Nyhed
Læsetid: 7 min.

Har vi glemt Darwin?

Blandt de besøgende på Den Blå Planet oplever akvariefilosof Daniel Flendt Dreesen en dobbelthed. Mange har bevæget sig længere og længere væk fra dyrenes naturlige omgivelser, og netop det gør paradoksalt nok dyrene mere synlige for folk: Når dyrene kommer på afstand fra menneskets hverdag, bliver de på ny interessante, siger han
For Daniel Flendt Dreesen giver hans job mening, når folk bliver interesserede i dyrene. Ikke kun fordi de er smukke, men fordi de er interessante skabninger med unikke egenskaber.

For Daniel Flendt Dreesen giver hans job mening, når folk bliver interesserede i dyrene. Ikke kun fordi de er smukke, men fordi de er interessante skabninger med unikke egenskaber.

Ulrik Hasemann

Kultur
29. juli 2015

Pludselig hørte Daniel Flendt Dreesen lyden af et voldsomt skvulp i mørket.

Han havde egentlig fri og var på vej hjem, men før han gik, ville han lige tjekke, om alt i bassinerne var, som det skulle være. Hans arbejdsplads, Den Blå Planet, havde været lukket for besøgende en times tid, og han bevægede sig rundt backstage, hvor akvariets hemmelige dyr – fiskeyngel, forskningsdyr og dyr, der aktuelt ikke passer i udstillingsakvariernes artssammensætning – befinder sig i en masse store bassiner.

Daniel Flendt Dreesen kantede sig gennem det lokale, han kendte så godt, og den kraftige lugt af fiskeforretning, han efterhånden var blevet immun over for.

Han vidste, at skvulpet i mørket ikke var noget godt tegn, så da hans hænder nåede stikkontakten, og lyset fyldte rummet, gik han i den retning, lyden var kommet fra. Her lå en af de store torsk og sprællede for sit liv. Fisken var sprunget ud i noget, der ville have lignet et selvmord morgenen efter, hvis Daniel Flendt Dreesen havde forladt Den Blå Planet blot et par minutter tidligere.

Nu greb han fat i den for at løfte den tilbage til sine artsfæller i bassinet, men fiskens slimlag og våde skæl var glatte, og den gled ud af hans hænder. Mens torskens gæller lukkede og åbnede sig forgæves, løb Daniel Flendt Dreesen lokalet rundt for at få fat på et fiskenet.

Hektisk fik han med træpinden i hænderne torsken skubbet op i nettet for enden. Han kiggede fisken i øjnene, da han rejste sig mod bassinet. Det var, som om han og torsken fik øjenkontakt. Endnu et skvulp lød, og torsken vendte tilbage til bassinet.

Når Daniel Flendt Dreesen i dag går forbi bassinet, er det med en vis lettelse.

Daniel Flendt Dreesen er uddannet filosof og leder formidlingsafdelingen på Den Blå Planet. Han har ansvaret for at formidle viden om de mange fascinerende væsener, som bor i Den Blå Planets akvarier, men han ved også noget om sommerfuglene, som flimrer rundt i den junglelignende afdeling. Og så har han et meget nært forhold til de to havoddere Mojoe og Agnes, som holder til i et udendørsanlæg, hvis platform er fyldt med isterninger, som de to dyr leger med og spiser som snacks.

Ulrik Hasemann

500 millioner år gamle sprutter

»Så er sprutten her!« Daniel Flendt Dreesens velartikulerede stemme lyder ud af højttalerne og får børnene på tilskuerrækkerne til at bevæge sig på sæderne, mens forældrene fniser over hans præsentation af den døde blæksprutte, der nu skal dissekeres foran et nysgerrigt publikum.

»Mit navn er Daniel, og jeg begynder med en lille quiz,« siger akvariefilosoffen, mens han skubber et rullebord frem foran publikum. Han retter på sin røde hat, som er ledetråden til hans indledende spørgsmål: »Jeg forsøger at ligne en historisk person. Hvem er det?«

Han tager imod bud fra publikum, men han er hverken klædt ud som nisse, Find Holger, Lille-Per eller Nemo. Nej, det er Jacques Cousteau, han forsøger at ligne. Sidste århundreds store franske havformidler og måske den, der har betydet mest for populærformidling af havet i det 20. århundred. Daniel Flendt Dreesen tilgiver publikum, at de ikke gættede rigtigt, og giver sig til at fortælle om blæksprutter.

