Læsetid: 10 min.

Da grækerne kapitulerede: Var det et kup?

Den rå politiske magt satte sig igennem, da eurozonens ledere med Tyskland i spidsen tvang Grækenlands premierminister Alexis Tsipras til overgivelse. Processen har betydet ubodelig skade for tilliden til europrojektet og stemplet Tyskland som ’ulykkebringende hegemon’, siger kritiske iagttagere
En pensionist uden for den græske nationalbank forsøger at få lov til at hæve penge. Fremtidsudsigterne for Grækenlands pensionister, der er blevet hårdt ramt af gældskrisen, ser ikke lysere ud efter aftalen med EU

En pensionist uden for den græske nationalbank forsøger at få lov til at hæve penge. Fremtidsudsigterne for Grækenlands pensionister, der er blevet hårdt ramt af gældskrisen, ser ikke lysere ud efter aftalen med EU

Emilio Morenatti

Kultur
18. juli 2015

Grækenland er sat under administration. Landets regering skal realisere en nedskæringspolitik, som den blev valgt af det græske folk til at bekæmpe. Nye lån vil fastholde nationen i en gældsfælde og kreditorafhængighed, som den ikke har en chance for at slippe ud af. Nationens arvesølv skal sælges for at give kreditorerne nogle af deres penge tilbage, og teknokrater fra Bruxelles skal overvåge hvert et skridt, den græske regering tager.

Chefredaktøren for det ansete tyske dagblad Die Zeit, Josef Joffe, konstaterer – med et udtryk der giver ubehagelige historiske mindelser – at Grækenland nu åbenbart »må underkaste sig en form for besættelsesmagt.«

Det er en græsk tragedie, orkestreret af en tysk finansminister, der vil statuere et eksempel over for andre europartnere, som kunne fristes til at forlade dydens smalle sti.

I disse dage rejses spørgsmålet om, det, der er foregået mellem Grækenland og eurozonen de seneste fem måneder, og som kulminerede på eurotopmødet i søndags med, hvad mødedeltagere over for Financial Times har kaldt »korsfæstelsen« af den græske regeringsleder, Alexis Tsipras – om ikke det kvalificerer til betegnelsen ’kup’. Hvis ikke i folkeretslig forstand, så i politisk og moralsk.

Sadistisk

Det er indtil videre vanskeligt at finde seriøse kommentatorer, der hylder topmødebeslutningen med kravene til Grækenland som konstruktiv eller blot realisabel.

I stedet karakteriseres eurotoppens adfærd og dens pakke af krav som »meget brutal, meget sadistisk« (professor i økonomi James Galbraith), »politisk blackmail« (leder af EuroIntelligence Wolfgang Münchau), »hævngerrig og kortsynet, monstrøs og udemokratisk« (politisk økonom Philippe Legrain), »økonomisk pervers« (professor i økonomi Barry Eichengreen), »katastrofe« (nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz), »hensynsløs, inkompetent« (økonomiredaktør Paul Mason, BBC), »vanvid« (nobelpristager i økonomi Paul Krugman).

Indsigten i, hvad der de seneste fem måneder er foregået i spillet mellem den græske Syriza-regering og dets kreditorer i trojkaen – dvs. EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) – er hæmmet og farvet af, at kun den ene part har fremlagt sin version af hændelsesforløbet.

Den nu fratrådte græske finansminister, økonomiprofessor Yanis Varoufakis, har i interviews, på pressemøder og på sin blog berettet ret detaljeret om det konfliktfyldte forløb, ligesom en centralt placeret, men anonym græsk forhandler for Syriza-regeringen har givet sin version til det franske magasin Mediapart. Også professor i økonomi James Galbraith, Texas University, har via sine nære kontakter til den græske regering leveret en andenhåndsudlægning af begivenhederne.

På den anden side af forhandlingsbordet er der stort set diplomatisk tavshed om det konkrete forløb, bortset fra en række offentlige vredesytringer om Varoufakis og premierminister Alexis Tsipras som utroværdige.

Hvad Varoufakis har betonet flere gange er, at der siden Syriza-regeringens tiltræden i januar aldrig blev tale om egentlige forhandlinger med trojkaen og eurogruppen. Hvor Syriza vandt regeringsmagten på et løfte til grækerne om at ville genforhandle Grækenlands aftale fra 2012 med trojkaen, fordi denne aftale i praksis undergravede økonomien, så var det fra starten eurogruppens – og primært Tysklands – holdning, at forhandlingerne alene kunne dreje sig om 2012-programmets realisering, ikke om at ændre det.

»I min første uge som finansminister blev jeg opsøgt af Jeroen Dijsselbloem, eurogruppens formand, der præsenterede mig for et barsk valg: Acceptér programmets ’logik’ og drop ethvert krav om gældssanering, eller jeres låneaftale vil bryde sammen,« skriver Varoufakis på sin blog.

I et interview forleden i New Statesman fortæller han, at den tyske finansminister Wolfgang »Schäuble var konsistent hele vejen. Hans synspunkt var ’Jeg diskuterer ikke programmet – det blev accepteret af den tidligere regering, og vi kan umuligt tillade et valg at ændre noget’.«

I fem måneder diskuterede man uden at komme nogen vegne.

»Den anden side nægtede at forhandle (…) der kom absolut ingen forslag om noget som helst fra dem.«

Alt imens kom Grækenland stadig nærmere ’pengemæssig strangulering’, altså en tom statskasse.

»Skriften på væggen var klar: Med mindre vi kapitulerede, ville vi snart løbe ind i kapitalkontrol, halvt lammede pengeautomater, en forlænget banklukning og til sidst: Grexit,« skriver Varoufakis.

Den anonyme græske forhandler beretter tilsvarende, at »institutionerne (i trojkaen, red.) vedvarende afviste reformforslag uden at se på dem.«

»På ethvert tidspunkt søgte de at undergrave den prestige, den græske regering havde opnået under de første måneders drøftelser (…) De skabte en labyrint af pseudoforhandlinger, tid gik til spilde, og den var på deres side. Og hele vejen leverede de negativ propaganda mod Varoufakis. Karaktermord.«

Schäubles dagsorden

Det kan opleves som om, trojkaen og Tyskland fra start har stået fast på ét kategorisk synspunkt: ’En aftale er en aftale. Man skal betale, hvad man skylder – vi vil have vores penge’. Skønt standpunktet er rimeligt og logikken juridisk uangribelig, er faktum samtidig, at man ikke kan klippe håret af en skaldet. Foruden i brede økonomkredse var der langt ind i IMF’s stab en tidlig erkendelse af, at Grækenland med sit skrumpende BNP aldrig ville kunne betale gælden tilbage, og at gældssanering var nødvendig. Den stejle tyske holdning synes derfor at have en dybere forklaring.

»Baseret på måneders forhandling er det min overbevisning, at den tyske finansminister vil have Grækenland presset ud af euroen for at skabe gudsfrygt hos franskmændene og få dem til at acceptere hans model for en disciplineret eurozone,« siger Varoufakis.

