Læsetid: 9 min.

’Dragshow er ikke i overensstemmelse med den kristne ånd’

For første gang nogensinde optræder drags til et stort show på Færøerne i det prestigefyldte Nordens Hus i Torshavn i forbindelse med den årlige gay pride. Det har skabt politisk røre på de nordatlantiske øer, hvor bl.a. flere politikere tordner mod det, de kalder ’perversiteter’
Dennis Agerblad Band, der er stiftet af færingen Robin Ova Tolfsen (t.v.), skal optræde i Torshavn over weekenden, hvilket har skabt debat på Færøerne. Bandet består af kjoleklædte mænd i stiletter, der kalder sig selv ’trash drags’, fordi de er mere outrerede end det typiske dragshow.  De har medvirket i tv-programmet ’Danmark har talent’.

Denis Agerblad Band

22. juli 2015

Sidste fredag bragte den færøske avis Dimmalætting en tegning, hvor man i forgrunden ser landstingsmedlem for det kristne parti Midflokkurin, Jenis av Rana, med den ene hånd på Biblen og med løftet pegefinger – styret oppefra himlen med en snor. Bag ham står formanden for Landstinget, Jógvan a Lakjuni, og i baggrunden er et prideoptog på vej med de homoseksuelles regnbueflag. Nederst i billedet stikker formanden for LBGT (Lesbiske, biseksuelle, bøsser og transpersoner, red.) på Færøerne hovedet frem og siger »gå nu med Jenis«.

Satiretegnere og færøske medier har fået noget at kaste sig over op til den årlige gaypride i Torshavn, der – når det løber af stablen på mandag den 27. juli – afholdes for sjette gang. Paraden har de senere år trukket omkring 5.000 deltagere – altså hvad der svarer til over hver tiende færing.

I år er begivenheden større end nogensinde med et program, der involverer et dragshow i det prestigefulde kulturhus Nordens Hus i Torshavn med drags fra både Danmark, Grønland og Island. Det har fået politikere og andre debattører til at fare i blækhusene med skarp kritik af homokulturens entré.

»Har folk ingen skam, at trække den slags kultur ind i Nordens hus,« skriver formanden for Lagtinget, Jogvan a Lakjuni, i et læserbrev, mens Jenis av Rana har skrevet:

»At direktøren for Nordens Hus mener, det er hendes pligt at lægge hus til den slags perversiteter undrer mig meget og kræver en bedre forklaring end at bare at kalde det kultur.« Jenis av Rana har også foreslået, at prideoptoget bør smides uden for byen, hvilket Torshavn Kommune dog har afvist.

Til Information forklarer Jenis av Rana, at arrangementet er ekstra provokerende, fordi det skal afholdes lige op til den traditionelle færøske nationaldag Olai, hvor politikerne blandt andet går i procession til domkirken, hvor de deltager i gudstjenesten.

»For os, som mener, at Færøerne skal bygge på det kristne livsgrundlag, er det en provokation. Det er et angreb på en gammel, kristen skik på Færøerne. Et dragshow fremstiller en unaturlig seksualitet for åben skue. Det er usmageligt, og det burde Nordens Hus være hævet over,« siger han.

Men i Nordens Hus, afviser projektleder Sunnuva Bæk kritikken.

»Vi skal som et nordisk hus reflektere den kultur, som er i Norden. Og dragshows er også en del af den nordiske kultur. En del af vores formål er at gå forud og vise vejen inden for kultur på Færøerne,« siger Sunnuva Bæk, der dog understreger, at Kulturhuset ikke har lagt programmet for at provokere.

»Vi har ikke gjort det for at blåstemple en bevægelse. Vi lægger vægt på, at det er et kulturarrangement. Det er ikke baseret på deres politiske holdninger eller andet,« siger Sunnuva Bæk.

Formand for LBGT Færøerne, Eiler Fagraklett, er »begejstret for, at kulturhuset lægger scene til dragkulturen«.

