Læsetid: 9 min.

Dyredebattens Muhammedkrise

Da København Zoo sidste år obducerede en girafunge foran publikum, mistede den danske dyredebat endegyldigt sin uskyld. Information har genbesøgt havens videnskabelige direktør, Bengt Holst, som er blevet hyldet som nationalhelt og hadet som landsforræder. ’Vi kommer til at gøre det igen,’ siger han uden at blinke
København Zoo modtog i forbindelse med obduceringen flere end 18.000 mails og et antal telefonopkald, som de ikke nåede at tælle. Onsdagen inden tikkede den første kritiske besked ind på havens Facebook-side, og arrangementschef Sami Widell tog sig tid til at formulere et nuanceret svar med en forklaring på aflivningen

København Zoo modtog i forbindelse med obduceringen flere end 18.000 mails og et antal telefonopkald, som de ikke nåede at tælle. Onsdagen inden tikkede den første kritiske besked ind på havens Facebook-side, og arrangementschef Sami Widell tog sig tid til at formulere et nuanceret svar med en forklaring på aflivningen

Rasmus Flindt Pedersen

13. juli 2015

KAPITEL 2

»Marius startede dagen med at gå i folden og få en mundfuld rugbrød. Det kan han rigtig godt lide. Da han stod roligt og kiggede op, så tog jeg min riffel og skød ham lige igennem hjernen.«

Det er søndag den 9. februar 2014, og dyrlægen Mads Bertelsen står i midten af en kreds af nysgerrige zoologisk havegæster, journalister og fotografer. Klokken er kun lige blevet 10, og luften er kold med en bidende blæst, men alligevel har omkring 100 nysgerrige fundet vej til Driftsgården, der normalt er lukket område for publikum.

Ingen af dem er klar over, at datoen, den 9. februar 2014, skal blive en skæringsdag i dyredebatten. Godt nok har der været en del opmærksomhed omkring obduceringen af den toårige giraf, og et par dage forinden har København Zoo sat en meddelelse på deres hjemmeside, hvori den videnskabelige direktør, Bengt Holst, forklarer, at det som led i et internationalt avlssamarbejde er blevet aftalt, at en af havens hangiraffer skal aflives. Den kan »ikke udfylde nogen plads i programmet og heller ikke blive i Zoos flok«, hedder det.

I dag er der en demonstration foran havens hovedindgang på Roskildevej. 14 dyrerettighedsaktivister fra blandt andet Dansk Dyrepoliti har forsamlet sig med fakler og bannere. På et står der: »Hvor mennesker dog er onde. Endnu et liv går til grunde. Han skal dø, fordi han ej gør nytte. Den idé vil vi ej støtte.«

Peter Hove Olesen

Inde i Driftsgården skærer dyrlægen ufortrødent videre i det 550 kg tunge dyr. Han har en hvid beskyttelsesdragt og store gummistøvler på. Det knager, og underlaget bliver rødt af blod.

»Åh nej, se den hals,« udbryder en pige, mens den bliver åbnet. Løbende forklarer Mads Bertelsen om dyrets forunderlige anatomi – for eksempel det kæmpestore hjerte, der skal kunne pumpe blod fem meter op til hovedet – og forklarer igen, hvorfor giraffen skal slagtes:

»Der er kun plads til én han i flokken, og derfor må vi aflive. Vi kan jo ikke lade ham få tæsk af faren. Vi har ledt efter et sted til ham, men der var ikke brug for ham nogen steder, derfor bliver han nu brugt til foder til løverne.«

Dyrlægen viser dyrets store tunge frem for publikum, og da klokken bliver 13, siger Mads Bertelsen og hans assistenter tak for i dag til de frysende gæster. På det tidspunkt har journalisterne i Driftsgården og demonstranterne på Roskildevej for længst forladt området.

København Zoo modtog i forbindelse med obduceringen flere end 18.000 mails og et antal telefonopkald, som de ikke nåede at tælle. Onsdagen inden tikkede den første kritiske besked ind på havens Facebook-side, og arrangementschef Sami Widell tog sig tid til at formulere et nuanceret svar med en forklaring på aflivningen. I løbet af ugen steg aktiviteten på Facebook eksplosivt, og i samråd med kommunikationsmedarbejder Tobias Stenbæk Bro indså arrangementschefen, at det var en uoverkommelig opgave at besvare dem alle personligt.

