Læsetid: 6 min.

Den voldtægt vi ikke vil se

Popkulturhjemmesiden The Mary Sue har efter en voldtægt i ’Game of Thrones’ proklameret, at den nu boykotter serien. Voldtægt er ikke nødvendigt for plottet, skriver de, men man kan spørge sig selv, hvilke voldtægter der er nødvendige?
Popkulturhjemmesiden The Mary Sue har efter en voldtægt i ’Game of Thrones’ proklameret, at den nu boykotter serien. Voldtægt er ikke nødvendigt for plottet, skriver de, men man kan spørge sig selv, hvilke voldtægter der er nødvendige?

Ditte Ahlgren

5. juni 2015

En af de mest populære tv-serier i verden lige nu er Game of Thrones, en ridder-epik om kampen om tronen der er løst bygget på England i slutningen af 1400-tallet. Den er kendt for sine udpenslede volds- og sexscener og har to gange været i stormvejr på grund af voldtægtsscener.

De millioner af seere, der så afsnittet »Unbowed, unbent, unbroken«, blev i de sidste minutter inden rulleteksterne vidner til endnu et ubehageligt seksuelt overgreb (her må jeg advare om spoiler). Sansa Stark, en af seriens meget få relativt sympatiske figurer, indgik et strategisk ægteskab med en af Game of Thrones’ mest sadistiske karakterer: Ramsay Bolton. Efter ceremonien inviterede Ramsay Sansa og hendes nærmeste barndomsven/surrogatbror, Theon, op i soveværelset, hvor han voldtog Sansa og tvang Theon til at se på. Det sidste klip var af Theons tårevædede ansigt med Sansas dæmpede klynk af smerte i baggrunden.

Afsnittet har vakt harme. Hjemmesiden The Mary Sue, der profilerer sig på at have en feministisk vinkel på popkulturfænomener, boykotter serien. I en tekst, der begrunder beslutningen, står der blandt andet: »Voldtægt er ikke nødvendigt for Sansas karakter, og det er ikke nødvendigt for at ’bevise, hvor slemt det var for kvinder’. Voldtægt er her, som alle andre steder, ikke nødvendigt for plottet.« Redaktionens anke er, at voldtægten er unødvendig, fordi den ikke lærer os noget nyt om karaktererne.

»Voldtægt er ikke et plotværktøj. Det er et valg, man træffer, at bruge voldtægt i sin fortælling, og skaberne af Game of Thrones traf det valg – igen.« Desuden kritiserer de, at Sansa ikke »gjorde mere« for at kæmpe sig løs, og at hele situationen fratager hende den handlekraft, hun har vundet efter utrolige mængder modgang. Men kritikken er problematisk af flere årsager.

Ikke alle er voldspsykopater

Voldtægt sker. I Danmark sker det ifølge de laveste estimater 3.700 gange om året. Senest vakte tre fuldbyrdede voldtægter og to forsøg i Aalborg opmærksomhed. Statistisk set har der været ca. 150 siden da. Voldtægt sker ofte, og voldtægtsoplevelser er mangfoldige. Og der er ikke nogen identisk delt erfaring, som voldtægtsofre har tilfælles.

The Mary Sues kritik, som siden er blevet hyldet for, foregiver, at der er en ’rigtig’ og ’forkert’ måde at håndtere og fremstille voldtægt i kunsten. Denne holdning bidrager til vores i forvejen fordrejede diskussion om, hvad voldtægt vil sige.

Ifølge The Mary Sue er der for mange voldtægter i Game of Thrones, der ikke leder nogen vegne og ikke får nok opmærksomhed i plottet. Sandheden er, at præcis det samme er tilfældet i den virkelige verden: voldtægt sker hele tiden, og det sker uden grund – også begået af mennesker, man troede, man kunne stole på. Også begået af mennesker, som ikke falder ind under betegnelsen ’voldspsykopat’. Den fremstilling er vigtig, for den er i kontrast til det, vi oftest ser.

I Nordic Noir er der voldtægter og seksuel vold mod kvinder konstant. Det er faktisk ofte omdrejningspunktet, at en kvinde (helst en prostitueret eller en meget ung pige) bliver slået ihjel og gerne voldtaget inden. Herfra er så opgaven at finde det skingrende vanvittige menneske, som kunne finde på at gøre det ondeste, vi overhovedet kan forestille os: voldtægt og bestialsk mord. Det er bare ret sjældent sådan, voldtægt foregår.

