, der er ansvarlig for DR’s valgdækning, forklarer, at når spørgsmål om klima og miljø ikke var med i den første partilederdebat på DR, skyldes det, at der aldrig er plads til alle vigtige emner i den første debat mellem partierne.

»Klima og miljø er et vigtigt emne, og derfor dækker vi det selvfølgelig også. Det har vi allerede gjort i både radio og tv-aviser, og det kommer vi også til, som valgkampen skrider frem. Når vi ikke har det med i den første partilederrunde, er det fordi, at den runde i store træk går ud på, at politikerne fortæller vælgerne om deres dagsorden. Så jeg vil ikke kalde det et fravalg, men et tilvalg af andre emner, de emner som både optager politikerne og vælgerne mest.«

– Men hvorfor er klima og miljø ikke et større tema i jeres valgkampsdækning?

»Det er også et tema, og vi har allerede dækket det mange gange. Vi synes, det er et vigtigt emne. Men der er andre områder, hvor vælgere er mere usikre på, hvad partierne står for. Det gælder for eksempel det økonomiske område, og derfor er det selvfølgelig vigtig at spørge ind til.«

– Betyder det, at klima og miljø kommer til at få en plads ved nogle af de store debatter op til valget fra nu af?

»Det har vi ikke taget stilling til endnu, så det kan jeg ikke sige noget om.«

Klar fejl

Det er ikke kun på tv-stationerne, men også på dagbladene, at spørgsmål om klima og miljø ikke fylder. Både Berlingske og Kristeligt Dagblad lokker på deres hjemmeside læserne med kandidattest, hvor man ved at svare på en lang række spørgsmål kan finde ud af, hvilket parti eller hvilken folketingskandidat, man er mest enig med.

Læs: Informations valgtest: Hvilket parti er du i VIRKELIGHEDEN enig med?

Men ingen af testene indeholder et eneste spørgsmål om klima og miljø. Thomas Hedin, der er researchredaktør på Berlingske, siger, at klimaspørgsmålet ikke er fravalgt bevidst i Berlingskes test.

»Det er en fejl, at der ikke er spørgsmål om klima med,« siger han og forklarer, at Berlingske i den lange proces, det er at lave en valgtest, laver en bruttoliste med en masse spørgsmål, der bliver diskuteret på tværs af huset. Bagefter bliver spørgsmålene testet hos Gallup for at være sikker på, at spørgsmålene ikke er forkerte eller udformet på en ledende måde – for så at blive sendt forbi forskere, der gennemtjekker spørgsmålene igen. Først herefter vælger avisen de 15 spørgsmål, der skal med i den endelige test.

»Og først da vi lægger testen online, opdager vi, at klimaspørgsmålene ikke er kommet med,« siger Thomas Hedin.

– Mener du så, at testen stadig kan bruges?

»Det er virkelig ærgerligt, at de ikke er kommet med. Men det kvæster ikke testen, for der er stadig spørgsmål til hele spektret, men det skulle have været med. Det er et meget vigtigt spørgsmål, og det er en fejl, at de ikke er der. Men da vi opdagede det, var det for sent.«

På Kristeligt Dagblad mener Henrik Hoffmann-Hansen, der er politisk redaktør, at »det er et rigtig godt spørgsmål, hvorfor klima og miljø ikke er med.«

Kristeligt Dagblads valgtest er lavet som en værditest, hvor vælgeren kan finde ud af, hvem han eller hun deler flest værdier med.

»Definitionen af, hvad værdipolitik er, er der ikke nødvendigvis enighed om, og vi har i vores værditest vurderet, at der ikke skulle være klimaspørgsmål. Der er 25 spørgsmål i testen, så det er også et spørgsmål om, at der ikke skal være alt for mange spørgsmål. Men det kunne sagtens have været med i vores test.«

– Er klimaet ikke et vigtigt værdipolitisk emne?

