Læsetid: 10 min.

’Hvad er det bedste ved Danmark?’ ’Lønnen’

Sidste år arbejdede godt 40.000 polakker i Danmark. Information fulgte et sjak polske kabellæggere et døgn på arbejde og hjemme i det hus, 11 af dem deler på Lolland
Mariusz Feldmann - også kaldet Zorro - skyper med konen 1250 kilometer derfra, siddende på i sengen på sit værelse som han deler med to andre polakker. På billedet over ham den yngste søn Allan

Mariusz Feldmann - også kaldet Zorro - skyper med konen 1250 kilometer derfra, siddende på i sengen på sit værelse som han deler med to andre polakker. På billedet over ham den yngste søn Allan

Ulrik Hasemann

11. juli 2015

Klokken er 9.30. Hylden blomstrer, fuglene triller og blæsten får kornet til at bølge. I det bakkede landskab syd for Nykøbing Sjælland dukker mænd i gult, selvlysende sikkerhedstøj pludselig frem i det grønne. De er jævnt fordelt langs vejene i landsbyen Egebjerg, hvor de lægger fiberkabler til internet.

Arbejdet udføres af KF Enterprise – et lollandsk firma med 40 ansatte, som lægger fjernvarme og graver kabler over hele Sjælland. 23 af firmaets ansatte er polakker.

En af dem er Mariusz Feldman – der ikke bliver kaldt andet end Zorro. Sammen med Leszek Halik udgør de et fronteam, der graver huller. Med hurtige hænder over håndtagene styrer Zorro den lille gravemaskine, mens hans makker gør hullerne færdige med håndkraft. Derefter kommer en anden kollega og skyder et hul under eller langs med vejen med en metalraket. Der bliver ført et plastikrør gennem hullet. Dernæst fiberkablet gennem røret. Så kommer et makkerpar og fylder jord i hullerne. Til sidst stamper to andre mænd jorden med en maskine. Grave. Skyde. Rør igennem. Fiberkabel. Jord på. Stampe. Sådan har de arbejdet siden klokken 07.

Mændene er et sammentømret sjak. Alle ved hvad de skal gøre. Ingen spildtid. Den ældste polak er 65 år – den yngste 23. Langsomt æder de sig langs landsbyens veje. Der er ikke tid til snak, for formanden holder øje med sine arbejdere. De skal gerne være færdige her i morgen, så de kan komme videre til den næste by.

Modsat alle andre i sjakket kan Mariusz Kunkel flydende dansk og fungerer som fagforeningens kontaktperson til mange af polakkerne på Lolland. Han har boet på øen i 15 år og fungerer som tolk i forbindelse med alt fra lægebesøg til fagforeningsspørgsmål.

»Den nye regering taler om, at de vil have mindre udenlandsk arbejdskraft. Nogle mener, vi stjæler deres arbejde. Men hvis vi tog hjem – oh la la. Meget arbejde ville ikke blive lavet her i Danmark,« siger Mariusz Kunkel.

Flere af polakkerne har arbejdet i Danmark i mange år. De har opholdstilladelse og er medlem af 3F på Lolland, og de får 160 overenskomstfastsatte kroner i timen.

Mariusz Kunkel har været i Danmark siden 2002 og har også arbejdet på en grisefarm og inden for rengøring. Efter nogle år flyttede hans kone også hertil med børnene. De har tre på 7, 17 og 20 år.

»Vi udfører det arbejde, som danskerne ikke kan eller vil. Børnepenge? Det er ikke ydelser, der trækker polakkerne til, det er arbejde,« siger han

Og polakkerne har en anden arbejdskultur, forklarer Mariusz Kunkel:

»Hvis vi er i gang, er vi i gang.«

Sikkerhedschefen i firmaet, Niels Nielsen giver ham ret:

»Polakkerne knokler. Og der er for eksempel ikke ret mange danskere, som gider køre så langt for at komme på arbejde.«

Det tager over to timer at køre hertil fra Lolland, hvor mændene bor.

Hver eftermiddag klokken 16, når arbejdsdagen er slut mødes alle de polske arbejdsmænd i sjakket og trykker hånd inden turen går sydpå. Fra arbejdspladsen ved Nykøbing Sjælland er der to timers kørsel hjem for kabellæggerne, der bor på Lolland.

Ulrik Hasemann

Klokken er præcis 12.00. Maskinerne stopper og mændene samles om bilerne. De sidder i førerhuset og fisker madpakker frem og skruer låg af termokander. Hvidt brød klappet sammen med polsk pølse og skinke. Nogle af mændene er murere, malere og mekanikere af uddannelse. Men her har de titel af arbejdsmænd. Stort set alle har koner og børn hjemme i Polen.

»Nogle tager hjem i bil hver anden weekend, hvis de bor tæt på Danmark. Så splejser de om turen. Men de fleste bor for langt væk til, at det kan betale sig i tid og penge,« siger Mariusz Kunkel.

Zorro er 1.250 kilometer hjemmefra. Så han ser kun familien i ferierne og en sjælden gang en lang weekend. Savner han ikke konen og de tre børn?

»Jo og en uge er dejligt at være hjemme, men så begynder konen at brokke sig, og så vil jeg gerne hjem til Danmark igen,« forklarer han med hjælp fra Mariusz Kunkel.

Alle mændene griner og nikker. Det er lige præcis sådan, det er.

Klokken er 12.20. Alle er i gang igen, selv om pausen egentlig varer ti minutter mere. Men brødet er spist, og arbejderne vil gerne være sikre på, at de bliver færdige, så de slipper for at køre så langt i næste uge også.

