Baggrund
Læsetid: 10 min.

Da Balto forsvandt

I februar løb sanktbernhardshunden Balto hjemmefra. Flugten gav anledning til en storstilet eftersøgning omkring Rinkenæs i Sønderjylland, og de leder stadig efter hvalpen i de lokale skove. I foråret var Information med på eftersøgning
Da Jacqueline Hammer Thomsens sanktbernhardshund havde været væk i mere end en måned, aftalte en gruppe mennesker på facebookgruppen ’Balto’ at mødes og lede efter hunden i den lokale skov. 700 hektar fyldt med træer blev forsøgt trævlet igennem af børnefamilier, hundeejere, jægere og Baltos familie.

Catarina Nedertoft Jessen

Kultur
11. juli 2015

KAPITEL 1

Klokken er lidt over ni en lørdag martsmorgen på en rasteplads ved Rinkenæs Skov i Sønderjylland. Tre biler holder parkeret, og i nærheden småsnakker og bevæger en håndfuld mennesker sig hvileløst rundt for at holde varmen. Temperaturen har ikke held med at snige sig over fem grader, og solen kæmper en ulige kamp for at bryde det tykke morgenskydække.

Endnu en bil ruller ind på rastepladsen, og en ældre kvinde med kort, gråt hår træder ud.

»Det var godt, I havde de veste på, for jeg har holdt oppe på en anden rasteplads,« siger hun og peger mod de skriggule trafikveste, som nogle af de fremmødte har på. Hun klukker venligt.

En mand har ikke vest på, men en brun fleecetrøje, et par grønne jagtbukser og matchende gummistøvler. Det er Allan Paulsen, der er jæger, og som kender skoven ind og ud.

»Velkommen til,« hilser han og trasker med store skridt hen over pladsen for at snakke med nogle af de andre, der også er dukket op.

I hånden har han en stak kort over området.

»Og det er altså her, den er blevet set?«, vil en ældre kvinde, der ryger cigaretter, vide.

»Ja, det er i hvert fald det, de siger,« svarer jægeren.

Ret pædagogisk fremlægger han planen for dagens møde, hvor han forventer, at omkring 50 vil dukke op. Han bliver ved med at understrege, at han nok skal fortælle det hele senere. Jægeren er flankeret af stadig flere mænd og især kvinder, der hele tiden bekræfter ham med lavmælte mmm-lyde. Flere støder til, og de sludrer i alle mulige retninger, men med ét fælles referencepunkt:

Balto, den forsvundne sanktbernhardshund.

»Det er nu utroligt, 14 dage,« siger én. »Han må jo være helt udsultet, når vi finder ham.«

»Nej, det tror jeg såmænd ikke,« svarer en anden, »jeg havde engang en schæfer, der havde været væk i 14 dage, og den fandt vi, men den var så desværre blevet banket af folk, for den var rendt ind i en mindre landsby.«

Kvinden, der kom til at parkere på den forkerte rasteplads, hedder Karin Leest og bor i Gråsten. Hun er her i dag, fordi hun sætter sig ind i familiens sorg, som hun siger. Hvis en af hendes egne hunde var væk, ville hun ikke kunne komme på arbejde. I døgndrift ville hun gå rundt og lede og lede og lede og lede, for det forhold, man har til sit dyr, er tættere end noget andet.

Catarina Nedertoft Jessen

Ned i krattet

Og sådan er hun ikke den eneste, der har det. Næsten samtlige af de nu 52 fremmødte borgere, der iført praktisk tøj og trafikveste har dannet en menneskering på rastepladsen, har hund. Ellers har de haft det. Klokken er blevet 10, og dagens »officielle program« begynder, da en af Baltos ejere, Jette Thomsen, tager ordet.

»Altså først og fremmest vil jeg gerne sige tusind, tusind tak for, at så mange er mødt op. Jeg er simpelthen så overvældet og dybt taknemmelig. Det er så vigtigt, for vi kan ikke magte opgaven selv,« indleder hun.

Hun taler med patos som en amerikansk præsidentkandidat og med diktion som en professionel håndboldtræner.