»Der er mange, der har et forhold til blæksprutter. Nogle synes, de er ulækre eller mærkelige. Jeg synes, de er helt vildt seje, for de har sugekopper, der bliver ved med at suge, selv efter armene er blevet skilt fra kroppen.«

Han kaster forskellige blæksprutter i tøjdyr-udgaver til publikum, som griber ud efter dyrene. Daniel Flendt Dreesen fortæller, at der findes 800 forskellige arter af blæksprutter i verden, og at nogle af arterne er op til 500 millioner år gamle. Hans fascination af de slibrige væsener smitter, og da han når til dissektionen af blæksprutten, kommer der børn op til rullebordet og sætter deres fingeraftryk på små papirstumper med blæk fra sprutten.

Vi bevæger os længere og længere ind i vores egen natur, som er fuld af glemsel om den øvrige natur

Daniel Flendt Dreesen, Filosof og leder af formidlingsafdelingen på Den Blå Planet

For Daniel Flendt Dreesen giver hans job mening, når folk bliver interesserede i dyrene. Ikke kun fordi de er smukke, men fordi de er interessante skabninger med unikke egenskaber. Han betragter sig selv som »fiskenes oversætter«. Mennesket har vanskeligere ved at forstå fisk end andre væsener, mener han, for de kan ikke skrige og brøle som for eksempel aber og løver.

Læs også: Det dyrebare liv

Blandt de besøgende hos Den Blå Planet oplever Daniel Flendt Dreesen en dobbelthed i synet på dyrene. Mange har bevæget sig længere og længere væk fra dyrenes naturlige omgivelser, og netop det gør paradoksalt nok dyrene mere synlige for folk. Men på en ny måde. Hvis man er vokset op på en bondegård, har man et så naturligt forhold til dyr, at man sandsynligvis slet ikke skænker det en tanke.

Men når dyrene kommer på afstand fra menneskets hverdag, bliver de på ny interessante. Både som æstetiske fænomener, der udfordrer blikket og tanken, men også som videnskabelige ressourcer.

Dobbelt ubehageligt

Der er lige så mange syn på dyr og natur, som der er mennesker på Jorden. Tag for eksempel hvalen: Greenpeace vil for enhver pris beskytte den, biologerne vil forstå den og optælle den, hvalfangerne betragter den som en ressource, mens små drenge og piger på vestlige børneværelser kender den fra film og fabler.

En stor del af os har dog stadig det til fælles, at vi spiser dyr. Og der ligger et stort element af nødvendighed i vores omgang med dyr. Men når vi spiser dem i den grad, som vi gør, lukker vi samtidig øjnene for, hvordan vi behandler dem.

»For det er jo ikke til at bære, at man er medansvarlig for den lidelse, man påfører dem,« siger Daniel Flendt Dreesen.

Den moderne forbrugsæra har ødelagt det ældgamle forhold mellem mennesket og naturen, mener blandt andre den britiske forfatter John Berger, som gennem sit 88 år lange liv har lagt mange filosofiske tanker i menneskets forhold til dyr.

I essayet Why Look at Animals beskriver han, hvordan dyrene engang var en central del af menneskets eksistens, men i dag er marginaliserede og overladt til blot at være til skue for os mennesker – for eksempel steder som i zoologiske haver og akvarier.

»Gennem de seneste to århundreder er dyrene gradvist forsvundet. I dag lever vi uden dem. Og i denne nye ensomhed gør antropomorfismen os dobbelt ubehageligt til mode,« skriver han.

Ordet antropomorfisme betegner den forestilling, at menneskelige egenskaber kan overføres til fænomener i naturen, for eksempel til dyr. Spørger man Daniel Flendt Dreesen, har mennesket ikke bevæget sig længere væk fra naturen. For hvis man virkelig tror på darwinismen, accepterer man, at mennesket stammer fra aberne. Og vores udvikling – hvor kunstig og unaturlig den end virker med plastik og teknologi – er i sidste ende stadig en naturlig udvikling, selv om den lader til at være stukket af fra resten af arternes stamtræ.