»Ja, der er tempo på,« siger Torben Christensen, en af de få danskere på holdet. Han står for at lave forundersøgelser og markere, hvor der skal graves.

»Polakkerne er pligtopfyldende. Og man hører aldrig nogensinde mukkeri.«

Zorro nikker:

»Jeg arbejder på den polske måde,« siger han. »Det danske system er ikke det samme. I Polen er det: ‘Go! Go! Go!’ Danskerne siger: ‘Rolig nu.’

Lydløst og koncentreret bøjer alle sig over arbejdet. Håret er svedigt under kasketterne. Mellem skyerne titter solen frem og bager på nakkerne.

Grave. Skyde. Rør igennem. Fiberkabel. Jord på. Stampe.

»Det er målbart, det vi laver,« konstaterer Torben Christensen.

Klokken er 16.10. Alle samles på en parkeringsplads i nærheden. De vender bunden i vejret på en dåseøl eller en Faxe Kondi. Og så giver alle hånd til hinanden, før turen går sydpå. Arbejdsbilen med Zorro og kollegaen Stanislaw Stanislawski racer ad snoede sjællandske veje. Ned fra en hylde over bilruden hiver chaufføren en dagmartærte frem, som han placerer over instrumentbrættet.

»Spis, spis,« opfordrer han.

Ved hjælp af google translate på telefonen og en blanding af tysk, engelsk og dansk forklarer mændene, at de har kendt hinanden lige så længe, som de har arbejdet i Danmark. Otte år. De har altid boet sammen på Lolland.

Mens Stanislaw Stanislawski fører rattet, holder Zorro øje med eventuelle fartkontroller på ruten og ringer rundt til de andre i sjakket på vej i samme retning, så de kan være sikre på at holde sig under fartgrænsen. I nærheden af kontrolposterne.

– Hvad er det bedste ved Danmark?

Zorro gnider pege- og tommelfinger mellem hinanden.

»Lønnen.« Stanislaw Stanislawski nikker.

Her kan man tjene 15.000 for det samme arbejde, der giver 5.000 i Polen.

»Polakkerne rejser til Tyskland, England og Danmark for at arbejde. Så rejser ukrainerne og russerne til Polen for at arbejde. Og så kommer kineserne til Rusland. Sådan kører det rundt og rundt,« forklarer Zorro.

Inden vi er kørt på motorvejen ved Køge, har han vist billeder af kone, børn og ikke mindst sit hus: Stuen med fladskærmsfjernsyn. Udsigten fra altanen. Køkkenet. Det hele ser nyt og flot ud. Det er det, lønnen går til.

Zorro og Stanislawski er glade for arbejdet og kan godt lide fagforeningen. Der er i det hele taget ikke noget skidt at sige om Danmark.

»Dobra. Dobra,« siger de hele tiden: »Det er okay.«

Zorro ville gerne lære dansk, men han har ikke tid, for han arbejder jo, og han er kun sammen med polakker. Måske til vinter. Så går de på dagpenge og venter på, at frosten går af jorden. Keder sig. Søger arbejde. Sidste år stoppede de i november. Arbejdet begyndte igen i april. De skal blive i Danmark for at beholde retten til dagpenge.

Klokken er 18.10 Arbejdsbilerne rammer Maribo, der skal tankes op og købes ind. Flokken af polakker i selvlysende tøj sværmer målrettet gennem Lidl. Zorro smider boller, langtidsholdbar mælk og jordbær-yoghurt op i forruden.

Ulrik Hasemann

I et kryds lige ud for byen Tågerup, overfor et nedlagt plejehjem bremser bilerne op. På hjørnet er en gammel købmandsbutik bygget om til beboelse. Her bor 11 polske mænd fordelt på to etager. Bortset fra to af mændene arbejder de alle i samme sjak. De hænger arbejdstøjet på knager i entréen, skifter sikkerhedssko ud med plastiksandaler, går i bad og smider sig bagefter i nogle af husets mange slidte lædersofaer. En enkelt går direkte i seng med computeren på skødet og høretelefoner på.

Mændene bor i værelser med køjesenge – to eller tre sammen. Zorro går i gang med at lave mad i køkkenet. Overkroppen er bar – kun snoren med e-cigaretten beholder han om halsen. Han tager et par slevfulde tomatsuppe fra en gryde i et køleskab. Varmer det i mikrobølgeovnen og sætter sig bøjet ind over sofabordet og spiser. En efter en kommer mændene ind, henter mad, varmer og spiser. De køber mange varer med hjem, når de er på ferie i Polen – frost-retter, pølse, skinke og søde sager. Selv danskvanden på flaske er polsk.

De kan godt lidt den danske tynde bacon. Og hakkebøf med bløde løg og brun sovs.

»Men polsk mad er bedst,« siger Zorro.

Det er deres chef i firmaet, der ejer huset. De betaler 1.650 kroner hver for at bo her. Det er en rimelig pris for området. Men bliver man ikke træt af at bo så mange sammen? Zorro ser ud som om, han ikke forstår, hvad jeg mener. »Nej, nej nej. Det er som familie.«

Klokken 19.20 kommer Mariusz Kunkel forbi. Han bor lige i nærheden. 3F organiserer omkring 100 polakker i området – primært rengøring, landbrug og håndværkere. For nogle år siden var Mariusz Kunkel med til at starte og drive et ’Videnscenter for udenlandsk arbejdskraft’ blandt andet med midler fra den lokale fagforening. Her holdt man kurser om den danske model. Selv om del polakker i dag arbejder efter overenskomsten, er det stadig kun omkring hver femte udlænding på Lolland, der er organiseret.