»Det er flot, at Nordens Hus er vært. Det er vores smukkeste og meste prestigefyldte scene, og det er godt, at vi bliver omfavnet af det færøske kulturliv,« siger Eiler Fagraklett, som ikke er overrasket over debatten. »Det er ikke noget nyt, at der findes politikere på Færøerne, der ikke kan lide homoseksuelle. Vi har ikke noget imod debatten, for det får pisset i kog hos mange folk. Vi tror, at endnu flere vil komme til at deltage i vores pride for at vise, at de ikke er enige med det politiske system,« siger han.

Unaturligt

Det bekræfter, at det ikke er naturligt at være homoseksuel. Det er synd for de mennesker, der er havnet i den situation, at de tror, at de homoseksuelle

Jenis af Rana, Læge og lagtingsmedlem

Homoseksualitet har i mange år været et stort tabu på den meget kristne øgruppe. Det er heller ikke første gang, Jenis av Rana vækker opsigt ved at ytre markante holdninger til homoseksuelle. I 2010 nægtede han at deltage i en officiel middag med den daværende islandske statsminister, som er lesbisk og havde sin hustru med til Færøerne. Han er blandt andet kendt for at mane, at bøsser og lesbiske burde modtage tilbud om at komme i behandling for deres »afvigende seksualitet« og begrunder det med, at homoseksualitet er i strid med Biblen.

»Selv i de lande hvor, homoseksuelle har gode vilkår, har de problemer med deres livsførelse. Forskningen viser, at de for eksempel er langt mere afhængige af alkohol og stoffer end andre mennesker, og skilsmisseprocenten og selvmordsprocenten er langt højere blandt homoseksuelle. Og det er altså i lande, hvor de ikke bliver forfulgt. Det bekræfter, at det ikke er naturligt at være homoseksuel. Det er synd for de mennesker, der er havnet i den situation, at de tror, at de homoseksuelle,« siger han og forklarer, at han ønsker, at Færøerne fortsat skal være præget af et kristent værdigrundlag, og at han med det mener, at Biblen skal tolkes meget præcist.

»Grundloven inden for kristendommen er Biblen, og der er ingen tvivl om, at Gud i Biblen advarer mod homoseksualitet. Et dragshow er ikke i overensstemmelse med den kristne ånd. Så kort kan det siges,« siger Jenis av Rana, som mener, at det kan have konsekvenser, hvis man lever uden respekt for Guds love.

»Gud har velsignet Færøerne meget gennem tiden. Afholdelsen af pride og et dragshow er det samme som at sige til Gud: ’Vi er ligeglade med dine love, vi er ligeglade med, hvad du ønsker. Vi gør, som vi har lyst til’. Jeg er bange for konsekvenserne af et sådan oprør mod Gud,« siger han og tilføjer, at han ikke tror på en straffende Gud.

»Men hvis man siger til Gud, at man ikke tager det, han siger højtideligt, kan man både som enkelt menneske og som nation risikere at stå alene, når man har brug for ham.«

Jeg vidste ikke, hvad bøsse var

Robin Ova Tolfsen med performernavnet Dennis Agerblad, som er en af dem, der skal optræde i Nordens Hus den 27. juli, har selv lidt under de konservative kræfters modstand mod homoseksuelle. Han forlod Færøerne i 1990 for at studere i København og sprang samtidig ud som homoseksuel.

»Dengang var det totalt tabu. Jeg vidste slet ikke, hvad en bøsse var. Min mor tog mig med til kristne møder, og jeg blev kæreste med min kusine, så ingen skulle opdage noget. Jeg var bange for at komme i helvede og brænde,« siger han.

I dag er han frontperson i Dennis Agerblad Band, der blandt andet har medvirket i tv-programmet Danmark Har Talent. Bandet består af kjoleklædte mænd i stiletter, der kalder sig selv ’trash drags’, fordi de er mere outrerede end det typiske dragshow.