»I skal ikke tro, at I leder efter en lille hvalp. Den går cirka hertil,« siger hun og markerer over sit knæ, at den hund, de er på jagt efter, er større end som så.

»Men den er hvalp oppe i hovedet, og det er også derfor, den ikke kan finde hjem. Jeg tror, de fleste af jer har fulgt med inde på Facebook, og vi har jo søgt massivt: Vi har haft hjemmeværnet, brandvæsnet, termiske kikkerter, vildtkameraer ... Vi har haft eftersøgninger. Vi har levet ude i skoven, vi har sovet ude i skoven.«

Hun forklarer, at Balto er set den 4. marts ovre på Melskovvej og så i søndags her i skoven. Den sidste uges tid har ingen set den, og der er begyndt at spire bekymring om, hvorvidt den mon ligger et sted i skovbunden med et brækket ben eller det, der er værre. Det er også derfor, dagens arrangement er iværksat.

»Vi har smurt nogle sandwich, jeg har lavet noget kaffe, der er sodavand og øl, så på et tidspunkt mødes vi og får forplejning. Jeg har faktisk også bagt kage her i nat.«

Det skulle hun altså ikke have gjort, siger folk, men de fleste er imponerede over Jette Thomsens energiniveau.

»Allan står for eftersøgningen, for han har været med fra dag et, og han har super meget erfaring som jæger både internationalt og herhjemmefra. Han vil lige briefe om, hvordan vi rent praktisk gør det. Jeg vil bare afslutte med at sige tusind, tusind tak endnu engang.«

Jette Thomsen giver ordet til den brun og grønklædte jæger, som træder ind i ringen af mennesker og siger, at målet i dag er at få kontakt til Balto. Han har inddelt den 700 hektar store skov i fire zoner, og meningen er, at fire hold med hver sin holdleder får til opgave at trænge igennem skoven i kæder og siden melde tilbage, når de er »i position«. Således omringer flokken hele området, så de sørger for, at hunden ikke kommer ud af området.

»Som Jette siger, er vi nødt til at tænke den tanke, at det jo kan være, at han ligger et sted og er blevet ramt af en bil. Derfor skal vi ned i krattet. Det er en god idé med gummistøvler, og jeg kan se, at nogen af jer ikke har gummistøvler på, og til jer kan jeg bare sige: Det bliver en frisk tur.«

Catarina Nedertoft Jessen

Fem mia. kr. bruges på kæledyr

Dyr er en del af alle menneskers liv. På den ene eller anden måde; for nogen som pålæg på brødet, for andre som ledsagende selskab gennem livet. Byerne er fyldt med dyrehaver og akvarier, hundeparker, store afdelinger i supermarkeder, hvor man kan købe legetøj til kæledyr, kattecafeer og hundegårde. I mange daginstitutioner er det almindeligt med fisk og krybdyr, og der er mulighed for at parkere sin hund foran enhver forretning med respekt for sig selv.

25 procent af alle husstande i EU har en eller flere hunde – og ligeledes har 25 procent kat. Der er cirka 585.000 hunde i Danmark, og sidste år fik Dansk Hunderegister indberettet 65.000 nye hunde. I alt bor der ifølge Danmarks Statistik kæledyr hjemme hos 880.000 danske familier. Og dyr koster: I 2012 brugte danskerne 3,5 milliarder kroner på dyr og udstyr til dyr. To år senere – i 2014 – var tallet fem milliarder.

I en tid, hvor alting bliver mere kompliceret, og det forventes, at vi skal forstå mere, har vi en tendens til at bevæge os ind i byerne – og væk fra naturen og dyrene. Alligevel bliver vores behov for at knytte os til andre levende væsener end mennesker ikke mindre. Tværtimod. Men hvorfor? Den anden af Baltos ejere, Jacqueline Hammer Thomsen, var 10 år, da hun første gang så filmen Beethoven om den lille sanktbernhardshund, der bliver kæledægge i en amerikansk kernefamilie. Fra den dag var hun oppe at køre over racen, men først som 22-årig blev hun hundeejer. Hun boede stadig hjemme hos sin mor, Jette Thomsen, men havde egen bil og tjente penge, og en junidag faldt hun over en annonce på nettet med sanktbernardshvalpe til salg på Sjælland. Balto blev hentet hjem til Tørsbøl i Sønderjylland, og navnet fik den efter en anden af hendes yndlingsfilm fra 1990’erne om slædehunden Balto, der leder en gruppe hundeførere sikkert gennem Alaska.