De fleste gider ikke betale fagforening.

»Men de bliver kloge efter skaden,« som Mariusz Kunkel siger.

Der er flere, der har oplevet, at det giver sikkerhed at være med i en fagforening, eller omvendt at de kan tabe ved at stå udenfor.

For nogle år siden hjalp den lokale afdeling af 3F omkring 80 polakker, herunder de 11, der bor her i huset, da deres tidligere arbejdsgiver gik konkurs. De fik hver eneste krone, de havde til gode. I alt over 6 millioner.

»Det handler om tillid, men når først det er gået op for dem, hvad de kan bruge fagforeningen til, er de utroligt taknemmelige.«

Luften er tyk af røg. På bordet i stuen ligger to farvestrålende lykønskningskort med balloner – håndskrevne og på polsk. Det er til Zorro fra børnene hjemme i Polen i anledning af fars dag.

Når mændene har fri ryger de smøger, ser polsk fjernsyn eller skyper med familierne derhjemme. Når de ind imellem tager turen til Polen, køber de varer med hjem: syltede agurker, chokolade og ikke mindst pølse og skinke, som de bruger til deres madpakker.

Ulrik Hasemann

»Var der også pengesedler i kuverten,« spørger en af de andre.

»Nej de bliver kun sendt den anden vej,« svarer Zorro.

Alle brøler af grin.

Deres familier har aldrig været heroppe på besøg.

»Det er alt for dyrt. Og hvad skal de her? Vi vil hellere holde ferie i Kroatien eller Tyrkiet og få varmen,« siger Maciej Winkel, der sidder og ryger i sofaen.

Og ingen af dem kunne forestille sig at hente familien herop permanent.

»Hvad skulle min kone lave her? Hun bor i en storby i Polen. Hvis hun kom herud på landet ville hun spørge: ‘Hvor er forretningerne. Hvor er cafeteriet?’« siger Maciej Winkel.

Nerderst i køjesengen Stanislaw Stanislawski.

Ulrik Hasemann

Klokken er 20.35. Over Zorros seng hænger et billede af hans yngste søn Allan på syv år samt en børnetegning, han har lavet til sin far. Et hus med en strålende sol over. På endevæggen i værelset hænger et stort kors. I overkøjen skyper en af de andre med sin kone. Stanislaw Stanislaski ser polsk tv. Mere er der ikke tid og kræfter til, når mændene kommer hjem på hverdage. I weekenden vasker de tøj og gør rent. Andre tager ud at fiske eller cykler en tur.

Piotr Olszanski står på trappestenen og ryger. Svalerne flyver lavt over markerne for at fange insekter. Lyset er ved at forsvinde.

» Piekny,« siger han på polsk og forklarer:

»Schön. Beautiful.«

Da solen er gået ned finder Zorro en stor røget skinke frem fra fryseren, som hans kone hjemme i Polen har lavet efter en særlig opskrift. Han giver Mariusz Kunkel den med hjem.

»Det er en god skinke, og min kone elsker den,« siger han. »Tak for i aften.«

Klokken er 22.22. Køkkenet er ryddet og opvasken taget. Vinden får de hæklede gardiner i de åbne vinduer til at blafre. Flere af mændene skyper, liggende i sengen, med deres koner. Ovenpå er en af mændene i gang med at producere et lager af hjemmerullede cigaretter til morgendagen.

I et nedlagt købmandsbutik ved et vejkryds uden for Maribo bor 11 af de polske arbejdsmænd. De står op sammen, arbejder sammen og sover på værelser to eller tre mænd sammen. Familien hjemme i Polen ser de kun i ferierne.

Ulrik Hasemann

Himlen lyser skyerne op i et sidste brændende bål. Stanislaw Stanislaski slukker lyset i opholdstuen og siger »Dobranoc.« Godnat.

Set ude fra vejen flimrer lyset fra fjernsynet stadig i nogle få af værelserne. Ellers er her mørkt og stille. Gadelygten i krydset tænder. Der er ikke en lyd i huset bortset fra køkkenurets tikken.

Klokken er 03.30, da Zorro tænder lyset i køkkenet. I horisonten over markerne ses en smal stribe lys. Han laver en kop nescafe og topper med mælk. Kort efter kommer resten af mændene på skift ind og gør det samme.

Ulrik Hasemann

Zorro sætter sig i sofaen med en pakke skivet brød og polsk skinke. Med en reklametryksag som underlag smører han fire klemmer med polsk margarine, ruller dem ind i sølvpapir og laver en thermokande kaffe. Efter en kort klatvask ved håndvasken bliver den første cigaret tændt. Zorro checker vejrudsigten, og mændene skifter badesandaler ud med sikkerhedssko, trækker i arbejdstøjet og hopper ind i bilerne.

Klokken er 04.29. På motorvejen er bilen tæt på at ramme en lastbil, der trækker pludseligt ud. »Kulva. Kulva,« lyder det med en høj polsk ed.

»Bremserne virker,« siger Zorro bagefter.

Stanislaw Stanislawski griner. Han synger med på de polsk popmusik i bilradien. Fugletræk. Solopgang.