»Det betyder meget for mig, at vi skal optræde i Nordens Hus. Det betyder offentlig anerkendelse af, at det, vi laver, er kultur, og at vi ikke kun er ’perverse homoer’. Men mange af de her færinger er bange for alt, der er nyt og anderledes. De tænker: ’Skal de perverse ind i Nordens Hus, som er et fint sted og den største scene i Torshavn?’ Jeg ved ikke, hvad de tror, vi skal lave i det hus, men vi regner med at få folk til at grine eller græde – afhængigt af om sangen er sjov eller sørgelig,« siger han og understreger, at de ikke har provokationen som mål. Også selv om de optræder med sange som »Bol mig i numsehullet«, »Private parts« og »Ren lort«.

»Jo, det er grænseoverskridende, men ikke mere end hvis en rapgruppe kom til Færøerne og sang om fisse og pik. Det handler om at nedbryde nogle fordomme. Gennem humor kan man jo snakke om svære emner og åbne op for en debat. Det nytter ikke noget at tie det ihjel,« siger han.

Da han tog fra Færøerne, tænkte han, at han aldrig ville kunne komme tilbage som åben homoseksuel. Og han bliver forstemt over, at der er nogle, der mener, homoseksuelle er satans disciple, der skal brænde i helvede.

»Jeg troede faktisk, at det var gået bedre med udviklingen på Færøerne. Jeg nåede at tænke: ’Hvad hvis jeg havde været teenager på Færøerne i dag? Så var jeg måske sprunget ud’. Men der er nok ikke lavet så meget om i virkeligheden. Og hvis man ikke vil høre, at man er klam og pervers, er man nok stadig nødt til at tage til udlandet som færøsk homoseksuel,« siger Robin Tolfsen og understreger, at han alligevel ser små fremskridt.

»Jeg er så glad for, at der er kommet et Færøsk LGBT, og at 10 procent af befolkningen går med i paraden. Sikke en udvikling, der er sket siden jeg boede deroppe og ikke viste, hvad bøsser var. Men da jeg læste ulovlige diskriminerende citater af bl.a. Færøernes lovtingsformand om vores show, blev jeg slået helt tilbage til dengang, jeg boede deroppe, og jeg kan se, at der stadig er langt igen.«

En uddøende race

Men der sker fremskridt. Faktisk mener flere iagttagere, at Færøerne er midt i en brydningstid i forhold til synet på homoseksuelle.

Det illustreres blandt andet af en lovændring fra 2006, der – dog med et snævert flertal – gjorde det ulovligt at diskriminere på baggrund af seksualitet.

»Lovændringen fra 2006 har ændret stemningen i befolkningen. Tonen er også blevet mere civiliseret. Det skabte så stor debat, at folk var nødt til at have en holdning til homoseksuelle. Før var det helt tabu – man talte slet ikke om det,« siger Eilar Fragraklett fra LBGT Færøerne.

Det er det stadig, men ifølge Eilar Fragraklett tilhører modstanderne mod det kulturelle arrangement en uddøende race.

»Jenis av Rana og folk, som tænker som ham, er meget hurtigt forsvindende i antal på Færøerne. De er dinosaurer. Det er politikerne, der ikke følger med tiden. Flertallet af færingerne er meget mere progressive end vores politikere. Og blandt befolkningen er der for eksempel flertal for homovielser,« siger Eilar Fragraklett.

Et forslag om homovielser i 2013 blev alligevel nedstemt i Lagtinget. Men senest til oktober skal der være valg på Færøerne og håbet blandt homoseksuelle er, at der kommer en mere venstreorienteret regering:

»Så kan vi godt forestille os, at der kommer homoseksuelle ægteskaber – også her. Vi har folket med os,« siger han.

Ifølge lektor i Samfundsvidenskab på Færøernes Universitet, Gestur Hovgaard, er et væsentlig element i, om en ny regering vil føre en mere progressiv politik og eksempelvis tillade homovielser, om Jenis av Ranas parti Miðflokkurin bliver tungen på vægtskålen i en ny regering.

Partiet vil nemlig spænde ben for en sådan udvikling som pris for at være parlamentarisk flertal. Gestur Hovgaard er dog ikke i tvivl om, at debatten om dragshowet i Nordens Hus i virkeligheden er udtryk for en større kulturkamp, som i disse år bryder frem med jævne mellemrum, og som handler om, hvilke værdier det færøske samfund skal bygge på.