Mandag – dagen efter drabet – besluttede de sig for at give den fuld gas med presse. Hvem, de skulle sende i marken, var de ikke et sekund i tvivl om, og fra klokken syv om morgenen gled Bengt Holst ind og ud af tv- og radiostudier, indtil han klokken 22:30 sad over for Martin Krasnik i DR2 Deadline.

I dagene efter vendte folkestemningen så småt i Danmark, men i dag – over et år efter – modtager Zoologisk Have og Bengt Holst stadig trusler fra udlandet og især USA. Verdens største aviser som New York Times, The Guardian, Wall Street Journal, Bild, The Sun og Times of India skrev dengang op og ned om de bestialske danskere, og sagen er den formentlig største kommunikationskrise, en dansk turistattraktion nogensinde har stået i. Det er dyredebattens Muhammedkrise. Og det hele på grund af en giraf.

Respekt

Villa Videnskab er et rødt murstenshus lige ved siden af kamelerne. Det er herinde, det videnskabelige personale i København Zoo holder til, og huset er en hjemlig og levende arbejdsplads. På vej op ad trappen har beboere og gæster selskab af en stor tapir, der på en livagtig plakat slanger sig fra stuen til første sal. Langs korridoren til det fjernest beliggende kontor står to store giraffigurer og en statuette fra Politikens årlige uddeling af prisen ’Årets Københavner’. Den er knap et år gammel.

Inde på kontoret er der mere end hundrede grønne ringbind med ord som ’gibbonabe’, ’moskus’ og ’næsehornsfugle’ skrevet på ryggen.

Kontoret tilhører Bengt Holst. Han orker ikke rigtig at snakke om »den der sag« længere, men han vil gerne bruge den til at fortælle en større historie om natursyn. Det er ikke, fordi København Zoo fortryder drabet på giraffen, tværtimod synes han, at historien kan bruges til at fortælle mange ting.

Bengt Holst har en mørkegrøn skjorte på med havens logo på brystet. Han er en nydelig 64-årig mand, tynd og grå i toppen, og han smiler over hele femøren, når han taler om zoologi.

»Overordnet skal vi passe på, at vi ikke menneskeliggør naturen i en grad, som ødelægger det spændende ved den, og som gør, at vi kommer til at tage nogle forkerte beslutninger, fordi vi betragter dyrene som mennesker,« siger han.

Bengt Holst synes, at dyr er »10 gange mere spændende«, når vi accepterer dem, som de dyr, de er, frem for at gøre dem til halve mennesker.

»På deres boldgade er de meget bedre end os. En elefant er enormt dygtig derude, hvor den færdes, og en rotte er enormt dygtig nede i de gange, hvor den færdes. Det er det, der bør afføde den respekt, vi har for dyr og for naturen i det hele taget.«

I dag – over et år efter Marius blev skudt og obduceret – modtager Zoologisk Have og Bengt Holst stadig trusler fra udlandet, især USA. Sagen er den formentlig største kommunikationskrise, en dansk turistattraktion nogenasinde har stået i.

Joachim Adrian

Det naturlige

København Zoo har siden 1990’erne haft en politik om ikke at give dyrene navne. Nogle dyr – for eksempel elefanterne, der lever i haven i 50 år – får en slags dyrepersonlighed, og derfor får de et navn. Ikke et menneskenavn, men et navn, der relaterer sig til deres biologi. Den sidste elefantunge fra 2013, Khaosok, er for eksempel opkaldt efter en nationalpark i Thailand. Havens otte giraffer passes af mere end en dyrepasser, og de kommunikerer selvfølgelig med hinanden, når de arbejder. I stedet for at kalde dyrene ved de numre, som havens registreringssystem tilbyder, bruger de indbyrdes kælenavne, som de selv finder på. Således har København Zoo ikke døbt giraffen ’Marius’. For dyrepasserne var det bare lettere at kalde den det end A345. Ekstra Bladet overhørte dyrepassernes indbyrdes snak, og derfor endte overskriften i den første artikel om aflivningen med at lyde: »MARIUS DØMT TIL DØDEN«.

