Læsetid: 5 min.

Hvem lyver sig dødssyg af kræft?

Historien om den 21-årige kræftsyge Clara Maria, som tryllebandt danskerne med sin Instagramprofil ’Kemoland’, er løgn. Det er også løgn, at australske Belle Gibson har kureret sig selv for hjernekræft. Faktisk har hun aldrig haft kræft. Folk, som lyver sig syge på nettet, er et udbredt fænomen, siger en amerikansk læge, som har døbt lidelsen Münchhausen by Internet
Australske Belle Gibson blev verdensberømt for at have helbredt sig selv for en hjernetumor. Men hun har aldrig haft kræft – og for nylig blev hendes spind af løgne afsløret i tv-programmet ’60 Minutes’.

Screenshot fra Youtube af ’60 Minutes’

15. juli 2015

Gennem seks måneder fulgte 18.000 danskere med, når 21-årige Clara Maria lagde billeder op på Instagramprofilen Kemoland, hvor hun skrev om sin kræftsygdom og sin sidste tid på denne jord.

»Nu er det snart slut,« skrev hun for nylig. Næste besked på ’Kemoland’ var skrevet af Clara Marias læge Jakob. »Det skærer i mig, at jeg ikke kunne redde den her smukke pige. Hun er det gladeste, dejligste og varmeste menneske, jeg nogensinde har mødt. Jeg elsker hende for alt hun er og gør og siger, og det vil jeg altid gøre,« skrev han.

Læs også: Det kan være en hund

Den kærlige hilsen fra lægen Jakob fik flere af følgerne til at undre sig. Må en læge sige sådan om sin patient? Er det normalt, at en læge og en patient knytter sig så tæt? Snart kom det frem, at Aalborg Universitetshospital, hvor Clara Maria ifølge profilen gik til behandling, ikke havde haft nogen indlagt, som matchede Clara Marias profil. De havde i øvrigt heller ingen ansatte onkologilæger, som hed Jakob. Og billederne på Kemoland viste sig at være falske. Hentet fra andre profiler rundt omkring i verden.

»Jeg er virkelig i chok lige nu,« skriver en af Kemolands følgere Fie Laursen på sin blog.

»Selvom jeg ikke kender hende, har jeg haft så mange følelser indenbords bare af at følge med på profilen. Da jeg så, at hun lukkede sine øjne, fældede jeg en tåre. Hvor er det sindssygt, at man kan tillade sig at fake kræft og død for opmærksomhed?!«

Let at spille syg på nettet

Ikke desto mindre er der temmelig mange, som lyver sig syge på internettet, siger den amerikanske psykiater Marc D. Feldman, som har skrevet bogen Playing Sick? og døbt fænomenet Münchhausen by Internet opkaldt efter sygdommen Münchausensyndromet, hvor patienten skader sig selv eller foregiver at være syg for at få opmærksomhed.

»Faktisk tror jeg, der findes flere tilfælde af Münchhausensyndrom på internettet end ude i den virkelige verden,« siger Marc D. Feldman.Lidelsen trives nemlig særligt godt på nettet, fortæller han. Mens virkelighedens Münchhausen-patient studerer medicinske lærebøger for at overbevise sundhedsvæsenet om, at vedkommende har symptomer på en behandlingskrævende sygdom, behøver den indbildsk syge på internettet hverken pådrage sig mærker eller drikke farlige væsker for at påkalde sig opmærksomhed.

»Det er helt utrolig nemt at blive optaget i forskellige grupper på nettet, hvor man kan søge omsorg og sympati helt uden at bevæge sig uden for sin dør. Hvis vedkommende bliver taget i en løgn, er det let at forlade gruppen og finde en anden,« siger Marc D. Feldman, som har studeret mange eksempler på folk, der lyver sig syge. Både i lægekonsultationen og på internetfora.

Første gang, han blev gjort opmærksom på, at Münchhausensyndromet var rykket online, var i 1997, hvor en kvinde ved navn Sara sendte en 8.000 tegn lang tilståelse til ham, hvori hun fortalte, at hun havde skabt otte fiktive sygdomskarakterer på nettet, hvoraf hun nu havde ’taget livet af’ de fem. I brevet skrev hun blandt andet: »Jeg havde pludselig brug for alles opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Folk skrev beskeder om, hvor bekymrede de var, og at jeg var med i deres tanker og bønner ... Jeg besluttede at spille videre. Jeg ved ikke hvorfor, jeg gjorde det bare.«

Marc D. Feldmans oplevelse er, at det typisk er kvinder i 20’erne og 30’erne, som lyver sig syge på nettet.

