Læsetid: 8 min.

Ingen må tro, de er ’de gode’

Folk, der hævder at bekæmpe fascismen, kan være lige så fascistiske som alle andre, siger journalist og debattør Søren K. Villemoes, der de kommende måneder er redaktør på Weekendavisens litteraturtillæg. Information har talt med ham om litteratur, den gode smag, krænkelse, venstrefløjens blinde pletter og arven fra faderen
’Når der pludselig er konsensus om, at noget er rigtigt eller forkert, breder der sig en konformisme, og så vil jeg altid holde med dissidenten. Nærmest pr. automatik,‘ siger journalist og debattør Søren K. Villemoes.

Sigrid Nygaard

1. august 2015

Før Søren K. Villemoes vidste noget som helst om politik og samfundsforhold, vidste han, at folk kan »flippe helt ud«, hvis de får noget at vide, som ikke passer ind i deres verdensbillede. At folk, der hævder at være de gode, de ordentlige og de rigtige, kan vise sig at være lige så onde og modbydelige som andre mennesker.

I barndomshjemmet på Vesterbro i København blev han opdraget til altid at tænke selvstændigt og kritisk. Man måtte aldrig bøje sig for repressive fællesskaber, der pålagde en nogen form for konventionel tankegang. Det var det vigtigste.

Den 33-årige skribent og statskundskaber er i dag nok mest kendt som en ekstraordinært aktiv facebookdebattør – og for at have byrettens ord for at måtte kalde 11. september-skeptikeren Niels Harritt en »tosse«.

Det var også på Facebook, at Søren K. Villemoes forleden annoncerede, at han de kommende måneder er redaktør på Weekendavisens litteraturtillæg. Information møder ham på Blågårdsgade nær hans hjem. Han har altid boet på stenbroen og boede også på Nørrebro, da Ungdomshuset på Jagtvej endnu var aktivt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke det med den fantastiske dækning af Blekingebanden. Det fik mig til at begynde som Informationslæser, hvad jeg er fortsat med at være siden.

Henning Kjær

Efter at have læst interviewet forstår jeg helt ærligt ikke hvad manden mener. Han vil holde med dissidenten men kalder alligevel Harritz en tosse. Han siger "jeg bliver sådan set krænket, hver gang jeg møder folk, der siger virkelig dumme ting", men når de velformulerede i medierne har den opfattelse at de ofte føler sig krænket, så trænger de til at blive reelt krænket og få noget livserfaring. Komme ud af deres boble, og ud i verden.