Nyhed
Læsetid: 4 min.

Er karenstiden udløbet?

Indtil nu har ingen norske medier villet publicere de rå og usminkede fotografier fra Utøya. Formanden for de norske pressefotografers klub mener dog, at terrorangrebet er kommet så meget på afstand, at de nu godt kan begynde at bringe de mindst brutale billeder
Kultur
22. juli 2015

Det skyldtes ikke fejhed, at norske pressefotografer ikke tog nogen billeder fra Utøya, hvor Anders Behring Breivik den 22 juli 2011 likviderede 69 mennesker, heraf mange unge, siger den daværende formand for de norske pressefotografer Terje Bringedal. Udfordringen var at få adgang til Utøya og dokumentere det, der skete, siger han. For fotograferne var til stede, da regeringskvarteret i Oslo midt i sommerferien pludselig blev bombet.

»Fotograferne strømmede til centrum, som delvist blev afspærret af politi og militær. Der gik flere timer, før der kom en melding om, at der blev skudt på Utøya. På det tidspunkt var begge veje ud til øen spærret for at give plads til ambulancer og redningsfolk«, siger han.

Den svenske fotograf Niclas Hammarström er en af de ganske få, der har taget billeder fra øen. Det lod sig kun gøre, fordi han hurtigt fik adgang til en båd og sejlede ind til øen fra en anden retning. Flere norske medier havde adgang til hans billeder, men valgte ikke at publicere dem af hensyn til de pårørende. Kun ét norsk medie bragte et enkelt af hans billeder, som er taget på lang afstand.

I dag, fire år senere, oplever den nuværende leder af pressefotografernes klub, Sveinung Ystad, fortsat, at norske medier er restriktive i forhold til at publicere arkivbilleder fra 22. juli 2011.

»Norske medier har en tendens til at være overdrevet forsigtige, når det gælder publicering af nyhedsbilleder fra Norge,« siger han. Selv mener han, at Hammarstöms billeder har stor historisk værdi, og derfor tror han også, at norske medier på sigt vil bringe billederne. Personligt ser han ingen grund til, at de venter alt for længe:

»Jeg mener, at flere af Niclas Hammarströms billeder fint kan publiceres i dag, men jeg har forståelse for, hvorfor norske medier valgte ikke at bringe billederne i dagene efter terrorangrebet,« siger Sveinung Ystad og fortsætter: »Det er vigtigt, at publikum ser de billeder, som dokumenterer det, der faktisk skete, og ikke bare præsenteres for illustrationsbilleder af Utøya med røde roser i vandet i forgrunden. 22 juli handler ikke om Anders Behring Breivik, men om alle de mennesker, der blev berørt. Det er det, disse billeder dokumenterer«.

Liberale Danmark

Terje Bringedal tror stadig ikke, norske medier er klar til at bringe de uslørede billeder af ligene, der ligger i vandkanten og på øens skrænter. Modsat den norske fotograf Håkon Mosvold Larsen, som i artiklen »De billeder, der mangler i historien« siger, at han i dag ville ønske, at han havde taget flere billeder under angrebet, fornemmer Terje Bringedal ikke, at der foregår en dybere ransagelse blandt fotograferne af deres arbejde.

Selvfølgelig tænker nogle ifølge Terje Bringedel, at de godt kunne have været »mere pågående og kreative i forhold til at komme ud til kysten, hvor de overlevende blev bragt ind«. Men i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt billederne burde publiceres, tror han ikke, der er sket det store holdningsskred. Man må forestå, at danske medier er mere liberale, end både norske og svenske, siger han.

I foråret 2012 vandt Niclas Hammarströms billeder andenpladsen ved fotokonkurrencen World Press Photo, og i den anledning bragte denne avis et af hans billeder på forsiden. Fotografiet er taget på et tidspunkt, hvor Breivik fortsat går rundt på øen og mejer folk ned. Ligene var slørede, fordi Aftenbladet i Sverige, som Hammarstöm arbejder for, ikke ville sælge billederne utilslørede. Det fik Information meget kritik for. Avisens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skrev den dag i sin leder, at billedet fra Utøya ikke krænker unødigt.

»Hverken ofrene eller deres pårørende. Ingen på billedet kan umiddelbart identificeres, og ligene er ikke skændede. Det er stadig ubærligt at kigge på, men det er endnu mere ubærligt, at vi undlader at gøre det.«

Sveinung Ystad ser ikke noget forkert i, at Information dengang bragte billedet. Var Utøya-hændelsen sket i Danmark eller i Sverige, tror han, norske medier havde opført sig ligesom de danske. Men netop Terje Bringedal opponerede dengang kraftigt imod, at Hammarström fik en pris for sine billeder. Han mente ikke, at billederne kvalitetsmæssigt var gode nok, og kaldte det ’kynisk’ at give en pris til nogle billeder, som ingen medier alligevel ville bringe uden sløring.

Han sagde dengang til Information, at han var »stolt af, at vi ikke bringer fotografier af lig fra vores egen baghave«.

Hvis de rå og usminkede billeder fra Utøya skal publiceres i norske medier, skal der forelægge en virkelig vigtig begrundelse for, hvorfor billedernes skal vises, mener Terje Bringedal. Selv ved han ikke, hvilken begrundelse der skulle kunne trumfe hensynet til ikke at vise billederne.

»Vi har ikke brug for billeddokumentationen. Politiet har fotograferet alle ligene, som de lå,« siger Terje Bringedal. For ham er billedernes karenstid ikke udløbet.

»Jeg forstår ikke dem, som er uenige med mig og mener, at næsten alt skal publiceres. Det er ikke en pligt at publicere alt blot for at bevise, at en tragedie er sket. I tilfældet med Utøya kan vi sagtens forestille os al rædslen og det bestialske, der skete, da massemorderen dræbte tæt på 70 børn. Nu sker det jo oftere og oftere at enhver hændelse bliver ’dokumenteret’ med mobiltelefon og ukritisk bliver publiceret på de sociale medier. Og derfor er det vigtigt, at vi professionelle holder tungen lige i munden og tænker etik,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her