Tidligere havde også tigre, løver og lamaer navne, og for 50 år siden arrangerede København Zoo forestillinger på plænen, hvor chimpanser havde teselskab med dyrepassere. Det har ændret sig i dag, og for Bengt Holst og hans kompagnoner handler det i høj grad om det naturlige natursyn: »Kun hvis vi respekterer dyrene for det, de er, forstår vi de mekanismer, der gør, at de er, som de er. Herunder at de kan tage livet af hinanden og være meget barske. Hvis vi laver beslutninger om bevarelse af naturen, ud fra en forestilling om at alle dyr færdes i en Disney-verden, hvor alle er søde ved hinanden, og ingen tager livet af hinanden, og at de gode overlever, og de dumme er de grimme og slimede, så tager vi nogle helt forkerte beslutninger.«

De beslutninger, Bengt Holst er bange for, er dem, der varetager de ’kønne’ – eller nuttede – dyrs interesser på bekostning af ’grimme’ dyr. Det er dybt forkert, for de har alle deres plads, som de skal udfylde i naturen, og kun når alle pladser er udfyldt, fungerer hele systemet.

»Det kan se barskt ud, men hvis ikke vi viser vores gæster den her verden, så bliver den så fremmed for dem, at de får et helt forkvaklet indtryk af det, der rent faktisk sker i naturen. Vi vil gerne bygge bro mellem den barske virkelighed ude i naturen, som er spændende og fascinerende, og så den verden, vi selv bor i, som er meget beskyttet.«

Regnormens liv

Bengt Holst voksede op i Virum i et villakvarter, der var omkranset af skov, mose og sø. Familien havde hund, og selv om der var respekt for naturen, blev den ikke glorificeret: De spiste kød, men alt skulle foregå med respekt. Faren var ingen stor biolog, men han var meget interesseret i havearbejde og sad tit og pussenussede sine planter og sin græsplæne, som han slog med en neglesaks. Det, der fascinerede faren, var det, han så – og den indstilling smittede af på sønnen.

En dag på et bogudsalg faldt den 12-årige Bengt Holst over en lille håndbog med titlen Regnormens liv. Den var kun et par centimeter tyk, men tænk sig: en hel bog skrevet om regnormen. Bengt var dybt fascineret over den nyvundne viden om, hvad der befandt sig inden i sådan nogle små slimede kræ. Han blev bidt af dyr og gik i gang med at købe tilsvarende bøger om andre dyr.

Mødet med dyrene i litteraturen sporede ham ind på biologien, så efter gymnasiet styrede han direkte mod biologistudiet, hvor han endte med at skrive speciale om dyreadfærd. Eller mere specifikt: kragefuglenes kollektive overnatning. Og mandagen efter han færdiggjorde sin uddannelse, blev han ansat hos København Zoo, hvor han har været lige siden.

En tirsdag aften godt et år efter den famøse obduktion er Bengt Holst i Espergærde. Historisk forening for Espergærde og Omegn har inviteret ham til at holde foredrag. En disciplin, han efterhånden er ret erfaren i. Sidste år holdt han 25. I aften er omkring 100 nordsjællandske borgere mødt op på det lokale bibliotek, de fleste er ældre end Bengt Holst.

Foreningens arrangementer begynder altid med en sang, det er en tradition, og formanden, den smilende og skjorteklædte Preben Poulsen, fortæller, at han havde sit hyr med at finde en, der handlede om giraffer. Det endte med børnesangen »For dyrene i Afrika«, hvis niende vers lyder:

Giraffen, som kan li’ musik

tog ikke del i valsen.

For otte små giraffer gik

i seng med ondt i halsen.

O-ja o-ja u-ha-ha. O-ja o-ja u-ha-ha

For otte små giraffer gik

i seng med ondt i halsen.

Efter de i alt 11 vers, et stort bifald og en summen og mumlen træder Bengt Holst ind foran publikum iført signaturskjorten fra Zoo.

»Jeg må sige, at det er et helt nyt natursyn, jeg har fået efter den sang,« indleder han.

Folk skraldgriner.

»Men der var faktisk én rigtig ting, for det var også otte giraffer, vi havde, dengang helvede brød løs. Men det kommer vi tilbage til,« siger han.

Så fortæller han om verdens zoologiske haver og om det europæiske avlsprogram. Det er desværre sådan, fortæller han, at i visse zoologiske haver – især i USA – forsøger man at undgå at vise virkeligheden, og derfor fodrer man ikke løver med kadavere. Man bruger dyrefoder som Whiskas.

»Eeej,« lyder det forarget fra de tilhørende, og Bengt Holst fortsætter energisk:

»Så i stedet for at give dem det, deres maver og fordøjelsessystem er gearet til, så får de det her hakkede kød. Og det er jo uhyggeligt, at fordi nogen synes, at man ikke kan tillade sig at vise virkeligheden, så tilfører vi i stedet dyrene lidelser.«

Bengt Holst er på hjemmebane. Efter nogen tid viser han et slide med titlen: Marius-gate: Myter og fakta. Rubrikken høster endnu et latterbrøl fra salen, og han bruger et kvarter på at forklare rationalet bag beslutningen om at aflive giraffen.