80 procent af alle voldtægter i Danmark bliver begået af en person, offeret kender i forvejen. Hvis man, som The Mary Sue, kun tillader historien om voldtægtsforbryderen som en forstyrret socialt udstødt, så begrænser vi de muligheder, kunsten faktisk giver os for at nuancere billederne af virkeligheden. Også voldtægtsofre, der har problematiske, smertefulde og uretfærdige forløb, bør repræsenteres i kunsten. Ikke bare fordi det er politisk og demokratisk vigtigt, men fordi vi ikke kan reducere kunsten til idealverdenen.

Et kvindehistorisk faktum

Et andet punkt i deres kritik, der i høj grad skurrer, er deres brug af ordet ’nødvendig’. De mener, at vi, seerne, »allerede vidste, at Ramsay var sadist, og derfor selv kunne udlede, at han ville begå voldtægt«. Det fremgår ikke tydeligt af kritikken, i hvilken situation en voldtægt er ’nødvendig’ i kunsten. The Mary Sue fremstiller et krav om, at voldtægt skal tjene et højere formål for at være berettiget. Det kan fremstå nobelt, men det kommer til kort både som kunstkritik, i sin stringens i forhold til serien og som feministisk læsning af denne specifikke voldtægtssituation.

Kunstkritisk er argumentet forfejlet, fordi det påbyder kunstneren et ansvar for ikke at vise os ting, der gør os dårligt tilpas. Det reducerer kunstproduktet til noget, der skal servere en historie for os, der er retfærdig og tilfredsstiller vores ideologiske idealer.

The Mary Sues redaktion kan ikke lide synet af den meningsløse voldtægt, der ikke gør noget godt for nogen, men blot bidrager yderligere til et udsat menneskes lidelse. Det er heller ikke rart at se. Men måske lige præcis derfor skal det være med i en tv-serie, der primært beskæftiger sig med moralske og etiske gråzoner og med områder, der er i krig.

Områder hvor samfundsnormerne for vold er i totalt sammenbrud. At censurere seksuel vold fra krigssituationen er at udslette millioner af kvinders skæbne fra kunsten. Kvinders øgede udsathed under belejringer (eksempelvis kvinder i Berlin i månederne efter Hitlers fald eller unge piger i kølvandet på Boko Harams rædselstogter), i fangelejre og under flugtsituationer er et dybt underrapporteret kapitel af vores alles krigshistorie. Her skildrer Game of Thrones ubehagelig, men virkelig kvindehistorie.

Værre at tie

The Mary Sues forsøg på en feministisk læsning af voldtægtssituationen er, at den fratager Sansa handlekraft, fordi hun ikke gør modstand. »[voldtægten] fratog Sansa hendes stigende magt og skar hende over ved knæene«, skriver de. Dette er et slag i ansigtet for voldtægtsofre verden over.

Stærke mennesker, der fortjener respekt, udsættes også for voldtægt. Dette fratager dem ikke handlekraft eller styrke. Det er op til voldtægtsofferet selv, hvordan de håndterer deres traumatisering. At reducere Sansa til hendes overgreb bekræfter en sexistisk fortælling om den beskæmmede kvinde, der er ødelagt på grund af andres vold mod hende. Sansa er fortsat Sansa, selvom der er blevet begået vold mod hende. Hvad denne vold skal betyde, skal hverken The Mary Sue eller nogen anden gøre sig til dommer over.

Ej heller skal de agere ’skuffede fans’ over hendes manglende modstand i situationen. Sansa kæmpede ikke imod. Måske var det frygt, måske var det et valg. Men at dømme hende ude som stærkt individ på grund af fraværet af kamp er at gøre et individs oplevelse af vold til repræsentant for vedkommendes egne ideologiske ønsker. Et menneske er ikke svagt, fordi det ikke gør modstand under en voldtægt. Det er ikke noget at skamme sig over.

Igennem hele historien har kvinder skullet overleve seksuel vold. Voldtægt er ikke en plotmulighed, der eksisterer, så en karakter kan vise, at vedkommende har en kastestjerne gemt i korsettet. Nogle gange er det bare meningsløs, uretfærdig, misogyn vold. Det ville have været ’sejt’ og feministisk, hvis hun havde kæmpet imod. Men feminisme er også at konfrontere sig selv med det ubehag, som undertrykkelse leder til. At dele den lidelse.

