Baggrund
Læsetid: 8 min.

En kat med sukkersyge er en dyr ven

Danskerne bruger rekordmange penge på deres kæledyr. Det ved de på dyrehospitalet på Frederiksberg, hvor to af de faste gæster er Hans Jørgen Fisker og hans kat Fjodo, som har sukkersyge. Og så er der en vildkat i kvarteret, som efterhånden har kostet ham en del tusinde kroner
Hans Jørgen Fisker har en sukkersyg kat, der hedder Fjodo. Den får insulin to gange om dagen.

Tor Birk Trads

Kultur
16. juli 2015

KAPITEL 3

I november 1902 var præsident Theodore Roosevelt på jagt i Mississippi. Efter en lang og udmattende forfølgelse med hunde fik hans ledsagere indfanget en amerikansk sortbjørn, som de bandt til et træ. De tilkaldte præsidenten og foreslog, at han skulle skyde den. Præsidenten nægtede. Det ville være »usportsligt«, mente han, og den ejendommelige begivenhed blev omtalt i medierne og blev omdrejningspunktet i en satiretegning af Clifford Berryman i Washington Post. På tegningen ses en jagtklædt Roosevelt med front mod beskueren og ryggen til en nuttet Mickey Mouse-lignende bjørn, der holdes i et reb af en mand med cowboyhat. Præsidentens højre hånd hviler på riflen, mens hans venstre viser en afvisende stop-gestus mod bjørnen.

Ægteparret Rose og Morris Michtom, der havde en slikbutik i Brooklyn, så tegningen og blev inspireret til at skabe et nyt stykke legetøj. De lavede en lille polstret bjørneunge af tekstil og satte den i deres butiksvindue sammen med et skilt med teksten: »TEDDY’S BEAR«, efter de havde sendt en prototype til Det Hvide Hus og fået tilladelse til at bruge præsidentens kælenavn.Legetøjet blev en øjeblikkelig succes.

113 år senere åbner Merete Holst Nissen døren til et laboratorium på Københavns Universitets Dyrehospital på Dyrlægevej på Frederiksberg. Her ligger bamser i alle størrelser og farver på små hospitalsbrikse, og ved siden af dem forklarer laminerede A4-ark fremgangsmåder for de bamseoperationer, som skal lære landets dyrlægestuderende at blive dygtige kirurger. Merete Holst Nissen er dyrehospitalets hospitalschef. Rummet, hun viser rundt i, er et af de nyeste påfund på uddannelsesinstitutionen, der også behandler levende, syge dyr, når de studerende er blevet klædt på til det. 75 procent af dyrene, der kommer her, er hunde. De fleste øvrige er katte. Før i tiden gik man direkte til forsøgsdyr, når man skulle lære at operere, men bamsekirurgien har vist sig utrolig nyttig til at lade de studerende få en blid start på de mere blodige operationer, de senere bliver udsat for. Her ligger bamser med opsprættede maver fyldt med balloner og gummibånd, der gør det ud for tarme. En station har en bamsepatient med tarmproblemer, mens andre blot har læsioner, som de studerende skal lære at sy sammen med de rette typer tråd.

Urner og arvesmykker

Kun få meter væk er dyrehospitalets aflivningsrum. Selv om nogle af landets dygtigste dyrlæger er ansat til at lære fra sig og give en hjælpende hånd ved de studerendes behandling af dyrene, er det ikke forsvarligt at holde alle dyr i live.

Aflivningsrummet afviger fra det ellers sterile hospital. Herinde er der levende bloklys, og på gulvet et tæppe, som dyret ligger på, når det bliver bedøvet ind i døden. Rummet har en særlig udgang, så man ikke behøver at forlade hospitalet gennem receptionen med røde øjne. Mange kæledyrsejere bliver stærkt berørt, når deres dyr dør. Merete Holst Nissen har oplevet, at folk kaster sig skrigende over briksen midt i rummet af bare fortvivlelse, når dyret skal herfra.