Klokken er 06.15, da 21 mænd i selvlysende gult mødes på en rasteplads ved Egebjerg. De trykker alle hinanden i hånden som et fodboldhold inden kampen. »Dzien dobry«. Godmorgen. Arbejdet bliver fordelt af formanden. En hurtig kop kaffe fra thermokanden. Og så er de i gang, hvor de slap i går. Søvnige parcelhusejere kigger ud af vinduet. En hund gør i en have. Mændene arbejder sig rytmisk fremad: Grave. Skyde. Rør igennem. Fiberkabel. Jord på. Stampe. Indtil klokken 16 i eftermiddag. Så gentager historien sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
  • Morten Damborg
  • Nic Pedersen
  • Flemming Berger
  • Bente Simonsen
  • Henrik Vinther Nielsen
  • Peter Nørgaard
  • Peter Günther
  • Claus Oreskov
Claus Nielsen, Morten Damborg, Nic Pedersen, Flemming Berger, Bente Simonsen, Henrik Vinther Nielsen, Peter Nørgaard, Peter Günther og Claus Oreskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Felix Austin

Hold nu kæft hvor fordommene trives og gødes??

At der ikke skulle kunne findes villig og kvalificeret dansk arbejdskraft i et lavtlønsområde som Lolland, der var villig til at rykke sig efter arbejde??

Nå ja, nok ikke til 15 000kr. om måneden, men det er vel ikke lavmålet for propagandaen??

De laveste lønninger er vel tænkt MEGET længere ned, før det kan betale sig at tilbyde arbejde??

uffe hellum, Carsten Wienholtz, Claus Jørgensen, Bruger 166840 og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Hold nu kæft hvor fordommene trives og gødes??

At der ikke skulle kunne findes villig og kvalificeret dansk arbejdskraft i et lavtlønsområde som Lolland, der var villig til at rykke sig efter arbejde??

Nå ja, nok ikke til 15 000kr. om måneden, men det er vel ikke lavmålet for propagandaen??

De laveste lønninger er vel tænkt MEGET længere ned, før det kan betale sig at tilbyde arbejde??

Karsten Aaen

Er der nogen der kan fortælle mig hvorfor firmaet har dem installeret i en landsby, Tågerup, på Lolland. Når arbejdet firmaet laver foregår på hele Sjælland. Ville det ikke have mere rationelt at installere dem i en landsby nær f.eks. Ringsted? på Midtsjælland?

Og jeg synes ikke at det er i orden at de her 11 personer tilsammen betaler deres chef cirka 18.000 kr. hver måned for at bo i en nedlagt købmandsbutik i en landsby på Lolland? Så meget arbejde kan der vel ikke være med at vedligeholde en gammel og nedslidt? købmandsbutik? Og så meget ville man man vel næppe skulle betale for købmandsbutikken pr. måned hvis man f.eks. skulle købe den eller?

Og ja, polakkerne arbejder hurtigt.....det fremgår jo klart af artiklen. Men hvad med nøjagtigheden?
Og mange af de danskere der på Lolland og Falster ville sikkert gerne køre lige så langt som polakkerne for at få et arbejde; ingen bil har de. Derfor kan de ikke køre lige så langt som de her polakker kan. Bare en forklaring på hvorfor danskerne ikke 'gider' at køre lige så langt som de her polakker gør. En anden forklaring er jo den, at VK-regeringen på Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) opfordring i 00'erne ikke ville have, at ufaglærte uddannede sig, f.eks. på AMU-kurser, så de kunne køre de her små maskiner, som maskinerne kan. Den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, som jo netop kommer fra DA mente da bestemt i 00'erne at det var bedre, at ledige fik et job i stedet for at de brugte tiden på at uddanne sig. Især i tiden fra omkring 2006-209 eller 2010 mente han det.

Kigger vi lidt bagud ser det ud til at historien med tyrkerne gentager sig. De fleste tyrkere kom også hertil i 1960erne og 1970erne for at bygge et flot hus hjemme i Tyrkiet. På et tidspunkt blev de.
Ift. ønsket om at lære dansk ville jeg ønske, at der var en mulighed for de her polakker til at lære dansk fra november til april. På et intensivt danskkursus hvor de f.eks havde 25 timer om ugen, altså 5 timer om dagen, i stedet for de højst 15 timer om ugen, de kan få nu.

Niels Duus Nielsen, Sascha Olinsson, Vivi Rindom, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Troels Ingvartsen, Marianne Rasmussen, David Zennaro, Bruger 166840, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ang. de 15.000 kr. som polakkerne tjener. Jeg tror at det er efter skat. Fordi 160 kr. i timen gange de cirka 160 arbejdstimer der er på en måned giver cirka 25.600 kr. pr. måned før skat.

Og som jeg ser det skal man altså vide hvad man gør, når man arbejder med en lille gravemaskine. Og når man skyder metalrør mm. ind i de gravede gange i jorden mv. Og som jeg skrev i mit første indlæg er Lolland godt nok et område, hvor der bor mange arbejdsløse....men de har måske ikke helt de rette kvalifikationer til at udføre det her arbejde. Fordi VK-regeringen, sammen med Dansk Folkeparti, i 00'erne, nægtede at lade ledige, især ufaglærte, tage den uddannelse, som kunne have før til, at de, altså de ledige, kunne have fået et arbejde som det her.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Ebbe Overbye, Claus Jørgensen, Bruger 166840, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Jeg synes faktisk ikke, at disse polakker er særligt positive over for danskere - men de siger jo også, at lønnen er det bedste ved Danmark. For mig at se lever de i et parallelsamfund. Selv maden er for en stor del fra Polen. Ærgerligt, at de ikke er blevet mere integreret, har lært danskere at kende og har øvet sig i sproget - de har jo god tid om vinteren til det. Jeg har på fornemmelsen, at de er ret ligeglade med Danmark. Jo flere arbejdere af denne type, arbejdsgiverne ønsker til Danmark pga lav løn, des mere bliver arbejdsstyrken opdelt i et a-hold og et b-hold. B-holdet er udelukkende arbejdsbier - ingen eller kun ganske lidt kontakt med Danmark og danskere. Jeg tror, det kommer til at blive negativt for arbejdsmiljøet og fællesskabsfølelsen i Danmark på langt sigt. Men det er arbejdsgiverne jo ligeglade med. For dem er det bundlinjen, der tæller. Og huslejeindtægten er jo heller ikke at foragte ... Jeg er enig med Karsten Aaen både med hensyn til huslejen og den nægtede uddannelse for danske ufaglærte.