Man skal være meget sammen med sin nye hvalp de første døgn, havde hun læst, så da hendes mor forbød husdyr indenfor, slog Jacqueline Hammer Thomsen et telt op i haven, hvor hun og den 12 uger gamle sanktbernhardshund kunne overnatte. Den første nat var hun spændt. Mange havde sagt til hende, at det er lidt som at få et lille barn, så da hun lynede teltdugen ned, frygtede hun, at hun skulle være vågen hele natten. Men Balto sov igennem fra dag et og 14 dage frem. Overnatningerne i teltet kunne dog ikke blive ved. Jacqueline Hammer Thomsen vidste godt, at det på et tidspunkt ville blive vinter, og egentlig savnede hun sin seng. Men Balto peb og fulgte efter hende, når hun gik ind i huset, og da hun prøvede at sove indenfor, kunne hun høre den i gårdspladsen hele natten. Hun tog derfor en overgangsperiode, hvor hun sov i sin bil i gårdspladsen. Bildøren stod åben, så Balto stadig kunne lugte hende, og med tiden endte Jacqueline Hammer Thomsen i sin egen seng, og Balto vænnede sig til at sove udenfor sammen med familiens to andre hunde.

Stadig hvalp i hovedet

Den 28. februar forsvandt Balto. Den løb formentlig efter en tilløben hund, som engang imellem besøger familien på gården, og havde så haft svært ved at finde hjem igen. En ni måneder gammel hund er stadig hvalp oppe i hovedet, har ejeren Jacqueline Hammer Thomsen fået fortalt af folk, som ved noget om hunde.

Der gik et par timer, før hun blev nervøs. Hun gik rundt hos naboerne i den lille flække og spurgte, om nogen havde set Balto. Det havde de ikke. Hun og resten af familien lavede små efterlysningssedler med billeder og et telefonnummer, man kunne ringe til, hvis man så Balto. Da det var blevet aften, og Balto stadig ikke var vendt hjem, blev Jacqueline Hammer Thomsen for alvor nervøs. Hun havde intet set til hunden, og ingen havde henvendt sig til familien. De kontaktede politiet for at melde Balto savnet. Hvis nogen havde kørt den ned, vidste politiet måske noget, men de havde ingen meldinger om en påkørsel af en sanktbernhardshund. Kun en puddel, så det skulle hun heldigvis ikke bekymre sig om. De kommende dage dukkede Balto ikke op. Familien kørte rundt i området for at finde hunden. De kaldte på den med søde stemmer, men lige meget hjalp det. Balto var væk. Og jo længere tid der gik, jo større arealer kunne Balto have bevæget sig på.

Catarina Nedertoft Jessen

Efter de første dage uden henvendelser om Balto begyndte familien at tænke på, om hunden mon var blevet stjålet. De kunne ikke forstå, at ingen havde været i kontakt med den ret kontaktsøgende hund, og man hører jo indimellem om hunde, der bliver taget. 

De ledte efter annoncer med sanktbernhardshunde til salg på dba.dk og besluttede sig for at lave en Facebookgruppe med efterlysninger af Balto. Mennesker fra lokalområdet meldte sig hurtigt ind i gruppen, og familien begyndte at modtage tip.

Nogen havde spottet en sanktbernhardshund i bagagerummet af en bil, og nummeret på nummerpladen blev givet videre til Jacqueline Hammer Thomsen og hendes familie. De tog kontakt til bilisten, der viste sig at være retmæssig indehaver af både bil og hund.

Tilbage til naturen?

På tredjedagen for Baltos forsvinden cyklede en pige fra lokalområdet langs en markvej mod busstoppestedet. Hun så en sanktbernhardshund løbe rundt på marken.