Der er også en udstilling af urner og askesmykker, som man kan få med hjem, hvis man vælger at kremere sit kæledyr. Det er der flere og flere, der gør. Men Merete Holst Nissen oplever, at ejerne af kæledyr i dag vil gå længere for at undgå, at dyret dør og i højere grad takker ja til livsforlængende behandlinger. På hospitalets kræftafdeling hænger breve fra glade kæledyrsejere. På et foto af en sort labrador på en grøn græsplæne står hundens navn, FJÓLA, med versaler og en hilsen til en af dyrlægerne på dyrehospitalet: »Til Anders. Tak fordi I gav mig en ekstra chance :)«.

Når et dyr skal aflives, spørger personalet altid, om de må bruge det døde dyrs krop til forskning, eller til at de dyrlægestuderende kan øve sig på at operere. I de seneste år har personalet fået sværere og sværere ved at skaffe nok døde dyr. Mange ejere kan simpelthen ikke give slip på deres dyr. Heller ikke i døden.

Hans Jørgen og Fjodo

To af dyrehospitalets faste gæster er Hans Jørgen Fisker og hans kat Fjodo. Da Hans Jørgen var fem, flyttede den lille nordjyde med sin familie til Grønland. Deroppe havde faren en rævefarm og moren sin egen virksomhed, hvor hun syede skind op. Og hvert år, når Hans Jørgen havde sommerferie, hjalp han sin far på rævefarmen.

Når man »pelser« en ræv, tager man en tang, hiver ræven ud af dens bur og bruger et stødapparat, der består af to kabler med håndtag og metalstænger for enden, til at slå den ihjel. Den ene stang placerer man i dyrets mund, den anden i enden. Og så trykker man på en knap på håndtaget. Bsssst. Stødet fremprovokerer et hjerteanfald, som altid slår dyret ihjel øjeblikkeligt, hvis alt går normalt.

Hans Jørgen Fisker, der stadig gik i skole, var modstander af den praksis, han selv var en del af. Det var synd, syntes han. Alligevel gjorde han det.

En dag, da han stod med sin far i en rævehal, og faren stod med en ræv i hænderne, gjorde Hans Jørgen klar til indgrebet. Men fordi dyret bevægede sig pludseligt, fik han ikke stødt ræven ordentligt, og den skreg – vildere end normalt. Han kunne høre det knæk, det gav fra dens ryg, og han blev så forfjamsket, at han tabte det ene håndtag. Ræven var helt ude af den. Optrinnet endte med et skænderi mellem Hans Jørgen og hans far.

»Jeg vil ikke være en del af det her længere,« hørte Hans Jørgen sig selv brøle, mens han smed stødapparatet direkte på jorden og forlod farmen.

Siden skete der et skift i hans relation til dyr, som han selv formulerer det. I dag er Hans Jørgen Fisker 48 år, ph.d. og bor i en lejlighed på Frederiksberg. Og altså ejer af katten Fjodo.

Det er svært at komme i tanke om et kæledyr, han ikke har haft. Hvis hans far havde en udstødt ræveunge på farmen, tog han den med over i huset, og så blev den tam. På den måde fik Hans Jørgen en tam ræv. Men som barn har han også haft undulater, papegøjer, skildpadder, fisk, et tamt får, kaniner, krybdyr, heste og hunde. Blandt andet.

Da Hans Jørgen Fisker havde afsluttet gymnasiet flyttede han til København for at uddanne sig på den daværende Landbohøjskole.

Dyrekender

I 2001 blev han kontaktet af en veninde, som havde tre killinger, hun skulle af med. Hans Jørgen Fisker savnede at have dyr, og en kat er relativt let at holde i byen. En hest er for dyr, og en hund er for besværlig.

Så han blev ejer af katten, der blev døbt Fjodor efter den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij – navnet blev senere forkortet til Fjodo.Det gik fint den første snes år, men i 2013 begyndte katten at tabe sig voldsomt. Han tog den med på Landbohøjskolen, og til en konsultation tog de blod- og urinprøver, som ikke viste nogen uregelmæssigheder. Men katten ville stadig ikke spise.