»Kan Ifølge mig?« spørger han efter et pædagogisk oprids af beslutningen.

»Mmm,« brummer de fleste bekræftende.

»Både-og,« lyder det også.

Egentlig skulle foredraget have varet to timer, men dagens hovedperson går langt over tid og tager sig god tid til at besvare spørgsmål. Til sidst vil én høre, om København Zoo er kommet styrket ud af hele sagen. Det mener Bengt Holst, at de er. Han tilføjer:

»Og vi kommer til at gøre det igen.«

Serie

Det dyre liv

Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen.

I denne føljeton går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne. Hele føljetonen kan læses i dens opbrudte form og som single på information.dk, når alle artiklerne har været bragt.

Seneste artikler

  • Det dyre liv

    8. august 2015
    Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen. I denne fortælling går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne
  • ’Aldrig mere Thor og Balder’

    27. juli 2015
    Dyrevelfærd er blevet en hektisk politisk kampplads, der i første omgang var en venstrefløjssag, men som Dansk Folkeparti i lang tid har haft patent på. Altså lige indtil Dan Jørgensen blev fødevareminister
  • Vi er alle dyr

    23. juli 2015
    Vi masseproducerer svin, så vi kan få bacon på bordet, mens vi taler bekymret om indekattens manglende stimulans. Historisk har vi behandlet kæledyr og produktionsdyr forskelligt, og det eneste konstante i menneskets forhold til dyr er, at måden vi opfatter dem på, er under evig forandring
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Erik Starup

Bengt Holst mener tilsyneladende, at en zoologisk have har noget med natur at gøre.
Det er efter min mening en fejltagelse.
Der kommer vel ej heller megen ny videnskabelig erkendelse ud af at obducere en giraf.
Sligt må vel nærmest opfattes som beskæftigelsesterapi for akademikere.

Peter Hansen, Helge Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Estermarie Mandelquist, Troels Brøgger, Britt Kristensen, Calle Hansen, Birte Dahl, Thomas Aniss, Anne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hmmm, manden mener at vi skal have respekt for naturen, samtidig mener han, at man skal aflive dyr, fordi de er økonomisk urentable og ikke passer ind i avls programmer, det kan jeg ikke lige få til at gå op! De kunne jo have ordnet den sag i ro og fred, men pustede det hele op for at få ekstra kunder i butikken!

Peter Hansen, Ole Jensen, Gert Selmer Jensen, Estermarie Mandelquist, Troels Brøgger, Britt Kristensen, Birte Dahl, Anne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Ifølge Danmarks statistik slagter vi 29.130.713 svin om året og EN giraf en gang i mellem.
Bare for at sætte det lidt i perspektiv..

Niels Duus Nielsen, Bjørn Pedersen, Anne M. Lassen, Agnes Marie Geleff, Rikke Nielsen, Per Hansen, Tino Rozzo, Janus Agerbo, erik winberg, Vibeke Rasmussen, Lau Dam Mortensen, Eja Madsen, Erik Karlsen, Nic Pedersen, lars abildgaard, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Zoologi er noget man kan studere uden for burene og i den fri natur, og ikke i en kommerciel civilisation's have, med "neger" i bur og opsprættede dyr.

Jette M. Abildgaard, Estermarie Mandelquist, Britt Kristensen, Anne Eriksen og Birte Dahl anbefalede denne kommentar