Vi står på det hidtil højeste trin på udviklingsstigen, hvor menneskets bemestring af omverdenen aldrig har været større. Hvis man er konsekvent i sin tankegang, er der – som Daniel Flendt Dreesen formulerer det – slet ingen grænse mellem natur og kultur:

»Alligevel går de fleste rundt og tænker, at mennesket er en særlig privilegeret livsform, der har en speciel status over for dyr og natur,« siger akvariefilosoffen og tilføjer: »Det er utroligt, at de fleste mennesker i deres daglige liv ikke anerkender darwinismen. Vi bevæger os længere og længere ind i vores egen natur, som er fuld af glemsel om den øvrige natur.«

Ulrik Hasemann

Ulvene

At mennesket er vældig fokuseret på sin egen natur, er det næststørste rovdyr i Europa et godt eksempel på. Efter knap 200 års fravær er den gamle kending nemlig vendt tilbage. I november 2012 blev den første bekræftede ulv fundet død i Nationalpark Thy, og siden er der observeret ulve og indsamlet dna-spor i det meste af Jylland. I et sandet klitområde i Nordjylland blev der endda for nylig fundet spor efter noget, sammenslutningen af ulveentusiater – ulvetracking.dk – hævder er poteaftryk fra ulveunger.

Ulve-paranoia er med tiden blevet en national sportsgren, der også er blevet foreviget i poesien. Theis Ørntoft udgav i november 2014 den stærkt hypede digtsamling Digte 2014, der bl.a. indeholder linjerne:

»Der skal fandme ikke komme ulve herop/ de skal bare ikke komme herop/ de skal bare ikke komme herop«.

Men ulven er sky, og derfor var det overraskende, da tre lemlæstede rådyr i marts 2015 blev fundet i Kolding Skov, som penetrerer Danmarks syvendestørste by som en grøn kile. En ulv havde været på færde – det viste dna-analyser. På landsdækkende tv viste TV 2 News’ velfriserede nyhedsvært Jens Gaardbo skrækindjagende billeder af ukendelige og nærmest vulgært massakrerede rådyr, hvis hoveder var bidt af, og der var åbent kig til indvoldene.

»Selvfølgelig bliver man lige lidt nervøs, når man hører ordet ’ulv’. Det kan jeg godt forstå, det er noget nyt, vi ikke har været vant til. Men vi har også lært at leve med skovflåter og hvepse, og nu skal vi så lære at leve med ulve,« udtalte biologen Mette List, og Koldings borgmester, Jørn Pedersen, stemte i:

»Jeg synes, det er ret fascinerende, men jeg ved, at dette kan bekymre nogle af vores borgere. Så det er fascination skråstreg bekymring. Man skal huske, at der ikke er meget at frygte, ingen har set skyggen af ulven. Men ulven er meget sky, og den er ikke et farligt dyr for os mennesker. Vi står ikke på menukortet.«

Når frygten alligevel blusser op, tyder noget på, at vi rent faktisk har glemt Darwin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Touhami Bennour

Mennesket behøver ikke at komme fra aber. Det siges I articlen også "han er stukket af fra resten af arternes stamtræ. Hvofor ikke sige lige ud at mennesket har altid været en dyrart for sig selv ligesom blæksprutter har været. Jeg er ikke som Darwin, og jeg ved ikke rigtigt hvad han har sagt om det spørgsmål, alligevel min intuition akseptere ikke den påstand"at mennesket stammer fra aber. Det er en art for sig selv,som har udviklet sig til det vi kender idag. Men det er klart det hører også til naturen som alle andre væsener.

Juliana Rasmussen

Hvor er det godt at læse et reflekterende menneske.
Et kig hos Det Blå Planet efter dets åbning gjorde mig uendelig trist med tanke på verdenshavene og dem måde de udnyttes rundt omkring.

De smukke fisk i akvarier, ligesom Zoo Have er for mig fisk og dyr fængsel.

Hellere se dem i deres naturlige omgivelser takket være de mange naturprogrammer optaget rundt omkring hvor de reelt lever i deres rette omgivelser.