Michael Reves, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Troels Ingvartsen, Claus Jørgensen, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Jeg ser hellere min nabo i arbejde.
Basta

Michael Reves, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ved sgu ikke rigtig... er det virkelig en nyhed, at polakker/østarbejdere arbejder hårdt og bor mange i et hus, og har familierne hjemme i hjemlandet,
mens danskere er dovne og ikke gider arbejde hverken hård, længe eller langt væk?

Det har DA, cepos, DI og de fleste danske politikere da himlet op om i mange år... hvisnok et par hundrede år, hvor nationaliteten på de fremmede, som er flittige og arbejdssomme og har familierne hjemme i hjemlandet har skiftet lidt, mens de dovne danskere lider af negativ social arv alle til hobe og bare skal have et los i røven og sættes til at arbejde uden løn,
så de lære det.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Marianne Rasmussen, David Zennaro, Peter Madsen, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Sven Elming, Carsten Søndergaard, Bodil Waldstrøm, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Palle Jensen

De klokkeslet, der nævnes, kan jeg ikke få til at rime med 37 t/uge.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Der bor to polske familier i et hus overfor mig, de er fløjtne ligeglad med mig, de hilser ikke, de gider ikke, at skænke mig så meget som et enkelt blik. De minder meget om danskere, måske er det derfor, at jeg trives godt med mine polske naboer.

Jørgen Wassmann, John Bødker, Flemming Berger, Gert Romme og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Nu er det sådan at arbejder man i det private betaler man selv sine pauser. Der skal derfor lægges mindst 2½-3 timer oveni den 37 timers arbejdsuge. Og så får vi en arbejdsuge på i alt 40 timer. Og måske er der også en kaffepause på 15 minutter om formiddagen og om eftermiddagen. Det giver 30 minutter mere pr. dag i pauser, som de selv betaler for. Og så er vi oppe på cirka 42½-43 timer pr. uge.

Ang. sproget - problemet er det her. Sprogcentrene har kun, så vidt jeg ved, modulopbygget undervisning. Og på de cirka 4-5 måneder fra november til april kan de kun nå f.eks. modul 1 på det der hedder danskuddannelse 2. Nogle få af dem kan måske nå at bestå modul 2 inden de skal i gang med at arbejde igen i april måned. Derudover har nogle af dem været her så længe, at de ikke længere har ret til danskuddannelse. Udlændinge i DK har nemlig ret til danskuddannelse i 3 år. Men fra den dag de først får et brev fra kommunen om det. Starter de f.eks. på uddannelsen 1.08. 2015, og får et arbejde pr. 1.02. 2016, har de stadig kun ret til uddannelse til 1.08.2018. Kommer de så tilbage til sprogcentret f.eks den 1.02. 2018 har de kun ret til 6 måneders danskuddannelse. Og det er derfor, mange af de som starter på sprogcentrene (næsten) aldrig får en danskuddannelse 2, dvs. tager eksamen og består den. (forhåbentlig).

Og så er det at vi skal til at kigge på det der hedder Forberedende Voksen Undervisning, hvor man har lavet noget, der hedder FVU start, som bl.a. er for de her personer. Ikke helt, men nogle gange bruger man dem altså også FVU start til de her personer. Og jeg mener faktisk at der burde sættes ind med intensiv sprogundervisning af de her folk fra Polen, f.eks 5 timer om dagen i 5 dage eller 6 timer om dagen i 4 dage i træk. Er der ikke noget med at hvis de har arbejde, så kan de få SVU? hvis undervisningen er over et vist antal timer pr. uge?

Felix Austin

Karsten Aaen

Ja, det er jo blevet en hel industri med mange facetter, at gøre det let, bekvemt og billigt at få friske folk til billige penge, og en masse mennesker har deres udkomme i denne industri.
Bare solidariteten også havde strakt sig, til de ledige danskere der har måttet gå fra hus og hjem, som biprodukt af denne industri.

Måske skulle den danske stat overveje filialer i f.eks. Polen, hvor emner med tænderne i orden som i "Pelle erobreren", med statsgodkendelse kan få danskundervisning til en langt billigere pris der.
Det ville jo hæve antallet af mulige løntrykkere betragteligt, også at sænke undervisernes løn, og effektivitet og billighed er jo afguden vi alligevel ofrer fornuften og solidariteten til.

På den anden side, så hvis vi lavede afdelinger nok i udlandet, så den umiddelbare arbejdskraftreserve kunne mangedobles i forhold til de nødvendige hænder, så kunne undervisernes lønninger måske alligevel bevares, eller næsten??

Michael Reves, Morten Lind og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Hvis der arbejder 40.000 polakker i Danmark og hovedparten er mænd, må det være et demografisk problem. Både for Danmark og Polen. Danmark, mændenes land. Polen, kvindernes land.

Kan det overhovedet kaldes et liv at have et Skype-ægteskab på en sovesal i årevis? Det beskæftiger artiklen sig ikke meget med.

Michael Reves, Sascha Olinsson, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Tre gange så høj løn afspejler det tilsvarende høje prisniveau i Danmark, som et resultat af det kapitalistiske gældsdrevne konkurrencesamfund. Det burde give stof til eftertanke.