»Nogle af de grupper, som tidligere har følt sig tilsidesat i det færøske samfund, er gennem de seneste 10 år begyndt åbent at give udtryk for, at de ikke vil finde sig i det mere. De er begyndt at vælge Færøerne til,« siger han og forklarer, at de fleste homoseksuelle, da han var yngre, valgte at bosatte sig i Danmark, men at det nu er ved at vende, og at flere i dag lever åbenlyst som homoseksuelle på Færøerne.

LGBT Færøerne har oplevet massiv succes de seneste 10 år, og der er ifølge Gestur Hovgaard især ved at ske et holdningsskred i den yngre del af befolkningen. De fundamentalistiske religiøse kræfter, som traditionelt har haft meget magt på Færøerne, oplever udviklingen som en voldsom trussel mod det, de anser som det sande færøske værdigrundlag.

»Nogle religiøse værdier er igennem mange år blevet fremhævet som mere færøske og som dybt forankret i færøsk kultur, og det er de dogmer som LGBT har succes med at udfordre,« siger Gestur Hovgaard og understreger, at der også er religiøse repræsentanter, som taler imod de radikale og ortodokse udlægninger af Biblen.

Han mener, at LGBT’s succes understreges af den ekstra dimension, som der med dragshowet i Nordens Hus i år bliver lagt oven i pride-showet.

»Det er et klart tegn på, at LGBT tør være mere åbne og markante i deres sag, idet de mærker opbakning. Et dragshow ville aldrig have fundet sted på Færøerne for bare 10 år siden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Nørgaard

De såkaldte kristne ledere i Færøerne er lige så fundamentalistiske som lederne er i fx Iran.

Lad os håbe fundamentalisterne går tilbage ved Lagtingsvalget i efteråret. Og at Tjódveldi/Republikanerne, og andre tilhængere af løsrivelse fra Danmark, går frem.

P. S.
Tjódveldi blev stiftet i 1948 på grund af resultatet af en folkeafstemning i 1946 endte med et flertal for løsrivelse af Danmark - et resultat der blev underkendt at den danske regering.

Malan Helge, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Hvilket ikke gør de kristne lederes hetz mod anderledes tænkende til engle, Egon.

Om nogle af de 30 selvmord i Færøerne over de seneste år k a n have noget at gøre med hetz og sladder er ikke utænkeligt.

William Heinesen (1900-1991) skildrer livets tragedier og komedier i Færøerne med blandt andre romanerne "Den sorte gryde" (1949) og "De fortabte spillemænd" (1950), ligesom Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) gør i sin eneste roman "Barbara" (1937).

Philip B. Johnsen

Det er godt at der tales om, at ikke heteroseksuelle, kan blive alvorligt skadet, af den negative omtale af deres seksualitet, det kan der kun tales for lidt om, jeg vil dog hæfte mig ved, at femtusindes færinge deltog i det Færøsk LGBT, at 10 procent af befolkningen går med i paraden tyder på, et stærkt forankret sammenhold, der fokusere på fælleskabet og ikke forskellighed.

10 procent af befolkningen, det svare til 569.000 danskere gik med i paraden, det er faktisk fantastisk flot, det kan man godt tillade sig at være stolte af på Færøerne.

Carsten Hansen

Religiøse ekstremister kan være "skøre", "sjove", "vanvittige" ," farlige", alt afhængig af deres handlinger.

Så i stedet for at gøre tråden til en konkurrence om hvilken religion der indeholder de mest gale fanatikere, så se på handlingerne de udfører. Og se på antallet af galninge der er parate til at begå vanvittige handlinger.

Hvad angår de færøske politikere, så er de nok mere i retning af "skøre" og "sjove".
Men selvfølgelig kan man relativere om alting, når den mindste chance byder sig.

Peter Nørgaard

Læsere af ovenstående artikel, anbefales også at læse om det seriøse parti Tjódveldi (Republikanerne), via wikipedia og partiets eget site.