Mark Strøm, Klaus Lerkenfeld, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Sådan som vi nu om dage behandler menneskene, tænker på hjemløse der tæskes, syge der bliver mishandlet i systemet, de handicappede som ellers var blevet en naturlig del af samfundet og fik hjælp til så normalt et liv som muligt men nu igen sidder buret inde fordi der ikke er penge til et liv, så vil jeg formode, at det snart bliver almindeligt med freakshows, hvor handicappede, vanskabte og elendige skæbner igen bliver udstillet for de undrende masser. Måske vil man følge trenden i zoo og akvarier og dissekere en krøbling i ny og næ, så folket rigtig har noget at fornøje sig over - man vil jo altid kunne sige det er i videnskabens navn.

Anne Eriksen

Tror ikke, man dissekerer mennesker i fremtiden - man nøjes med at slå dem ihjel på flere og flere raffinerede måder i det, vi kalder krig eller forsvar.
Jeg er mere bekymret for tanken om at mennesket er højerestående for dyrene og på sit højeste udviklingstrin, samtidig med at det tror sig formidlet til at herske over alle andre arter og masseproducere det, man agter at bruge som konsum.

Jeg kan godt undvære "akvarie" foran filosof og hvor ville jeg gerne se akvariet (kender kun det gamle, hvor jeg drømte om at mine evner som svømmer kunne føre til Australien).
På den anden side, så er det et show, kun tankerne og de udsendelse, man ser i TV, - kan bringe det rigtige dyreliv og omgivelserne i synsfeltet, så længe det varer.
For pessimistisk?
Det er så skønt at iagttage dyr og deres udtryk (ved godt jeg er lidt dyreglad) og så filosofere over menneskets rolle her på planeten.

odd bjertnes

Touhami Bennour, væn dig til det :
Menneske-arterne har rod i - ikke en gorilla, men en 'flod-gibbon'.
Fisk er godt for intelligensen. Ting sker ...
Ang. din 'sin egen art'- vinkel, jae der har allerede været diverse arter af mennesker formentlig, og de er da deres egne arter, eller hvad du vil kalde dem, men grænserne mellem arter og racer er faktisk flydende, hvilket mangen en autonom idealist farer vild i så han til sidst tror de slet ikke 'findes' :)
Det gør de.

Finn Dalgård

Anne: At forbruge og at forsøge at herske over andre er ikke noget særligt menneskeligt. Det gør levende organismer i den udstrækning, det er muligt for dem. Det specielle ved os er nok nærmere, at vi kan diktere os selv og hinanden REGLER for, hvordan vi forbruger og udnytter omgivelserne.
Når vi fx tildeler dyr rettigheder på linje med dem, vi tildeler hinanden, så er det muligvis også biologi, men i så fald på et meget højt udviklet stade.

Klaus Lerkenfeld

"For hvis man virkelig tror på darwinismen, accepterer man, at mennesket stammer fra aberne." Nej det så lige præcis det man ikke gør! Daniel Flendt Dreesen har tydeligvis selv glemt noget af det mest basale omkring Darwin. Pinlig udtalelse og artikel, da journalisten også burde være oplyst nok til at påpege denne fejlagtige udtalelse. Resten af artiklens ellers fine budskab kan jeg kun tilslutte mig.
Vi mennesker (homo sapiens) deler en fælles forfader med andre nulevende primater. Det er IKKE det samme som at sige at vi stammer fra aberne.
Jeg tror ikke på darwinismen, jeg anderkender den som videnskabelig teori, med den største evidensbaserede sandsynlighed.

Jonas Pedersen, Bill Atkins, Kirsten Askjær, Bo Carlsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Vi nedstammer alle fra den første en-cellede organisme.
Vi består allesammen af stjernestøv.

De er teorier jeg sætter mine penge på.

Jonas Pedersen, Jan Pedersen, Klaus Lerkenfeld og Mark Strøm anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

At være modstander af udviklingslæren, som videnskabsfolk fostår den i dag, er lige så omsonst som at hævde at jorden er flad. Mængden materiale, der undstøtter udviklingslæren er kolosalt og vokser dag for dag. Omvendt er det ekstremt svært for, de religiøse, modstandere at bringe overbevisende modbeviser på banen.