Eller omvendt: Hvis Grækenland får eftergivet noget af sin gæld, kan det skabe præcedens for, at også andre slækker på disciplinen og lader gælden løbe løbsk i forventning om, at man såmænd nok skal blive tilgivet. Mareridtet fra 2010, hvor både Grækenland, Irland og Portugal på grund af ukontrollable gældsbyrder måtte have redningspakker, skal bare ikke gentages.

At Wolfgang Schäuble længe kan have næret et ønske om at sætte Grækenland uden for døren, blev sandsynliggjort af den tidligere amerikanske finansminister Timothy Geithner, som i sin bog Stress Test fortæller om et møde i 2012 med sin tyske kollega.

»Han fortalte mig, at der var mange i Europa, som stadig mente, at det var en rimelig – endog ønskelig – strategi at sparke grækerne ud af eurozonen (…) Et Grexit ville være traumatisk nok til at skræmme resten af Europa til at afgive yderligere suverænitet til en stærkere bank- og finanspolitisk union,« skriver Geithner.

Om det aktuelle slutspil med forhandlingssammenbruddet sidst i juni, hvor Tsipras endte med at udskrive folkeafstemning, siger James Galbraith i en samtale på hjemmesiden for Institute for New Economic Thinking, INET:

»Det, der skete den 26. juni var, at Alexis omsider indså, at uanset hvor mange indrømmelser han gjorde, ville han ikke få én fra kreditorerne.«

»Grækerne blev ved med at gøre indrømmelser. De præsenterede et program, og modparten svarede – sådan som man har kunnet læse i pressen – åh nej, det er ikke godt nok. Kom med et andet. Derefter klagede de over, at grækerne ikke var seriøse.«

»Hvad de mente med det, var dette: Når I overgiver jer og erklærer jer enige i det, vi giver jer besked om, så er I seriøse. Ellers ikke.«

Galbraith fortæller, at den græske regerings inderkreds til sidst var nedslidt af det fem måneder lange forløb med eurozonen og trojkaen.

»De indså, at modparten faktisk har magten til at ødelægge den græske økonomi og det græske samfund – hvilket den gør – på en meget brutal, meget sadistisk måde, fordi byrderne falder særlig tungt på pensionerne.«

»Så de kapitulerede og håbede at få et figenblad i form af en gældssanering,« siger Galbraith.

En økonomkollega, der har fulgt processen, professor ved University of California Berkeley, Barry Eichengreen, der også er tidligere seniorrådgiver for IMF, skriver om forløbet på World Economic Forums hjemmeside:

»Tyskland vil have Grækenland til at vælge mellem økonomisk kollaps og at forlade eurozonen. Begge muligheder vil betyder økonomisk katastrofe.«

Han kalder de vilkår, som Schäuble har dikteret grækerne, for »politisk utålelige og økonomisk perverse«, fordi de vil »styrte Grækenland dybere ned i recessionen.«

»Til slut vil aftalen udløse Grexit, enten fordi kreditorerne trækker deres støtte tilbage, når de finanspolitiske mål ikke nås, eller fordi det græske folk gør oprør. At udløse denne udtræden er åbenlyst Tysklands hensigt.«

Udsigt til Grexit

En tredje økonom, Paul Krugman, Princeton University, skriver i New York Times om kravene til Grækenland, at »det tilsyneladende er ment som et tilbud, Grækenland ikke kan acceptere, men ikke desto mindre er det et grotesk forræderi mod alt, hvad det europæiske projekt var tænkt at stå for.«

»Hvem vil nogensinde stole på Tysklands gode hensigter efter dette,« spørger Krugman.

Han er en af dem, der har brugt ordet ’kup’ om forløbet. Det blev også brugt hyppigt onsdag aften i Athen, både på gaden og i parlamentet, hvor man efter maratondebatten endte med at godkende pakken med krav. Også Wolfgang Münchau, medlem af European Council on Foreign Relations og direktør for analysecentret EuroIntelligence, anvender udtrykket ’kup’ om Schäubles forsøg på op til eurotopmødet søndag at skubbe Grækenland ud via et femårigt Grexit.

»Det faktum, at et formelt Grexit kan være afværget p.t., er ikke afgørende. Grexit vil være tilbage på bordet ved den mindste politiske ulykke – og der er stadig en masse, der kan gå galt,« skriver Münchau i Financial Times.

»Tror man virkelig på, at et økonomisk reformprogram, som regeringen ikke har noget politisk mandat til, som eksplicit er blevet afvist ved en folkeafstemning, og som er blevet tvunget igennem ved ren og skær politisk afpresning, at det tænkeligt kan fungere,« spørger analytikeren, der anklager Grækenlands kreditorer for »at have ødelagt eurozonen, som vi kender den, og knust ideen om en monetær union som et skridt mod en demokratisk politisk union.«

Ingen skrupler

Men var det et kup?

Ifølge Den Danske Ordbog er et kup en »overrumplende, ofte udemokratisk og evt. voldelig magtovertagelse«.

Yanis Varoufakis har talt om »den totale mangel på nogen form for demokratiske skrupler« under eurogruppedrøftelserne, og han har endog om søndagens topmøde forleden sagt, at det var »intet mindre end kulminationen på et kup.«

Den unavngivne græske seniorforhandler siger til Mediapart:

»Eurogruppen er ikke et rigtigt demokratisk fungerende organ. De (den græske regering, red.) opdagede det på et meget sent tidspunkt, da de (eurogruppen, red.) ville smide Varoufakis uden for døren efter annonceringen af folkeafstemningen.«

Der tages ikke officielle referater i eurogruppen, som gør det muligt at tjekke mødeforløb eller holde deltagere fast på deres udsagn, pointerer seniorforhandleren.

I Lissabon-traktaten fra 2007 står der i en ganske kort protokol, at ministrene fra landene med den fælles valuta »skal mødes uformelt (…) for at diskutere spørgsmål relateret til det ansvar, de deler med hensyn til den fælles valuta.«

Ikke et ord om formelle kompetencer, beslutningsprocedurer, referatpligt eller andet i eurogruppen – den er i traktatmæssig forstand et uformelt mødeforum, ikke andet.

Den britiske jurist Jeremy Smith, direktør for netværket Policy Research in Macroeconomics (PRIME), har holdt beslutningsgangen op til søndagens eurotopmøde op mod reglerne for Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), som grækerne den 8. juli formelt ansøgte om et nyt treårigt låneprogram. En sådan ansøgning skal efter ESM-reglerne underkastes en formel vurdering fra EU-Kommissionen og ECB i samarbejde med IMF – dvs. trojkaen – som så skal sendes til ESM’s styrelse, der skal træffe den principielle beslutning om ja eller nej til et låneprogram. Siger styrelsen ja, får EU-Kommissionen i samråd med ECB og IMF til opgave at forhandle med ansøgeren – her Grækenland – om betingelserne for et låneprogram.

