Kommentar
Læsetid: 4 min.

De proustske spørgsmål

Hvem er det dummeste menneske, du kender? Ikke bare det sådan lidt smådumme, snoskede, bøvede, men virkeligt gennemgribende dumme menneske. Ikke nødvendigvis et menneske, der sådan i – hvad skal man kalde det – mekanisk forstand er ubegavet. Men et menneske, der jokker alting fladt
Hvem er det dummeste menneske, du kender? Ikke bare det sådan lidt smådumme, snoskede, bøvede, men virkeligt gennemgribende dumme menneske. Ikke nødvendigvis et menneske, der sådan i – hvad skal man kalde det – mekanisk forstand er ubegavet. Men et menneske, der jokker alting fladt

Ib Kjeldsmark

Kultur
20. juni 2015

Den samling af spørgsmål, som man senere har kaldt de proustske spørgsmål, fordi Marcel Proust besvarede dem vist ikke bare en, men flere gange i sit liv, var meget omfattende. Hvad er Deres yndlingsfarve? Hvilke egenskaber sætter De størst pris på hos kvinder? Hos mænd? Hvilken historisk person hader de mest? Er De tilfreds med Deres eget udseende? Det sidste svarede skuespilleren Gerard Depardieu på i et engelsk tv-interview, hvor intervieweren var en yngre kvinde. Nej, svarede han med sin syngende franske accent, synes du, jeg skulle være det? Det gjorde intervieweren ret forlegen. Nå, men videre: Hvem er Deres foretrukne romanfigur? Deres livret? Hvad foretrækker De: at handle i Brugsen eller i Irma? Hvordan tror De det lyder, hvis fr. Helle Thorning Schmidt sætter sig på en tegnestift? Tror De virkelig? Hvem af Dagbladet Informations skribenter sætter De størst pris på at læse? Synes De, at jeg får for lidt i løn? Hvad siger De? Så er det godt: Pis af med Dem!

Listen er meget længere endnu – og stammer tydeligvis fra en tid, hvor folk formodedes at have et forhold til og en mening om litteraturen, kunsten og musikken. Spørgsmålene ville være noget anderledes, hvis de var udtænkt i dag. Enhver kan forestille sig, hvad der ville blive spurgt ind til, ikke sandt. Hvad så, Bent, var det noget med en ordentlig bredbåndsløsning? Du stemte vel så på det samme som du også stemte på sidste gang? Kan du godt lide Kim og Hallo? Hvad for nogle tv-serier ser du? Må jeg snakke med den i husstanden, der sidst har haft fødselsdag? Nå, det er dig selv, Bent, der var du heldig. Hvad siger du til et års abonnement på Weekendavisen for næsten ingen penge, Bent? Hvor kan jeg rende dig, siger du?

Gennemgribende dum

Der er i alt fald et spørgsmål, der mangler. Det har jeg altid syntes. Både blandt de spørgsmål man stillede på Prousts tid og dem, man kan risikere at blive udsat for i dag. Nemlig spørgsmålet: Hvem er det dummeste menneske, du kender? Ikke bare det sådan lidt smådumme, snoskede, bøvede, men virkeligt gennemgribende dumme menneske. Ikke nødvendigvis et menneske, der sådan i – hvad skal man kalde det – mekanisk forstand er ubegavet. Men et menneske, der jokker alting fladt, der er systematisk umusikalsk, og konsekvent misforstår alt, hvad der bliver sagt. Som hverken forstår en fin hentydning eller bare den mindst tænkelige brøk ironi. Som tager alt bogstaveligt og betvivler gyldigheden af alt, der ligger bare en millimeter udenfor det tilvante og konforme. Som oser af fordomme af enhver slags, men som ikke desto mindre opfatter sig selv som et åbent og imødekommende menneske. Et monster med andre ord. Jeg har tænkt over det og føler mig nu i stand til at svare på spørgsmålet. Før jeg gør det, må jeg hellere – i disse korrekthedstider – på forhånd gøre opmærksom på, at jeg ikke opfatter kvinder som dummere end mænd. Jeg mener heller ikke, at jyder er dummere end andre – i alt fald kan de jo ikke gøre for, at de ser lidt mærkelige ud. Navnet holder jeg for mig selv. Det dummeste menneske, jeg kender, er en kvinde. Hun er, hvad de fleste kalder en frisk pige fra Jylland. Det kalder hun også sig selv. Ret tit. Hun er midt i fyrrerne. Dum er hun ikke i bogstavelig forstand, hun har bl.a. gået på ’uni’, som hun kalder det, hun har skrevet adskillige bøger, ikke med nogen særlig succes, men heller ikke helt uden. Bøgerne er noget lort, men det er der jo så mange bøger, der er. Hvis der holdes et litteraturarrangement, kan man være sikker på at rende ind i hende, nogle gange som optrædende, andre gange for bare at være der. Hun er netværker, i den grad. Jeg er langtfra den eneste, der ikke kan holde hende ud, men det ved hun ikke noget om. Hun føler sig værdsat og populær. Hendes tonefald er hjerteligt, når hun hilser på folk, men ikke kun hjerteligt, også spekulativt. Og nogle hilser hun mere hjerteligt på end andre, det skal man ikke tage fejl af. Dem, der får den mest hjertelige hilsen, er dem, hun ligesom fornemmer kan være hende til størst nytte. Fremadrettet. Og det kan hun virkelig ikke se noget forkert ved, heller ikke noget forstemmende. Det er naturligt, synes hun. Og hun er da gennemgående venlig over for alle.