»Det kan bare ikke passe,« tænkte Hans Jørgen Fisker, for han kunne ikke engang få den til at spise rejer længere. I hvert fald må der være noget i vejen med tænderne, tænkte dyrekenderen. Når nogle katte bliver gamle, oplever de, at deres tænder rådner oppefra, og hos tandlægen fandt Hans Jørgen Fisker ud af, at Fjodo havde to læsioner. Tænderne blev revet ud, og katten begyndte igen at spise. Men den tabte sig stadig og tissede for meget, så han tog igen til dyrehospitalet, hvor han mødte dyrlægen Charlotte Reinhard Bjørnvad, der forsker i blandt andet sukkersyge hos hunde og katte.

Hun kiggede Hans Jørgen Fisker i øjnene og sagde:

»Den har sukkersyge.«

Vildkatte

Ifølge internetportalen Netdyredoktor.dk er et forløb med kæledyr med sukkersyge hårdt, og mange familier overkommer det ikke. For det første skal katten stikkes med insulin to gange i døgnet, og for det andet er det en bekostelig affære.

Men for mange ejere giver det alligevel mening at medicinere sygdommen og leve med den. Fjodo er vigtig for Hans Jørgen Fisker. Om morgenen bliver han vækket af Fjodo. Og når han kommer hjem til lejligheden, kan katten høre, at det er ham, allerede når han træder ind ad porten til opgangen. Den springer ned og venter på ham, og det gør den ikke, når andre i familien kommer hjem.

»Mange andre ville måske nok vælge at få den aflivet, fordi det er for besværligt og for dyrt. Men samtidig ser du mange, der har en interesse i motorcykler, eller hvad ved jeg, og som de bruger tilsvarende mange penge på,« siger han.

Og hvis Hans Jørgen Fisker havde en kat, der var syg, og en motorcykel, der ikke kunne køre, er han ikke i tvivl om, hvad han ville sætte sine penge på. Også selv om det er dyrt. Den sidste undersøgelse, Fjodo fik, kostede 4.800 kroner. Når Hans Jørgen Fisker er på ferie eller af en anden grund forhindret i at sprøjte Fjodo med insulin, betaler han en dyrlægestuderende for at komme og sprøjte insulinen to gange om dagen – klokken syv morgen og 19 aften. Det koster 250 kroner pr. stik.

»Og så skal jeg til tandlægen med ham igen i næste uge, det er nok 5.000 kroner. Og så er der insulinen. Den koster vel 400 kroner for otte ampuller, som rækker til tre-fire uger.«

Sidste år indfangede Hans Jørgen Fisker en lille hunkat, som han havde gået og fodret på i en håndfuld år. Han havde hidtil ikke kunnet røre eller løfte den, men da han kom hjem på sommerferie, var den blevet forfærdelig tynd og afkræftet. Han fik den indfanget og kørte med det samme til dyrlæge. Det viste sig, at også den havde nogle rådne tænder og en betændt byld i munden. Hans Jørgen Fisker tøvede ikke med at få den opereret. 8.000 kroner.

»Nå, så kom den hjem, og jeg skulle så lukke de der 8.000 kroner ud af transportkassen, og så piskede den jo bare ad helvede til. Farvel. Der følte man sig godt nok sådan lidt ...«

En uges tid efter ville vildkatten igen ikke spise, og Hans Jørgen Fisker måtte endnu en gang indfange den.

»På det tidspunkt havde den fundet ud af, at det ikke var særlig sjovt at skulle indfanges. Så jeg måtte tage nogle havehandsker på, men den bed lige gennem læderet og tværs igennem min pegefinger. Men jeg fik den ind i kassen; op til dyrlægen med den, og mig selv op at få stivkrampe. Og så, mens jeg lå på briksen, ringede de og sagde, at dens betændte byld i munden igen var vokset, så det var nok kræft. De måtte aflive den. Så lå jeg ovre på hospitalet og tudede over den kat, der skulle aflives. Hold nu kæft, altså, jeg kan sagtens se, hvordan det må se ud for andre,« siger han og griner højt.