Vi er nødt til at acceptere at, hvis gud skabte verden så kan det senest være ved Big Bang øjeblikket. Siden da har det hele været styret af naturlovene.

Det er intelektuel dovenskab at forklare ethvert fænomen med guds vilje. Stenaldermennesker havde ikke andet valg, men vi har mulighederne og evnerne til at finde en langt mere interessant forklaring.

Anne Eriksen

Finn, - jo, alle organismer udnytter hinanden i det regi, de kan komme til det - men mennesket går med deres intelligens langt videre end sit eget behov og ødelægger samtidigt vilkårene for alle andre arter.
Og så kan man diskutere hvor højt dette stade er.
Og så holder vi lige noget i fangenskab, så at disse arter ikke glemmes helt :)

Carsten Hansen

Darwin var agnostiker.

Klaus Brusgaard

Det er pudsigt som vi har det med at sætte os over dyrene. Vi er en meget ung race os mennesker. En af de fundamentale dele af Darwins tanker var at den bedst egnede overlever og såvidt jeg kan se er vi da på vej ud over kanten efter at have besøgt kloden ganske kort. Selektion - også Darwin.
En anden del der slår mig er vor overbevisning om overlegenhed. Selv en banan flue har tidsfornemmelse og selv en Zebrafisk kan tælle og endnu har intet menneske vundet over Chimpanser i "Vendespil". Al den stund at kun 1 ud af 10 celler i vor kroppe faktisk er humane sætter det vel perspektivet "menneske imod naturen" i relief?
Vor total mangel på respekt for livet generelt afspejles tydeligst i vor totale mangel på respekt for vor egne arts fæller. Men vi støder alle på vor samhørighed med naturen den dag hvor vi "joining them" som Darwin sagde om sig selv efter publikation af sit sidste værk omkring orme og deres betydning for økosystemet.
Forøvrigt hovedværket var "The descent of man, and selection in relation to sex" - blot lige for at sætte de evindelige diskurser omk. kønsroller ind i en kontekst.

Touhami Bennour

Vi behøver ikke at forlade Universet, vi bliver I det, men man behøver ikke at tænke "enten eller" eller "både og". Atomerne var først, ja men hvilke atomer? Vi ved at atomer er båndet til energy, og I begyndelsen var energy kolossal varm, Hvormange K? o.k. Hverken Galilea eller Copernic vidste at alle atomer vi har her på jorden komme fra den fosvundne sol, solen efter den har brænd hele "hydrogen atomer begynder at producer efterhånden de andre atomer,jorden er væk, den er hverken flad eller rund. alt er relativ sagde Einstein. Altså er en kæde og kæde reaction af begivenhader, der er hverken en skaber eller Darwin, bare en kædereaktion. I begydnelsen var "Varmen". Fysiker og andre filosoffer er uenig om hvad var først. Nogle siger atomer andre siger tiden osv, men jeg siger varmen(la chaleur). Dette er også en materialistisk forklaring. Den person der siger de ting , mig, jeg har aldrig troet på en skaber. Jer er materialist og ælsker materie. Big Bing , sol osv. Der har været forskelle arter helt sikkert. Vi ved der skal vand til for at biologiske arter skabes. Vand kom også fra Universet.

Frank Hansen

Hitler kunne muligvis godt lide Darwin, men han kunne først og fremmest lide økologi.

Ordet økologi blev dannet i 1866 af den tyske videnskabsmand Ernst Haeckel (1834–1919), som også opfandt begrebet aktiv dødshjælp og beskæftigede sig med blodets renhed. Det hele gik op i en højere enhed for nazisterne, som i Heimat-bevægelsen dyrkede naturens renhed på samme måde, som de værdsatte blodets renhed i den ariske race. Det førte i 1935 til verdens første miljøministerium, og der blev vedtaget ret skrappe miljølove, herunder love mod forurening af vand og luft.

Når man ser den rå magtpolitik og manglende vilje til dialog, som præger mange miljøaktivister, så tænker jeg nogen gange på, om det er mon er en reminiscens af miljøbevægelsernes nazistiske oprindelse.

Touhami Bennour

Tror racister på atomers rolle I bygning af materialer til organismer? Jeg mener racister tro på en mystiske byggemateriale, det kan være blod eller mystiske ord. Atomer kommer ikke ideres overvejelser, mener jeg.