ESM’s styrelse består af eurogruppens finansministre, der altså her har en reel beslutningskompetence, men med en anden formel hat på end under eurogruppens uformelle diskussionsmøder.

Vurderingen af den græske ansøgning blev angiveligt produceret af trojkaen – på bare tre dage – men den er ikke offentliggjort, og der blev ifølge Jeremy Smith aldrig holdt det formelle, obligatoriske møde i EMS’ styrelse. I stedet overgik diskussionen om den græske ansøgning direkte til eurogruppens finansministre lørdag og derfra videre til eurogruppe-topmødet søndag. De samme mennesker, men ikke med den juridiske kompetence til at tage beslutninger som ved et formelt møde i ESM-styrelsen.

Ikke desto mindre traf topmødet beslutningerne og specificerede endog direkte flere ting om et eventuelt låneprogram – herunder at »nominelle haircuts (eftergivelser, red.) af gælden ikke kan foretages.«

»Hvad vi har set, er, hvis ikke et faktisk ’kup’, så i hvert fald en øvelse i ulovligt magtmisbrug (…) Rå politik og magt triumferede,« mener Jeremy Smith.

Han påpeger det uopklarede mysterium, at topmødets stillingtagen – herunder dets ’nej’ til gældseftergivelse – angiveligt var baseret på den fælles vurdering fra Kommissionen, ECB og IMF af den græske gældssituation, samtidig med at IMF faktisk havde produceret sin egen vurdering – offentligt kendt siden i tirsdags – som klart sagde, at Grækenlands gældsbyrde ikke kan betales tilbage, og at gældslettelser eller 30 års udsættelse af tilbagebetaling er nødvendig.

IMF-kilder har sagt til Reuters, at IMF-vurderingen var kendt af eurogruppen under topmødet, mens kilder i EU-Kommissionen over for Financial Times giver det indtryk, at man ikke kendte IMF’s påpegning af behovet for gældslettelse.

Forlad kontoret

En hel del er endnu uoplyst om det skæbnesvangre forløb frem mod den græske kapitulation. Hvad der står klart er, at europrojektet har lidt enorm skade og et både indre og ydre tillidstab i kraft af det brutale forløb.

»Der er intet ærværdigt over eurozonen Den er en monstrøs, udemokratisk kreditorfidus,« skriver den politiske økonom Philippe Legrain, London School of Economics, i tidsskriftet Foreign Policy.

Dertil er Tyskland endt som, med Legrains ord, en »ulykkebringende hegemon«.

Hans tyske kollega ved London School of Economics og direktør for konsulentnetværket New Global Strategy, Henning Meyer, kalder det »yderst smertefuldt for mig som tysker.«

»Men jeg er bange for, at Merkels og Schäubles politik er intet mindre end en katastrofe, også for Tyskland (…) Særligt Schäuble er blevet en reel belastning. Han burde pakke sine sager og forlade kontoret øjeblikkeligt,« skriver Meyer i tidsskriftet Social Europe.

Læs også: Habermas: Merkel spiller hasard med Tysklands ry

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

De satans tyskere - kan de dog ikke forstå, at de bare skal betale, og så ellers holde kæft.

Mogens Holst, Lars F. Jensen, Bo Carlsen, Egon Maltzon, Bent Nørgaard og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Petition

Kendte intellektuelle og kunstnere kræver, at Schäuble træder tilbage. De er oprørte over den tyske regerings fremfærd over for Grækenland og dets befolkning.

Merkel og Schäuble ville statuere et eksempel for at kvæle ethvert alternativ til austeritetspolitikken i fødslen. Specielt finansminister Schäubles fremfærd skader demokratiet i Europa.

Skriv under her:
https://www.change.org/p/wolfgang-sch%C3%A4uble-bundesregierung-treten-s...

Bernhard Drag, morten Hansen, Janus Agerbo, Olav Bo Hessellund, Erik Pedersen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Henriette Bøhne, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

De satans grækere - kan de dog ikke forstå, at de bare skal betale, og så ellers holde kæft.

Lene Kruhoffer, Flemming Berger, Colin Bradley og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mark Thalmay

Den oprindelige engelske version af Yanis Varoufakis' Die Zeit artikel fra i onsdags/torsdags:
'Dr Schäuble’s Plan for Europe: Do Europeans approve?'
http://yanisvaroufakis.eu/2015/07/17/dr-schaubles-plan-for-europe-do-eur...

På det USA'nske Web-site 'The Real News Network' (http://therealnews.com/t2/), der sender uddrag fra et slags fire-dages 'akademisk græsrodsmøde' i Athen, der afholdes i disse dage med forskere og aktivister fra hele verden, kan man se/høre interviews med bl.a.
Costas Lapavitsas, økonomiprofessor fra 'School of Oriental and African Studies, University of London' og valgt til parlamentsmedlem for Syriza i 2015-valget og med
Ozlem Onaran, økonomiprofessor fra University of Greenwich, U.K. som ofte offentliggør 'research studies on globalization, income distribution, and business investment in publications such as the Cambridge Journal of Economics and Labour. She recently co-authored a major study for the International Labour Organization on the relative importance of decent wages versus high profits as an engine of economic growth in several countries throughout the world.'

Med venlig hilsen

Flemming Berger, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvad hjernen er fuld af løber politikken over med ...

Her er begreberne og perspektiverne sat på plads -
http://www.sahra-wagenknecht.de/

Ved ikke, hvorfor man kommer til at tænke på den brune tyske fortid med de historiske tildragelser ’entjudung’ und ’arisierung’ holdt op imod denne særlige postmoderne neoliberale banditmetode for privatisering, som foreslået til Grækenland – ’entgriechung’ und ’germanisierung’ på vej mod en truende ’endlösung’, alias grexit - dette fremtræder forhåbentlig ikke alt for hysterisk … ;-)

morten Hansen, Stig Bøg, Torben Selch, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Ja, Jan, dr. Wagenknecht og dr. Gysi holdt begge fremragende taler. Her Gysis:
http://www.die-linke.de/dielinke/aktuell/

lars abildgaard, Henriette Bøhne, Leif Koldkjær og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den formidable tyske kabarettist Schramm får også latteren på sin side -
https://www.youtube.com/watch?v=c8H58ccYaLk

at Grækenland nu åbenbart »må underkaste sig en form for besættelsesmagt.«

Ingen tvivl om at grækerne har den karakter, der skal til for at overleve et imperialt overherredømme. I 1990 var jeg på camping i Grækenland og vi lå bla. på en plads i en uge på Manihalvøen, Sydpelopones. Der var WM-finale i fjernsynet, Vesttyskland-Argentina, og campingpladsens overvejende tyske beboere sad tæt pakket omkring campingpladsens eneste fjernsyn. Da Vesttyskland kom foran 1-0 i anden halvleg, kravlede campingfatter op på taget og fixede ved antennen, så der var sne resten af kampen. Kan man forstille sig det var sket på en dansk campingplads?