Det er ikke Game of Thrones’ ansvar at være ideologisk feministisk. Man kan ikke kræve af den kunst, vi konsumerer, at den skal fremstille den verden, vi ville ønske, vi levede i. Seksuel vold sker – i et utal af afskygninger. Det er ikke rart at se, men det er endnu værre at tie det ihjel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Ingrid Uma
  • Vibeke Rasmussen
  • David Zennaro
  • Benno Hansen
Nic Pedersen, Ingrid Uma, Vibeke Rasmussen, David Zennaro og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren

Jeg har set American History X mange gange, og jeg ejer den også på skive, så jeg ved godt, hvilken scene med Derek du henviser til ;-) Det er en rigtig god film med fremragende skuespilpræstationer!
Shawshank Redemption er på min top ti over yndlingsfilm, og den har jeg også på skive, og jeg ved også godt, hvilke scener med Andy og The Sisters du henviser til her ;-)

Jeg er i det hele taget en stor serie og film nørd, så jeg har fået set ikke så lidt gennem tiden ;-)

Det var ærgerligt du ikke fik grillet Søren. Vi må håbe en ny mulighed byder sig i den nærmeste fremtid :-)

Michael Kongstad Nielsen

Tina Sommer (22:32)

Hvorfor skal man udsætte mænd og kvinder for forfærdelige ting i den fiktive verden, og hvorfor må de forfærdelige ting kun gøres mod mænd, men ikke mod kvinder? Mener du, at fordi mænd skildres som mennesker, må man gerne "gøre flere ting ved dem" (underforstået onde og væmmelige ting). Mens fordi kvinder skildres som kvinder (ikke mennesker), så må man ikke gøre dem så meget ondt?
Ja, undskyld, men jeg prøver bare at sætte mig ind i tankegangen (det opnår jeg dog næppe).

Bjørn Pedersen

"Afsnittet har vakt harme. Hjemmesiden The Mary Sue, der profilerer sig på at have en feministisk vinkel på popkulturfænomener, boykotter serien. "

Jeg har skimtet lidt af dækningen på slate.com. Så det den hjemmeside, faktisk profilerer sig på, er altså snarere en gammeldags, puritansk, overklasse-fin, "det der gør mig utryg er forkert" - vinkel. En flok unge, priviligerede, overklassesmåbørn, der vil have såkaldte "trigger warnings" på alt de ser og hører.

Morten Skovdal

Glimrende artikel af Emma Holten. Game of Thrones bygger, som hun også refererer til, løst på 'The Wars of the Roses', der udspillede sig i 1400-tallet i England. (adelige)Kvinders rettigheder ift. eksempelvis giftermål udstrakte sig i den kontekst til at de kunne holde deres kæft og sprede benene for deres mand; en slags tænkende avlskvæg.

Den voldtægt Sansa bliver udsat for, afspejler på den måde en rimelig normalt forekommende begivenhed for såvel England for 600 år siden som Westeros. Forargelsen/skuffelsen over hun ikke 'kæmper mere imod' overfor sin ægtemand er derfor helt grinagtig, og ville derudover være et komplet uforståeligt perspektiv for hende - hun VED nemlig også godt, at det er Ramsays ret såvel som pligt at få gjort hende gravid.

Husk på, at hun faktisk allerede i A Clash of Kings(bog 2) forsøges voldtaget af en 'pøbelflok', hvor hun kæmper voldsomt nok imod til at blive reddet ud af situationen. Det er med andre ord etableret lang tid forinden, at hun har viljen til at kæmpe imod, og netop ikke blot er 'passiv' og 'svag' i situationen.

Til dem der nævnte de ikke har set serien, kan jeg i øvrigt uddybe med, at voldtægtsforbryderen foruden at være hendes ægtemand(der også i Sansas øjne udøver sin 'legitime ret') er en sadistisk morder, der ville få Jeffrey Dahmer til at ligne Dalai Lama. Han har bl.a. som hobby at flå huden af folk, indtil de trygler om at dø. Ikke nødvendigvis en person, man uanset alle andre forhold bare sådan lige samler mod til at trodse!

Michael

Jeg skriver jo netop, at der der i litteratur, tv og film har været en tendens til at skildre mænd som værende først og fremmest mennesker, (mænd er default mode og kvinder er en afvigelse) og kvinder som værende først og fremmest kvinder. Derfor har der med mænd/ mandlige figurer været et større råderum for, hvad man kan udsætte dem for, og i hvilke retninger man kan skubbe deres historier. Med kvinder er det anderledes for de er først og fremmest kvinder, og derfor er det åbenbart kontroversielt at udsætte dem for det samme som mænd eller at skubbe deres historier frem på samme måde.
Jeg argumenterer jo netop for, at man IKKE kun skal gøre diverse forfærdelige ting mod mænd, mens det eneste man næsten kan bruge som drivkraft i kvinders historier er at lade dem blive udsat for voldtægt/ voldtægtsforsøg.
Herudover siger jeg IKKE, at man SKAL udsætte mænd og kvinder for forfærdelige ting i den fiktive verden, men det er der så mange af skrivehovederne, der vælger at gøre .....