Lene Kruhoffer, Flemming Berger, Peter Hansen, Grethe Preisler, Peter Nørgaard, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, leif voetmand og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Carsten Søndergaard,

Der arbejder også en del polske sygeplejersker i DK, det er ikke kun mændene, som rejser udenlands.

Kirsten Kathrin, Flemming Berger og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Iøvrigt er det ikke kun polakker og udlændinge på Lolland, som rejser langt for at arbejde. Jeg arbejder selv i Gentofte og min samlever arbejder i Solrød. Det kan dybest set ikke betale sig med de høje transportudgifter, selv efter befordringsfradrag. Men hernede kan vi stort set kun få timelønsansættelser med lav timeløn og ingen goder, såsom pension, løn under sygdom og opsigelsesvarsler. Og når man er omkring de 50 år, er disse goder ikke uvæsentlige.
Derudover er der arbejdsforholdene, som for min branche er væsentlig bedre i byen. For nogen tid siden mødte jeg en anden SoSu-assistent i toget, som havde skiftet en nattevagtstilling på et plejecenter, hvor hun alene skulle passe 60 ældre, ud med en stilling i Hvidovre, hvor hun trods alt havde kolleger og mindre tungt arbejde. Det koster så omkring 5 timer i tog pr vagt, men for hende var det trods alt en forbedring.

Michael Reves, Felix Austin, Flemming Berger, Dana Hansen, Jørgen Steen Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
leif voetmand

"»Polakkerne rejser til Tyskland, England og Danmark for at arbejde. Så rejser ukrainerne og russerne til Polen for at arbejde. Og så kommer kineserne til Rusland. Sådan kører det rundt og rundt,« forklarer Zorro."
- Og dansker rejser til Norge.

Michael Reves, Claus Nielsen, Nic Pedersen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Peter Nørgaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Fin og interessant artikel. Her er der altså tale om organiserede og overenskomstansatte arbejdsmænd. 160 kr/time svarer til startlønnen for mange offentligt ansatte akademikere. Kan det virkelig passe, at man ikke kan finde ledige ufaglærte danskere, som vil arbejde til den løn, eller vælger arbejdsgiverne polakker grundet deres angiveligt højere produktivitet (arbejdsmoral)?

Claus Nielsen, Lene Kruhoffer og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo ikke unikt for polakker i udlandet at arbejde hårdt - alle gør det, hvad skulle man ellers gøre, medmindre man har et egentligt internationalt job, hvor der er andre ting, der byder sig til - eller for den sags skyld, hvis man har taget et job, fordi man er virkelig interesseret i det og derfor har valgt de ulemper, der altid vil følge med i udlandet.

Claus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig er det et liv.

Men det er liv, som det er svært at forestille sig, at noget menneske skulle have ønske om at leve.
For på hvis betingelser foregår dette liv?
Det er ikke på menneskenes præmisser, det er helt sikkert. Der ligger noget lavpraktisk 'spar penge for at tjene penge'-logik lige under overfladen.

Det særlige er, at hver gang en virksomhed sparer penge,
så er der nogle andre (fattige mennesker, naturen, dyrene, grundvandet, etc),
som betaler.

Niels Duus Nielsen, Gert Selmer Jensen, Felix Austin, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og rent faktisk: det er for at undgå forhold som disse, at den danske arbejderklasse kæmpede i 150 år. Men det er givetvis lettere at undgå at give folk andel i merværdien, når de kommer udefra.

Michael Reves, Gert Selmer Jensen, John Bødker, Carsten Wienholtz, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

"Leve" arbejdskraftens fri bevægelighed og lad os hylde det system, der har udtænkt det.

Peter Hansen

Danskerne er dovne bla bla, da jeg læste det anden gang i artiklen, gad jeg ikke læse mere, for prøv at sige det til de jyder der ankommer til en byggeplads på Sjælland med deres campingvogn på slæb.

I øvrigt har vi lige haft en røde regering der har fejlet stort. En masse arbejdsløse på kontanthjælp, som kunne uddannes imens de var på kontanthjælp, men nej man valgt nyttejob...politikere er den største trussel mod velfærdsstaten.

Peter Nørgaard, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Gert Selmer Jensen, Felix Austin, Flemming Berger, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Kim Hansen,
Der findes givetvis masser af danske ufaglærte, som gerne ville have et job til 160 kr i timen. Men de får formentlig ikke tilbudt jobbet, for de vil givetvis ikke bo sammen med 10 andre i en nedlagt købmandsforretning og så ville han, som ejer købmandsforretningen og organiserer arbejdet, gå glip af godt og vel 18 000 kr i husleje om måneden.
Min timeløn som faglært på slutløn er iøvrigt omkring 152 kr i timen uden tillæg for nat- og weekendarbejde.

Michael Reves, Felix Austin, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Kim Hansen, Anne Eriksen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Kom lige til at tænke på noget. Hvordan ved disse polske arbejdere egentlig, hvordan danske arbejdere er? Nogen må have fortalt dem det. Hvem kan det dog være? Og hvorfor?

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Bare journalisten dog havde spurgt dem om det.

Michael Reves, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Løn i Polen 5.000 kr., løn i Danmark 15.000 kr.. 15.000 kr. (93,55 kr. i timen ved 37 timer på ugens 5 hverdage) der er da vist en hel del under områdets overenskomstløn i Danmark - Hvor bliver fagbevægelsen af i den situation?