Dyrehospitalet aflivede vildkatten, og Hans Jørgen Fisker betalte de 2.000 kroner, den slags koster. I alt kostede vildkatten ham altså 10.000 kroner – plus alt det mad, han havde gået og fodret den med i løbet af de sidste 10 år.

Nu har han fået en ny vildkat, han går og fodrer på.

Serie

Det dyre liv

Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen.

I denne føljeton går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne. Hele føljetonen kan læses i dens opbrudte form og som single på information.dk, når alle artiklerne har været bragt.

Seneste artikler

  • Det dyre liv

    8. august 2015
    Danskerne bruger flere og flere penge på dyr – og bevæger sig samtidig længere og længere væk fra naturen. I denne fortælling går Information tæt på dyrene og deres ejere. På dyrehospitalet såvel som i Zoo, svinestalden og historiebøgerne
  • ’Aldrig mere Thor og Balder’

    27. juli 2015
    Dyrevelfærd er blevet en hektisk politisk kampplads, der i første omgang var en venstrefløjssag, men som Dansk Folkeparti i lang tid har haft patent på. Altså lige indtil Dan Jørgensen blev fødevareminister
  • Vi er alle dyr

    23. juli 2015
    Vi masseproducerer svin, så vi kan få bacon på bordet, mens vi taler bekymret om indekattens manglende stimulans. Historisk har vi behandlet kæledyr og produktionsdyr forskelligt, og det eneste konstante i menneskets forhold til dyr er, at måden vi opfatter dem på, er under evig forandring
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorthe Mortensen

Ja, man bli'r glad for de små kræ... Er selv en stor katteelsker <3 Som et medlem af familien, uden at "kamme" over, self'... :-)

Poul Sørensen

Katte er på mange måder et fantastisk dyr og de er ekstremt nyttige herude på landet. - glad for at høre om andre, der har det med katte ligesom mig selv, så føler man sig lidt mindre tosset...:-)

Kaj Spangenberg

Her oppe i det vestlige hjørne af Nordsjælland, hvor jeg bor, ligger der på alfarvej en butik, som blandt meget andet sælger dyrefoder. Uden for på vejen står et skilt: "Alt for dyr".
Det samme skilt kunne stå foran dyreklinikkerne.
PS: Indfør skat på hunde og hjemmekatte. De koster ejere og samfundet formuer!

"Indfør skat på hunde og hjemmekatte. De koster ejere og samfundet formuer!"

Kaj, hvad er det for formuer katte og hunde koster samfundet og ejerne, og hvorfor skal ejerne beskattes fordi dyrene koster ejerne formuer?

Lennart Kampmann

To ting ser ud til at forklare dette fænomen: Velstand i rigt mål, og en barnlig flugt fra naturens realiteter.
Med venlig hilsen
Lennart

olivier goulin, Jakob Bonde og Mads Østergaard anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Heldigvis er det ikke de priser, man forlanger andre steder i landet...

Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Det er ikke alle katte der er lige elskede - kke hos mig. Jeg har haft flere katte og de fleste er venlige og omgængelige. Lige nu har jeg en kat som jeg adopterede for to år siden da hun var fire år gammel. Hun er halv siameser, hvid, og den skønneste kat med en hel suveræn personlighed. Jeg er virkelig glad for hende.

Det koster at have et kæledyr. Sterilisation, vaccinationer, ordentlig mad og petsitter hvis man er væk mere end en dag. Jeg har betalt dyrlægeregninger der fik mig til at blegne, men det må man gøre sig klart når man får et kæledyr.

Mads Østergaard

http://www.ted.com/talks/peter_singer_the_why_and_how_of_effective_altruism

Hvor mange mennesker de penge kunne have kureret for blindhed osv.

Helene Kristensen

Mads Østergaard, lidt ligesom når man siger til barnet - spis op, tænk hvor mange små afrikanere der går sultne i seng - skal vi sende din mad til dem?.