Jeg ved ikke om jeg har bragt dig længere op ad den kringlede og snævre trappe til min tankegang, men ellers så må jeg jo prøve igen ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Jo, et enkelt trin, Tina.
For resten af pengene vil jeg lade sagen synke ind under mit natlige genfærd her på slottet.

Michael

Det glæder mig. Så vil jeg bevæge mig til mit sovegemak her på mit eget slot efter at have sikret mig at vindebroen er slået op.

»Voldtægt er ikke nødvendigt for plottet, skriver de, men man kan spørge sig selv, hvilke voldtægter der er nødvendige?«

Ja eller man kan spørge sig selv, om man er rigtig klog, hvis man kræver, at alt hvad der foregår i en film eller en serie, skal drive plottet fremad?

Men det kunne være interessant med en stribe nye dogme-film med netop denne ambition.

mvh. Bo Jensen

Mads Jakobsen

Tina Sommer:

Et par detaljer.

Det store flertal af mænd i aktion serier generelt, og Game of Thrones specifikt, er ikke hele individer, men bare kanonføde. De er med for at vise hvor gode hovedpersonerne er til at fægte, hvordan man skriger når man brænder eller falder i afgrunden etc. osv.

Voldtægt af mænd er svært at lave på TV fordi det først og fremmest er en komisk trope.

Begge dele skyldes at der er et overskud af empati i vores samfund over for kvinder og et underskud i forhold til mænd. Det er måske lidt meget at kræve at Game of Thrones (et kommercielt produkt som er rigtig mange menneskers levevej) skal vove pelsen og prøve at lave om på det. Det ville i øvrigt være imod seriens grundtema: "her er hvad du ville ønske... og her er realiteterne."

Mads Jacobsen

Det er rigtigt nok, at langt de fleste statister og "baggrundfyld" i action og krigs scener er mænd, men det spiller jo igen på at 1. Mænd er (antages det) aktive og åbenbart bedst til alt det der action halløj og 2. At det historisk og traditionelt set altid har været mænd, der har udfoldet sig fysisk og da især på slagmarken. I et middelalder fantasy univers som i GoT må man derfor forvente, at denne traditionelle mandlige rolle er til stede. Got var nok heller ikke det bedste eksempel at give, når jeg nævnte overvægt af mænd i forhold til kvinder. For i bøgerne og serien er der heldigvis mange (og gode og komplekse) kvindekarakterer, og der er en god balance mellem kønnene mht. repræsentation og hurra for det - endnu en grund til at jeg synes det er en fantastisk serie! Men det er bare mere undtagelsen, end det er reglen. I langt de fleste film og serier er der stadig en stor overvægt af manderoller i forhold til kvinder - langt de fleste hovedrolleindehavere er mænd, og det anslås, at taleroller til kvinder kun udgør omkring 30 %, mens resten jo så går til mænd. (Hovedrolleindehavere og birolleindehavere og taleroller generelt vil jeg bestemt betegne som individer.) Det er noget som jeg personligt lægger meget mærke til, når jeg ser film og serier. Men det kan måske godt være, fordi jeg selv er kvinde og egentlig meget godt kan lide at se mit køn repræsenteret på en skærm.

http://parade.com/264408/linzlowe/hollywood-by-the-numbers-men-still-lar...

Du har ret i, at voldtægt af mænd i film og tv desværre er blevet brugt som en komisk trope -"Hahaha don't drop the soap", " hahaha don't bend over in the shower" og alt det der fis. Jeg har personligt aldrig fundet noget af det sjovt, for guess what - voldtægt er sgu aldrig sjovt ligegyldigt, hvem det så går ud over. Jeg tror nogle af årsagerne til, at det er blevet brugt så meget er for det første, at nogle stadig har den opfattelse at mænd ikke kan blive voldtaget (jo de kan så!), at det kun foregår i amerikanske fængsler (nej det gør ej), at det - hvis det endelig sker - så "kun" går ud over nogen, som er kriminelle i forvejen (og som måske endda selv har voldtaget nogen) så who cares - right!?, samt at det på ingen måde foregår ude i den virkelige verden uden for fængselsmurene (og det gør det jo.) Herudover er det jo "bare" mænd det går ud over, og så er det jo åbenbart ikke helt så synd - igen det med mindre empati. Men undskyld jeg så nævner det her, men det er altså også stadig overvejende mænd, der skriver, producerer og instruerer de her ting. Her kan man så lige tænke over, hvorfor disse mænd synes, at det tilsyneladende er helt okay at benytte voldtægt af mænd som et komisk indslag. Mens de ville blive udsat for en regulær shitstorm, hvis de gjorde det ved kvinder. Ud over Deliverance og Pulp Fiction så kan jeg ikke komme i tanke om at have set film, der skildrer voldtægt af mænd ( uden for fængsler) uden, at det bliver brugt komisk, og det bliver desværre også skildret således i scenarier inden for fængelsmurene. Indrømmet voldtægten af Derek og Andy i hhv. American History X og The Shawshank Redemption og x antal ansatte i Oz bliver bestemt ikke på nogen måde brugt som et humoristisk indslag, og jeg tudbrølede, da jeg så den scene med Derek for for første gang, og hvor påvirket han naturligt nok er af det bagefter.