»Hallo,« råbte hun og forsøgte at få den til at komme hen til sig. Den reagerede ikke, og hun skulle nå bussen, så i stedet tog hun et billede af hunden og skrev på Baltos Facebook-gruppe, at hun havde set den.

Før Jacqueline Hammer Thomsen og hendes mor så opslaget, gik der to timer, og da de stod på markvejen, var den igen ude af syne. Men de var sikre på, at det var Balto. Og nu vidste de, at den stadig levede.

Fra morgen til aften ledte de videre i området omkring Tørsbøl. Nogle nætter endte Jette Thomsen med at blive i skoven og sove, for man vidste jo aldrig. De kontaktede dyreinternater, dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Hunderegister, Radio Skala, Radio Als, Jydske Vestkysten, Sanktsbernhardsklubben, taxaselskabet Dan Taxa, Dansk Autohjælp, Post Danmark, hjemmeplejen i området og skraldemændene fra Renovation Meldgaard. Alle, de forestillede sig, kunne have været i kontakt med Balto, eller som måske kunne hjælpe med eftersøgningen.

Efter en uge var der næsten 1.000 medlemmer af gruppen på Facebook, og tallet fortsatte med at stige. I dag er det 1.741. Jette Thomsens telefon løber tør for strøm på få timer. Den bimler og bamler med opkald fra folk, der vil hjælpe med at finde Balto.

Clairvoyante, der er sikre på, at hunden stadig lever, henvender sig, og militærfolk stiller natkikkerter og ekspertise til rådighed. Medfølende hundeejere går ture i skovene omkring Tørsbøl med deres egne hunde. På den måde kan Balto måske blive lokket til, mener folk på Facebookgruppen. Andre medlemmer af gruppen opfordrer dog til, at folk ikke lægger hundemad i skoven, når de går deres ture. Den ender med at flyde over med hundemad, bliver der skrevet. En kvinde samler maden og viser et billede af en frysepose, som er fyldt til randen med tørfoder. Det går slet ikke, er folk enige om i kommentarsporet under billedet. Flere mennesker mener at have spottet Balto, men ingen har taget billeder af hunden, og det undrer Jacqueline, hvorfor hunden skulle løbe væk fra de mennesker, den møder. Nogle af medlemmerne i Facebookgruppen udnævner sig selv »hundeeksperter« og forklarer, at det er helt normalt, at tamme hunde bliver vilde, når de befinder sig i naturen i længere perioder.

For at fange Balto, som måske er blevet vild, sætter familien fælder op. De lægger tæpper, der dufter af dens hjem, ind i fælden og flytter den hver nat nye steder hen.

Men Balto er stadig væk.

Jacqueline Hammer Thomsen holder modet oppe, men en aften, der heller ikke bringer nyt om Balto, bryder hun sammen og græder. Hun er overrasket over, hvor mærket hun egentlig er.

»Jeg tror aldrig, jeg vil give op,« siger hun. »Jeg vil altid kigge efter ham, når jeg kører rundt i området.«

Det er 133 dage siden, Balto forsvandt. Måske har nogen taget den. Måske er den død. Eller også – måske – er den virkelig vendt tilbage til naturen.

Serie

Det dyre liv

Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen.

I denne føljeton går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne. Hele føljetonen kan læses i dens opbrudte form og som single på information.dk, når alle artiklerne har været bragt.

Seneste artikler

  • Det dyre liv

    8. august 2015
    Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen. I denne fortælling går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne
  • ’Aldrig mere Thor og Balder’

    27. juli 2015
    Dyrevelfærd er blevet en hektisk politisk kampplads, der i første omgang var en venstrefløjssag, men som Dansk Folkeparti i lang tid har haft patent på. Altså lige indtil Dan Jørgensen blev fødevareminister
  • Vi er alle dyr

    23. juli 2015
    Vi masseproducerer svin, så vi kan få bacon på bordet, mens vi taler bekymret om indekattens manglende stimulans. Historisk har vi behandlet kæledyr og produktionsdyr forskelligt, og det eneste konstante i menneskets forhold til dyr er, at måden vi opfatter dem på, er under evig forandring
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her