Maden bliver ikke sendt til Afrika og pengene til dyrlægeregninger bliver ikke givet til forskning eller lægehjælp. Sådan er det bare.

Agnes Marie Geleff, Nanna Wulff M., Torben Nielsen, Birte Lambjerggaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Alle kan ikke hjælpe alle. Røde Kors fratager ikke Kattens Værn sin eksistensberettigelse. En mand, der hjælper syge katte, er: En mand, der hjælper syge katte! Uanset at der findes andre problemer i verden.

Det ville muligvis være problematisk, hvis der KUN fandtes mænd, der hjalp sukkersyge katte... men sådan er det ikke... og så ville der i øvrigt heller ikke findes flere sukkersyge katte. Så det ender i et paradoks.

Anne Eriksen

Mads Østergaard - alle de penge folk smider på ferien, modetøj, spil og køb-og smid væk - varer m.m.

Mads Østergaard, Ole Frank og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

For mig er der intet mærkeligt i Hans Jørgens handlemåde. Katten er jo et familiemedlem, som man klart nok holder af og vil gøre alt for, at den trives og for at beholde den. Dette er helt almindeligt for de fleste kæledyrsejere.
Mennesket opdeler de levende væsner her på jorden i - mennesket og dyrene. Den almindelige holdning er, at man skal gøre alt for mennesket, hvorimod mange mener, at dyrene ikke er så vigtige - at det endda er unødvendigt og latterligt at gøre alt for meget for dyrene.
Men vi er jo blot nogle forskellige arter her på jorden - mennesket et pattedyr - hvor mennesket så har taget magten, men dette indebærer ikke, at de er mere værd end de andre arter.
Og i øvrigt tak til Hans Jørgen Fisker der sagde fra overfor den forfærdelige behandling af rævene, heldigvis er rævefarme nu blevet forbudte i Danmark, men desværre er udfasningsperioden al for lang, så rævene tortureres stadig. Også tak for omsorgen for vildkatten.

Agnes Marie Geleff, Anne Eriksen, Torben Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Lennart Kampmann

Min erfaring med dyr siger mig, at mange af dem har mere empati end mange mennesker. Så for nyligt en god sentens: "Animals speak to those, who will listen".

Med venlig hilsen
Ole Frank

Torben Nielsen

MIn forrige kat Mira havde et hektisk liv. Jeg havde ikke lige troet at en hunkat kunne komme i løbetid som 3½ md. gammel. Hun nåede at få killingerne opfostret, men i den 12 uge gik det galt.

Jeg kom ud fra badeværelset og så straks på killingerne at der var noget galt. I kattekassen fandt jeg Mira. Hun lugtede forfærdeligt. Manglede noget af den ene forpote og såret var fyldt med smådyr. Halvdelen af halen manglede og resten af halen var uden pels....

Jeg vrælede og tårerne stod i stride strømme da jeg begravede hende i haven. Hun ligger under smukke rhododendron. Hun nåede at blive 10 md.
Nu deler jeg lejlighed med en hankat, som hedder Nainai. Han er ikke steriliseret. Mine døtre kræver, at han har et rigtigt katteliv, med hvad det må indebære. Ingen indekatte her. Det synes vi nemlig tangerer dyrplageri.
Min dyrlæge er en landdyrlæge, og det er noget billigere.

Kaj Spangenberg

@Hans Paulin: Formuen må vel være penge! Hvad ellers?
Hunde sviner og produktionen af dyrefoder til hunde, katte og andre kæledyr belaster behovet for dyrkning af menneskeføde. Vi lever altså på en overbefolket jord!
Det er heller ikke rimeligt at opleve mennesker med kuld af hunde på flere stykker. Hvis man absolut skal have en kennel hjemme hos sig selv, må man betale til samfundet gennem hundeskat. En sådan havde man engang, og den havde vel en mening?
Der til kommer bidske hunde, som ejerne ikke altid har styr på. De er til fare for deres omgivelser.
Med katte stiller det sig en smule anderledes (de er sjældent farlige, og de er renlige dyr), men også overproduktionen af vilde katte og forladte katte er da en samfundsbyrde, som nogen må betale for.
Her ser jeg helt bort fra, hvor synd det ofte er for dyrene at skulle stille mennesker behov for at have nogen at elske (og som elsker dem ubetinget - især hunde elsker ubetinget, fordi de fra naturen er dummere end katte).