Per Torbensen, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Torben Selch, Peter Nørgaard og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

At der er tale om et kup, kan kun kapitalismens apologeter så tvivl om. Kuppet blev orkestreret i slut 90'erne da Karamanlis-regeringens ansøgning om afholdelse af olympiaden i 2000 blev udskudt til 2004, således at Grækenland med Goldman Sachs hjælp kunne nå at svindle sig med i Euroen, 2002, og blandt andre tyske virksomheder i hobetal gennem bestikkelse sikrede sig kontakter og kontrakter i Grækenland. (Den berømte liste over 2.059 grækere med konto i en schweizisk filial af den britiske bank HSBC. http://www.information.dk/522233)

Den konservative regering (Nyt Demokrati) havde gennem flere år svindlet med statistikken, den leverede til Eurostat. Den havde samtidig gennem mange år betalt Goldman Sachs flere hundrede millioner Euro for at gennemføre finansielle transaktioner, der skjulte omfanget af den offentlige gæld. Hvor alvorligt det stod til blev derfor først opdaget, da Pasok kom til magten. Det viste sig at landets budgetunderskud var oppe på 12,7% af BNP - 4 gange mere end EU tillader - og den offentlige gæld var nået op på 410 mia. US$ svarende til 125% af BNP. Arbejdsløsheden passerede 10% og ungdomsarbejdsløsheden de 30%. Den globale økonomiske krise fik denne boble til at eksplodere, da indtægterne fra både turisme og søfart faldt med 15% i 2009. Leksikon.org

Rasmus Kongshøj, Torben Selch, Karsten Aaen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Bill Atkins kl. 13:14

Der kan man bare se - den gode soldat Svejk har altså også en fætter på den peloponesiske halvø, hvor kulturens vugge stod engang. Så har Aristofanes alligevel ikke levet forgæves, og der er håb for Europa endnu: Send Juncker og Merkel på campingferie på Manihalvøen, næste gang de skal forhandle 'gældssanering' med IMF ogEMC's debitorer. Så kan de måske lære at opføre sig som civiliserede mennesker en anden gang.

Tak for'et Bill! Du har reddet min dag og mit weekendhumør ;o)

Lene Kruhoffer, Flemming Berger, Karsten Aaen, Bent Nørgaard, Bill Atkins og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Anne-Marie Krogsbøl

Vedr. din kommentar om de satans grækere: jeg forstår jo fint din reaktion og (gætter jeg på) irritation. Men skulle vi ikke overlade den form for uargumenterede opstød til Torben Lindegaard o.l.?

Vedr. din henvisning til kommentaren i Politiken om, at Tyskland har tjent fedt: den er en god artikel, men den overser som så mange andre kommentarer helt de fordelingsmæssige aspekter: hverken Tyskland eller tyskerne som helhed har tjent godt på euroen eller på de enorme tyske betalingsoverskud.

Tysk eksportindustri m.v. har tjent godt på eurosystemet, men det er påfaldende, at udviklingen af tyske overskud, der nøje svarer til tilsvarende underskud i Sydeuropa, har været sammenfaldende med en markant faldende lønandel (produktiviteten er vokset stærkere end lønningerne, hvor lønindkomsternes andel af nationalindkomsten er faldet) og en udstrakt anvendelse af lavtlønnet deltidsarbejde – begge i Tyskland. Voksende indre økonomisk og social ulighed hænger sammen med de store tyske overskud og den svage interne vækst, der er den anden side af de græske m.fl. underskud.

I stedet for at investere i udviklingen af det tyske produktionsapparat, infrastruktur osv. har det åbenbart været mere rentabelt for tysk økonomi at investere det voksende overskud, der følger af den faldende lønandel, i diverse spekulative kapitalanbringelser i underskudslandene. De sydeuropæiske underskud modsvares jo af tilsvarende kapitalstrømme fra Tyskland m.v. til finansieringen af underskuddene. Der er mange, der taler om, at Grækenland m.fl. har ”levet over evne”. Rent bortset fra at det er en noget indskrænket forståelse af, hvad det vil sige at leve over, under eller efter evne, er det påfaldende, hvor sjældent det bemærkes, at hvis ét land lever ”over evne”, må der nødvendigvis være mindst ét andet land, der lever ”under evne”, dvs. forbruger og/eller investerer for lidt i forhold til landets produktionskapacitet. Det har gennem en årrække været Tysklands (og i øvrigt også Danmarks) valg. Og det vil der åbenbart fortsat være. Og det kommer underskudslandene tilsyneladende til at tilpasse sig - uanset prisen.

Men det er jo de færreste, der gennemskuer disse makroøkonomiske og klassemæssige sammenhænge. Og de passer jo heller ikke til de bekvemme stereotyper om ”dovne grækere”, ”flittige tyskere” osv., som i den grad skygger for en forståelse af virkeligheden.

Rasmus Kongshøj, Dennis Hauge, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Felix Austin, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Ivan Breinholt Leth, Torben R. Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Jow, Bill og Argentina tabte 1-0 til Vesttyskland. Jeg så den legendariske semifinale mellem England og Vesttyskland på Stadio delle Alpi i Torino - sammen med 62.627 andre - hvor England tabte efter forlænget og straffespark. I dagene op til kampen piskede pressen et had op og sammenlignede med 2. verdenskrig. Da kampen var slut gik byen amok og 3.000 politisoldater slog på alt der bevægede sig.

Et had kan også blive pisket op i Grækenland. Som bekendt var der borgerkrig dér fra 1944 til 1947, der var oberstkuppet i 1967 og juntastyret frem til 1974. Hvordan undgår den græske befolkning at had bliver til vold..?

Et forslag til sommerlæsning kunne være romanen "Freedom & Death" af Nikos Kazantzakis, der jo også skrev "Zorba the Greek".

Peter Nørgaard, det er længe siden, Generationernes historiefortælling betyder mindre idags. Athen, og dermed bykulturen ( lige knap 50%) dominerer, osv ...

...fascisterne har kastet uniformen og har sat sig på samfundets pengekasser offentlige som private...

Men jeg tror ikke - heller ikke fremover - at man vil møde mange tyske bjergvandrere i Grækenland.

Mon ikke en væsentlig del af den valgte løsning kan tilskrives den nuværende græske regering?

Det er s.. for billigt at give andre skylden for selvskabte ulykker - uanset sympati og ideologi.

Lars F. Jensen, Bo Carlsen, Preben Haagensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Du kom ikke med et bud på mit spørgsmål, Bill. Og den med " at man ikke vil møde mange tyske bjergvandrere i Grækenland", vandrede ikke ind her i milde Himmerland. Så ..?

Mikkel Bech, jeg tror du har ret i at løsningens indhold i høj grad kan tilskrives tysk kapitalismes chance for at træde på socialisterne - nu kapitalisterne via diverse sager om korruption, og en eftergivelse af enorme lånebeløb de facto har erkendt deres skyld.

Lene Kruhoffer, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Peter Nørgaard:

En række af Nikos Kazantzakis’ romaner er oversat til dansk i 1950’erne eller 60erne, så der en ingen grund til at angive dem med engelsk titel. Det gælder f.eks.:

Spil for mig Zorbas, Frihed eller død, Den evige vandring opad m.fl.