Jeg tror grunden til, at der stadig er mere empati for kvinder i den virkelige verden såvel som i den fiktive igen er pg.a. den gamle forestilling om, at kvinder er nogle små, passive og svage stakler, der ofte har behov for at blive reddet (evt. af en manly man), og mænd er nogle stærke og aktive supermennesker, der bestemt ikke har brug for hjælp fra andre. Jeg tror også det spiller på en forestilling om (fysisk) magtbalance. Det er et faktum, at de fleste mænd er de fleste kvinder fysisk overlegen, hvad angår styrke. Derfor virker det måske stærkere på nogen, hvis en kvinde bliver mishandlet, banket eller myrdet af en mand, fremfor hvis det var en mand, der blev det af en anden mand. Men det er så bare min teori. At så denne skævridning af den fysiske magtbalance mellem kønnene til tider - især på film - bliver kørt helt ud på overdrevet er så en anden sag. Denne skævvridning bliver ihvertfald visuelt meget tydelig på en skærm, når de fleste Hollywood skuespillerinder pinedød skal kunne klemme sig i en size 0 og de fleste Hollywood hunks/helte, ligner nogen der nærmest bor i et fitnesscenter. Afsløring: det er de færreste mænd der har styrke som Hulk og ligner The Rock (og gudsketak og lov for det!) og de fleste (læs: alle) kvinder har mere styrke i overkroppen, end hvad der svarer til en kattekillings. Endvidere bliver de fleste store film og serier produceret i Hollywood, USA og amerikanernes syn på kønsroller, og hvad der er en "rigtig"mand eller kvinde er nok noget mere konservativt, end vores her i DK.

Jeg synes jo netop, at en stor produktion som GoT skulle gå forrest og bryde med vores forestillinger og forventninger om, hvad man kan tillade sig at udsætte fiktive mænd og kvinder for på en skærm. Jeg mener, det er mindre risikofyldt for en stor og meget populær produktion med en stor fanskare at bryde med de traditionelle og stereotype konventioner, fremfor hvis det var en lille produktion med en lille fanskare. Når det er sagt, så er det rigtigt, at man med Game og Thrones sjældent får det som man gerne vil have det. ( Jeg savner dig Oberyn Martell!) Jeg har da bestemt heller ikke en forventning om, at de kigger min ønskeseddel igennem og krydser den af punkt for punkt :-)

Soren Andersen

Tina,

Du efterlyste nogen der...

"skulle gå forrest og bryde med vores forestillinger og forventninger om, hvad man kan tillade sig at udsætte fiktive mænd og kvinder for på en skærm"

Mente bare at Kill Bill var anderledes på det punkt. Jeg gik udfra du havde set den givet dine viden om film

Søren

Nå på den måde. Nu havde jeg jeg jo skrevet om flere ting i min forrige og temmeligt omfattende kommentar, så jeg var lidt på herrens mark mht. hvad du henviste til.

Selvfølgelig har jeg set Kill Bill filmene, da jeg er stor fan af Quentin Tarantino og hans film :)
Der er flere kvindelige badass karakterer som kan slå fra sig i dette univers, og det er faktisk forfriskende ( i mangel af bedre ord) at se kvinder banke og hakke hinanden i smadder for en gangs skyld. Men jeg synes bare ikke, at Kill Bill langt hen ad vejen undgår at benytte sig af den samme "opskrift" og mange af de samme tropes som så mange andre film. Det er en mand, der er den mest onde i filmene, The Bride/Black Mamba/ Beatrix Kiddo bliver voldtaget, mens hun ligger i koma mv. Det er rigtigt nok, at den bryder med nogle af de sædvanlige forventninger og forestillinger vi har om mænds og kvinders roller. Men jeg vil ikke kalde den banebrydende.

Soren Andersen

Bevares, jeg synes nu der var nogle onde tøser i den film.

OFF tpic og så alligevel ikke - har du set it follows?

Søren

Ja der var bestemt nogle onde kvinder i Kill Bill filmene ( og det er rart at se for en gangs skyld), men "The Big Bad" var jo stadig en mand.