Nanna Wulff M.

Torben Nielsen.

Jeg ved hvad du mener med at et indendørsliv ikke er optimalt for en kat. Min, hun hedder Kira, klatrer på hustagene, balancere på åbne vinduer oppe på førstesalen og kryber sågar rundt mellem biler ude på en lille parkeringsplads. Hun har travlt med at patruljere have-perimeteren og er i det hele taget en meget aktiv kat. Jeg fik hende steriliseret for hun kommer i karambolage med naboens meget flotte og meget store skovkatte. Og andre hanner!

Der er meget delte meninger om det forsvarlige i inde/udendørsliv for katte, men jeg har valgt at lade Kira være en inde/ude kat.

Hans Paulin spørger hvad det er for omkostninger, som dyrene og deres ejere påfører samfundet.
Det er fx kommunernes udgifter til at fjerne hundelorte, anlægge hundetoiletter, reparere på folk, der er blevet skambidte af hunde osv. osv. Lægges det hele sammen, så kunne vi sikkert få en vuggestuer eller plejehjem.

Nu må Inf satme snart holde op med alle de artikler om dyr. Overlad den slags til den dertil indrettede livsstilsavis; Politiken.

Mangler avisen relevant at skrive om, siden man kaster sig over de 4-benede? Langt mere interessant kunne det være, at tage fat på de 2-benede - fx erhvervslobbyisternes indtog i regeringskontorerne med den nye V-regering.

Kim Houmøller

Hund kat = ugurketid. Ligegyldigheder

Det der med kæledyr er fuldstændig irrationelt... men givende...
Og de udelukker jo ikke at man kan vise sin respekt til anden side også... måske med Dansk Folkeparti og Inger Støjberg som undtagelser ...

Anne Eriksen

Enhver er salig i sin tro - om ude-og indekatte - men man skal bare behandle dem godt - alle dyr - og man får så rigtig meget tilbage.
Man lærer også at tage hensyn til andre mennesker - og ikke kun sine egne fordomme.

Ole Frank, Torben Nielsen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Mads Østergaard

Anne Eriksen:

Ferier vil jeg stille tvivl omkring - det kommer an på hvordan man holder dem. Ferier kan også gøre sig som en form for dannelse/uddannelse. Men ja, de andre ting du nævner er jeg også helt enig i. Og jeg mener det er vigtigt også at holde det i perspektiv med hvordan andre levende væsener har det. Min pointe var, at 10.000 kr. kan bruges på mange forskellige måder, og før man bruger de penge på sin kat, så synes jeg det er værd at overveje om det er den bedste måde at bruge de penge på i forhold til pengenes potentielle værdi. Hvis man så ender med at nå frem til at man helst vil bruge de penge på katten, så ok!

Og så bliver der snakket om, at dyr har mere empati. Det berører min pointe i det link jeg sendte tidligere. Er man ikke mere empatisk, hvis man kurerer 100 mennesker for blindhed for 10.000 kr. end hvis man støtter med 10.000 kr. til træning af en førerhund til 1 blind person? Kan det samme billede ikke bruges når en mand bruger 10.000 kr. på en kat, hvor de samme penge kunne have skabt bedre liv for adskillige katte? Men jeg kan måske ikke forvente, at man ser mit link før man kommenterer på min kommentar.

Helene Kristensen:

Jeg har svært ved at se parallelen. Jeg synes ikke det er en god idé at give sine børn dårlig samvittighed over, at de har det bedre end andre, ligesom jeg heller ikke selv synes man selv skal have dårlig samvittighed over at have det bedre end andre. Jeg forsøger at omtale penges værdi. Bliver man fx gladere af at købe modetøj, end at bruge de penge på at støtte plantning af skove, grøn energi, eller dyr/mennesker i nød?