Jacob Mathiasen

"hvor menneskets bemestring af omverdenen aldrig har været større."...

Det sørgelige er at, hvis det her er "bemestring" - så var det væsentligt bedre ikke at "bemestre" noget. Tilsyneladende betyder "bemestre" evnen til at dræbe, ødelægge og brænde alt omkring sig med større og større hastighed - for det er det kendetegnende ved menneskeheden.

Hans K Hansen

Bestemt er Darwin ikke glemt.

Evolution teoriens fader forbliver husket så længe intelligens eksisterer. Problemet er, som sædvanlig, religiøse overtroiske fantaster, i denne forbindelse udover deres politiske begrundelser for mosesbøgernes dyssociale antidemokrati, at de aldrig forstod, at Darwin's evolutions teori ikke handler om menneskets oprindelse.

Darwin handler om arternes udvikling. Misforståelsen er eklatant, men ikke desto mindre typisk for overtroiske, hvis virkelighedsopfattelse altid er diskutabel.

Sidder man med snuden ned i koranen, biblen, eller anden overtro, så er man formentlig så optaget af disse annalismer, at man er ude af stand til at forstå Darwin's evolutions teori.

Som sagt handler Darwin ikke om menneskets oprindelse. Det var Darwin udmærket klar over at han ikke kunne udtale sig om, men det er gældende for alt liv. Det er en af myterne omkring Darwin der hovedsagligt er holdt i live af religiøse.

Ingen, nærmest hader, Darwin mere end muslimer. i hvert fald gældende for ortodokse (ekstreme) muslimer, men det gælder også for ekstreme mosariske og kristne. For dem gælder kun hvad der svarer til biblens gamle testamente. De har til gengæld alvorlige problemer med at forholde sig til virkeligheden, lidt på samme vis som troende på nisser, julemand og dæmoner. Der er virkelig noget galt med deres forstand.

Darwin kort. Myterne kan imidlertid findes på universiteterne og naturligvis på nettet:
https://www.google.dk/search?q=eklatent&oq=eklatent&aqs=chrome..69i57&so...

Hans K Hansen

"Evolution teoriens fader forbliver husket så længe intelligens eksisterer"

> Encellede eller ægget organismer husker ikke, men gør hvad de er programmeret til at gøre.

Hans K Hansen

Mark Vindahl Strøm

Ja lidt ligesom flere religiøst og ideologisk opdragede, må jeg tillade mig at blive polemisk.

Men encellede organismer, såvel som alle andre organismer, er udstyret med genetisk evne til at mutere. Mutering er på godt og ondt. Mutering er grundlaget for encelledes udvikling til yderligere komplekse strukturer.

Darwin anede intet om gener. Generne var slet ikke fundet på Darwin's tid, men siden opdagelsen har de kun bekræftet Darwin's teorier.

I forbindelse med Pesten i europa, fik præster travlt med at finde grimasser der kunne passe. Ofte når præsterne gav denne syndsforladelse til de smittede, med begrundelse af denne guds straf, så blev præsterne selv smittet. Det måtte betyde, ifølge deres religiøse tro, at præsterne ikke selv var rene.

imidlertid fik det den virkning, når præster og pave ikke selv turde, at de tillod selv kvinder at give syndsforladelse. Det blev begyndelsen til kvindelige præster, men kun i den protestantiske (lutherske) kirke.

Islam, og efterhånden i mindre grad katolicismen, forsøger stadig at fastholde disse religiøse påstande baseret på det mosariske gamle testamente. Dermed er kvindelige præster generelt banlyst.

Det er alt sammen meget morsomt, ikke mindst deres religiøst begrundede had til Darwin som de aldrig forstod. Set med en flercellets forstand, så har de mest kompulsive religiøse rimeligt meget tilfældet med encellet. Hvis de er heldige, så muterer de måske en dag?

Touhami Bennour

Ja men der er stadig modstsand I luterske kirke mod kvindelig præster. Er ikke aksepteret af alle mandelig præster. Jeg vil minde om Muslimer har ikke prester eller kirke, men de har en der(hvilken somhelst) leder bøn. Det er et andet problem alligevel.