»Klimaet er bestemt et meget vigtigt emne, om det lige præcis er værdipolitik, det kan man diskutere, men klimaet generelt vigtigt at diskutere.«

– Men når der nu netop er 25 spørgsmål i jeres test, kunne man så ikke forestille sig, at der er havde været plads til et spørgsmål om klimaet?

»Det kunne der også sagtens have været, og man kan også sagtens diskutere, om der helt generelt har været for lidt fokus på klimaet i valgkampen. Det har både Kristeligt Dagblad og de andre medier nok givet for lidt fokus her i valgkampen. Men der er heldigvis god tid endnu, så jeg er sikker på, at vi nok skal nå at få det med.«

Træthed i befolkningen

Når de store aviser og tv-stationer ikke beskæftiger sig særlig meget med klimaet under valgkampen hænger det sammen med, at mediedækningen i forbindelse med klimatopmødet i 2009 var »ude af proportioner.« Det mener lektor på Journalisthøjskolen Lars Kabel, der har kortlagt journalisternes dækning af topmødet i København.

»Medierne dækkede klimatopmødet så massivt, at det skabte en dagsorden, der var helt forvrænget. Det skyldes vel mest af alt, at vi havde en naiv forestilling om, at klimaforandringerne kunne løses på det topmøde. Det kunne de så ikke,« siger Lars Kabel.

Han mener, at de mange ’COP-fiaskoer’, som han kalder det, hvor verdens politikere gentagende gange ikke har kunnet blive enige om at formulere nogle bindende klimamålsætninger, har skabt en træthed i befolkningen: »Det er en medvirkende faktor, at vi simpelthen er blevet trætte af emnet. Mange har en følelse af, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, og det også en årsag til, at medierne ikke beskæftiger sig med det,« siger Lars Kabel.

Der er interesse for klimaet

At vælgerne ikke skulle interessere sig ikke for klimaet, køber Gitte Seeberg fra Verdensnaturfonden ikke.

»Der findes mange undersøgelser, der viser, at spørgsmål omkring klima optager befolkningen. Der er flere og flere, der vågner op og tænker, at vi er nødt til at gøre noget ved klimaforandringerne. Så selvom det ikke står allerøverst på vælgernes liste, så betyder det ikke, at de ikke interesserer sig for det,« siger Gitte Seeberg.

Derfor mener hun, at både medierne og politikere er forpligtede til at tale om emner, hvis løsningshorisont ikke ligger inden for en firårig valgperiode.

»Det er vigtigt at diskutere de store linjer i en valgkamp. Hvis vi gerne vil være ambitiøse på vores samfunds vegne, er vi nødt til at diskutere de her spørgsmål.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kandidattest

I en europæisk sammenhæng blev de første valgtest lanceret i Holland og Finland i slutningen af 1990’erne.
De fleste større medier har i dag en kandidattest, der guider vælgerne i retning af den kandidat eller det parti, som de deler flest holdninger med. Typisk udformes de ved at kandidaterne svarer på 15-20 spørgsmål.

Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff forskede i fænomenet ved det seneste folketingsvalg i 2011. Undersøgelsen viste, at kandidattest er med til at hente vælgere fra midterpartierne til nichepartierne, da de er bedre til at passe ind i formatet med mere skarpe ideologiske og holdningsmæssige profiler.

Den viste også, at kvinder, unge og usædvanligt politisk interesserede vælgere er overrepræsenteret blandt brugerne.

I 2011 brugte 23,7 procent af vælgerbefolkningen kandidattest. De flyttede dengang mellem 1-1,5 procent af stemmerne. Jens Hoff skyder på, at tallet bliver højere ved dette valg.

Internationale undersøgelser peger på endnu større betydning. I flere europæiske lande peger undersøgelser på, at det er op mod halvdelen af vælgerne, der bruger testen. En undersøgelse fra Schweiz peger på, at op mod 15 procent af vælgerne var direkte påvirket af resultatet, da de satte deres kryds.

Kilde: Jens Hoff: ’Gør valgtests en forskel?’