Man ved ikke, hvem der stod bag Instagramprofilen Kemoland, som nu er blevet lukket, men den fiktive person var netop en 21-årig kvinde.

I Australien er det ligeledes kommet frem, at den midttyveårige sundhedsguru Belle Gibson, som blev verdensberømt for at have helbredt sig selv for en hjernetumor, aldrig har haft kræft. Hendes spind af løgne blev for nylig afsløret i tv-programmet 60 Minutes, hvor det kom frem, at Belle Gibson trods scanninger, som viste, at hun intet fejlede, forsat bildte sine fans ind, at man gennem en sund livsstil kan helbrede sig selv for kræft og derfor bør takke nej til kemobehandlinger. Hendes utrolige historie om selvbehandling førte både til bogudgivelser, et samarbejde med Apple og forsider på flere store magasiner.

Sadisten indeni

Belle Gibson har i interviewet med 60 Minutes svært ved at forklare, hvorfor hun løj sig syg. Er hun en patologisk løgner, spørger journalisten, der interviewer hende, men Belle Gibson svarer nej. Ifølge Marc D. Feldman handler Belle Gibsons bedrag om mere end ukontrollerede løgne og opmærksomhed. Ligesom mange af de tilfælde, han har studeret, betragter han Belle Gibson som et ’rovdyr’.

»Folk som hende ønsker at vildlede mennesker og er ligeglade med, om de sårer andre, når deres fupnumre afsløres. Derfor mener jeg, at det giver mening at tale om dem som sadister,« siger Marc D. Feldman.

Ikke ment i nogen seksuel forstand, understreger han, men på en måde, hvor man opnår selvtilfredshed ved at såre og straffe andre. Hvis man skal tro dette, er det netop afsløringen, som giver det kick, løgnerne leder efter, da det er her, det går op for folk, at de er blevet snøret.Derudover påpeger Marc D. Feldman, at Münchhausen by Internet også kan ses som et måde at opnå kontrol på, idet man både kan bestemme over sin sygdom, men også styre modtagergruppens følelser og reaktioner. Som et sidste svar på, hvorfor folk lyver sig syge på nettet, fremhæver han, at mange af de ’patienter’, han har haft, samtidig i forskellig grad lider af personlighedsforstyrrelser.

Voldtægt af følelser

Kræft er den sygdom, de indbildsk syge oftest lyver sig til at have, fortæller Marc D. Feldman. Vi elsker en god fighterhistorie, og kræft er samtidig en sygdom, som rigtig mange mennesker kan relatere til. Reaktionerne på afsløringerne af både Kemoland og Belle Gibson har været voldsomme. Flere har på de sociale medier skrevet, at de følte sig »følelsesmæssigt voldtaget«. Som Fie Laursen udrykker det, føler mange, at de har spildt tårer på historien om den kræftsyge Clara Maria, som viste sig ikke at findes.

Sangskriveren Mads Langer var endda blevet så inspireret, at han skrev to sange til Clara Maria, som han siden da har omdøbt og dedikeret til alle berørt af kræft.

»Jeg må med tristhed erkende, at jeg som mange andre er blevet spundet ind i en historie, som ikke er sand. Jeg er blevet rørt til tårer og har involveret mig dybt og følelsesmæssigt over længere tid med et fiktivt menneske og en fiktiv familie til en opdigtet terminal kræftsyg pige,« skriver han til sinde 142.000 fans på sin Facebook-profil.

Belle Gibsons svindelnummer er mere alvorligt, mener Marc D. Feldman. Gibson har bygget sin karriere på en løgn og stukket penge, som var øremærket kræftforskning, ned i sin egen lomme. Og flere kræftpatienter har fulgt hendes livsstil og sagt nej tak til kemo.

Ifølge Marc D. Feldman har folk, der lyver sig syge på nettet brug for hjælp til at bryde deres skadelige mønstre af løgne: »Jeg tror kun, at man kan få dem til at stoppe med at lyve, hvis de går i psykoterapi. I psykoterapi får de masser af tid og opmærksomhed helt uden at skulle lyve sig til den,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Grethe Preisler
lars abildgaard og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivonne Cordes

"Jeg tror kun, at man kan få dem til at stoppe med at lyve, hvis de går i psykoterapi", - sagde *psykiateren*. Og så kører møllen videre...

Daniel Henriksen

Edward Norton karakter i Fight Club går i selvhjælpsgrupper for sygdomsramte uden egentlig at være syg, indtil han møder Tyler Durden, som viser sig at være den anden personlighed i hans personlighedsspaltning.