Politik er musik

Under de seneste tre ugers valgkamp har vi været vant til, at fokus ligger på indholdet. Tal, fakta og udsagn fra politikernes munde er blevet dissekeret, kritiseret og diskuteret. Men inden for politik er der måske også en anden side af sagen, der foregår på et mere ubevidst plan og i højere grad handler om følelser og stemninger. En side af sagen, som kun det trænede øre kan høre, men som ikke desto mindre kan have stor betydning.

Vi er nemlig alle sammen komponister, når vi taler. Det mener Mikkel Ploug, som gennem en årrække har været optaget af at kigge på intonationen af politikeres taler og transskribere dem, som om det var musik.

»Helle har en bluesfrase, som simpelthen er så vild,« siger Mikkel Ploug til forsamlingen til et foredrag på Frederiksberg Bibliotek, der har overskriften »Valgtalens skjulte komposition«. Her demonstrerer han på sin elektriske guitar, hvordan Helle Thorning-Schmidt (S) i sit talesprog har en forkærlighed for en bestemt frasering i C-dur.

»Vi tror på, at vi kan komme videre med en fælles indsats,« hører vi hende sige med fast stemme. Når Mikkel Ploug afspiller sætningen i båndsløjfe og selv spiller med på sin Gibson-guitar, klinger fraseringen grangivelig med et tungt groove, der kunne være komponeret dybt nede i de amerikanske sydstater.

»Det er en blues. Den kunne hun godt skrive færdig. Det ville være et fint nummer,« siger Mikkel Ploug, mens tilhørerne griner.

Ubevidst kommunikation

Efter foredraget forklarer han, at vores personlige kompositioner er summen af vores stemmebånds fysiologi, vores træning og vores historie: Alt det, der har skabt os som mennesker. Der er ingen af os, der ikke har en melodi i sproget. Og derfor er vi i en vis forstand alle sammen komponister.

Vi er vant til at fokusere på betydningsindholdet af ordene, der bliver ytret, men musikken i sproget går ubevidst ind.

»Min tese er, at den her komposition – som i virkeligheden er den dybereliggende kommunikation imellem os – foregår ubevidst. Og vi går og påvirker hinanden med melodier, der er rare og interessante at lytte til. Når jeg skriver sprogmelodierne ned tone for tone, så opdager jeg, at dem, der er interessante at lytte til, også har en mere kompleks sprogmelodi,« siger Mikkel Ploug.

Han giver som eksempel, at Lars Løkke Rasmussen (V) bevæger sig i et meget monotont register, som harmonisk overvejende går i mol. Rent musikalsk ikke er det videre interessant at lytte til.

Nørdet fremgangsmåde

Mikkel Ploug er uddannet fra musikkonservatoriet i Haag. Ved siden af sin virksomhed som jazzmusiker har han siden 2012 – i sin fritid og for egen regning – været optaget af at kortlægge den musik, som vi mennesker ubevidst frembringer, hver gang vi åbner munden. Han har altid været interesseret i at transskribere de lyde, han støder på i sine omgivelser. Lyde, der ikke nødvendigvis går under betegnelsen ’musik’.

»Man tager en melodi, som er der i forvejen, men som vi ikke er vant til at måle som værende en melodi,« siger Mikkel Ploug.

Hans fremgangsmåde, som han betegner som »enormt langtrukket og nørdet«, går ud på at tilføje kunstig rumklang til bidder, som han hiver ud af talesproget. Derefter kortlægger han dem som akkorder, som han plotter ind i et musiksoftware. Det tager ham rundt regnet 25 timer at transskribere blot et enkelt minuts tale.

Til sine foredrag opfører han blandt andet Helle Thorning- Schmidts nytårstale fra 2013 på elektrisk guitar.

»Det lyder næsten som indledningen til en salme,« siger Mikkel Ploug underfundigt og rokker med hovedet i takt, når partilederen kommer med særligt harmoniske fraseringer.

Politik er musik

Ifølge Mikkel Ploug viser hans metode, at musik og sprog ligger tættere op ad hinanden, end man ellers skulle tro.

Og fordi musik har med følelser at gøre, kan vi ikke undgå at reagere på sprogets indbyggede melodier – hvad enten vi vil det eller ej.

»I min verden smelter det fuldstændig sammen. Jeg vælger at beskæftige mig med noget, som vi normalt aldrig anser for at være kunst eller musik. Og på den måde bliver det til kunst,« siger Mikkel Ploug.

»Og for mig stiller det nogle spørgsmål om, hvad der anses for at være kunst og kultur, og hvad der ligger uden for. Hvor går de skillelinjer? Vi har nogle afgrænsninger til at angribe tingene. Så det, jeg kan tage med mig fra det her projekt, er, at hvis vi skraber i lagene, så finder vi altid noget andet. Der kan man finde årelang inspiration som kunstner.”