Der kan stadig koges suppe på Marius giraf her i avisen d.d.! Agurketiden er over os. En del af suppevisken doseres også denne gang af Zoologiskhaves Videnskabelige Direktør Bengt Holst. ”Overordnet skal vi passe på, at vi ikke menneskeliggør naturen i en grad, som ødelægger det spændende ved den, og som gør, at vi kommer til at tage nogle forkerte beslutninger, fordi vi betragter dyrene som mennesker.”
Her skal min korte kommentar blot være: Det største skrækscenarie er ikke at dyr gøres til mennesker, men at mennesker gøres til dyr. Det vil bl.a. sige moral- og etikløse.
Senere tilsættes suppen lidt: ”Kun hvis vi respekterer dyrene for det, de er, forstår vi de mekanismer, der gør, at de er, som de er. Herunder at de kan tage livet af hinanden og være meget barske.” (Her står mennesket for øvrigt ikke tilbage for de barske dyr.)
Hvis mennesket virkelig respekterede dyrene, for det de er, tillod vi dem et liv i frihed, som tilgodeså alle deres naturlige behov. Hvor meget hellere så jeg ikke ”Magnus Giraf” spankulere om på den afrikanske savanne med ret stor risiko for at blive dræbt og ædt af en løve, fremfor at blive død hovedaktør i en spektakulær, såkaldt civiliseret slagtning, udskåret i mundrette stykker til de andre depriverede dyr i haven samt brugt som pædagogisk løftestang mod de disneyfiserede danskere, som spiser liggesårsfrikadellerne fra de danske svinefabrikker med blind samvittighed.
Zoologiske haver er - om nogen – Disneyudgaven af naturen. Autenciteten og naturens vildskab er jo ikke-eksisterende. Som navnet også klart definerer: en have.

Peter Hansen, Lene Santora, Christel Gruner-Olesen, Annette Rosenmunthe, Estermarie Mandelquist, Troels Brøgger, Britt Kristensen, Jens Erik Starup og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

#Marius RIP lille engel! Vi glemmer dig aldrig! Du vil for altid være i vore hjerter!

Lene Santora, Ole Frank og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Birte Dahl,

Da jeg besøgte nogle naturparker i Sydafrika blev jeg klar over, at det er løverne, som er bange for girafferne. En voksen giraf kan med et enkelt spark dræbe en løve. Giraffen er et flokdyr og er en alt for stor mundfuld for løverne. En unge som er faret vild kan dog være et bytte.

Hans K Hansen

I forbindelse med, og bortset fra, Zoo's håndtering af giraffen Marius og slagtningsproceduren, hvor Zoologisk haves ansvarshavende glemte at advare børnefamilier om især mindre børns potentielle reaktioner, så forekommer hele sagen grinagtig.

Imens man slagter en giraf i offentlighed, så slagtes køer, grise, får, geder og kyllinger osv, i mængder de følelseslade, formentligt svagt begavede, ikke tænker på fordi ude af øje ude af sind.

Sagt på en anden måde, så indtager selv samme følelsesladede diverse dyr, selv de stakkels fisk, hver eneste dag dyr, uden de skænker det en tanke, at dyret er slagtet på samme måde som deres imaginære kæledyr Marius.

Jeg er fristet til at tro det er løgn, men nej, der er virkelig noget helt galt med realitetssansen. Så ja, lille Marius engel, du vil altid være i vores tanker, som en lækker girafmørbrad på tallerkenen.

Noget andet er så, at de enorme mængder produktions dyr, der aldrig oplevede et ordentligt liv før slagtningen, i en vis grad i modsætning til søde Marius, ganske enkelt er moralsk uansvarligt.

Prøv at høre. Uanset hvilket kød løverne fordres med, så er der gået totalt giraf i det her ... Et symbol på den virkelighedsfjerne industrialiserede borger, med en IQ under middel ...

Niels Duus Nielsen, Claus E. Petersen, Anne M. Lassen, Agnes Marie Geleff, Rikke Nielsen, Peter Günther, Gorm Lerche, Tommy Gundestrup Schou, Janus Agerbo, Eja Madsen, Søren Bro og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Hvis jeg må præcisere Hans K. Hansen, så er der gået underfrankeret markedsføring i sagen.

Jacob Hansen

Hans, du skriver "Zoologisk haves ansvarshavende glemte at advare børnefamilier om især mindre børns potentielle reaktioner"
Hvad er det for noget fis?
Det kan da ikke komme bag på nogen hvad en slagtning går ud på og selv hvis det gør, så kan det da aldrig være Zoo's ansvar..
Du minder mig om de forældre der gik amok over det gratis show Disney lavede med Frost - hop nu ud af boblen.

Jeg syntes i alle sammen burde komme lidt udenfor byen og opleve hvordan verden ser ud på en rigtig bondegård og ikke via et TV.

Anne M. Lassen, Rikke Nielsen, Tommy Gundestrup Schou og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Jacob Hansen

Læs, eller rettere, forstå teksten. Der var ingen advarselsskilte. Ingen info til børnefamilier, at mindre børn, og tilsyneladende også svagt begavede voksne, at der var risiko for overreaktioner.

Som du siger, så burde børn opleve livet på en gård, ikke mindst bybørn, hvor pigerne løber skrigene rundt fordi de lige fik øje på en bille.