Per Torbensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Peter Nørgaard og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Bill, jeg antager at du bevidst fejllæste mit indlæg?

Og?

Michael Kongstad Nielsen

Det var ikke et kup. Grækerne kunne have sagt nej. Igen. Men på en måde vidste alle, at nu kunne den henholdende politik ikke trækkes længere. Grækerne fik ikke hjælp fra Frankrig og Italien, tyskernes tålmodighed var mere end opbrugt, tilbage var kun overmagtens knusende besked:
"Now I am gonna make you an offer, which you can not refuse"

De kunne godt have afslået, men så var bankerotten lige for, alle andre muligheder var udtømte. Måske skulle Tsipras have valgt bankerotten, men han valgte at hænge på. Derfor ikke et kup, der betyder ulovlig magtovertagelse, da Grækenland havde en udvej, men ikke ville bruge den, da lidelserne for befolkningen formentlig ville blive endnu større.

Lars F. Jensen, Bo Carlsen, Preben Haagensen, Mihail Larsen, Bent Nørgaard og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, du er nød til at kigge tilbage til Karamanlis-regeringen 2000 for at afsløre komplottet mellem Karamanlis, den græske elite og de internationale finansspekulanter.

Per Torbensen, Lene Kruhoffer, Henriette Bøhne og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Hvordan kan det være et kup at nægte at låne flere penge ud til en kreditor, som nægter at bringe sin økonomi i orden? Hvis jeg skyldte Danske Bank en million kroner kan jeg så få et nyt lån uden at rette mig efter bankens anvisninger, herunder kravet om først at sælge sommerhuset og sølvtøjet?

Det er problemet med at have gæld. Skylder man penge væk, så giver man långiver indflydelse. Den som lever uden gæld er fri.

Per Torbensen, Mogens Holst, Lars F. Jensen, Bo Carlsen, Preben Haagensen, Mihail Larsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvis gældsmoralisterne nu er forstummet (bortset fra Torben Lindegaard), skyldes det så, at de har opdaget, at deres nationalistiske pladder har været en del af et angreb på selve EU, og en del af skabelsen af en fejlslagen stat i Europa?

Ivan Breinholt Leth

Nå nej, hos Frank Hansen er den heller ikke feset ind endnu. Han tror stadigvæk, at en enkeltpersons lån kan sammenlignes med et statslån, og at man bare kan lade være med at tage lån og være en fri person.
"Den som lever uden gæld er fri."
"Vi bliver stadig mere eksponerede. Alle sammen. Og hvis du ikke som privatperson har gæld, arbejder du i en virksomhed, der har det, eller bor i et land, der har det. Vi er alle en del af det, og det vil ramme Nordeuropa før eller siden." (Ole Bjerg)
http://politiken.dk/debat/ECE1448013/banken-tager-roeven-paa-dig/

Lene Kruhoffer, Rasmus Kongshøj, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Kim Houmøller, Erik Pedersen, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

God tysk humor fra Twitter:

@Blockupy: Hier kann man unterschreiben. Wir ergänzen ganz pc: "Schäuble muss nicht zurücktreten, sondern weggerollt werden". https://t.co/UXh3Wedri2

:-)

Henriette Bøhne

Og god artikel i Süddeutsche Zeitung om gælds- og skyldsspørgsmålet:

http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/wirtschaftsforscher-schulmeister-u...

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Torben R. Jensen, Henrik Plaschke og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Ifølge en ny meningsmåling står Syriza nu til at få absolut flertal, hvis Tsipras udskriver nyvalg;

http://www.spiegel.de/politik/ausland/griechenland-alexis-tsipras-syriza...

Karsten Aaen, Erik Pedersen, Bill Atkins, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

For en, der ikke ser fodbold på campingpladser, men hellere slår teltet op i en skov med en sø og ser funderende ud over vandspejlet, bliver denne debat for triviel. Kom med løsningen for dælen. Hvad nøler I efter? Sig det nu højt: "Jeg vil gerne give 1756,50kr til grækerne, og det vil alle dem jeg kender også".
Der er sikkert en af jer, der springer op på 'taget' og piller ved 'antennen', så det sner over det hele og råber: "Ikke filantropi her. International solidaritet. Arbejderklassen forrest og så vipper vi systemet".
Resultat: Grækerne får lov at slide deres tøj i laser og leve af deres køkkenhaver, og ingen hjælper dem.
Resultat 2: Syriza, Podemos og Alternativer i alle lande forener sig antiautoritært og udvikler nye samfundssystemer fra bunden.

Torben R. Jensen

Kommentaren fra Henrik Plaschke er væsentlig, og løsningen er ikke, at sende penge til Grækenland, men at få Tyskland til at gøre det samtidig med en ændring af stabilitetspagten, der er årsagen til problemet.

Hvis der ikke havde været en fælles valuta, så ville de enkelte landes forskellige økonomi været blevet reguleret gennem ændrede kurser på valutaen.

Trods den fælles valuta er økonomien stadig forskellig, hvilket giver sig udtryk i over- og underskud på de enkelte landes betalingsbalancer, som beskrevet af Henrik Plaschke.
Tyskland (og Holland) har gennem alle årene haft et overskud – I Tyskland på 6-7% af BNP. Overskuddet modsvares af tilsvarende underskud i alle øvrige Euro-lande. Den samlede balance inden for Eurogruppen er nul, men med faste store underskud i Syd-europa på over 10% af BNP.

Det er væsentligt at understrege, at den tyske politik sker på bekostning af de menige tyskere idet budgetoverskuddet opstår gennem lave lønninger og arbejdsløhed i Tyskland kombineret med minimale overførselsindkomster. Overskuddet, som opstår, burde ifølge nyliberal tankegang blive anvendt til investeringer i arbejdspladser, men i stedet går det via bankerne til passive investeringer i bl.a. syd-europæiske statsobligationer. Det er sandsynligvis en alvorlig fejl ved nyliberal økonomi (neokonservativ/monetarisme).

Tyskland har konsekvent nægtet at ændre på konvergenskriterierne, så der ikke kun sættes grænser for de enkelte landes budgetunderskud, men også en grænse for overskuddet på betalingsbalancen.

I stedet holder tyskerne fast i den nyliberal tankegang, hvor problemerne skal løses via strukturpolitik eller udbudsorienteret økonomisk politik. F.eks. ændringer i social- og skattepolitikken, der understøtter det individuelle incitament til at øge udbud og mobilitet af arbejdskraft og kapital både inden for de enkelte lande, og især henover landegrænserne.

Det giver sig udslag i EU politikker, som skal sikre arbejdskraftens frie bevægelighed og udligning af sociale ordninger. Dermed overser økonomerne også en lang række kulturelle barrierer (sprog, familie, bolig m.m.), som gør, at folk ikke blot flytter frit rundt i Europa.