Polakkerne forstår jeg udmærket godt. Hvis jeg kunne hæve en løn på 75.000 kr. pr. måned for at danse Go Go i Polen frem for 25.000 kr. i Danmark, så var jeg allerede i gang i Polen - Men sådan er det jo ikke.

Herdis Weins

Karsten Aaen - hvis der er et sprogcenter i nærheden med bare lidt omløb i hovedet på underviserne, så laver de naturligvis et særligt tilbud i samarbejde med 3F. Jeg var i 90'erne med til at lave masser af særligt tilrettelagte sprogforløb, især for bosnierne.
Det er ovenikøbet spændende som underviser, selv om det er en masse ekstraarbejde. Man lærer som underviser en masse af det.

Herman Hansen

...Og få sendt en børnecheck på 1.100 pr. barn hjem til konen hver måned, ret til danske dagpenge, delvis folkepension og jeg ved ikke hvad, så siger jeg bare WAUUU... (1.100 kr. svare vel til mindst 3.300 kr. i Polen).

Det interessante er vel, at man skal importere udenlandsk arbejdskraft til 25.000 om måneden, når der er mere end 100.000 ledige i Danmark. Det svarer til unødvendige offentlige udgifter i i niveauet 2.5 mia. kr. om året. Det penge kunne bruges til alt muligt andet godt.

Niels Duus Nielsen, Felix Austin og Kim Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

God underholdende feature-journalistik.

Men er man ret meget blevet klogere på 'de faktiske forhold i jernindustrien' i Schengen-Land for faglærte og ufaglærte 3F-medlemmer, end man var i forvejen? Hvis man ikke lige tilhører det segment i den nu også "udfaldstruede" kreative klasse, der må tage til takke med, hvad de kan få af lønnet arbejde, og slide silke af armod, mens vi alle (nu på syvende år) venter på det næste økonomiske opsving efter børskrakket i NY. Hvor grunden skred under et pyramidespilbaseret korthus ved navn Lehman Brothers og udløste en sand tsunami af bank- og selskabskonkurser world wide.

Det synes jeg egentlig ikke, jeg er blevet af journalist Line Vaaben og pressefotograf Ulrik Hasemanns reportage fra en ekskursion til det flade Lolland. Hvor et sørgmuntert sjak polske fiberrørlæggere på 11 mandlige familieforsørgere slipper 18.oo0 dask pr. måned til deres "flinke" danske arbejdsgiver for at logere i en nedlagt købmandsbutik på hjørnet af Lars Tyndskids roemarker lidt udenfor Maribo efter fyraften. Men skidt pyt!

Dagbladet Information (hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner) er jo efterhånden heller ikke hoforgan for ret mange andre lønmodtagere og A-kassemedlemmer end dem, der er tilknyttet Dansk Journalistforbund og DJØF. - Så det ;-)

Niels Duus Nielsen, Michael Reves, Felix Austin, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De 15.000 er netto, Herman Hansen.
Mikkel Bech, det er skyldes jo, at danske arbejdere ikke bliver tilbudt arbejdet i fornødent omfang - det fremgår, at man ansætter dansk arbejdskraft til andre, overordnede funktioner.

Henriette Bøhne, Herman Hansen, Dana Hansen, Bodil Waldstrøm, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

@ Herdis Weinss

Helt enig. Problemet er bare den lov som kom i 2003 eller 2004 som helt lavede danskundervisningen om. Og som altså siger at de her mennesker, ja de har kun ret til 3 års danskuddannelse fra den dag (næsten) de har sat deres fod i DK. Og bruger de så 8 måneder hvert år på at arbejde, så kan de være heldige at bestå Danskuddannelse 2, Modul 3. Ikke alle af dem, men nogle af dem.

I 1990erne kunne man lave den her slags projekter, fordi der netop ikke var kommet den nye lov, som kom VK-regeringen i 2003 eller 2004. Hvor man netop gik fra at de kunne være der uendeligt på sprogskolen til at de kun havde ret til 3 års uddannelse. Og gik fra en anden opbygning af danskuddannelserne til den modulopbygning vi har på sprogskolerne nu. Og ifølge loven må de kun få maksimalt 15 timer om ugen. Og som sagt, mange af dem, er sikkert faldet for 3 års reglen allerede. Og de har så ikke mere ret til danskuddannelse.

Så uanset sprogcentrets på Lollands eller Falsters gode intentioner, ja så står loven om danskuddannelse i vejen. Sådan som jeg ser det....

Herdis Weins

Karsten Aaen - jamen, det er derfor 3F skal indover. De - eller rettere a-kassen - kan da arrangere kurser for ledige medlemmer. Og så kan de hyre undervisere ind fra sprogcentret eller andre med samme kompetencer. Jeg har da endnu ikke oplevet en a-kasse eller fagforening, der ikke kan kringle en kursusbeskrivelse på en måde, så man kan få tilskud til det :-)
Så kunne mændene da endeligt opdage det land, de tilbringer så meget tid i.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Grethe Preisler og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Herdis Weins,

Du siger squ noget, Herdis! Det har ikke skænket en tanke, før du sagde det :

A-kassen kunne da bare kringle et (tilskudsberettiget) danskkursus i 3F-regi til sjakket her i vintermånederne. Hvor de går arbejdsløse på Lolland og ikke kan rejse hjem til familien, hvis de vil beholde deres arbejdsløshedsdagpenge til frosten går af jorden, så de komme i gang med tjene penge til deres "flinke" husvært og arbejdsgiver igen.