Eftersom regeringen uden smålige hensyn netop har erklæret, at "Danmark er et kristent land", og de fundamentalistiske folkekirkepræster for alvor vejrer morgenluft, ved vi altså nu, hvad vi kan vente os.
Ifølge artiklen går det langsomt fremad på Færøerne - i Danmark går det hastigt tilbage.

Steffen Gliese

Jenis av Rana begår en mægtig fejl ved at betragte sine egne værdiforestillinger som almene - og at betragte anden adfærd som bevis på, at der er noget galt. Han er med andre ord tæt på at lide under noget, man kan diagnosticere.

Carsten Hansen

Alarmklokkerne bør ringe højlydt hver gang religiøse mennesker kombinerer lige præcis deres tro med moral og adfærd.

Så er det på tide at stå imod og give verbal kamp til stregen.

Men så længe de kun ytrer sig verbalt, så længe skal andre ligeledes kun give igen verbalt. Alle verbale midler er på sin plads; Herunder også spot, spe og satire.
Ingen religioner/religiøse mennesker skal blande sig i hvordan andre lever deres liv; Men selvfølgelig har de ret til at ytre sig.

Steffen Gliese

Nemlig, Carsten Hansen, for sandheden er jo, at der er tale om at fortolke Teksten imod hensigten: at sætte mennesker fri til at virke i verden i kraft af Guds kærlighed. Når mennesker påtager sig at være Guds talerør, oplever vi den samme rigide puritanisme, som kendetegner ateisterne.

Carsten Hansen

Desværre findes modtand mod homoseksualitet i stærkt troende -og/eller nationalistiske samfund.
Færøerne, Rusland, Saudi A, Iran, Kenya osv.

Desværre findes nogle af disse steder, voldsom lovgivning imod homoseksualitet.
Men kun blinde kan ikke skelne mellem de forskellige konsekvenser de medbringer.

Philip B. Johnsen

Så er det iøvrigt, som i sikkert ved i dag, at LBGT løber af stablen for sjette gang på Færøerne, en hyldest til kærligheden, det er et problem for nogle få, men husk på kærlighed er et godt budskab i sig selv, så skulle et være mod Gud's vilje, går det nok alligevel uden de store repressalier, det vil jeg i alt fald vælge at tro.

Carsten Hansen

Heldigvis er kristendommen i dag så udvandet at den ikke betyder det store for anderledes troende/tænkende.
I kristendommen af i dag er det op til den enkelte at tolke lige præcis det der passer ind i ens eget kram.
Dette betyder at der der stort set ikke findes 2 kristne med samme opfattelse.
De kristne har i dag intet fælles fodslag og kan dermed ,langt de fleste steder , let udmanøvreres når de forsøger sig på den politiske bane.

Steffen Gliese

Nu er det jo kristne samfund, der som de eneste faktisk tillader og accepterer homoseksualitet. Spørg i et ateistiske Sovjet eller Kina. Spørg i det hinduistiske Indien.

Steffen Gliese

Jamen, Carsten Hansen, kristendommen har præcis som sit grundlag, at forholdet til Gud er inderliggjort. Mennesker er altid interesserede i at henvise til uimodsigelige autoriteter for at styre mennesker; men gudsforholdet virker modsat. Kristendommen er jo netop ikke politisk, Gud modtager ikke valg til folketinget. Jesus blev ikke en ny kong David.

Carsten Hansen

Der findes politikere der definerer "Danmark som et kristent land".
Der findes mennesker/debattører der mener at Danmark er et kristent land fordi der står i vores grundlov.

Hvis dette ikke politiserende, hvad er så politiserende ?

Carsten Hansen

Der findes ikke længere et ateistisk Sovjet, men et homofobisk kristent Rusland..

Heldigvis er der mange såkaldte kristne lande der anererkender homoseksualitet; Men sjældent fanatikerne blandt de kristne.

Mon ikke ateisterne i disse lande , anerkender homoseksualitet i udpræget grad ?