Anne Eriksen

Mads Østergaard - Jeg har skam set dit link - man må dog formode at det er mandens egne penge.
Så er det - hvilket perspektiv skal verden ses igennem - mit eller dit?
Det er som at se efter retfærdighed i verden - hvor ville det være rart, at rigmændenes hengemte penge kunne bruges til at gøre godt for dem, der er syge eller lider nød.
Men sådan fungerer det ikke, vi må acceptere at der er ligeså mange meninger som der er mennesker, næsten.
Ingen skal have dårlig samvittighed over at have det bedre end andre - og ingen skal fortælle os, hvordan vore penge skal bruges - så nu rammer det mig selv.
Hvis vi har nogle forbilleder og gode eksempler, så kan det være, at vi vælger at bruge pengene på det, vi finder mest rigtigt.

Mads Østergaard

Anne Eriksen:
Men det er ofte sværere for rigmændene at dele deres rigdom fordi de kan have tilegnet deres rigdom gennem nærighed, og fordi penge giver lyst til at eje flere. Så opgaven - at dele - er altså ofte lettere for de middelmådige, og endnu lettere for de fattige. En af de mest ucharmerende tendenser jeg bemærker er, når almindelige mennesker sparer op og bruger mange penge på ting som skal få dem til at se ud som rige.
Jeg elsker din sidste sætning. Forbilleder og eksempler er den bedste måde at skabe ændringer på. Det er i høj grad også sådan man opdrager børn - gennem de ting man selv gør, og nok knap så meget gennem hvad man siger.

Torben Nielsen

Ja. Jeg indrømmer at jeg bare var for meget i min fordømmelse af indekatte. Undskyld Nanna og Anne.
Mange racer kan slet ikke klare sig som udekatte. De langhårede vil overladt til sig selv, lide en kummerlig død, som en filtret knude. De fladsnudede kan vel dårligt spise eller få vejret. Jeg er stor modstander af det avlsarbejde, der tilstræber disse mærkværdigheder hos hunde og katte gennem indavl og andet. Tag blot de Schæferhunde der dårligt kan bruge bagbenene, fordi nogen prøver at avle sig frem efter en tegning, som er lige så perfid, som de kvindelige modeltegninger modeindustrien bruger. De hunde går politiets folk langt udenom.

Jeg læste engang om en californisk dollarprinsesse, som absolut måtte have et kæledyr, som ingen andre havde. Hun fik fat i en killing af arten Lynx, men indså snart at det fine hjems møbler mm.var udsatte. Katten fik bortopereret hjørnetænder og kløer, men var så pludseligt ikke længere interessant og endte med at blive aflivet.
Måske nogen kan genkende kællingen fra Jungledyret Hugo? "Jeg vil ikke ha' en beskidt indianer! jeg vil ha' en nuttet lille...."

" Jeg' vil ha'!!!"

Anne Eriksen

Torben Nielsen - jeg var lige ved at anbefale dig :)
Alle sygelige tilstande og hysteriske modefænomener undtaget, så kan det være nødvendigt at holde kræet inde på grund af omgivelserne - selv en del mennesker kommer ikke meget ud.
Det bedste er en sund tilgang til levende væsener og det er ikke svært at spotte forskellen - hverken hos dyr eller mennesker.

Selv holder jeg mine katte indedøre, men de har mulighed for at komme ud i en indhegnet gård. det kan ikke fange mus eller fugle, men får alligevel lidt stimulering.

Jeg er opvokset på landet og har haft mange undedørskatte, og de levede sjældent længe.

psykopater med luftgeværer, TRAFIK, slåskampe og sygdomme.

indekatte lever beviseligt længere, jeg har sjælden set en udekat på 15.

men om man vælger at de skal være ude er da også iorden, hvis man ikke har problemer med at der kommer kattepoter på andres biler, kattelort i haver.
;-)