Men det siger også sig selv, at hvis forælderene ikke selv har for mange brikker, at der er risiko for at børnene heller ikke har. Men det er ikke nok du læser teksten. Du skal også forstå meningen. Den er, som du selv antyder, at især bymennesker ind imellem har et underligt forhold til hvad de spiser.

Så er der produktionsdyr. Kyllinger der aldrig ser dagens lys, og ikke engang kan stå på benene. Grise, der iøvrigt er langt mere intelligente end giraffer, der aldrig oplever friland. I det hele taget, og ikke blot i Danmark, dyr der mishandles i produktionsøjemed.

Imens flipper nogle ud over en slagtet Zoo giraf, der i det mindste har oplevet at gå tur i deres have. Hvis det her skal give mening, så handler det først og fremmest om produktionsdyr. Ikke frilandsdyr, men dyr der mishandles før slagtningen.

Niels Duus Nielsen, Anne M. Lassen, Vibeke Rasmussen og Jacob Hansen anbefalede denne kommentar

ca. halvdelen af alle de kyllinger, der klækkes, bliver gasset med det samme, de er nemlig hanner og kan ikke bruges. Hvor er hysteriet henne i den sag? hvor er forargelsen over dyretransporter over lange afstande for at få en besparelse på et par kr.? Hvorfor synes man tilsyneladende at det er ok, at grise, køer og høns bliver produceret under industrilignende forhold? Tag dog en tur på landet og se, hvordan det foregår, tag dog en tur på slagteriet og se, hvordan det foregår.

Rikke Nielsen, Mads Berg, Ole Frank og Eja Madsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Der er bare for mange byboer, der har mistet kontakten til naturen og ikke aner hvordan den fungerer.

Med venlig hilsen
Lennart

Troels Brøgger

@Søren Bro
Jeg ER forarget over den måde produktionsdyr behandles på, derfor spiser jeg kun økologisk eller frilandskød.
Jeg er også forarget over at mine medborgere ikke vil betale nogetsomhelst for mad og kan sagtens se sammenhængen mellem elendig dyrevelfærd og den uskønne tvilling: Nærige forbrugere og voldsom profithunger hos investorer og producenter i landbruget.
Dette har imidlertid intet med denne mærkelige adfærd fra en zoologisk have at gøre. Det her er bare et markedsføringsstunt: Slagtningen i fuldt belysning og den "barske akademiker" der sidder som direktør og spiller sej. Udspekuleret stupiditet på højeste plan - føj for helvede ! De kunne have skudt og dissekeret den i stilhed.
Jeg bor på landet på en firlænget gård og ser en del liv og død hver dag, men det får mig sgu ikke til at dyrke drab i fuld offentlighed på hverken dyr eller mennesker.

Peter Hansen, Birte Dahl, Ole Jensen, Lene Santora, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Annette Rosenmunthe

Jeg tror, at der er en tendens til at sammenblande "menneskeliggørelse" af dyr og indlevelse i dyrene. Menneskeliggørelse bruges som led i leg og underholdning af især mindreårige børn og udfra en klar bagvedliggende bevidsthed om, at dyrene naturligvis på mange områder adskiller sig fra mennesker, ligesom de adskiller sig fra hinanden. Når vi indlever os i dyrene forsøger vi at aflæse dyrenes signaler og reaktioner og bruger den viden, vi har om dyrene.
Man kan mangle evnen til at indleve sig eller undertrykke den, fordi den modstrider andre interesser, man måtte have eller fordi negative følelser dominerer.
Det er et kors, mange må bære livet igennem, at være vidne til hvordan vi med hele vores kultur undertrykker og undervurderer empatien og ofte ligefrem latterliggør og håner den.

Birte Dahl, Britt Kristensen, Ole Jensen, Lene Santora og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Dyr hører hverken hjemme i cirkus eller zoo. Gamle traditioner kan være forfærdelige.

Peter Hansen, Agnes Marie Geleff, Anne Eriksen, Birte Dahl, Lene Santora, Christel Gruner-Olesen, Jette M. Abildgaard og Mark Strøm anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Her til aften havde TV2 Lorry et indslag med en kvinde, der netop er taget til Grækenland for at yde hjælp til nogle af de nødlidende. Allerede imorgen kommer hun hjem igen … medbringende to hunde, som hun således har reddet fra at gå i, nåja, hundene. Ingen fordømmelse fra min side, men jeg tillader mig alligevel en dyb undren.