Den keynesianske løsning på de økonomiske forskelle mellem landene ville være, at Tyskland blev tvunget til, at omsætte overskuddet i forbrug og investeringer, samt en udligning af over- og underskud mellem landene, så en del af overskuddet eksempelvis bruges til strukturelle investeringer i underskudslandene.

Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Karsten Aaen, Erik Pedersen, Torben Selch, Kim Houmøller og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Von der Verrechtlichung neoliberaler Verhältnisse in der EU
http://www.deutschlandfunk.de/stille-revolution-von-der-verrechtlichung-...

Marius Rizoiu

Anne-Marie Krogsbøll
"De satans grækere - kan de dog ikke forstå, at de bare skal betale, og så ellers holde kæft."
Det er deres juridiske og moralske pligt at tilbagebetale lånet. De var heldige , at de har kunnet låne penge i så mange år.
Det er deres pligt at sørge for, at reformerne og bekæmpelsen af korruption bliver implementeret. Ellers er det en cirkus.

Mogens Holst, Frank Hansen, Lars F. Jensen, Preben Haagensen, Mihail Larsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Plaschke beskrivelse af den makroøkonomiske sammenhæng, er historien om EU's neo-liberale økonomiske apartheid system, der nu også står fader til, det græske stats kup.

ULIGHED!

Det økonomiske apartheid systems moder USA, er plaget af generation efter generation, af fattige farvede amerikanere, amerikanere der behandles som andenrangs borgere, hvordan kan det forekomme, slaveriet er afskaffet!

Slaveriet er afskaffet, det skulle man tro, men sandheden, er en anden, hvor et stigende antal socialt udsatte, som de farvede amerikanere, må tage 'to job', kun for at få brød på bordet til børnene, men uden økonomisk formåen til, at børnene ikke selv, arver denne skæbne, nu sker det samme overalt i EU.

Løndumpningspolisik for de socialt udsatte og på sigt for, store dele af dagens middelklasse, fører til lavere skatteindtægter, der resultere i løbende udfasning af velfærdssamfundet over i forsikringssamfundet, som kun de rige har råd til.

Skabelse af det økonomiske apartheid system, er væksten i ulighed, ophobning af kapital, som Henrik Plaschke beskriver, med den makroøkonomiske sammenhæng, hvor der ikke foretages økonomisk udligning, men øget koncentration af velstand, det er historien om, den stats beskyttet skatteunddragelse og efter statskuppet i Grækenland, der skal stå som skræk og advarsel, hvis nogen skulle føle trang til oprør, udfasning af det demokrati, der afløses af nødvendighedens politik.

Koncentrationen af velstand, det økonomiske apartheid system, fremtvinges ved hjælp af skatteunddragelse, med direkte hjælp fra EU medlemslandene, som ved DONG salget og Thule-basen service aftalen, med indbygget skatteunddragelse, men koncentrationen af velstand, modtager også indirekte EU beskyttelse, hvor EU landene, ikke forfølgere skatteunddragelse, som i de udlandske skatte sager, med central EU beskyttelse, f.eks. EU Kommissionsformands Jean-Claude Juncker Luxemburg finte.

Resultatet af uligeden i EU er, at der bliver ikke råd til velfærd og 1-2-3 det neo-liberale økonomiske apartheid system, efter amerikansk forbillede, er indført i EU, hvor fattigdom bliver arveligt.

Flemming Berger, Jan Pedersen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU's neo-liberale økonomiske apartheid system, er et frygt regime, det er 'dem og os', dem i dag og os i morgen, vel at mærke, det holder, EU regimet ved magten, foruden den rige elites støtte.

Frygten for, de til stadighed voksende masker, i det sociale sikkerhedsnet, spændt ud under borgerne, til beskyttelse mod sygdom, arbejdsskader og arbejdsløshed, vi i dag kalder velfærdssamfundet, alle føler, er ved at forsvinde, skaber frygten og den skaber, afstumpetheden, der får mennesker til, at opføre sig som dyr, der vender ryggen til, sultende græske børn og flygtninge i hundredetusindevis.

EU regimets millitær, opretholder fortællingen om 'dem og os', når EU regimets millitær, skal indsættes mod, civile mennesker, EU regimet kalder dem for modbydelige menneskesmuglere, men det er civile mennesker, der finder befordring, for mennesker, der flygter, for deres liv og med livet som indsats.

Danske fiskere tog sig også, ofte endda rigtigt godt betalt, for transporten af jøder under ww2 til Sverige, det har fået fremtrædende europæiske jøder til, at sammenligne de to hændelser, der er selvfølgelig banditter blandt menneskesmuglere, men hvornår sidst, har det været accepteret, at millitæret indsættes mod civile?

EU regimets vold, er fortællingen om frygten for, at blive den næste fattige, 'dem og os' fortællingen, der skaber afstumpetheden mellem mennesker og holder EU 'frygt regimet' ved magten.

Søren Kramer

Syriza er nogle kujoner der varetager middelklassens tarv.
Grækenland har hele tiden haft muligheden for at forlade euroen og implementere de nødvendige reformer og komme ud af en håbløs gæld. Og forberede det uden at penge automaterne skulle løbe tør for likvider.
Men kortsigtede interesser har igen rådet. Både i Tyskland og Grækenland.

Flemming Berger

Philip B. Johnsen Jeg læser altid dine kommentarer med stor glæde og er ofte enig med dig;tak for dem.
Jeg har imidlertid en bøn til dig:jeg vil bede dig om at revidere dit komma-system,så det bliver i overenstemmelse med det klassiske danske,dvs kommaer mellem sætninger primært.
Det vil gøre dine kommentarer lettere at læse.

Steffen Jørgensen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Søren Kramer,
Syriza er det fjerneste man kan komme fra kujoner (= personer, der let bliver bange eller opfører sig fejt). Tværtimod har de opført sig med stort og klogt mod, har kæmpet det bedste de kunne, og har fået og bevaret det græske folks anerkendelse for det.

Alan Strandbygaard

Og nu vil Grækenland blive lige så dyrt et land at leve i som resten af Europas lande. Turisterne vil opleve stigningen på priserne, og lidt efter lidt vil Grækenlands vigtigste indkomstkilde formindskes. Og SÅ har EU fat i kuglerne på Grækenland.

Med mindre Grækerne i det stille planlægger en exit fra EU i løbet af et par år, så vil hele deres kultur blive fuldstændig sønderdelt. Det bliver et land i forvirring og irrationalitet.

Et land der har været meget socialistiske i mange henseender vil ikke kunne omstille sig til det sorte Tysklands blå politik.

Vi får se.

Selvironi?
På Schäubles hjemmeside http://www.wolfgang-schaeuble.de/zur-person/ beskrives han som " ein höchst moralischer Politiker" og at han handler så han kan se sig selv i spejlet, og hans handling kan tjene som forbillede for andre.

Torben Nielsen

Så stiger nok også prisen på Pia Kjærsgaards sommerhus ;oP

Hans K Hansen

Alan Strandbygaard

Din kommentar er helt hen i vejret. Ikke at Grækenland bliver et dyrt land at besøge, men øvrige du konkluderer.