It Follows har jeg så ikke set. Generelt går jeg langt uden om horror genren, hvad film og tv serier angår. Så her kan jeg så ikke rigtig være med. Men jeg vil da gerne høre, hvad du har at sige om den.

Mikkel Nielsen

Jeg undres over hvor unuanceret synet er når det kommet til GOT, en hvilken som helst der har gjort sig den ulejlighed at læse bøgerne og se Tv-serien, ville vide at den i begge tilfælde skildre ting særdeles usødet- herunder inddirekte skildre hvad tanken målet helligere midlet kan udmunde sig i, i en sådan fiktiv kontekst, samt ikke lider af den klassiske berørings angst overfor hovedpersoner.

Desuden er det et eller andet sted "forfriskende" at nogen tør skildre voldtægt, som hvad det er og total usødet. Hvor frygteligt nogle så måtte syntes om dette, så er voldtægt en ting der sker på nærmest daglig basis på globalt plan, det er derfor en del af den virkelighed vi lever i, vi kan enten erkende dette eller benægte det, men sandheden er at det er der, og vi engang imellem har godt af at få vist hvor brutalt voldtægt er og dermed viser hvor brutale vi som mennesker kan være.

et eller andet sted er folks reaktion også et symptom på den happy endding som hollywood har propfodret masserne med de sidste mange årtier, men som næsten er ligeså urealistisk som drager og the Others, GOT er derfor på andre måder mere realistisk når den viser (i indrømmet temmelig overdrevet stil) hvad vi mennesker også er, at vi er i stand til både godt og ondt under de rette omstændigheder og at vi nærmest alle har iboende egenskaber for dette, denne skildring er dermed med til at skaber nogle karakterer der er langt mere nuancerede end dem vi er vandt til at blive fodret med når vi ser på sammenlignelige skildringer.

Det er måske værd bemærke at gerningsmanden i den her kontekst bliver skildret som en forholdsvis psykopat, hvis ynglings hobby udover sex i alle dets afskygninger, elsker at lemlæste folk, som eksplicit udtrykt da han skære mandslig kønsdel af en af de andre vigtige karaktere i serien og omdanner ham til at blive sin egen lille undersåt.

mændende bliver slået ihjel, lemlæstet for et godt ord, hvilket de også blev i den virkelige verden for ikke mange århundrede siden, kvinderne slipper heller ikke, men alt andet vil også have været temmelig urealistisk. Derfor er det jo helt ude, hvis man fjerner dette når dette i en setting som er en fiktiv middelalder hvor netop disse ting foregik, hvor ægtemænd voldtog deres koner der var tvangs gift med dem.

Mads Jakobsen

Tina Sommer:

Det virker som om at du mener at forholdet mellem kønnene er skabt af vores kultur. Det kan lige så godt være omvendt. Især fordi der ikke rigtig er nogle store, succesfulde kulturer der er anderledes. Og hvis det er misforholdet i medfølelse mellem kønnene der diktere f.eks. rollefordelingen i fiktion, og ikke omvendt, er det halsløs gerning at ville sætte andres job på spil for at "opdrage" folket.

Men det er et sidespring. For der er jo ikke tale om at The Mary Sue vil boykotte GoT for at sikre et nyt syn på kønnene. Tværtimod ønsker de at fastholde modellen der diktere at der skal tages særlig hensyn til kvinder, og at mænd er pligtig til at holde kæft og levere denne ekstra omsorg.

Mads Jacobsen

Der er fysiologiske og psykologiske forskelle mellem kønnene, som er naturskabt og NATURBESTEMT. Det kan vi ikke komme udenom. Men jeg mener så, at disse forskelle op igennem historien er blevet stærkt overdrevet. Så derfor har der været forskellige forventninger og opfattelser af mænds og kvinders egenskaber og roller i samfundet, som har været KULTURBESTEMT. Dette set i lyset af at især kvinders rolle og muligheder i vores samfund (heldigvis) har ændret karakter til det, som det nu er i dag. Det er immervæk efter min mening "nemmere" at ændre noget kulturbestemt fremfor noget naturbestemt.

Som sagt så tror jeg ikke, at de ansatte på GoT produktionen ville miste deres arbejde, fordi der blev tænkt lidt ud af boksen.

Jeg argumenterer jo også netop for, at der ikke skal tages særligt hensyn til kvinder i forhold til mænd, fordi vi alle er mennesker, og der er ikke nogen, der er mere værd end andre.