Men jeg er så også typen, som fx undrer mig over mennesker, der omtaler sig selv som 'mor' og 'far' over for deres kæledyr; og som kysser dem. Og typen som ikke kan udholde at se naturfilm, hvor dyr – oftere og oftere – bliver tillagt menneskelige følelser og tankevirksomhed, som så bliver 'oversat' af en kælen speaker-stemme, næsten som om man hører dyrene selv udtrykke deres inderste følelser.

Jeg har stor respekt for Bengt Holst og hans usentimentale men respektfulde syn på og omgang med dyr. Samtidig med at jeg heller ikke kan stå for, og også let falder i svime over nuttede dyr. Inklusive svin!

Og apropos bogen, Bengt Holst nævner som dén, der oprindeligt vakte hans interesse for dyr, er Fra Regnormenes Liv et fantastisk teaterstykke. Men det er så en helt anden historie. :)

Anne M. Lassen, Rikke Nielsen, Peter Günther, erik winberg, Hans Larsen og Jacob Hansen anbefalede denne kommentar

Faktisk er der en man glemmer. Det er at det er et usædvanligt dyr der skæres op, så chancen for at se det er uhyre sjældent. Det er det zoo ville give folk en mulighed for at se, og lære om, ikke underholdning. Det er som de hvaler der også trækker publikum. At se en gris eller høne blive slagtet kan enhver komme til se.

Steffen Jørgensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det handler jo ikke om grise og andre bondegårdsdyr kontra giraffer, sentimentalitet eller andet. Det handler om at Zoo burde indrømme, at de gjorde det af økonomiske og kommercielle hensyn, ikke alt det om dyrevelfærd! Og så er Giraffen en truet dyreart, det er grisen ikke. At grise behandles dårligt betyder jo ikke nødvendigvis, at vi behøver at overføre denne praksis til andre dyr!

Dyr er hjerne tænkende væsner som kommunikere med signaler ligesom vi mennesker, de har dog ikke til tilegnet sig højer tankegang, da de ikke har behovet for det.
Udskæring eller obduktion, det kan man se hos slagteren og retsmedicineren.

Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Besøgstal i Københavns Zoo. (Danmarks Statistik).

2008 = 1.393.864
2009 = 1.297.867
2010 = 1.055.593
2011 = 1.151.931
2012 = 1.106.323
2013 = 1.433.968
2014 = 1.136.845

Mon ikke besøgstallene skulle være anledningen til de naturlige og videnskabelige girafslagtninger i zoo.

Det mest bekymrende i denne sag er størrelsen på gruppen af sentimentale hjerneblødninger der selvhøjtideligt og moraliserende blander sig i forhold de ikke er i nærheden af at kunne forstå.

Det tyder på flere alvorlige fejl i folkeskolens tilgang til naturfag at så mange borgere har så store huller i deres indsigt og forstand.
Desværre synes disse grupper, i det store hele, udenfor pædagogisk rækkevidde. Så det er svært at se andre veje frem end at fokusere på de kommende generationer og sikre at vi påtager os et væsentligt højere ambitionsniveau for deres kognitive udvikling.

Det er i denne forbindelse kun en ringe trøst, at denne gruppe, relativt set, synes at være endnu større udenfor landets grænser.

Rikke Nielsen

Med et minimalt kendskab til genetik - og herunder konsekvenserne ved indavl - forekommer det ikke spor ubegribeligt, at en girafhan (søde nuttede Marius) kan blive i overskud.

Selvfølgelig skal det være usentimentalt at drive en ZOO, hvor også ansvaret for dyrenes fremtidige velfærd er central. Den tårepersende udgave af en ZOO er en ZOO uden fremtid.

Desværre er det sådan, at ZOO's ofte er garanter for den fremtidige eksistens af mange dyrearter, og derfor ligger der et stort ansvar i at sikre, at arten ikke ødelægges ved forkert brug af gen-materiale.

Gert Selmer Jensen

En person der fostrer så syg en ide, at dræbe og partere en giraf, foran synet af børn, under påskud
af, at det skal gøre dem klogere, er følelsesmæssigt afstumpet, og totalt uden indsigt i hvad sådanne billeder gør ved børn. Det grænser til det Psykopatiske. Det er mig en gåde hvordan det
fik lov at foregå, og at han stadig har sin stilling i Kbh Zoo.
Stod det til mig var han blevet afskediget på gråt papir for længst. Med samtidig bortvisning.
Så kunne han fortsætte med at "obducere" regnorme i sin egen baghave

Agnes Marie Geleff

@Jens Erik, besøgstallet virker til at være rimelig stabilt, hvis man kigger over en længere årrække.
Tvivler stærkt på at girafobduktionen blev gjort for at tiltrække flere besøgende.