Årets netværker

De eneste hun hader, er dem der nyder større respekt end hende – uden at det er til at sige hvorfor. F.eks. er det tit mennesker, der ikke engang gider hilse på hverken hende eller andre ’fra miljøet’. At den slags mennesker får både topanmeldelser og priser, har hun aldrig forstået. Hun synes heller ikke, det er retfærdig. Selv har hun aldrig fået så meget som en eneste pris, ikke engang som Årets Netværker. Og anmelderne har maks givet hende fire stjerner. Det var for romanen Se mig, som Politiken godt kunne lide. Et topografisk generationsportræt, kaldte de den. Den psykopat, der anmeldte den i Information, kaldte den en speltkiks til sultens slavehær. Hvad han kan have ment med det, har hun bestemt sig for ikke at tænke over. Hun har aldrig hørt til den intellektuelle forfattertype. Hun har heller ikke gået på Forfatterskolen.

Jo, hun er den dummeste. Den absolutte nummer jen. Men så er der jo den næstdummeste ... Fortsættelse følger evt. Men det er ikke sikkert. Det er garanteret bedst at lade være. Man bliver dum af at beskæftige sig med dumme mennesker. Det blev man på Prousts tid – og endnu mere i dag, tror jeg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rasmus Munksgaard

Det var da en usædvanlig dum kommentar, som absolut ikke tjener BV til ære. Er lidt ked af af det, da jeg synes han skriver fantastisk - og nu faldt stjernen altså ned på jorden med et brag. Havde forventet mere format af BV....

Steffen Gliese

Jeg tror, det var fordi hun var i radioen, Rasmus Munksgaard.

Maj-Britt Kent Hansen

Skal det forblive gætværk, hvem der skrives om?

Peter Nørgaard

Hvis det er hende der har skæve tænder, så tænder jeg heller ikke på hende. For dævlan da. Hun er ikke bare dum, hun er møj dum - og pisse irriterende. I øvrigt - hvis den undrende offentlighed har interesse der i - mener jeg det mo´satte a´ wa Hr. Munksgaard ytrer om Hr. Vinn´s prousterier.

Kom gerne med en 2´er, Hr. Vinn, gerne om én af de dumme fra ghettoerne, f.eks den der hedder Rudersdal. Dér kender jeg til én der går på jagt, med én der griner fjoget hver gang der en fotograf viser sig.

Sov godt nede på sydhavs ørerne, det vil vi forsøge heroppe i Himmerland, hvor vi også må trækkes med et par dummernikker, men heldigvis ikke så mange som i det der cirkus, der just har worren et eller andet til.

Peter Nørgaard

... det var dog en vældig dum måde at stave Sydhavsøerne på, akke akke. Mon det i øvrigt er med S eller s..? Og plingeling, der kom et ubrugeligt der ind før "en fotograf" ... Så er er det vist køjetid.

Peter Nørgaard

... det var dog en vældig dum måde at stave Sydhavsøerne på, akke akke. Mon det i øvrigt er med S eller s..? Og plingeling, der kom et ubrugeligt der ind før "en fotograf" ... Så er er det vist køjetid.

Kvinden, der her bliver beskrevet, ville jeg ikke anse for dum. Hun er smart og snu på den dér Pia Kjærsgård'ske måde.
I øvrigt er det jo lige gyldigt med alle de dummernikker, man vader i til daglig, men som ikke gør nogen skade.
Derfor vil mit svar på spørgsmålet om, hvem der er det dummeste menneske, jeg nogen sinde har været konfronteret med, blive den fhv. amerikanske præsident George W. Bush.
Jeg har aldrig mødt manden, kun set ham på TV. Gloet ind i hans tomme, tomme øjne, hørt på hans afliring af taler, hans fars venner havde skrevet for ham, og som han åbenlyst ikke selv forstod et kvidder af.
Og nu kører de hans bror i stilling - herre jemini - gamle fader Bush'es affældige venner får en runde til.

Hvem hulen er det? - jeg kan kun finde en roman der hedder Se på mig - og forfatterinden til denne har da gået på forfatterskolen.