...."mænd er pligtig til at holde kæft og levere denne ekstra omsorg." Hvorhenne og af hvem forventes det, at mænd "holder kæft"? Det synes jeg nu ikke, at de/I gør :-) (og hvorfor skulle de/I også gøre det?)
Jeg synes heller ikke, der forventes mere omsorg fra mænds side, end der gør fra kvinders side. Men det er da rigtigt, at det som regel skal være lidt ekstra synd for kvinder pg.a. bl.a. den der "damsel in distress" trope. Men derfor er det i min optik stadig ikke mere synd og og forfærdeligt, at kvinder bliver voldtaget, end når mænd bliver det.

Soren Andersen

Tina,

"Generelt går jeg langt uden om horror genren" - det forstås, der er også langt mellem snapsene og hold da helt op der bliver lavet meget møg i disse dage. Dette var dog helt sikkert undtagelsen der bekræfter reglen

Mads Jakobsen

Tina Sommer spurte "...."mænd er pligtig til at holde kæft og levere denne ekstra omsorg." Hvorhenne og af hvem forventes det, at mænd "holder kæft"? Det synes jeg nu ikke, at de/I gør :-) (og hvorfor skulle de/I også gøre det?)"

I dette tilfælde kræver nogle kvinder at nogle mænd levere scener i en TV serie på den måde som kvinderne vil have det. Er det på tale at feministerne selv laver en TV serie? Næ, den slags er hårdt arbejde, så det kan bønnerne gøre. Og hvis de ikke gør det, eller tager til genmæle, så bliver de hængt ud offentligt som kvindehadere. Hvilket kan koste dem deres job.

Mikkel Nielsen

Tina Sommer der er forskelle mellem de mænd og kvinder med den videnskabelige korrekte kromosom sammensætning, (hvilket en del af befolkningen faktisk ikke har)

men der er ingen nævneværdig psykologisk forskel på mænd og kvinder der rent faktisk kan forklares ud fra biologi, den psykologiske forskel skal i langt højere grad ses ud fra hvad hjernen er blevet fodret med fra en meget tidlig alder, kvinder er dybt forskellig på tværs af forskellige kulture og mænd ligeså.

Tina Somme, GoT bygger på a song of ice and fire, som er en bog serie, der er altså grænser for hvor meget den kan bevæge sig væk fra denne, en hel del (mig inklusiv) mener den allerede har bevæget sig rigeligt væk fra de bøger den bygger på, især i den nye sæson, hvor flere af hovedhistorierne slet ikke finder sted i bøgerne bl.a. Sansas ægteskab og hendes ophold i Winterfell, i bogen bliver hun faktisk ikke voldtaget, eftersom hun aldrig bliver gift med ham.

endvidere er det en fiktiv middelalder agtig tid, hvilket normalt ville afspejler sig i kvinders muligheder og roller, desuden er der jo flere kvindelige skikkelser i GoT der går udover den normale køns specificerende, det samme med mænd, der er også feminine mænd og homoseksuelle.

helt objektivt set er der noget mere nytænkning end de fleste andre serie, skal vi derud, de fleste andre serie er jo ikke andet end gentagelse og fastfrysning af de samme happy happy ending og fastfrosne kønsspecifikke roller.

Søren

Ja det er også det indtryk jeg har af genren - at langt det meste er noget jammerlig møg, og det er så bare for mig endnu en grund til at sky genren som pesten :-)

Mads

Jeg kan fornemme på nogle af dine kommentarer, at du ikke er videre begejstret for feminister :-) Men jeg kunne tænke mig at vide, hvor du har den antagelse fra, at feminister/ nogle kvinder synes, at mænd eller "bønder" SKAL lave scener i en tv serie på en bestemt måde, og hvis de ikke lever op til deres krav - jamen så er de kvindehadere, og så kan de blive fyret light that! Jeg vidste ikke, at feminister har så stor magt inden for den branche. Er der nogle producere og/eller andre i tv, der er blevet fyret som en konsekvens af feministers (an)klager? Enlighten me please.

Mikkel

Hm ... Jeg skulle måske have formuleret mig på en anden måde. Jeg er klar over, at der eks. er andre kromsomsammensætninger end bare XX eller YX. Jeg er også klar over, at der i psykologisk forstand er meget mindre forskel, end der f.eks. er fysiologisk - og at det mere er et udtryk for, hvilke værdier og normer man som køn bliver "fodret" med i løbet af opvæksten. Det er også derfor jeg skrev, at disse (små) forskelle gennem historien er blevet stærkt overdrevet, så man kulturelt set har kunnet retfærdiggøre de forestillinger og forventninger, som man havde til kønnene. To kvinder kan være lige så forskellige som en mand og kvinde, og ligeledes kan en mand og en kvinde tænke mere ens og have mere til fælles end f.eks. to mænd. Det har jeg oplevet mange eksempler på :-)

Jeg har læst flere af bøgerne i GoT serien, og jeg har set alle sæsoner i tv. Jeg ved derfor godt, at den nu er begyndt at afvige en hel del (læs: meget) fra bøgerne, og at det bl,a, ikke er Sansa som bliver gift med Ramsay i bøgerne, men derimod Jeyne Poole - den stakkels pige!