Rikke Nielsen

Gert Selmer Sørensen, jeg antager, at de børn du hentyder til, er så små, at de var der med mor og/eller far. Derfor er det mors og fars ansvar at kende deres børn godt nok til at sikre, at de ikke bliver bange for at se en lille nuttet giraf blive obduceret. Det kan aldrig være ZOO's ansvar.

ZOO har en interesse i at lære publikum om dyrene. De har undervisningslokaler, de har rundvisninger med fortællinger om de enkelte arter, og så havde de også denne unikke fremvisning af obduktionen af en død giraf.

Debattens (stadige) følelsesladede niveau antyder også, at der virkelig er behov for denne undervisning - denne menneskeficiering af dyr viser jo tydeligt, at der er mange der ikke har begreb om, hvordan virkelighedens dyreverden hænger sammen.

Vibeke Rasmussen og stefan kjær jensen anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Kommer helt til at tænke på hvordan man som barn så Befri Willy filmene, hvor spækhuggerne bliver gjort til kærlige og venlige væsner, der kan intet ondt. Man spoler så tiden nogle år frem, hvor man i en dokumentarfilm fra BBC ser en spækhuggerer uden for den argentinske kyst "lege" med maden, der består af en søløveunge, som kastes op i luften. Illussionen er brast, og man forstår, at naturen ikke er Disneyland længere.

Nå men tilbage til virkelighedens Verden igen. Da jeg var barn gik jeg i en børnehave, hvor vi var med til at opdrætte høns og kyllinger på et lile område bag ved børnehaven. Når kyllingerne var ved at blive halvvoksne, skulle de så slagtes, hvilket pædagogerne tog sig af. Vi børn så på med nysgerige blikke, men jeg husker aldrig nogen afsky over synet. Jeg tror, at nogle af debatørerne i denne diskussion gør børn langt mere skrøbelige end de reelt set er.

Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Jørn Vilvig og Anne M. Lassen anbefalede denne kommentar
Agnes Marie Geleff

@Jens Erik
Nej, det gjorde det ikke. Men tallet var faktisk højere end forrige år, og hvis du kigger statistik på det er besøgstallet ret stabilt over en længere årrække. Det er det jeg forholder mig til.

Hvad du er træt kan jeg ikke bruge det store til.

Gert Selmer Jensen

Rikke Nielsen-
Det er helt "Hus forbi".!! Det drejer sig ikke om ansvar. Det drejer sig om almindelig sund fornuft,
og en smule omløb i hovedet. ( Og hjertet ikke mindst ).
Og spar mig for historier om " Dyrene i den virkelige verden ". Det her handler jo netop ikke om den virkelige dyreverden. Holy Moses....!

Rikke Nielsen

Gert Selmer Jensen, ja, dér bliver nok aldrig enige - på mig virker du nærmest helt religiøs, og det er jeg ikke (erkendt).

Men jeg vover den påstand, at den største "bjørne"tjeneste at gøre et dyr, er at behandle det som et menneske - det kommer der aldrig noget godt ud af.

Jeg vover også den påstand, at det er lige så ufarligt for et barn at se en giraf blive obduceret som at se far skære lørdagskyllingen over i 2 dele. Og som et ekstra plus får de videbegærlige børn stor viden med om giraffens anatomi.

Du har selvfølgelig ret i, at ZOO ikke afspejler den virkelige verden, hvad risikoen for indavl angår. Derfor er det endnu vigtigere at sikre, at en lille girafhan som Marius, der kommer i genetisk overskud, viger pladsen for "bedre" DNA.

Gert Selmer Jensen

Jeg har haft venner og bekendte, som ikke brød sig om dyr.! Og jeg forstod dem aldrig. Og kommer
aldrig til at forstå dem. Marius triste skæbne, var jo en følge af hans tilstedeværelse, i en Zoo.
Som man skulle formode at tage god hånd om deres dyr.!
"Genetisk overskud"......? Hvad med menneskeligt genetisk overskud.? Og dårligt DNA:!?
Du må have mig undskyldt, men jeg ser dig desværre som en kyniker.!!!
Din "Lørdagskylling", er helt ude i hampen. Jeg ved simpelthen hvad du "er rundet af", men det
er ikke godt.!