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

Der er ingen gevinst (økonomisk) - men det er heller ikke nødvendigt at tage hele kampen på CO2 på globalt plan her - det var rigeligt at begynde med forurening, landbruget (der er problemer politisk) så både jordens dyrkning og dyreproduktion er holdbar.

Vi kan ikke bruge den "det er meget værre andre steder" til noget!
Det er lettere at vende det blinde øje til og snakke økonomi og love guld og mange milliarder til diffuse formål!

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Personligt er jeg ret ligeglad især efter Cop 20 i Lima sidste år. Jeg fulgte mest Cop 20 på især Twitter, og husker billeder fra hhv. EU og Rasmus Helveg Petersen som meget sigende. På Twitter viste Rasmus Helveg fotos af tomme mødelokaler, mens både Miguel Cañete og EUs repræsentation i Peru viste bl.a. fotos af fyldte mødelokaler. Jeg tænkte, at Helvegs medarbejdere nok var søgt hen til Cañete.

Det bliver ikke bedre af, at dansk klimapolitik fortrinsvis sættes ind i en økonomisk kontekst med danske arbejdspladser som vigtigste mål.

Det er lidt ligegyldigt, at klimaet formelt er nedprioriteret i den nuværende Europa-Kommission. Ganske vist er der ikke længere en dedikeret klimakommissær, men det såkaldte klimadiplomati, som Connie Hedegaard brugte meget tid på, er flyttet til udenrigstjenesten, som har markant flere ressourcer at gøre godt med bl.a. i form af internationale repræsentationer.

"Men hvad er så mediernes arbejdsbeskrivelse? "

Den er ligegyldig. Klimaet ligger tydeligvis i EU-regi, og EU har generelt lav prioritet i danske medier.

"Og det er et stort problem, for hvis vi skal forsøge at overholde de klimamål, vi har sat, er vi nødt til at diskutere, hvordan vi kommer derhen. Ellers kommer det ikke til at lykkes,"

Det er ikke givet, det bliver så stort et problem, hvis nogle Europa-kommissærer stiller spørgsmål. Mogherini har besøgt Helle Thorning-Schmidt, og Šefčovič kommer til Danmark d. 18. juni med sin "Energy Union Tour".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Jeg har ved flere lejligheder påpeget at politikerne ikke kan komme ud af deres regnearkstænkning uden hjælp ude fra, og at medierne nok er denne eneste institution i samfundet som kan ændre på det, så jeg hilser artiklen meget velkommen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

2014 satte global varmerekord.
1. kvartal 2015 satte global varmerekord.
Lige nu har vi en kraftig El Nino, hvilket betyder, at 2015 højst sandsynlig vil slå 2014-rekorden.
Lige nu har vi rekord-lav udbredelse af den arltiske havis.
Lige nu har vi rekord-høj CO2 i atmosfæren (ca. 404 ppm)
Lige nu har vi rekordhøje mængder af metan i atmosfæren.
Lige nu har forureningen af vores miljø aldrig været højere (forurening af havene, jorden, luften).
Lige nu uddør dyr- og plantearter i rekordhøjt tempo.
Lige nu mindskes de nuværende dyr- og plantearter i rekordhøjt tempo.
Lige nu forberedes COP-21 mødet i Paris til december.

Lige nu er der valgkamp i Danmark og ovenståene er totalt fraværende.

Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Godt at Information tager dette op, for det har også undret mig, at hele problematikken omkring bæredygtighed - og her aktuelt klima - er stort set fraværende i den politiske debat. Selvom det måske også her bare bliver til tomme løfter, som ikke må skade nogen. Jeg ved ikke, hvordan man skal bedømme det, men det tyder på en helt utrolig snæversynethed og mangel på udblik og tro på at Verdenshavet er begrænset til journalisternes egen Frederiksholms Kanal. Hvad med at løfte blikket og prøve at få øje på den reelle trussel, nedbrydningen af biosfæren og ødelæggelsen af klimaet udgør for dig, dit job, dine børn og Jeres mulige fælles fremtid. Så ville I nok ikke tale om så meget andet, selvom det også er vigtigt at få fordelt samfundets rigdomme på en ordentlig og anstændig måde.