Ja der er mange karakterer, der gør op med hvad man traditionelt set forventede af kønnene på den tid - Brienne of Tarth har f.eks. altid været en af mine yndlingskarakterer i bøgerne og i serien. :-)
Ja serien er bestemt nytænkende på mange måder, og den er jo ikke bleg for at skildre langt de fleste personer i universet - mænd som kvinder - som grå med både gode og onde træk fremfor entydigt sorte eller hvide. Selvom karakterer som Ramsay og Joffrey nok hører til i den meget mørke ende af den grå farveskala.

Mads Jakobsen

TV branchen er et lukket verden. Det nærmeste jeg kan komme er Joss Whedon, selv en erklæret feminist, der lige er blevet jaget af Twitter fordi han åbenbart håndterede The Hulk /Black Widows forhold "forkert" i Avengers 2. Ang. folk der er blevet fyret er andre brancher lettere at få indsigt i: der er fyren fra Donglegate (lavede en USB stick joke til en ven som en feminist overhørte) eller journalisten der rådgav college fraternities til aldrig at lukke en fuld pige ind. Kunne Shirtgate have kostet den astrofysikker jobbet hvis han ikke grådkvalt havde bedt om forladelse for at have gået med en forkert skjorte? Hvem ved. Sikkert er det at kun få har lyst til at teste om "offence" industrien kan piske en PR storm op der kan få dem fyret.

Det er simpelthen ikke risikoen værd for en voksen mand med forpligtigelser. Det er sikrere bare at bruge den samme håndfuld alment accepterede kvindefigurer i den samme håndfuld alment accepterede situationer og lave eventuelle eksperimenter med mandlige figurer.

Nu har jeg ikke set The Avengers filmene, da den heltegruppe - bortset fra Iron Man - ikke siger mig noget. Som en der bl.a. er meget interesseret i nordisk mytologi har Marvels fremstilling af Thor som en eller anden blond "dude" altid irriteret mig. Bevares - jeg ved, der er noget, der hedder kreativ frihed - men alligevel. Så jeg ved ikke, hvad kritikken af Hulk/ Black Widow præcist går ud på, men jeg har dog set Joss Whedons navne poppe op diverse steder på nettet.

Donglegate kender jeg ikke til, så det kan jeg ikke udtale mig om.

Mht. shirtgate så ja, jeg skal love for, at Matt Taylor kom i (shit)stormvejr p.g.a. den skide skjorte. Set i bagklogskabens klare og skarpe lys, så var det måske heller ikke lige det mest heldige valg af beklædningsgenstand. Nu kender jeg ikke manden, så jeg ved ikke om han går klædt i farverige skjorter med letpåklædte damer til daglig, og om det så bare var den skjorte, der lå øverst i bunken den morgen, eller om det er den eneste af den art, som han ejer. For min skyld må den stakkels mand gå klædt som han vil og fred være med det. Men det skjortevalg giver måske ikke lige det mest professionelle udtryk af den branche, som han er beskæftiget i. Han stod trods alt foran kameraerne som en repræsentant for sin branche. Hvis han kun ejer den ene skjorte med det motiv, så kan man spekulere over, hvorfor han lige valgte den skjorte på lige den dag. Måske var det bevidst, og måske var det ikke, og manden var så bare uheldig.

Jeg har så netop den opfattelse, at feministers kritikpunkter af kvinder i film og tv plejer at gå på, at kvinderne altid bliver portrætteret i de samme stereotype roller (smukke, gode, ofre, damer i nød o.s.v.) om og om igen, mens der er mere frit spil med mændene. Jeg synes jo netop, at feminister efterlyser mere diversitet i kvinderoller fremfor de mere sikre og traditionelle.

Mads Jakobsen

Matt Taylor eksemplet er godt fordi det viser at hvis en mand bliver mobbet pga. sit tøj så er det hans egen skyld, men hvis man bare spørger hvad en kvinde havde på så er det victim blaming eller objektificering.

Ang. feministers ønske om "diversitet" så er det en "diversitet" der skal opdrage positivt, altså være propaganda. Og som Joss Whedon opdagede, så vil det mindste fejltrin føre til en tur i gabestokken uanset hvor meget goodwill man ellers havde opbygget. Det er en ørken at begive sig ud i. Og for hvad? Det professionelle feminister bliver jo ikke tilfredse alligevel, for så ville de miste deres levebrød. Og deres magt.

Sider