Helt overordnet er Marxistisk økonomisk planøkonomi en sand bevist falliterklæring. Alle Marxister er efterladt i gentagede macroøkonomiske (nationaløkonomiske) socialistisk fallit. Det eksisterer ingen velfungerende socialistiske stater. Sådan er det bare.

Med andre ord, Marxister er ateistisk ideologisk troende med religiøs-politisk fortegn. Socialisme (Marxisme) er ganske enkelt, pragmatisk set, i den virkelige verden, de mest korrupte systemer sammen med de islamiske. Samtlige socialistiske lande er allerede gået fallit, eller er er ved at gå fallit. Fra Venezuela, Nordkorea, Grækenland til Sovjet. Hvad er det lige du ikke forstår?

Tyskerne, dvs befolkningen over deres skatter, betaler til disse tåbelige sydeuropæiske lande, hvor Grækenlands korrupte politikere, narrer Grækenlands befolkning, enten til at tro på politikernes egeninteresser, eller ved at hævde at socialisme løser grækernes økonomiske misbrug, er løgne socialister forsøger at passe ind i kontekst, for at at undgå at se den virkelighed i øjenene, at Marxisme er en helt ligeså en mislykket politisk teori som islamisk politik.

Naturligvis gider tyskerne ikke betale for grækernes ødselhed og manglende reformer. Naturligvis ønsker tyskerne, og alle andre økonomisk ansvarlige lande, at betale for andres tåbeligheder.

Vil du Alan Starndbygaard, låne penge til andre, der lyver om deres økonomi, snyder ved at fortælle dig usandheder, for bagefter ikke at betale tilbage? Naturligvis vil du ikke det, med mindre du er dum.

Det er sagen for tyskernes vedkommende. De er dumme fordi de overhovedet har investeret i Grækenland, dvs opkøbt stort set al forretningsliv i Grækenland, uden at erkende, at Grækenland er et fallitbo på grund af græske politikeres, også de socialistiske, korruption.

"Det sorte Tysklands blå politik". Helt ærligt. Bemærkningen fortæller, i bedste fald, du ikke har fem flade øre forstand på nationaløkonomi. I værste fortæller det at du er overordentlig naiv.

Niels-Simon Larsen

Fejlen ved Syriza er, at det ikke gennemførte sin politik, der begyndte på suppekøkkenstadiet og arbejdede sig videre derfra. Partiet magtede det ikke, og det skal ikke være en bebrejdelse, for det var en håbløs opgave i et korrupt land. Nu kan man frygte, at det går sådan som Allan S. lige har beskrevet, og så ser det sort ud.
Er grækerne dømt til jammer, armod og kummer? Hvem kan se en 'fugl føniks' rejse sig af asken?

Hans K Hansen

Ja EU er et eksperiment uden garantier. EU fratager ikke nationalstater fra økonomisk ansvarlighed. Man kan ikke antage; vi er medlem af EU, så EU sikrer at vi kan opføre os efter forstand.

Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Irland, Frankrig, og visse østeuropæiske lande, er indlemmet i EU og EMU, uden at gøre sig fortjent.

Andre, som de Baltiske og Polen, kan i dag fremvise økonomisk vækst som kun f.eks Kina og Chile kan sammenlignes med.

Imens diverse overtroiske socialistiske Marxister roder rundt i en virkelighed der ikke eksisterer, og aldrig kommer til det, så fremviser lande der forlader planøkonomi, resultater der skyldes demokratisk markedsøkonomi.

Det er alt sammen uhyre nemt at dokumentere.

Hvad er problemet, ud over naturligvis, at tåbelige lande som Grækenland sover i timen, og at ansvarlige økonomier forlanges at betale for deres dumheder, med diverse EU trusler?

Det her er iøvrigt en torn i øjet på Radikale Venstre (og S, V m.f.), med deres EU fanatismer, men det morsomme er, at især Radikale Venstre er så fanatiske, at de ikke kan få øje på virkeligheden.

Hans K Hansen

Ja EU er et eksperiment uden garantier. EU fratager ikke nationalstater fra økonomisk ansvarlighed. Man kan ikke antage; vi er medlem af EU, så EU sikrer at vi kan opføre os efter forstand.

Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Irland, Frankrig, og visse østeuropæiske lande, er indlemmet i EU og EMU, uden at gøre sig fortjent.

Andre, som de Baltiske og Polen, kan i dag fremvise økonomisk vækst som kun f.eks Kina og Chile kan sammenlignes med.

Imens diverse overtroiske socialistiske Marxister roder rundt i en virkelighed der ikke eksisterer, og aldrig kommer til det, så fremviser lande der forlader planøkonomi, resultater der skyldes demokratisk markedsøkonomi.

Det er alt sammen uhyre nemt at dokumentere.

Hvad er problemet, ud over naturligvis, at tåbelige lande som Grækenland sover i timen, og at ansvarlige økonomier forlanges at betale for deres dumheder, med diverse EU trusler?

Det her er iøvrigt en torn i øjet på Radikale Venstre (og S, V m.f.), med deres EU fanatismer, men det morsomme er, at især Radikale Venstre er så fanatiske, at de ikke kan få øje på virkeligheden.

Hans K Hansen

"Er grækerne dømt til jammer, armod og kummer? Hvem kan se en 'fugl føniks' rejse sig af asken?"

Ja. Grækerne har dømt sig selv til jammer, armod og kummer. Nu består kunsten i at give andre skylden ved at foregive at grækerne ikke har ladet sig tage ved næsen af deres korrupte politikere. Grækenland er fuldstændigt ligeså korrupt som Italien, Bulgarien med flere af de omkringliggende lande.

Uanset hvordan grækenlands befolkning roterer i mange år fremover, så er de selv ansvarlige for at de skal leve i armod og jammer, med eller uden euroen og medlemskab af EU.

Mogens Holst, Lars F. Jensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

@ Hans K Hansen

Jeg har en bekendt som har indrømmet, at han for knap 15 år siden har kørt over for rødt lys, men han slap for straf dengang forbrydelsen blev begået. Bør han idag idømmes livsvarigt fængsel på vand og brød? Bør vi skærpe hans straf og bede ham vælge om han foretrækker vand eller brød?

Søren Kramer

Hvis nogle foreslår gældseftergivelse til danske landmænd eller græske offentlige ansatte mødes de altid af en hær af foragt og agressivitet. Men aldrig fra de samme personer.

Dobbeltmoralen er slående.

Det handler om alt andet end økonomisk fornuft.
Så ser man flot på at flere danske banker kan trækkes ned i støvet af et par hundrede svinebønder eller at en lille udraderet økonomi som den græske vil have uforholdsmæssig negativ betydning for hele europa i forhold til en i dette perspektiv helt beskeden gældspost.

I et fri marked havde både landmænd og grækere fået et 40% cut. Selvfølgeligt. Det andet er lodret irrationelt.