– Vi opfatter jo ellers politik som noget fornuftsstyret, der ikke har noget med kunst at gøre?

»Ja, det kan man sige. Men har man en god sprogmelodi, så har man en fordel i forhold til de andre kandidater. En god melodi påvirker os positivt, hvis en politiker skal levere et budskab, der er svært at sluge,« siger han og fremhæver Barack Obama som et eksempel på en dygtig taler med en funky og uhyre kompleks sprogmelodi, som af den grund ofte vækker sympati hos tilhørerne.

For sprogmelodien påvirker modtageren, og det skaber muligheder.

»Tænk, hvis du kan bruge nogle musikalske tricks til at pakke dit budskab ind, så det lyder mere behageligt for øret. Hvis vi for eksempel får et budskab om at gå i krig præsenteret som en vuggevise, så bliver det måske lettere accepteret. Hvis det forholder sig sådan, så burde politikere træne det her hele tiden. For så går melodien hen og bliver vigtigere end det, man siger. Men hvorvidt det kan trænes og tillæres, det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige.«

– Har dine opdagelser ændret dit syn på, hvordan den politiske debat fungerer?

»Altså, jeg tænker mere over, hvorfor folk fremstår, som de gør, og om det har noget med deres sprogmelodier at gøre. Jeg fandt for eksempel ud af, at Kristian Thulesen Dahl laver noget, jeg kalder jyske oktavspring i glissando, som i mit øre lyder irriterende, men som andre sikkert synes er fede, fordi de giver noget bondsk troværdighed,« siger han.

Sprogmusikken afslører os

Nu om dage synes intet i parlamentarisk politik at være overladt til tilfældighederne. En hær af presserådgivere, stylister og kommunikationseksperter står bag hver eneste medialiserede politikerytring. Men som Mikkel Plougs projekt viser, er talesprogets skjulte musik noget almenmenneskeligt, som vi ikke er i stand til at kontrollere, og som uundgåeligt røber vores sindstilstand.

– Man taler om, at politik er blevet ekstremt styret og gennemkalkuleret, men din pointe er nærmest det modsatte?

»Ja, her er udtrykket fuldstændig overladt til tilfældighederne. Sprogmelodien er virkelig kandidaternes mulighed for at skille sig ud.«

– Men vel også en risiko for at falde igennem?

»Ja, præcis. Sprogmelodien betyder mere, end man regner med normalt. Når jeg laver de her kompositioner, kan jeg ikke lade være med at tænke, at alle andre da må blive påvirket af det. For eksempel er der en tydelig sammenhæng, når politikere bliver revet ud af fatning og begynder at zigzagge i deres sprog. Så giver det også en mega rodet melodi. Og det påvirker os som lyttere, at vi ikke ved, hvordan vi skal forholde det til,« forklarer Mikkel Ploug.

For at demonstrere sin pointe afspiller han en transskribering af et svar, som Helle Thorning gav til Lars Løkke i valgkampens første partilederrunde på TV 2: »Det er jo først og fremmest at sige nej til nulvækst, for vi har simpelthen ikke råd til, at vi ikke har mulighed for at betale stigende medicinudgifter,« hører vi hende sige i en agiteret melodi, der avantgardeagtigt hopper i øst og vest.

»Hun taler virkelig hurtigt, og også noderne ser sindssygt kaotiske ud. Teksten er helt vildt rodet, og jeg tror ikke, hun ville være særlig stolt af det svar,« siger Mikkel Ploug og forklarer, hvordan Helle Thorning i løbet af seksten sekunder løber fra As-dur over i A-dur og helt over i Bes. Det fortolker han som et tegn på, at politikeren føler sig presset og derfor også musikalsk set stiger i intensitet: »Det kan man følge i den musikalske progression, jeg har kortlagt i det Helle-klip her. Det er simpelthen noget, vi alle sammen gør, når vi bliver påvirkede af den situation, vi befinder os i. Så løfter vi vores stemme op. Nogle gange ryger den op i et toneleje, hvor den pludselig klinger mærkeligt.«

– Så sprogmelodien afslører os?

»Ja, for eksempel, når jeg finder de små bidder, der går igen, såsom Helle Thornings lille frasering i C-dur. Det er jo en måde at få udstillet sin stemme. Der er nærmest en lille kendingsmelodi. Så jo, det er vel en form for afsløring,« siger Mikkel Ploug.

At afsløre magthaverne har dog aldrig været en del af hans motivation med projektet, understreger han. Af samme grund er han tilbageholdende med at lægge sine talemusikvideoer op på Youtube, fordi han nødig vil opfattes, som om han er ude på at udstille eller latterliggøre politikerne. Hans motivation er en helt anden:

»Jeg er i bund og grund en harmoniknørd.«