Brugerbillede for Anne Schøtt

Medierne prioriterer at bruge forholdsvis meget tid på at kommentere meningsmålinger. Så får de konkurrence-elementet ind i valgkampen, som en sportskamp. Også de manglende klimaspørgsmål kan undre. De adspurgte journalister i denne artikel synes at være et produkt af deres tid. Intet nyt under solen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Møller Jensen

Politikerne taler ikke om klimaet fordi der kun er en vej frem for et bedre klima, det er en fremtidig negativ vækst på verdensplan, det kan man ikke vinde et valg på, så debatten om kreative løsninger må vente. Medierne har ikke glemt klimaet i valgkampens hede, de er, som de har været længe et ukritisk folkefærd, så hele spørgsmålet må vente til det er for sent så skal medierne nok komme på banen. Tillykke med Grundloven alle sammen, er samfundets ansvarlighed nævnt i Grundloven?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Her på Grundlovsdag kan man foreslå, at Grundloven ændres, så den kommer til at indeholde paragraffer om bæredygtighed. Man kan sikkert blandt de kloge elitehoveder finde formuleringer, der gør, at det ikke er tilladt at sætte fremtidige generationers muligheder for et ordentlig liv i fare gennem handlemåder, der truer naturens basale balancer og den biosfære, vi kun har en af og som vi alle er afhængige af. Der bør være grundlovssikrede rettigheder for fødte og ufødte, så vores alles fælles livsgrundlag ikke ødelægges.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

@Martin Spure
Tak for de rosende ord, som jeg med glæde vil sende videre.
Jeg må nemlig indrømme, at jeg ikke selv har fundet på "den geniale kommentar", idet den er tyvstjålet fra Guy McPherson's hjemmeside guymcpherson.com.
Iøvrigt kan jeg anbefale hans site. Han er en kontroversiel person, der har forladt sin professorstilling ved et universitet i USA og nu lever i en "mudhut" ude i Arizona's ødemark. Han har skrevet flere interessante bøger om miljø og klima, samt holder foredrag, som kan ses på hjemmesiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mik Aidt

@Aksel: Hvad der er slående i forhold til vores folkevalgte politikeres manglende engagement – og dermed medskyld i den globale klimamisære – er, at der lige nu hvert minut overdrages 66 millioner kroner fra regeringer til den fossile brændselsindustry. Hvert minut. Det er mere, end de samme regeringer betaler til helbred og sundhed. (Kilde: IMF)
Og at de samme regeringer på globalt plan lige nu kun investerer to procent af deres forskningsmidler i forskningen i vedvarende energi.
Det er ikke bare grotesk – når det sammenholdes med hvad forskningen viser der er ved at ske med vores klode. Det gør vores politikerne til forbrydere, der skal stilles for en domstol.
Man kan dog ikke klandre politikerne for ikke at tage emnet op i deres valgkamp. Her kan man kun klandre journalisterne, som ikke har den viden og indsigt, som kræves for at kunne takle disse vigtige spørgsmål om klodens fremtid. Tak til Information for at gøre netop dette.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen

Vi kan vel være enige om, at der er alt den viden i verden om klima og klimaforandringer, som man kan ønske sig. Tilvalget er let, hvis befolkning, politikere og medier ellers kunne få fingeren ud og begynde bare at interessere sig et minimum. Fravalget er endnu lettere. Hellere flue kneppe på størrelsen af bistandshjælp til fattigrøve og flygtninge i arbejde, end bare et minimum af interesse for den verden, som DK er en del af. Det er simpelthen ikke godt nok. Verdens bedste samfundssystem, demokrati med kapitalisme og markedsøkonomi, er efterhånden blevet så dekadent, at det ikke kan tage vare på egne helt umiddelbare interesser, holdt i gang af uduelige politiske distanceblændere og dovne ligegyldige medier. Når klimatopmødet i Paris til efteråret er overstået, er der alt mulig grund til at frygte endnu en fiasko, helt på linie med fiaskoen i København i 2009. De eneste, der havde rigtig succes var det danske politi, der demonstrerede en helt uovertruffen evne til at gennembanke demonstranter med gummibeklædte stålrør. Denne sag er alt, alt for vigtig at overlade til politikere og medier, med en enkelt hæderlig undtagelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen

Medierne, herunder DR, tror den grønne omstilling er 'pisk' og har ikke opdaget guleroden ;o)
Grøn omstilling er en helhed, ligesom alt andet, når vi går dybt nok. At mishandle vores klode og natur som vi gør nu, er direkte usundt for os. Det kan vi ikke holde til, så enten kommer vi ind i kampen eller vi prøver at lukke øjnene, og lever endnu mere overfladisk, hurtigt og tomt.
Nogen har sagt at nullerne var en lang luksusfælde. Masser af luksus og en farlig fælde, for vi misbrugte både kloden og os selv. Blå blok er ikke klogere, end de stadig tror på den model...
Bæredygtighed, grøn bevidsthed, naturglæde, ja, erkendelse af at jeg og du, vi, er selv natur, her ligger kimen til ægte livsglæde ;o).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Øjvind Nielsen

Hvis man skulle være interesseret i at få et nogenlunde troværdigt billede af danskernes tanker om klimaet og klimapolitikken, så kan man i dag følge verdens største øvelse i borgerinddragelse, World Wide Views on Climate and Energy, på http://climateandenergy.wwviews.org/. Dér kommer der løbende resultater ind om afstemningsresultater fra 100 borgermøder i 80 lande verden over. Lige nu, hvor landene i Asien er halvvejs igennem, siger 77% at de er 'very concerned' om klimaet. I Danmark er man nok så småt ved at have drukket morgenkaffen, hvorefter den danske afstemning så småt begynder at kaste resultater af sig. Måske kunne Julie og Emma følge op på historien her, når de samlede resultaterne ligger klar i morgen tidlig?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Colding

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Hvis nogen for blot 25 år siden havde sagt, at de kunne styre vejret, ville de betænksomt blive afhentet af den blå vogn og indlagt til vedvarende behandling for storhedsvanvid. Nu er det epidemi som raser selvpinerisk i den velhavende, vestlige verden. Længe leve flagellantismen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Dahl

Det ligner kun flagellantisme hvis man er dum som snot og i øvrigt kæmper med et ekstremt oppustet ego.
Det er en meget uheldig kombination: Afgrundsdyb ignorance og uhæmmet selvfedme. Men den er meget udbredt og er nok blandt de primære årsager til vores nuværende situation.
Men det er altid sjovt at grine af!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Skjerning

Lidt sent så jeg denne debat, som indeholder ekstremt modsatte synspunkter om "de menneskeskabte klimaændringer". Jeg har det "handikap", at jeg er fysiker og underviste i fysikken bag klimaændringerne i 15 år på DTU. - Vi krævede, at de studerende ved mundtlig eksamen kunne forklare kvalitativt, hvorfor temperaturen stiger, når der kommer flere klimagasser i atmosfæren.
Så det er fysikerne faktisk enige med IPCC om. Uenigheden går alene på,hvor meget og hvor hurtigt temperaturen vil vokse. Det skyldes, at der både er forstærkende og formindskende bivirkninger, - men de kan kun give korrektioner til beregningerne.
At temperaturen ikke er steget ret meget i nu ca. 12 år skyldes, at der både er naturlige variationer og den menneskeskabte. Og så er det "logik for burhøns", at temperaturen stiger hurtigt, når begge går opad (som for 15 år siden), og næsten ikke stiger, når de går hver sin vej (som nu).
Om få år, når de igen begge går opad, så vil temperaturen stige ekstra hurtigt, og så vil vi fortryde, at vi ikke i tide omlagte elproduktionen fra kul til kernekraft - plus alle de andre kendte metoder til reduktion af CO2-udslippet.
Mere om dette ses på REO.dk.

anbefalede denne kommentar