Men ak nej. I stedet udarter det sig til en moralsk eksercits i protestantisk etik af værste skuffe, den sædvanlige sang om neoliberalisme og frem for alt skyld.

Steffen Gliese, Torben R. Jensen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finanstilsynets overordnede formål er, at varetage samfundets og investorers og indskyderes interesse i en velfungerende og tillidsvækkende finansiel sektor, alle i EU viste, at der ikke var eller er et fungerende skattevæsen og korruption er en del af samfundets almindelige struktur, ikke fordi det ønskes, men fordi der ikke har været noget andet, Grækenland var diktatur godt fem år før, Grækenland blev medlem af EU.

De ansvarlige, 'bemærk flertalsform' i finanssektoren for euro samarbejdet er Europa-Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Eksternt tilsyn Den Internationale Valutafond (IMF) og Grækenlands finanssektor og EU's respektive landes statsleder.

Fra link udvidelse af EU:
"Kandidatlande må derfor ofte, ud over at forhandle med EU om opfyldelse af forskellige krav om f.eks. økonomi og menneskerettigheder, regne med at der også vil være specifikke krav fra enkelte lande, der føler at de ellers kunne blive ringere stillet i fremtiden hvis kandidatlandet blev medlem."

"Når et land ansøger beder Det Europæiske Råd om at Kommissionen udarbejder en udtalelse om landets opfyldelse af kriterierne for at ansøge. Rådet kan derefter godkende eller forkaste Kommissionens anbefaling. Rådet har dog kun én gang forkastet Kommissionens anbefaling, nemlig da den anbefalede at man 'IKKE' påbegyndte optagelsesforhandlinger med Grækenland.[6]"

Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Udvidelsen_af_EU

Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at Grækenland har brug for reformering, af den offentlige styring mm., men EU's fuldstændige urealistiske gældsætning af Grækenland, tyder kun på, at EU vil smuttet med sølvtøjet, ved privatisering af de græske børns arvesølv, den vitale græske infrastruktur, havne og el distributører mf., alt peger på, at EU kun har uhæderlige hensigter, det viser EU's ondskabsfulde gerninger, ikke mindst udsultningen, af græske børn og tyveriet af deres fremtid og løben væk fra EU's eget historiske ansvar for gældsætningen af Grækenland.

Så længe institutioner, der investere i gæld, fortilfældet landbrugets gæld i Danmark eller Grækenlands, har mulighed for, at fortsætte deres virke med, hvad der burde være investeringer, fortaget med risikovillig privat kapital, uden der for sektoren reguleres, så denne spekulation i gæld, ikke overføres til samfundsøkonomiske omkostninger, hvor befolkningen må overtage gælden, når det viser sig, at kapitalen investeret ikke er det mindste risikovillig og 'kun' privat kapital, når det giver positivt økonomisk afkast, har Danmark eller Grækenland, hverken demokrati eller retsstat.

Regulering, regulering og mere regulering er vejen, til en finanssektor der arbejder inden for en samfundsgavnlig bæredygtig økonomiramme.

Gældskrisen i Danmark kostede borgerne i Danmark DKK. 400 mia. I samfundsøkonomiske omkostninger, da privat gæld blev borgerense gæld, den omlægning blev foretaget, da ikke kun bankerne ville være gået fallit, men Danmark ville være gået statsbankerot, var bankernes dårlige lån på bøgerne, den optagede private gæld, ikke blevet omlagt til borgerens kollektive gæld.

Grækenland var i samme situation i 2010, bankernes dårlige private lån på bøgerne, blev omlagt til borgernes kollektive gæld, den omlægning blev foretaget, da ikke kun bankerne ville være gået fallit, men Grækenland ville være gået statsbankerot, var omlægningen ikke foretaget.

Men den store forskel var, at EU var gået i opløsning, gik Grækenland ikke med til gældsomlægningen, det ville medføre, at Italien, Portugal, Frankrig og Irland var gået statsbankerot, men hverken i Danmark eller i Grækenland, var det på nogen måde fortjent, at private gældsposter blev borgernes kollektive gæld, det skete kun fordi den, henholdsvis danske regering og den græske regering, var talentløse i kontrollen med og reguleringer af den ligeledes talentløs liberaliserede finanssektor.

Sammenfattet om resultatet af samarbejdet til dato, mellem 'alle de ovenstående ansvarlige i EU' kan man sige.

Det var den kollektive talentløshed, svage ledere i EU og ingen stats overbygning på samarbejdet i EU, der mulig gjorde Grækenlands krise.

Der er mange ansvarlige, der udnyttede denne svaghed i EU, blandt andre Bjarne Corydon nye venner Goldman Sachs.

Nu er der kun, at begynde helt forfra, hjem med alle de uansvarlige EU teknokrater.

PS. Søren Kramer
Det handler ikke om skyld, men handling og konsekvens.

Banker 2015:
Fra link:
"En række storbanker skal betale et større milliardbeløb for at have manipuleret med dollar- og eurokurser i valutamarkedet.

Bøderne på i alt 5,7 milliarder dollar, svarende til 38,2 milliarder kroner, er givet af amerikanske og britiske myndigheder.

JP Morgan, Citigroup, Royal Bank of Scotland og Barclays har alle erkendt, at de har fusket med valutakurser, oplyser det amerikanske justitsministerium.
Også Bank of America har fået en bøde af den amerikanske centralbank.

Svindlen har fundet sted ved, at en række valutahandlere fra de pågældende banker har kommunikeret i et eksklusivt chatroom på nettet i et kodet sprog, hvor de manipulerede med valutakurserne i perioden december 2007 til januar 2013.

Tidligere onsdag kom det frem, at den schweiziske storbank UBS har erklæret sig skyldig i fusk med den såkaldte Libor-rente og indvilliget i at betale bøder til de amerikanske myndigheder på i alt 3,7 milliarder kr. Det svarer til 24,8 milliarder kroner."

Banker 2015:
Link: http://www.information.dk/telegram/533791

Banker 2013:
Transatlantiske storbanker manipulerede med de retningsgivende renter Libor, Eurobor og Yen Libor.

Deutsche Bank, Societé Generale og Royal Bank of Scotland indgik forlig, på hver især ca. 1 mia. euro. JP Morgan, HSBC, Credit Agricole var også involveret.
Barclays, RBS, UBS og Rabobank betalte 3,5 mia. dollar i bøder til myndigheder i blandt andet Europa og USA, for svindel med Libor.

Hvornår lære EU, at det ikke er de fattiges pligt, at betale de riges fest?

Torben R. Jensen, Steffen Gliese og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Hvornår lærer Syriza det?

Steffen Gliese

Hans K. Hansen, økonomi er ikke moral. Økonomi er et middel til at skaffe efterspurgte værdier frem i samfundet. Demokrati handler om styringen af de mekanismer, der skaffer de efterspurgte varer frem i samfundet. Den ene bestemmer over den anden, men desværre er magtforholdet blevet vendt på hovedet.

Sider