Der er bare den hage ved det, at hvis de bliver så gode til dansk, at de kan klare sig uden tolkebistand fra den tosprogede polsk/danske 3F-funktionær Mariusz Kunkel, hver gang de skal gøre sig forståelige over for andre end hinanden, så risikerer han også at miste sit job. Og hvad skal der så blive ham og hans lille kernefamilie, som hellere vil bo på Lolland, hvor arbejdsgiverne er så flinke og rare, end flytte tilbage til den by eller landsby i Polen, de forlod i sluttet trop under højkonjunkturen i 2002, da Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen rykkede ind i "maskinrummet" og gik i gang med at reformere "systemet".

men så mister 3F-manden mariusz

Claus Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars F. Jensen

I jubelnaive, så læs dog artiklen før i udgyder jeres fordomme.
Det er i orden at være lidt dum, det kan man joi ikke ændre på. Men det er sgu ikke i orden at være dummere end man er.

Her tale om 3F medlemmer. Der er da ingen som kan tro de ikke arbejder efter overenskomsten.

Så Palle Jensen, at arbejdstiden er indenfor overenskomsten, er der ingen grund til at tvivle på. Ligeledes - Herman Hansen - det er jo en direkte ondsindet anklage mod 3Fs indsats at skrive "er da vist en hel del under områdets overenskomstløn".

Det er klart at med den arbejdsløshed, der er på Sjælland og endnu mere på Lolland, kan man ikke argumentere med at 160 kr/time er underbetaling, hvor det er lønnen, der udkonkurrere dansk arbejdskraft.

Lars :)

Grethe Preisler

P.S. Æv - jeg må se at blive lidt bedre til at redigere, slette og rette i den 'brevsprække', man har at hive og skrive i her i systemet.

Herdis Weins

@Grethe Preisler - jeg må indrømme, jeg ikke havde skænket Mariusz en tanke. Jeg undre mig bare meget over, at de ikke forlængst har fået bedre danskkundskaber - og at 3F/a-kasssen ikke forlængst har medvirket til det. Min tanke er jo, at så kan det være, de cirkulerer lidt mere rundt i lokalsamfundet, lægger nogle penge der - og kommer i kontakt med de lokale.
For det slog mig, at de egentlig er en slags sømænd - deres skib er så bare en nedlagt købmandsforretning. Det kan naturligvis være, at såvel arbejdsgiveren som 3F foretrækker at arbejdernes oplysningsniveau stammer fra den håndfodring, de tildeler dem.

Claus Nielsen, Peter Nørgaard, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Martin Højberg

Synes det virker åbenlyst at lønnen vil være det mest positive for den udenlandske arbejdskraft som ligger alle venner og familie bag sig for at tjene en ekstra sum penge.
At de ikke er bedre til dansk, er vel ikke en overaskelse når eneste motivations kilde er penge?

Grethe Preisler

Jøps, Herdis Weins, sådan er det jo. Den ene hånd vasker den anden, når medlemmerne af De forenede danske Socialdemokratiske A-kasser og Det nyliberale Venstres Bæredygtige Godsejerklasse er solidariske med sig selv og hinanden og deres enige "Politiske Elite" i pengespørgsmål.

Nu smutter jeg hen og siger pænt farvel til min unge dattersøn, der har fået en praktikplads i Island, hvor han kan videreuddanne sig i sit fag, indtil han skal hjem og gå i skole i Danmark igen om et halvt års tid. Medbringende de 110 €, jeg fik til overs, sidst jeg ferierede syd for grænsen, så han har lidt stærk valuta at supplere sine lommepenge med, mens han er deroppe.

Den Islandske krone er jo ikke så bæredygtig endnu som den danske. oven på oprydningen i den Islandske finanssektor efter pyramidespillernes hærgen på Sagaøen.

Bodil Waldstrøm, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Heldige dattersøn sådan både at skulle til Island OG få penge med på lommen. Må han nyde opholdet i fulde drag.

Bodil Waldstrøm, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 70'erne arbejde jeg som bygningsarbejder for et nu lukket entreprenørfirma. Halvdelen af arbejderne kom fra Lolland. Fem mand i en gammel Mercedes, chaufførvagten på skift. De fleste arbejdede også lidt som havemænd i weekenderne. De havde 2 timers kørsel til København. Hårdt, jo måske men intet imod at være fodermester som en af dem fortalte. I 90'erne tog de samme folk til Berlin, de arbejde 12 timer i 4 dage og tøffede hjem fredag og af sted søndag. Hvor er de nu de hårde hunde ?

Claus Nielsen, Bent Nørgaard, Nic Pedersen, Kim Hansen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, de er der jo ikke mere, Jens Peter Hansen, for Danmark besluttede, at vi fremover skulle leve af åndens arbejde og gjorde i 00erne stort set umuligt at få en læreplads eller andet, der kunne skaffe folk en faglig baggrund.

Michael Reves, Gert Selmer Jensen, Lene Kruhoffer, Kirsten Kathrin og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Den internationale Magtelite er bedre organiseret og uddannet, end befolkningerne er. Indtil videre.

Støt demokratibevægelsen i Tunesien der satte gang i Det Arabiske Forår. Måske den nyudnævnte formand for Udenrigspolitisk Nævn går foran i denne støtte..?

Michael Reves, Grethe Preisler og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kirsten Kathrin

Så mange flittige mennesker fra Polen, og sikke en tilværelse vi byder dem.
Vi har ikke ændret meget siden de polske roepiger på Lolland.
Mon ikke vi bør se på vores egne holdninger til, ikke bare polakker, men til mennesker der kommer fra udlandet.
Men der går vel 4 år inden dette kan ske, med den regering vi nu har fået.

Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Jørgen Wassmann og Lene Kruhoffer anbefalede denne kommentar

Sider